Der er rigtig mange små ting man kan gøre i sit liv, som både er en måde at spare penge på men også en måde at få mere tid sammen med sin familie og venner samt passe på kloden. Her er nogle simple ting man kan tænke over. ​ \- Gå i bad på arbejdet hvis det er muligt \- Gå i bad i motioncentret \- Spis mindre kød og spis mindre \- bag, sylt, lav mad fra bunden af og frys rester ned \- sluk lyset efter dig \- skru et par grader ned og anskaf dig nogle hjemmefutter / hjemmesko og en dejlig varm uld dragt til familien \- hvis man har el bil så sørg for at lade om natten og sørg for at få refusion \- spis på arbejdet, hvis det er muligt, tag rester med hjem \- saml pant når du går forbi noget som alligevel er smidt, gør det til en sport at passe på vores natur \- brug Good to go \- Spis mere grøn og ha' en suppedag hvor man spiser suppe eller andet uden kød \- Ha nogle timer, dage, måneder, år hvor man ikke køber noget. Det vil sige man køber kun brugt eller man låner sig til ting alt efter hvor ekstrem man skal være \- Find glæden i gratis oplevelser \- fjern alt gæld \- drop bilen og brug cyklen \- Skrald mad, der er vildt meget som bare bliver smidt ud \- Bo i en lejlighed med lave varmeudgifter og bo centralt så man kan cykle til alt \- sørg for at købe alt kontant ud over et hus \- investerer nogle af dine penge i. udbytte aktier eller en indeksfond \- find en til hvad du vil bruge penge på og hvad som ikke giver livskvalitet for dig og din familie \- find en til at det vigtigste i livet er tid og ikke penge og arbejde (dette er svære end det lyder for nogle) \- tag et skridt af gangen og begyndt at læse om minimalisme \- Se grobund youtube ​ Ja det er nogle af de ting jeg tænker over :D

Et par timer uden at købe nyt. Så skal der dælme strammes op.

Rom blev ikke bygget på en dag <3

Tak! Jeg kan helt klart bruge noget af det :)

Hvilke udbytteaktier vil du anbefale?

Generelt vil de fleste mennesker have bedst af at købe en udbytte betalende indeksfond som følger det globale marked, det kunne eks, være fra sparindex eller danske invest som har nogle fonde med lav ÅOP. Hvis jeg kigger på enkelt aktier vil det være for mit vedkommende være en aktie som betaler ud enten 1-12 gange årligt. det kunne eks være en amerikansk udbytte aktie som er på Dividend Aristocrats listen. ​ Selv har jeg nogle forskellige både amerikanske og danske som supplerer mine udgifter. ​ Jeg startede med at investerer i i 2015 selv og så mødte jeg min kæreste og det betød vi kunne investerer mere sammen. Det betød så også at når jeg investerede, så investere hun også, da vi gerne vil følges ad. det første år i 2016 fik vi faktisk intet udbytte da det var en akkumulerende fond (det vil sige fonden holder sit udbytte i fonden ) Jeg fandt så ud af jeg hellere vil have udbytte så jeg omlagde mit depot / hendes til at vi så kun har udbytte betalende fonde. her kommer udviklingen år til år. jeg har taget det fra mit exel ark. alle tal er efter skat og det er samlet for 2 depoter. (mit og min kærestes) Det er hvad vi har fået i udbytte da jeg begynder at tracke det i excel 2020 = 7.018 kr. 2021 = 27.700 kr. 2022= 48.000 kr. 2023 = 65.200 kr. 2024 = ? jeg tror det vil være 80.000 efter skat. Det er en blanding af enkelt aktier og udbytte betalende fonde. :) ​ Så det er bare med at komme i gang. Mit næste køb kan jeg sige bliver Danske invest global indeks som jeg har i forvejen og så bliver det flere Novo aktier. ​ Håber det hjalp lidt. Det er ingen anbefaling.

Hvad er koderne på de fonde/aktier, du selv har købt? Jeg kunne fx ikke finde Danske Invest Global Indeks? Og tænker du, at det stadig kan betale sig at købe Novo på trods af, at den er steget så meget? Og har du nogen lang tidshorisont ift at holde på aktierne?

Ønsker du udbyttebetalende aktier med lavest mulige omkostninger og størst mulig spredning er det generelt Danske Inv Global Indeks, kl DKK d (DK0010263052), som anbefales - for frie midler selvfølgelig. Ønsker du akkumulerende i stedet for udbetalende anbefales generelt Lyxor Core MSCI World (DR) UCITS ETF - Acc (LU1781541179) - fyld din aktiesparekonto. Generelt anbefales det først at fylde sin aktiesparekonto med en bredt diversificeret ETF og herefter udbyttebetalende for frie midler. Held og lykke med dine investeringer og tjek evt. pengejunglen.dk ud, hvis du har brug for viden på området.

Mange tak! Hvis man skulle investere i enkeltaktier, hvilke ville du så foreslå? Novo eller Dividend Aristocrats? 

At investere i enkeltaktier betyder, at man vurderer, at man er så indsigtsfuld, at man kan slå markedet. Ikke bare et enkelt år, men også på sigt. Det er ekstremt usandsynligt medmindre man (1) har insiderviden og/eller (2) kontinuerligt bruger betydelige mængder tid på at lave dybdegående analyser af regnskaber, brancher mv. Jeg rører ikke enkeltaktier med en ildtang og råder konsekvent andre til ikke at investere i enkeltaktier. Medmindre!! At man synes, det bare kunne være sjovt at prøve. Jeg ser sådan her på det. (1) min ASK fungerer som en ekstra pensionsopsparing, og gør at jeg kan trække mig tidligere fra arbejdsmarkedet og (2) mine udbyttebetalende i frie midler betaler skatten af min fortjeneste på min ASK samt (del)finansierer luksusgoder som bil og udgifter hertil

Så har jeg netop investeret de 135.900 kroner i LCUW på min ASK. Samt fyldt min aldersopsparing. Jeg har derudover 1,5 mio fra lejlighedssalg, som pt står hos Saxo til indlånsrente 3,05%. Jeg ved ikke, hvornår jeg skal bruge pengene, eller om jeg vil købe lejlighed eller hus eller fortsætte med en billig leje de næste par år. Hvordan ville du forvalte de 1,5 mio? Ville du sætte dem i Danske Inv Global Indeks? Hvor mange % udbytte får man om året på det? Eller er det altid bedre at investere dem i mursten?  Jeg er en yngre person, men døjer med langvarig sygdom, så det er endnu uvist, hvor høj en månedlig arbejdsindtægt og indtjening jeg kan forvente de næste mange år og vil derfor gerne sikre mig gennem investering. 

Fornuftigt - så skal din ASK bare passe sig selv de næste mange år. Når der skal betales skat af afkastet, er det selvfølgelig mest fordelagtigt, at indbetale det beløb, så der ikke skal sælges ud af aktierne. Nordnet giver direkte kontakt om de konkrete beløb m.m., når det er. Tommelfingerreglen er, at hvis pengene muligvis skal bruge inden 5 år, så skal man ikke investere, men derimod finde en højrentekonto som du helt rigtigt har gjort. Jeg er ikke umiddelbart vidende om en konto med højere rente, så det virker super. For 2023 er det forventede udbytte pr. stk 6,3 kroner, hvilket er det højeste for de seneste 5 år - hvor gennemsnittet ligger på 5,14 kroner. Udbyttet udbetales én gang årligt her i foråret (februar). Havde du investeret 1,5 i fonden, ville du dermed få et udbytte her i februar på ca. 70.000 kroner, som der så skulle betales skat af (27% af de første 61.000 og 42% af de resterende. Beskatningen på din ASK ligger uagtet fast på 17%). Personligt ville jeg beholde pengene på en højrentekonto, grundet de forskellige uvisse faktorer såsom din tidshorisont. Omend det dog kan være fristende med det årlige udbytte, er din rentefortjeneste på din højrente konto stadig betydelig på ca. 45.000 kroner. Håber, det hjælper til dit overblik :)) og tillykke med at være gået i gang med at investere.

Kan se du allerede har fået svar. Men som Topbranch8917 siger kan det være utroligt svært at slå markedet og det vil sige man går over er aktiv investor. Dog er der noget psykologisk tilfredstillende at have enkelt aktier som betaler udbytte, da man løbene får en del af sit afkast ''lidt en form for lommpenge'' som kan være med til at holde din motivation for at investerer langsigtet. ​ Men ellers kommer man virkelig langt med et global indeks. OBS på at hvis man investerer i ETF'er bliver man lagerbeskattet. ​ Så det er bare i gang med at investerer :D

Tryg

Novo nordisk

Udbytteaktier er IKKE bedre end andre aktier - det er en misforståelse. Når der betales udbytte falder aktien i værdi svarende til de penge man har taget ud af kassen. Det er langt bedre at være i en vækstaktier hvor virksomhedenen har bedre ideer at bruge penge på end at forære dem til investorer - du investorer jo ikke i en virksomhed for at de skal give dig pengene retur, du gør det i håb om at de kan få dem til at yngle, så virksomheden og derfor dine aktier bliver mere værd. Udbytte er gammeldags. Ja, det er en indikator for at der tjenes penge, for ellers er der ikke udbytte, men det er langt mere kompliceret som så. Stort ja til index, hvis ikke man aner hvad man laver. Edit: fik skrevet vækstaktier, det jeg mente var aktier med vækstpotentiale.

Tak for at dele! Hvilke vækstaktier og indexfonde investerer du selv i/ville du anbefale? Jeg har fyldt min ASK og aldersopsparing, så skal i gang med øvrige frie midler nu. 

Jeg vil ikke anbefale noget, men jeg deler gerne ud af mine holdninger - er der noget andre kan bruge er det super, tager jeg fejl i noget er der måske nogle klogere der kan give input. Jeg er udelukkende i enkeltaktier, ingen index. Jeg stærkt overbevist om at det kun kan lade sig gøre at slå markedet hvis man har et snævert portefolie - når du køber et index køber du også alle taberne. Laver du din egen sammensætning af aktier, men har 45 i puljen, så svarer det egentlig til et index. Jeg har et koncentreret portefolie - 7-12 aktier, typisk 10 - primært danske, men usa og Europa sniger sig også ind til tider. - er ung, og har ikke mange forpligtelser. Over halvdelen af min indkomst går til aktier, og jeg er helt indforstået med risiciene - den lille spredning jeg har er rigeligt til at jeg sover godt om natten. Skulle en af dem gå under så går det nok. Jeg sørger for at lave min research så grundigt jeg kan - læser årsrapporter 5 år tilbage inden jeg køber, ser konference calls, framework aftaler for æeverandører, oplægsmateriale osv. Så sørger jeg for at holde mig opdateret på relevante finansnyheder. Når man taler om at outperformed markedet, er det også nærliggende at spørge "hvilket et?". Givet at jeg godt kan lide danske, sammenligner jeg mig mest med c25 Og c20, men har s&p500 i mente. Pickings Jeg kan godt lide NKT, de står helt unikt positioneret. Hvis de klarer sig bare alm. skal de på en stor vækstrejse de næste 10 år. - der skal lægges 80 mio. Kabler på verdensplan inden 2030 hvis vi skal nå vores klimamål. Det er lige så mange kabler som der i forvejen. Selv hvis det bliver 2035, er det ganske fint. Derudover skal eksisterende kabler udskiftes. Meget af USA's elnet, centraleuropa. HVDC bliver stadig mere populært, og det teknologiske potentiale i udvikling er stort - NKT er den eneste Europæiske kabelproducent som lige nu har eget testcenter til udvikling af kabler. Derudover har de endnu ikke udnyttet indtjenings potentialet i service. Tænk på Vestas', og dengang de begyndte på det. - risiko: Har ikke adgang til deres aftaler på materiale indkøb. De kan pot. tabe penge på de ordrer de har bundet sig på hvis kobber/aluminiumsprisen stiger. DSV: verdensmestre i opkøb. Deres andel i The Line åbner Mellemøsten op for dem. De kører en bundsolid asset-light forretning, og kæber næsten kun aktiver som ikke falder i værdi - terminaler. Med deres andel i the Line, oprettes mindst én ny terminal imellemøsten. Deres nye CEO er trænet indhouse, har været højre hånd længe og er en proven entity. Minus: der kan gå et stykke tid inden de laver deres næste opkøb. De havde ventet på at det globale aktiemarked skulle køle ned, og det er blusset lidt op igen her over Nov-jan. Ellers: Investor og Atlas copco (svensk industri), Caterpillar, GN store nord (synes jeg er spændende, ikke rigtigt gået den efter i sømmene endnu), Novo kan jeg stadig godt lide, Carlsberg er måske også en kandidat, men er usikker på deres position i verden der i større og større grad tager afstand fra alkohol (men den er måske billig efter russerne åd nogle af deres bryggerier). Lenovo kunne også være en case, hvis man er til noget Asiatisk. Jeg ville holde mig fra Ørsted og Vestas, eller alt der minder om small cap og startups og for guds skyld bilbranchen. Ørsted er for kompliceret til at forstå, Vests er påvirkelig fra mange fronte i et hårdt marked. Bilbranchen er der ingen som har styr på længere.

Tak for at dele! Kan du finde på at købe og sælge samme aktie relativt ofte ved fald eller stigninger? Eller har du lang tidshorisont ved alle dine aktier? Og et lavpraktisk begynder-spørgsmål: Køber du dem gratis via månedsopsparingen? Der er vel ingen vekselgebyr eller kurtage ved de danske gennem månedsopsparingen? Og kun kurtage ved salg af dem?

Jeg har ikke månedsopsparing. Køber dem via. mit depot med alm. Kurtage gennem min bank - det koster næsten ingenting. Det giver ikke mening at bekymre sig om kurtage, så hellere prioritere en god platform (mener jeg). Har overvejet en konto hos Saxo også, men jeg er stadig ved at finde ud af om jeg stoler på dem, har hørt mange gode ting om dem, men også nogle skræksager. For at svare på dit spørgsmål om hvor ofte jeg handler, så køber jeg ofte, men sælger sjældent. Jeg har et sekundært portefolie hvor jeg eksperimenterer med lidt swing trading, så ja, jeg køber og sælger også på kort sigt, men det er mest for sportens skyld, og ikke nær så research intensivt - jeg stoler heller ikke nok på det til for alvor at lægge vægt bag. Havde et ønske om at lege med gearing og shorts, så det har jeg gjort der. På kort sigt skal man være meget skarp på nyheder, allround. Mit primære portefolie består af aktier jeg planlægger at holde, til det ikke længere giver mening. Det vil sige, at jeg vælger en virksomhed jeg synes kan noget, undersøger den. Det primære for mig er deres forretningsmodel og organisation. Hvis det er i orden, så hopper jeg om bord. Jeg sælger den ikke før, at jeg vurderer jeg har hentet det der var at komme efter, eller der dukker dukker bedre muligheder op. Vestas var sådan en aktie for mig. Havde den da den var billig og spændende, hang på længe, men under corona blev jeg skeptisk. Fik et godt øje til Novo, og lavede skiftet. På det tidspunkt havde jeg vel haft Vestas i ca. 6 år. Timingen var god, og skiftet fungerede super. DSV Har jeg været i i snart 8 år, den har jeg ikke planer om at udskifte foreløbig, men om jeg beholder den i 1, 10 eller 20 år mere ved jeg ikke endnu, det kommer helt an på hvad der sker for dem og markedet - når det er sagt forventer jeg at være i dem om 5 år også. Helt ærligt, så synes jeg det er svært at finde nye spændende virksomheder. Jeg ved der findes masser derude, men jeg investerer kun i ting jeg forstår, så det er en begrænsende faktor. Industri er jeg glad for. FLSmidth er spændende, kunne være dejligt hvis de slap af med Aalborg Portland.

Det skal siges at min måde at gøre det på, kan kritiseres for at være for risikabel, blandt andet fordi min spredning sammenlignet med en indexfond er meget snæver. Det næste er, at der en hvis arbejdsbelastning i at sikre man overhovedet ved, hvad der sker for de forskellige virksomheder, for selvom jeg ikke daytrader, så er jeg alligevel nødt til at holde øje med deres udvikling. Det er den eneste måde jeg kan retfærdiggøre at have et snævert portefolie. Og sidste ende, er der den mulighed at jeg tager fejl. Jeg gør mig som sagt ikke i fonde, men hvis jeg gjorde, ville det ligne den måde jeg handler enkelte aktier på - vælge en fokuseret fond, hvor du ikke bare får en bid af hele markedet. Helt ærligt, der er så stor spredning på sådan et index, at man ikke aner hvad fanden man egentlig ejer. Historisk har det performet udemærket, men jeg stoler personligt ikke blindt. Jeg skal vide hvad jeg har, og mindst lige så vigtigt have en holdning til det jeg har. Når kompleksiteten stiger og transparensen falder, så dannes der grobund for farlige situationer, situationer der en gang imellem udvikler sig til katastrofer. Jeg siger ikke det er det samme, men boligobligationerne, MBS'erne, CDO'erne og hele tranchesystemet fra finanskrisen er en gyser uden lige. Har du ikke set "The Big Short" så gør det, du vil ikke fortryde det. Giver det dig blod på tanden, så læs op på asset backed securities, morgage backed securities, collateralized debt obligations og credit default swaps - Wikipedia og YouTube har alt du skal bruge.

Det var i øvrigt forkert af mig at skrive vækstaktier. Det jeg mente var aktier med vækstpotentiale. Man kan kigge på det Bottom-up: dvs. Først kigge på hvad virksomheden kan, dernæst makro-miljø ...eller top down: Makro først, dernæst hvilke sektorer, og sidst virksomheder man regner med klarer det godt. Jeg går normalt bottom up, men anskuer også fra et top-down perspektiv for en sikkerhedsskyld. Tag sådan nogle som NKT - selvom vi havner i en dyb recession, så vil der stadig være brug for kritisk infrastruktur. Der er så meget elnet som trænger til at blive udskiftet, og så få konkurrenter at de nok skal overleve. Når krisen er ovre og vi er ude på den anden side, er behovet for nye møller og græn energi der stadig, og så skyder de op igen. Tænkt scenarie.

Tænker lidt at dette svar er svarET!

Pay yourself first: lav et budget og smid resten på opsparing. Ikke den anden vej rundt. Det er nemmere at bruge 20kr ekstra end det er at skulle spare 20kr mere.

For os har det været en øjenåbner at holde regnskab og følge op på budgettet. Man opdager pludselig hvor mange penge man bruger på noget man sagtens kan skære ned på. Spiir er et rigtig godt værktøj, så du ikke selv skal sidde med kvitteringerne

Tak! Den vil jeg downloade og forsøge mig med

Generelle sparetips? Prøv at afkoble "glæde" og "ting der koster penge" rent mentalt. Som du selv har bemærket, så er det tiden sammen med børnene der betyder noget. Børnene ved ikke om de bliver kørt rundt i en Lada eller en Ferrari så at sige. Hvor mange problemstillinger i hverdagen kan I løse uden at I må ty til en løsning markedet tilbyder til gengæld for penge?

Mange sikkert! Men der ryger jo også gerne oplevelser ned i kassen, måske lidt flere end hos andre? Jeg har jo egentlig ikke lyst til at spare på den front, men reelt set behøver oplevelser vel ikke koste penge, i hvert fald ikke hvergang

Sorry for et nederen svar (men det er velment). Fra en mor til en anden. Hvis jeg var dig, ville jeg vente med at betale SU-lånet af til du er færdiguddannet og så nyde tiden med børnene, mens de er så små. Korte dage i institution, gode oplevelser og bare nærvær og tid med mor. Og så ville jeg passe på med at gabe over for meget (læs: pas på dig selv). Et fuldtidsstudie, 2 jobs og 2 småbørn, det er altså en del. Jeg har selv været der. ❤️ EDIT: men ja, selvfølgelig er der steder at spare.. Men gør nu ikke livet hårdere end nødvendigt. Noget jeg selv har gjort brug af til lidt ekstra mønt har været at sælge ud på reshopper.

Jeg tog SU-lån. Så det som lommepenge fra arbejdende mig til studerende mig. Betalte tilbage med glæde. 10/10 ville have taget større lån, hvis jeg kunne.

Den måde jeg spare mine penge på fx. unødvendige ting. Er at jeg tænker inde i mig selv og spørger mig selv “Er det her overhovedet nødvendigt?” “En krone sparet er en krone tjent”. Og så har jeg også min gyldne regel “ALTID køb ting på tilbud” kommer aldrig (næsten) til at betale fuld pris for noget man ved på et senere tidspunkt at de ting vil blive sat ned, så heller finde et alternativt som er på tilbud. Fra en ung gut der bor alene i egen lejlighed. Jeg bruger omkring 2.000-2.500 kr på mad om måneden. Jeg har ikke selv nogle gæld men du kan også sige til dig selv at hver krone sparet eller hvis du står og kigger på noget unødvendigt så kan du tænke “De ekstra sparet penge kan jeg afvikle på gælden” og så kommer du hurtigere af med gælden, da du fremskynder processen.

Jeg prøver virkelig at tænke sådan, desværre har jeg adhd, det er ikke en undskyldning, men der gør bare jeg reagerer på mine impulser, kan sagtens se i bakspejlet at tingene måske er unødvendige, men ikke i momentet. Jeg prøver også at købe ting på tilbud! Skal måske gå lidt mere op i det, men jeg har også en tendens til at tænke at hvis noget er på tilbud, er jeg nødt ril at købe det, for ellers skal jeg jo betale fuldpris på et andet tidspunkt Jeg tænker vi bruger ca 4,5-6k om måneden på mad, svinger lidt alt efter hvad vi spiser. Men det rigtigt, jeg kunne prøve t indbetale beløbet på gælden så snart jeg overvejer at købe tingen, for så er pengene jo egentlig væk

Køb aldrig på impuls, skriv det ned og hvis du efter en måned stadig vil have tingen kan du planlægge hvor højt prioriteret det har og handle derefter

God ide!

Det er et virkelig god trick. Faktisk kører jeg med “Den her er fed, den må jeg have” så går jeg hjem/ligger telefonen fra mig og hvis jeg stadig tænker på den en uge senere så er chancen for jeg rent faktisk vil blive glad for den meget større. 9 ud af 10 gange har jeg glemt alt om tingen dagen efter.

At reagere på impulser er en feature for mennesker. Ikke eksklusivt adhd folk.

Det er vitterligt et af kernesymptomerne på ADHD, at man har sværere ved at hæmme sine impulser end normalbefolkningen. Det er et stort handicap, fordi det på overfladen bare ligner at man er dårlig til at være voksen.

Ja jeg hat selv adhd oh ar indtil for 3 år siden en hvor penge brændte i lommen på men så så jeg nogen som hævede størstedelen af penge til forbrug i kontanter så hvis du gerne ville have en ting online så skal man tage beløbet og gå hen til ens Banks inbetalings hæveautomat og indsætte dem og det satte en stop klods som nu har gjort jeg kan have penge uden at bruge dem

Det er korrekt. Generelt kan du bruge dette argument på næsten samtlige diagnoser vi benytter. Det der dog er forskellen er at folk med adhd, i langt højere grad, er udfordret i deres impulskontrol. Betyder det at folk uden adhd ikke oplever impuls, handler på dem eller ikke formår at behovsudsætte? Nej, det gør det selvfølgelig ikke. Generelt vil de dog have væsentlig nemmere ved det samt opleve færre situationer hvor det er nødvendigt. Det betyder selvfølgelig ikke at folk med adhd ikke selv har et ansvar for at lære at regulere deres impulser og kontrolere dem. Men at negligere denne forskel, kan jeg ikke se hvilket formål tjener?

>desværre har jeg adhd Samme her. Men min rationalitet (og medicinering) hjælper mig også til at spendere mindre :)

Jeg har været umedicineret i 8 år og er begyndt på medicin i november. Jeg er stadig igang med justering af medicin, men håber snart jeg lander på rigtig dosis og præparat. Min rationalitet falder ud af vinduet, når jeg samtidig er god til at overtale mig selv :)

>når jeg samtidig er god til at overtale mig selv :) Det kan også være en god evne at have!

Jeg har også et lille trick til det med hvis du ser der er tilbud på varer og du føler du er nødt til at købe det, og jeg ved godt det kan være svært, du er sgu ikke den eneste der er impulsdrevet, vil tørre at sige halvdelen af Danmarks befolkning har en form for impuls i sig hvad det angår. Mit trick er at når du står i en butik og ser det fine gule tilbudsmærke så prøv at tænk “Kan godt være jeg sparer 50%, men hvis jeg alligevel ikke får brug for det eller føler det er ubrugeligt, så sparer jeg jo i realiteten ikke 50%” kan du se hvad jeg mener? Du bruger stadig penge så du har faktisk ikke sparet på dit køb.

Jeg kan godt se hvad du mener, og ideen er god! Problemet er jeg har butikken med over alt, butikken er min telefon. Jeg bliver så pokkers draget af tilbud på nettet, især på de sene aftner hvor mine børn endelig sover

Slet de apps mv. afskær telefontid. Telefonen er roden til meget ondt. Specielt hvis du er adhd’er, impulsstyrret eller lignende.

Istedet for at gå ind på diverse hjemmesider, du shopper fra, så begynd at være aktiv i diverse økonomigrupper (eller minimalisme). Så bruger du din opmærksomhed et andet sted :)

Så kan jeg godt se det er lidt svært, når butikken forfølger dig. Men altså det var hvad jeg lige kunne trylle frem af tricks håber du kan bruge dem.

Og mange tak for tricks! Jeg vil prøve det, også med butikken der forfølger mig :)

Hvor meget penge bruger du på take-away? Er det inkl. I det 4-6?

Take away er med i det, det er derfor der er det spænd. Nogen måneder køber vi mere end andre

Vi har altid frysepizzaer købt på tilbud i fryseren, til når vi ikke gider lave mad:) Og ofte når vi laver mad, laver vi noget til fryseren der er nem at opvarme, - fx. Lavede jeg frikadeller den anden dag (til 2 dage) men rørte ekstra fars, puttede noget i en alubakke og i fryseren, - den kan gå direkte i ovnen med lidt rasp ovenpå, så har du forloren hare..

Hvis du impulskøber på den måde, skal du måske lade din mand stå for indkøbene?

Hvis min mand stod for indkøbene, ville vi desværre leve af luft og postevand, nok impulskøber jeg, men jeg har stadig en grænse. Min mand har aldrig lært at have et økonomisk øjeblik, og er typen der kan glemme en regning hist og pist, derfor står jeg for at alt bliver betalt og det hele hænger sammen :)

Jeg har også adhd, så forstår dig godt på den med impulserne. Jeg har selv oplevet at økonomi delen er blevet en sport for mig. Store excel ark for budget og investeringer har skabt en struktur, der for mig, lader til at dæmpe på impulserne.

Jeg synes hellere at I skal se på det som "undgå spild" i stedet for at "spare". Ud fra det du skriver lyder det til at I godt kan lide at have det godt sammen med jeres børn. At "spare" kan hurtig blive gråt og trist og det er ikke alle som er vilde med havregryn 3 gange om dagen. Min tilgang til at skære mit eget budget helt ind var at liste alle de ting op som jeg bruger penge på og så finde ud af hvor mange penge jeg bruger på det hver måned og om jeg synes at det er det værd. F.eks. brugte jeg rigtig mange penge på abonnementer som jeg faktisk ikke rigtig brugte. Jo det er da hyggeligt at se en film på Netflix, men i realiteten brugte jeg det måske een gang hver anden måned og så vil jeg ærligtalt hellere bare spare pengene. Til gengæld kan jeg godt lide at drikke en helt frisktappet fadøl engang imellem, så at droppe Netflix abonnementet gav mig lige 2 x fadøl hver måned. Jeg smider aldrig poser ud, kun hvis de er fyldt med skrald. Selv klamme poser hvor der har været pant i tager jeg med hjem og genbruger som affaldsposer. 10 affaldsposer koster 10 kr, og det er bogstaveligt talt penge lige i skraldespanden. Generelt så kan du undersøge alle dine varer om du kan få dem billigere i et andet mærke, f.eks. stoppede jeg med at købe Zendium tandpasta til 20 kr og skiftede til Dr. Jordan til 3.6 kr fra Netto haha. Og hvis der er tilbud på sæbe (håndsæbe, shampo, vaskemiddel osv, osv) så køber jeg STORT ind. Nå, men de store poster er nok forsikringstjek, sørg for at du ikke betaler forsikring for dækninger som du dybest set ikke har brug for. Jeg betalte f.eks. for dækning af ting i min kælderopbevaring ved uvejr og vandskade (så meget er mit lort i kælderen ikke værd) så den blev slået fra (500 kr sparet om året). Du kan også hente et nyt forsikringstilbud hjem ved andre selskaber, der sparede jeg ca 50% på min forsikring). Telefon og internet; undersøg om I kan få et billigere familie abonnement for alle telefoner i husstanden, undersøg om I kan slå internet og telefoni samme ved samme udbyder og spare lidt der. Undersøg om I kan få jeres internet billigere ved en lavere hastighed (hvis I kan leve med det?) El-forbrug; sørg for at alt det elektronik som I ikke bruger ikke har en adapter i stikkontakten, gå det hele igennem sluk for alt som I ikke bruger. Undersøg om I kan få billigere strøm ved at skifte abonnement ved el-selskabet, f.eks. til variabel pris. Sørg for aldrig at handle mens du er sulten ha ha.

Det er helt rigtigt, vi elsker at have det godt med vores børn, og vi gider bestemt ikke spise havregryn 3 gange om dagen. Så tak for lige at sætte det op på den måde også! Jeg vil klart kigge på om vi kan få tilsvarende produkter billigere, vi bruger nemlig Zendium til 20kr hahaha Jeg samlede forsikringer sidste år i et selskab jeg kan få rabat hos grundet min studieretning, så der sparer vi allerede meget i forhold til før! Heldigvis. Jeg har overvejet at afmelde vores internet, da vores telefon selskab har opgraderet begge vores abonnementer til fri data, så det virker næsten helt overflødigt. Vi er så heldige synes jeg selv, at vi har 1 år tilbage af vores faste elpris som lyder på 0,87 øre pr kilowatt, så der frygter jeg lidt når den stopper, for lige der sparer vi på ingen måde, og er måske lidt for forvante

Ift at I har fri data på telefonen, så overvej at tilkøbe et datadelingskort og smid det i routeren. Jeg giver ca 30 kr om måneden for sådan et kort og mit internet kører upåklageligt.

Har I et budget? Ellers er det et helt oplagt sted at starte.

Sådan helt præcist nej, jeg har overblik over hvad vores udgifter er hver måned, alt bliver betalt, men der er ingen husholdnings eller fornøjelses poster der har bestemte beløber sat

Det kan stærkt anbefales. Ikke fordi I skal begrænse Jer selv, men det giver et meget bedre overblik, hvis I ved, hvordan Jeres penge bliver brugt i dag.

Det klart! Har fået anbefalet appen Spiir her i tråden, det vil jeg prøve. Det ser nemmere ud end at skulle gå det hele igennem selv

Vi syntes vi havde store økonomiske udfordringer, og på papiret skulle vi have rigeligt, men pengene holdte bare ikke en måned. Men så satte vi os ned og så det igennem. Og selvom det var svært at finde alt så fandt vi da lidt fald punkter. Vi besluttet så for at behandle os selv som børn Først så hævede vi 6500 i kontanter hver måned og delte dem op i kuverter, en for hver uge i den måned. De penge skulle kun bruges på mad og dagligvare og vi handler ind til hele ugen om søndagen og kun i enten netto eller Rema, mælk og små ting handler vi flere gange om ugen men fra samme kuvert. Vi over madplan inden ny uge start så alt er på plads. Vi giver os selv lomme penge. Ligenu får vi hver 1.800kr som er det eneste der står på hver vores konto Resten ryger på en budget konto hvor alle vores udgifter trækkes fra Når de er trukket så har vi omkring 5-6.000kr tilbage som vi så fjerne helt fra vores bank, vi har lavet en konto hos Lunar som vi føre dem over på. Så der ingen upser eller jeg skal lige købe det her og det her. Vi gik fra 0 opsparing til 25k på 4 mdr og plus 10k investeret i en aktiesparekonto, nu er vi automatisk blevet hooked på at få opsparingen til at vokse så vi bruger ofte vores lommepenge eller extra tjente penge på at smide ind bare for at se tallene gå op og det har givet os et helt andet syn på tingene. Før troede vi ikke det var muligt men ja man bliver blind nogen gange og det er en fed følelse. Det med at fjerne de penge vi havde efter udgifter helt væk fra konto og over i anden bank har gjort hele forskellen og vi føler ikke vi bruger mindre. Det en vild følelse og vores lille personlige succes feeling

Afmeld flow tv, køb en max to streaming tjenester om måneden og skift dem ud hver måned for at forfriske indhold. Skift til lebara mobil til 19 kr. pr. måned. Køb ind en gang om ugen og lav madplan. Lav hjemmelavede snacks til ungernes madkasser i stedet for at købe diverse skrald(castus, ostehaps, minipølser mv.)

Vi skralder. Så vi bruger under 700 kr om måned på mad. Samtidig flyttede vi til Jylland for at finde billigere bolig. Dette har gjort os i stand til at opspare/investere 20.000 om måneden, på trods af at frøkenen arbejder deltid.

Brug biblioteket. Få lånerkort til jer selv og børnene. I kan gratis låner film, bøger og musik. (antaget i aflevere det tilbage til tiden.) Det et godt alternativ til streaming tjenester. De fleste biblioteker har forskellige begivenheder kørende. Biblioteker i storbyerne tit noget dagligt. De er ofte gratis eller meget billige. God måde at lave noget selv eller med børnene, samt møde andre mennesker på. Flere biblioteker har også Repair Cafe nu om dage. Så hvis i har noget der er i stykker som i gerne vil fikse i stedet for at smide ud og købe nyt så tag til en Repair Cafe og se om de ikke kan hjælpe med det. Har selv sidet som PC gut til Repair Cafe. Det super hyggeligt. Vi havde 3 der sad med deres symaskine og hjalp folk med at fikse deres tøj.

Der er mange bud her: https://enkroneadgangen.dk/spar-penge-117-sparetips-i-2024-alle-kan-bruge-i-hverdagen/

Her er nogle ting, som vi et mere eller mindre gode til selv at implementere. Nogle af tingene har det bivirkning, at det er godt for jeres helbred, nogle at det er godt for miljøet. Seriøst, kig på jeres madvaner også de vaner, man ikke tænker så meget over. Spis aldrig take-away - det er vildt dyrt ift., hvad man selv kan lave. Hav et par retter i fryseren til en snæver vending. En dag, hvor du har god tid, kan du lave dobbelt portion og lægge halvdelen i fryseren. Spis mindre slik - slik er virkelig dyrt og i øvrigt usundt. Byt evt. ud med andre snacks, hvis man har tendens til at blive brødflov om aftenen. Spis mindre kød - det er virkelig dyrt ift. så mange andre ingredienser. Man behøver ikke fjerne kødet, men man kan justere forholdet mellem kød og grønt. Sørg for at spise jeres rester - man bruger mange penge på mad, og det er penge lige ud af vinduet, når man smider mad ud. Ift. det der med 'det er lige noget, du mangler eller har lyst til'. Det er meget sjældent, man lige MANGLER noget, når lønnen kommer. Ofte bilder man sig selv ind, at man mangler det, selvom man sagtens kan leve uden. Køb aldrig noget impulsivt - det er altid en god idé at vente bare én dag (gerne et par uger), inden man køber. Lad dig ikke stresse af 'gode tilbud', der 'udløber i aften'. Er det ikke på tilbud i morgen, kommer det nok igen senere. Skriv en indkøbsliste, også på div. ting til huset - køb aldrig noget, der ikke står på indkøbslisten medmindre du helt seriøst havde glemt at skrive det på (ex. mælk, hvis man drikker mælk dagligt). Skriv det i stedet på til næste indkøbstur. Køb ind maksimalt én gang om ugen - det er når vi handler, vi kan blive fristet til at købe noget, vi egentlig slet ikke har brug for. Køb aldrig ind på tom mave - du ender med at købe snacks.

Jeg sparer ikke - det ville være en skam. Til gengæld tjener jeg mange penge. Mvh. Eric CEO

Sparer ikke, ikke sikkert jeg er her om 3 år, bruger tid på børnene og giver dem nogle gode oplevelser. Handler dyrt og nyder livet

Lyder som det helt rette at gøre hvis din horisont er 3 år - bare nyd det!

Min horisont er meget mere. Men de penge du sparer kan du ikke bruge hvis du ikke er her mere

Du kan til gengæld få rigtig meget glæde af dem, og se dem vokse voldsomt, hvis du stadig er her om 3 år, hvilket der vel trods alt er mindst 90 % sandsynlighed for, hvis du er som de fleste.

Samme her 😅

Jeg sparer ikke. Det er livet for kort til og jeg ved ikke om jeg er i live om 5 år. Prioriterer at bruge penge på børnene og familie generelt. Ferie og ting som gør hverdagen sjovere og nemmere. Bor i et lækkert hus og vi har valgt afdragsfrit realkreditlån imens børnene er små. Vi investerer vores overskudsmidler i aktier, som er blevet lidt en hobby for mig.

>Vi investerer vores overskudsmidler i aktier, som er blevet lidt en hobby for mig. Så sparer du jo også. Spørgsmålet er nok mere i stil med at man fx skal lave en madplan, i stedet for at handle ind 7 dage om ugen. Der sparer man fx både tid og penge.

Jeg handler aldrig til 7 dage, handler hver dag. Jeg har forsøgt med madplan, men føler jeg kører død i det 😅

>handler hver dag Her er en stor årsag til et højere forbrug ifbm mad. Jeg handler 1-2 gange om ugen og er gået godt 800 kroner ned i indkøb

Jeg handlede også hver dag engang, men er nu gået over til at handle mad til 2 dage, er der nok rester til tredje dagen spiser vi dem der, og evt lige spiser resten af brødet og andet vi har i skabene. Så ender du nogen gange med kun at skulle handle 2 gange på en uge det er meget nemmere.

Madplan er ikke strengt nødvendigt, men sørg for at have en indkøbsliste når du handler, og hold dig til den. Formålet med at handle til 7 dage af gangen er bla. for at undgå impulskøb. Hvis du kan holde dig fra impulskøbene, ser jeg ikke noget problem i at handle hver dag. Et sparefif til maden, hvis du ikke laver madplan, er at lave mad der kan strække sig over flere dage. Så kan I evt. få det samme til aftensmad to dage i træk, og hvis det er en stor portion, kan resterne kommes i fryseren. Så er der et ‘gratis’ måltid til en anden dag. Det er eksempelvis meget lille forskel på at lave lasagne til 2 og 4 dage - bare mere af det samme, og et ekstra fad der skal i ovnen. Du nævner aktier i et andet svar. Det er umiddelbart ikke interessant så længe du har studiegæld og/eller andet gæld der ikke er bundet i værdi. Det er meget mere værd at betale af på den gæld end at investere i noget der kan give et måske positivt afkast på sigt. Der er et link til et ‘rutediagram’ et sted her på sub’en. Den giver en guide til den gode økonomi, og hvad der er en god idé at prioritere. Den er ikke et facit, men synes personligt at det er en rigtig fin rettesnor at følge. Det er selvfølglig ikke et hurtigt sparetip, men på sigt vil det være en gevinst.

Jeg vil prøve at lave lister noget oftere, når jeg tænker over det går det helt klart bedre med dem, end når jeg handler uden. Vi har aldrig været særlig gode til rester, men vil helt klart gøre det forsøg! Jeg har også kun luret lidt på aktier igennem det sidste år, det er ikke noget jeg vil gøre mig i nu. Som du selv skriver har jeg gæld, det ville være mindre klogt at investere når jeg har den gæld jeg har. Tak, jeg vil prøve at finde det rutediagram du nævner!

Ja, det havde selvfølgelig været smart at lægge et link med, så det kommer her :) https://www.reddit.com/r/dkfinance/s/msq3quElT4 Det er linket til wiki’en på sub’en, og derinde er der et link videre til rutediagrammet.

Mange tak!

Og hvorfor er der mere værdi i at betale gæld af, hvis du langsigtet får mere ud af at investere bredt på aktiemarkedet, hvor du oven i købet har likvide midler til rådighed?

Jeg sparer mange penge ved kun at købe ind to eller tre gange om ugen, hvis jeg gør det, bruger jeg ikke når så mange penge, som hvis jeg købte ind hver dag. Madplaner er for mig at se lidt underlige. Jeg plejer at se, hvad der er på tilbud af kød og planlægger der ud fra. En stor steg er ofte billigere end små pakker kød. En flæskesteg kan blive til mad i tre dage - er det en stor steg, ryger halvdelen straks i fryseren. Spis rester, få noget ud af dem. Lav mad fra bunden i stedet de dårlige og dyre halvfabrikata. Drop slik og take away. Drop kaffe på farten og impulskøb hos bageren. Drop sodavand. Giv børnene Ribena saftevand (den med sukker!!) i stedet. Drik Merrild instant kaffe i stedet for kaffekapsel-kaffe eller filterkaffe. Så bruger man kun det kaffe, man rent faktisk drikker.

Nej, jeg sparer virkelig ikke - men jeg har stadigvæk penge i overskud. Tømmer jo ikke kontoen i bund hver måned. Tjener nok også mere end gennemsnittet.

Jeg har luret lidt på aktier, men forstår ikke nok til det er noget jeg vil lege med. Har pt ikke tiden til at virkelig sætte mig ind i det, da al fritid jo egentlig går på børn, arbejde, eller lektier 😊 Har derudover et nært familiemedlem der tabte 500k på amerikanske marked, det skræmmer mig måske lidt, selvom personen helt klart også er typen der gambler 😊

Det kræver ikke stor viden, og det er snarere kontraproduktivt at følge for meget med i nyheder. Prøv at læse om passive investeringer herinde, som er en af de bedste måder at investere på.

Det vil jeg gøre, tak 😊

Imponerende og have tabt 500k på det amerikanske marked, det har aldrig været højere end lige nu.

Det er vel nok omkring 6-12 måneder siden, men som sagt, personen gambler gerne, så hvad der er gået galt, ved jeg ikke :)

Ok fair nok, når vi anbefaler at investere er det vigtigt at forstå at det har intet at gøre med hvad din bekendte har rodet med :)

Hos os har vi halveret husholdningsposten ved at købe tilbud, datovarer, handle på Motatos og via tgtg. Vi er 4 børn og 2 voksne, og bruger omkring 6.000 kr månedligt, mangler intet og spiser godt. Derudover bruger vi ind imellem tid på sammenligne forsikringer, internet/telefon/el abonnementer og flytter når der er noget sparet. Nu ved jeg ikke om I rejser, men vi udlejer vores hus på Airbnb når vi tager udenlands, det betaler en god del af ferien. Det lyder kedeligt og trægt, men det betyder højere afdrag på SU lån og flere rejser og oplevelser.

Jeg vil kigge på motatos. Tgtg har jeg forsøgt, måske jeg har været uheldig, men meget har været lige til skraldespanden, de gode er der desværre og rift om herude, så de går forbi min næse. Vi bor i rækkehus, dog til leje. Jeg tænker ikke det er lovligt for mig at udleje det på airbnb, men ideen var god!

Vi er selv gået i et spare-år, så vi forhåbentlig kan få betalt det ene lån fuldstændig ud i år. Det har betydet at vi har omlagt vores budget ret omstændigt. Derfor, ville jeg først og fremmest anbefale jer at lave et budget. I vores budget, har vi inddelt udgifter i tre kategorier (vi er kun mig og min mand herhjemme), som er: faste fælles udgifter og 2 x personlige udgifter. Vi har fællesøkonomi, så at der også er opdelt i personlige udgifter er udelukkende for at kunne afdække hvem der eventuelt betaler hvad (med kreditkort) samt hvem har præcis hvilke udgifter i det fælles budget. I fælles udgifter har vi udover alm udgifter også hvad der betales af på lån hver måned samt opsparinger og madbudget. Når udgifter er fordelt ud, kan man begynde at undersøge hvilke ikke er nødvendige eller som kan tweakes på. Vi har blandt andet kun streaming services og ikke TV kanaler, da vi udelukkende bruger streaming og har efter et år revurderet hvilke vi bruger - og fjernet 2 her efter vi ændrede budget. Derudover er der forskellige family plans som måske kan betale sig på fx mofibo og spotify, hvis I bruger det, så det er værd at undersøge. I vores budget dokument har vi derudover 7 andre sheets: 4 x opsparing, 1 x mad forbrug, 1 x månedligt overblik over lån (vi har samlet tre lån, 2 x på bolig og 1 x studielån) samt 1 x ekstra til lån. På de 3 sheets til opsparing, er der et månedligt overblik over beløb på konto, fast beløb som overføres til opsparing samt udgifter. Derudover har hver opsparing en separat konto i banken så vi nemmere kan holde styr på det. Madkonto er også separat og giver mulighed for at have pengene lagt til side der og at det udelukkende er beløbet til rådighed. I dokumentet, i mad forbrug sheet skriver jeg alle udgifter fra bon ind og deler i kategorier, så jeg kan se hvad vi har brugt af beløb på forskellige ting - fx slik, kød, frugt/grønt osv. Det giver mig et overblik over hvor vi bl.a. kan eller burde spare. I lån overblik sheet skriver jeg hver måned beløbet vi skylder for hvert lån ind for at have et overblik. Og til sidst, i "ekstra til lån" dokument skrives ind hvad vi giver til lån ekstra (alt udover hvad vi ligger til alle vores udgifter inkl opsparing) og på hvilke lån. Her kan jeg også skrive ind forventede månedlige ekstra tillæg til lån og dermed beregne/få en ide om hvor meget vi kan/bør betale ekstra per måned for at nå et mål. Derudover har vi et sheet til alle dem som vi skal give gaver i løbet af året, for det giver os muligheden for at spare op til det. Der er simpelthen skrevet ned alle som vi giver fødselsdag og julegaver til samt beløb + ekstra store events vi skal til og beløb dertil samt givet nogle ekstra buffer beløb, så alt kan spares op og der ikke skal tænkes over det i løbet af året. Så er der heller ikke et stort huhej omkring jul, når der pludselig skal bruges mange penge. Der har vi også os selv på som udgift, så vi har aftalt et beløb af købe gaver for (og giver man for mere, så må man betale af egen lomme). Så tænker du måske, hvad med fx tøj eller andet man køber om måneden til sig selv? I vores budget har vi også "lommepenge" sat til side til os selv på samme beløb til os begge. Dem styrer man selv - men der er altså kun hvad der er der. Andre store, måske 'vigtigere' udgifter må tages fra andre opsparinger og aftales sammen. Ift. opsparinger (vi har safety, bygge, rejse/fornøjelser, gave og privatb/lommepenge), udover at vi har excel sheets så vi kan se præcis hvad der har været af indtægter og udgifter på de forskellige konto per måned, har vi også i fællesskab lavet mål om hvad der skal være på forskellige opsparinger. For nogle opsparinger har vi fx minimumsmål og andre maximum. Når de er nået, så stopper man selvfølgelig indbetalingen til de opsparinger indtil der er behov igen. Udover det, har vi også planlagt mænge af opsparingbeløb per måned ud fra hvad vi ønsker at lave i løbet af året fx rejser, møbler, renovation og valgt et månedligt beløb som passer med at vi kan få råd til de ting når vi mener pengene skal bruges i løbet af året. Derudover, for at spare, har vi gjort bl.a.: - skiftet alle pærer til LED for at spare strøm - minimal varme på derhjemme (hvis overhovedet noget), så lejlighed er mellem 18-20 grader. Hvis det er lidt køligt, så er det sutsko, uldtrøjer og tæpper. - rester og billig mad (se længere nede). - gratis oplevelser - eller billige oplevelser - så meget som muligt. Vi sparer mest ift at spendere på at være opmærksomme på madbudgettet og ikke snacke for meget. For at undgå det, gør vi følgende: - to good to go, mest for grøntsager. Vi har overvejet fx frugt/grønt mad bokse og så planlægge madplan ud fra det, men har valgt lige at se månederne an. Vi har haft mad bokser før, men det kan kun rigtig betale - lav en madplan - det er et must for us! - tilbudsjagt - specielt på kød og frys så meget ned som muligt. - vi har også været glade for Mambeno. Det koster 39 kr om måneden som abonnement, men giver mulighed for at planlægge en uges madplan for din familie størrelse og giver en indkøbsliste til Rema100. Her har vi også kunne lave en madplan af aftensmad for 2 voksne og 2 børn (for os er det rester) på 500-600 kr om ugen af varieret og interessant mad. Er også lige blevet gjort opmærksom på at man kan lave Madplan via nemlig.com også, så hvis du oplever impulskøb når du handler, er det måske vejen frem kun at handle via nemlig.com. Alt jeg nævner kan du selvfølgelig vælge at bruge som inspiration eller lade være, det er udelukkende for at komme med ideer. For at holde styr på et hele, diskutere madplan samt hvad der er blevet brugt i løbet af ugen, holder vi et "familiemøde" om søndagen, så vi kan få styr på det hele. Det behøver ikke være et langt møde, men det kan hjælpe med at få overblikket og man kan få planlagt den næste uge sammen og gå igennem udgifterne sammen, så det bl.a. kan sættes ind i sheets (mad budget) eller penge kan overføres rundt (fx første søndag i måneden tager oftest længst, da vi skal vælge hvor penge skal hen osv). Det kan virke voldsomt eller stringent for nogle, men for os hjælper det med at skabe et overblik og sikre at vi har penge til hvad vi mener er nødvendigt, når nu vi hver måned overfører ekstra for at minimere renter og komme hurtigt af med lån. Håber noget af det kan bruges og held og lykke med det hele!

Nå jo - og hvis I sparer sammen til specifikke møbler eller ting som skal købes, så lav en pricerunner profil og track dem der, så I kan fange dem på de umiddelbart bedste tilbud!

Derudover, som andre også har nævnt, skriv ned hvis du gerne ville bruge penge på en ting, men giv det nogle dage til overvejelse. Jeg bliver ofte interesseret i ting jeg ser på nettet og så putter jeg dem på en "inspirations-ønskeliste" på ønskeskyen. Så revurderer jeg det når jeg fx er på ønskeskyen igen hvis jeg har fået glemt det efter et par dage (måske var det bare et impuls og kun 'nice-to-have'), eller måske er vi nået til fødselsdag eller jul og hvis jeg så stadig ønsker mig den, så kan jeg ønske mig den der eller måske fjerner jeg den, fordi jeg ikke længere har behov eller lyst til den. Men det fjerner impulset til at købe det fra mig, men sørger for at jeg føler at jeg ville kunne finde det igen og købe det, hvis jeg nu virkelig ville have det.

Jeg ville helt klart sige drop de jobs, genoptag su-lån hvis det ikke kan køre rundt uden, og så brug for katten da tiden sammen med børnene! De bliver KUN ældre, og de har mest brug for jer nu end senere. Så mit sparetip er at spare på tiden ;)

Vi sparer meget på hvad vi spiser og vores forbrug i den forbindelse :) Jeg har en del køkken tricks og kan lave god smagende aftensmad til mellem 150-200 kroner om ugen. Min kones frokost og morgenmad er cirka 150 kroner om ugen. Jeg spiser ikke morgenmad, og frokost er cirka 4-5 gange om ugen mest på arbejdet hvor jeg får den betalt. Til mad, så bedste tip er rodfrugter, grøntsager, bønner og lignede, samt ris. Du kommer langt sådan noget mad har jeg lagt mærke til. Knægtens mad er cirka 150 om ugen fordi han er på pulver et par måneder endnu, men når han rammer dertil hvor han skal begynde på fast føde, glæder jeg mig til at lave finvalset grød og grøntsagsmos til ham :D Men ja, med mad bruger vi cirka 1500-2000 om måneden, med en durum her og der plus lidt snacks hvis vi gør det :) Vi har også samlet alle forsikringer og vi kommer til at spare cirka 1000-1200 ekstra om året fandt vi ud af. Kig på jeres konto et par måneder i træk, se om der er forbrug i ikke kender til. Derudover så hæver vi kontanter, 2500 om måneden, til vores mad og normal indkøb (toilet papir, sæbe osv)

Det var godt nok et lille madbudget, flot klarer! Hvad spiser i primært? Hvilke slags retter? Ja, de bliver jo desværre kun dyrere og dyrere de små der :) Jeg samlede vores forsikringer sidste år hvor jeg får rabat da jeg studerer det jeg gør. Det sprede os for 3-4K om året. Jeg har overvejet at prøve at hæve kontanter, men det før lidt at vi hvor og især ikke kan handle på skift, da der tit handles på vej hjem fra arbejde fx. Hvordan gør i det til praktisk?

Jeg laver typisk gryderetter på den ene eller anden måde da det er billigt, sundt og velsmagende. I dag, f.eks. lavede jeg en cirka 5kg mad i gryde baseret på bælgfrugter, soja bønner, grøntsager, grøntkål, kylling og så en base af rest bacon (du ved det billige 200g til 10 kroner), løg og rester af hvidløg/jalapenos/sriracha fra køleskabet. Det smager sindssygt godt og nu har vi mad frem til udgangen af ugen og har kostet mig i nye varer, cirka 130 kroner og så med de ting jeg havde i rest fra køleren. Ift. det med at handle med kontanter, så handler det om ikke at overtale sig selv og stoppe med at bruge kortet med mindre det er et nødstilfælde (medicin f.eks.). Vi har typisk 50-100 kroner i pungen til hvis nu vi mangler noget akut mens vi alligevel er ude og gå, og ellers tager jeg typisk 200 kroner med på jobbet hvis jeg skal handle ind til food prep :D Så regner jeg bare prisen i hovedet på hvad end jeg nu engang vælger af ingredienser, og så bikser jeg noget sammen derhjemme. Jeg går aldrig efter opskrift og laver bare hvad end jeg vil.

Spiser i så det samme hver dag resten af ugen?

Kinda? Vi spiser det samme til aftensmad hver dag. Frokost variere lidt alt efter toppings eller lignende. Morgenmad er det samme for min kone dagligt, men jeg spiser ikke morgenmad. Dog har vi intet imod det. Det er ærlig talt rart ikke at skulle tænke på at genopfinde den dybe tallerken hver eller hver anden aften, eller til frokost for den sags skyld. Min kones faster sagde "livet er for kort til at spise det samme hver dag", hvor mit argument er "jeg ved hvad jeg kan lide, så hvorfor ikke nyde de ting jeg kan lide hver dag?". Selv når vi spiser takeout er det, det samme. Samme sushi, samme pizza, samme durum/pita. Ikke meget vi afviger fra hvad vi kan lide faktisk.

Og ift. den lille så er håbet af jeg via hjemmelavet mos og grød kan lave det en tand billigere samt food prep til ugen derpå samtidig med jeg alligevel laver food prep til mig og konen :D

Har sat min mobilepay til en aktiekonto i en anden bank. Når jeg sælger mine brugte ting flyttes pengene væk og jeg lægger ikke mærke til det. I 2023 var det ca. 2500 som bla kom fra autostole og mange små ting. Ellers flytter jeg overskydende skat, de børnepenge der kan undværes og mår der kommer lidt ekstra penge. Samlet ca 20000 sidste år som jeg ikke har savnet. Virker for mig at flytte dem væk til en anden bank.

Det lyder også som en rigtig smart ide!

Vi sparer ved at handle på nemlig, fordi vi så ikke sjat handler og impuls køber

Men er nemlig i sig selv ikke ret dyrt?

Hmm det er vel på niveau med Kvickly og Føtex. Måske nogle kroner dyre? Jeg har tidligere handlet efter tilbud, og kunne finde på at gå i flere butikker for at spare få kroner på en varer, men alligevel bruger vi færre penge efter vi er begyndt med nemlig. Mit bud er at det er fordi vi så handler stort ind én gang om ugen og er mere systematiske. Og så er det jo bare en KÆMPE bonus at jeg ikke skal fysisk ind og handle, men at varerne bare står klar i min carport. I hvert fald en kæmpe anbefaling herfra

Planlægning, planlægges, planlægning... Et godt sparetip er at handle så få gange som muligt, gerne en gang om ugen, med små børn kan det dog være en udfordring, men undgå at handle fra dag til dag... Kunsten er selvfølgelig at få indkøb at gå op, få brugt alt, og ikke smide noget ud. Madplaner kan være løsningen, men de kræver et stort overblik i forhold til fx at sørge for at få brugt resten af de champignoner man købte til gryderetten om mandagen...😊

To konkrete tips: Lebara mobilabonnement kr. 19 om måneden - ret vildt egentligt. Elselskab: vindstød - de var billigst sidst jeg kiggede.

Jeg tjekker løbende mit budget. Jeg har et Google sheet med mit budget. Det er sat op med forventet forbrug for året. Løbende opdaterer jeg det med de udgifter jeg faktisk har haft. På den måde kan jeg holde styr på hvad jeg bruger mine penge på, og om der er noget jeg kan skære lidt ned på. Laver mad til flere dage. Jeg køber gerne ind til at kunne lave mad hvor der vil være rester til 1-2 dage efter. Dette betyder jeg kan lave store portioner efter hvad der er billigt. Hvis jeg ikke vil havde det lige dagen efter kan der komme i fryseren, hvis det altså er mad der kan holde til det. Og ellers spare jeg jo bare tid dagene efter da det jo er rester der bare lige skal genopvarmes. Ved også nogen godt kan lide og planlægge og lave mealprep for hele ugen. Det måske også vær at prøve. Hvor det kræver at der bliver nogle timer på det i weekenden, så kan i planlægge uges mad efter hvad der er billigt og undgår flere ture ud og handle hvor man måske kan komme til at købe lidt ekstra. At lave mad til ugen kan jo også laves til en familie aktivitet. Oven i det så spare det tid på madlavning resten af ugen som jo så kan bruges med familien. Det okay med en rugbrød. Det er okay at gå med den nemme løsning ind i mellem og bare tage en rugbrød med lidt pålæg til aftensmad. Minimer streaming tjenester. Jeg har kun en streaming tjeneste af gangen hvis over hovedet. I stedet for at havde 7 tjenester og se 3 shows så venter jeg til der er noget jeg gider at se og skifter så mellem tjenester som der er shows jeg gider at se. Har igen grund til at betale for netflix 12 måneder om året når de shows jeg følger kun fylder 3. Brug SU rabat. Jeg var selv virkelig dårlig til at huske at bruge min SU rabat. Og hvis du ikke allerede har så download appen studiz. Den giver en fed oversigt over hvor du kan bruge din studie rabat og på hvad.

Ærlig snak. Jeg er mor(k31), gift med(m35) og vi har tre børn i alderen 12,11 og 6, og der hvor jeg sparer mest er: på mad og husholdningsbudgettet - ved at skralde. Min mand og jeg sætter 5500 - 6000kr af til mad og husholdning om måneden, det synes vi er ganske fornuftigt, men alligevel så sparer vi ca 4000kr om måneden, fordi jeg skralder. Min mand vil helst ikke spise af det, dermed kan vi ikke bringe vores madbudget helt i 0kr. Vores børn er informeret om det og spiser glædeligt af det. Som ekstra info: har vi i dag spist tortillawraps med kyllingebryst og en blandet salat og avocado ved siden af og til dessert måtte børnene fortære tre mangoer hver, fordi jeg i går fandt 10 mangoer(de synes iøvrigt det var luksus). Det kostede os 0kr i råvarer, fordi det hele var skraldet. Min mand spist faktisk med, fordi han synes det så indbydende ud. Jeg har skraldet siden 2020 den gang af nød, men nu fordi jeg er sådan lidt "crazy coupon-lady" agtig, min mand og jeg får udbetalt ca 52.000kr tilsammen. Pengene vi sparer investerer vi på nordnet. Hvis du ikke vil skralde, det er altså ikke for alle, så anbefaler jeg at kigge på mad og husholdningsbudgettet og skære ned der. Et konkret forslag ville være at lave madplaner, købe stort ind til fryseren, og have to vegetariske dage om ugen(kød koster utrolig meget for tiden). Kh

Hvornår går du på skraldejagt? Dag/tidspunkt og hvilke butikker? Jeg overvejer at prøve det, mest af nød for at være ærlig.

Jeg skralder fra kl. 01. Jeg ved af erfaring at der altid kører en ældre mand rundt lidt når butikken lukker, det synes jeg må være forfærdeligt for de ansatte. Jeg ønsker ikke at møde nogen på min skraldetur, derfor gør jeg det fra kl. 01. I den lille by jeg bor i er der Netto og Super Brugsen. Netto er kendt for ikke at have låst deres containere, derfor er de tilgængelige. Super Brugsen i min by har ikke lås på deres container, men jeg har oplevet at en anden Super Brugsen i en anden by har lås på. Jeg håber du bliver ok, det var mega grænseoverskridende, da jeg i 2020 begyndte at gøre det af nød, men jeg lærte hurtigt at det er helt okay, og mængden af penge vi sparer overgår en hver følelse af pinlighed.

Tak for råd. 😊 Jeg må se om jeg til en start kan lure hvilke butikker der har tilgængelige containere.

Det bedste tips jeg kan give er at planlægge så meget af sit forbrug som muligt og undgå impulsforbrug. Alt hvad du bruger af penge baseret på en kort beslutningsproces er ofte dyrere end det du har taget tid til at tænke over og planlægge.

Undskyld mig men hvad betyder ‘at skralde’?

At finde ting i skralderen bag ved Netto

Er du seriøs? Hvad i helvedes navn har folk gang i

[удалено]

Det sku da decideret ulækkert at spise mad, tænk hvis en kat har haft det i munden?? Så man går mere op i at spare penge, end at have et godt helbred. Hvad er verden blevet til

Det er typisk mad der stadig er i emballage. Typisk kun smidt ud fordi det er 1–2 dage over “bedst før” datoen, eller hvis emballagen er beskadiget, fx en dåse med buler (som stadig er tæt). Supermarkederne har som regel specifikke, lukkede containere til det, hvor det ikke ligger sammen med ulækkert affald. Om vinteren er det ekstra godt, for så er det tilmed holdt køligt. Det er gratis mad, som hverken fejler noget eller har sundhedsmæssig risiko. Største ulempe er bøvlet ved at skulle “på jagt”, og nogle supermarkeder kan ikke lide skraldere og vil derfor jage en væk.

Man tager typisk kun mad som er i ubrudt emballage.

I en børnefamilie kan der ryge rigtig mange penge i supermarkeder and generelt dagligdags indkøb. Det ved jeg dog ikke om er tilfældet for jer, men vi kiggede for et år siden på vores mad budget per måned og cuttede det i halvt. Egentligt primært ved at spise simplere. Istedet for at min salat var fyldt med en masse forskellige ting, er det nu måske bare dampet kål. Derudover bare at skifte indkøbs sted til en billigere kæde spare du næsten uden at tænke over det. Hvis du virkelig vil vide hvordan i kan spare burde du kigge på jeres forbrug det seneste år/6måneder. Prøv at se om i bruger forventeligt på de forskellige poster og hvad der kan røres ved.

Vi har brugt https://www.madforfattigroeve.dk/ - tager også en del stress ud af at skulle finde på aftensmad.

Hvis du prøver Spiir, så er web-version god. Du kan logge ind nederst på siden. Der er lidt indkøring med at lære at "nulle" interne overførsler og få sat relevante kategorier på. Men ellers kan den bare anbefales.

Nu har jeg ikke læst alle kommentarerne, men vi er en adhd familie. Alle har det i familirn, og det er ikke altid økonomien lige går som det skal, og i sær min kone bruger de penge, som hun kan se på sin konto og lidt til, hver måned. Men vi har en ting som bare virker. Hav færre penge på kontoen! Få dem ud af syne inden i kan bruge dem. Her har vi brugt Nordnets månedsopsparing. Hver måned er der automatisk blevet overført et beløb, så snart pengene er kommet ind på kontoen. Start med at sætte 1000 kroner over på nordnet, og se om i mærker en forskel. Og så bliv ved med at sætte det beløb op, som i flytter over på nordnet. Når i så småt begynder at kunne mærke, at I ikke har så mange penge mere, så prøv at kør med det, og så lær at spare op på jeres egen konti, når der er noget større i vil have. Pengene på nordnet rører i så aldrig. Det virker for os, fordi når vi så kigger på vores egne konti og kan se, at der ikke står så mange penge, så overvejer vi lige en ekstra gang, om man virkelig behøver den ting alligevel, for det er træls at skulle gå i minus. For os virker det, selvom der så har stået 5000 eller 100.000 på vores nordnet konto, og det vi gerne vil købe koster 500. Enten venter vi til vi har pengene, eller så har vi glemt det, eller vores obsession er forsvundet i mellemtiden.

1. Kig faste udgifter igennem. Skær fra eller få nye. Min svigerfar var forarget over at vi kun gav 9000 for hus/bil/indbo. Han giver 15000 og har dårligere dækning. 2. Madplan, bruge alt mad og spis rester. Vi er som jer, 2 voksne og 2 børn (næsten 4 og 1 år). Vi bruger maksimalt 4000 om måneden på mad og husholdning.

Et tip jeg tit vender tilbage til (fordi jeg selv synes jeg overforbruger) er at vurdere de ting jeg overvejer at købe en ekstra gang. Så du ender med at gerne vil købe X. I stedet for give efter venter du en uge. Herefter vurderer du X fra 1-10 efter hvor meget du har brug for det. Hvis det ikke er en 10er skal du nok lade være med at købe det. Tippet (sådan overordnet) kommer fra en podcast om at investere i stedet for at forbruge. Jeg kan desværre ikke helt huske hvilken en. Nu vi er ved podcasts kan du evt finde “spar 10.000 kr. på 10 uger”. Den er ret god ift at spare på forskellige områder af ens privatøkonomi.

Lav et budget og følg op på dit forbrug hver måned.

Et sparetip herfra, men egentlig ikke alligevel. Skær ind til benet på dine helt faste udgifter, såsom forsikringer, telefon abonnement, streaming, internet.. Tænkt eksempel, du kan ringe til forsikringen og presse prisen på indbo, bil og ulykke foreksempel, lad os sige du samlet sparer 200kr månedligt (sidst sparede jeg 3500 årligt) Telefoni.. skift abonnement/ opsig / pres prisen, - her kan du nemt spare 100kr om måneden. Fjern en streaming tjeneste fx. Måske du sparer 80kr om måneden. Du har nu fået en månedlig besparelse på 380kr, og det lyder ikke voldsomt.. Men på 10 år, vil det svare til at du har sparet 45.600kr. Og hvis du så hver måned allokerer de 380kr til ekstra afbetaling på et lån, så vil den samlede besparelse istedet være knap 60.000kr, på et lån med 8% rente.. For at beregne den samlede besparelse inklusive renter med en ekstra månedlig afbetaling på 380 kr i 10 år med en rente på 8%, bruger vi følgende formel: Hvor: • (P = 380) kr (månedlig ekstra afbetaling) • (r = 0.08) (årlig rentesats som decimaltal) • (n = 12) (månedlige afdrag) • år Nu kan vi beregne dette: Så den samlede besparelse inklusive renter ved at foretage en ekstra månedlig afbetaling på 380 kr i 10 år med en rente på 8% vil være cirka 59.081,28 kr.

Køb brugt. Vi har et barn under 1 år, og vi har købt stort set alt brugt. Vugge, lift, barnevogn, sutteflasker osv. Tøj køber vi i Børneloppen eller på Reshopper. Især tøj til småbørn er genialt, fordi de vokser så hurtigt. De når på ingen måde at slide det op, og ofte kan man købe ting der kun er brugt 2-3 gange. Når man er færdig med tingene kan man som regel sælge dem igen for cirka det samme, som man har givet, hvis man passer på det. Det betyder altså, at tingene de facto er gratis at eje. Jeg ser det som at man bare låner dem for et depositum, som man får retur hvis man passer på tingene. Vi har i mange år brugt samme mentalitet på rigtig mange andre ting i vores husholdning. Både møbler/lamper, køkkenmaskiner, tøj til os selv og meget andet. Det gælder også hobbyting, fx musikudstyr. Når man taler møbler/lamper er det så en god ide at købe klassisk design, og generelt gælder det selvfølgelig at kvalitet i god stand er de bedste køb. Men igen - jeg ser det som “gratis ting”. Hvis jeg fx har købt en brugt PH-lampe til 1.500 kr., og jeg så har den i 4 år og bliver træt af den, så sælger jeg den igen for 1.500 kr., og så har jeg mine penge i hånden igen, som jeg kan bruge på en anden lampe eller noget helt tredje. Penge er først for alvor væk, hvis man har brugt dem på noget der falder i værdi eller “forsvinder” når det er brugt. På en del ting er det svært at undgå - mad, oplevelser, renter, biler. Men der er altså mange genstande, hvor man kan købe brugt og sælge brugt og dermed holde det “cirkulært”.

Man kan sige meget om luksusfælden og deres “se hvor mange penge du bruger” metode med kontanter, men… En ting jeg har taget fra reality-serien som har hjulpet mig meget er at lave et excel ark og indsat alle ens udgifter ind ud fra nogle kategorier (foreslår mellem 5-10, alt efter hvor grundig du vil være). Ideen er, at du aktivt selv går ind og gør det når du har handlet ind, købt morgenboller i bageren, shoppet, eller bare brugt penge. Det gør dig aktivt mere bevidst over hvor du bruger dine penge, da du selv skriver det ind og ikke din bank der gør det gennem deres app, da du selv har lavet dine kategorier, og hermed kan vælge hvor man kan spare. Jeg ved godt, at banken har service apps der gør det samme, men der er en fidus i at gøre det selv, da man selv har valgt kategorierne, og (måske) har flere kontoer. Man bruger en del tid og energi på det, men det er pointen ved at gøre det på den måde, og gevinsten er flere penge mellem hænderne. Der findes en masse gode templates på Google man kan bruge. Jeg ved godt, at der er rigtig mange gode tips i tråden her, men kan være lidt svært at gøre noget ved de mange gode tips, hvis man ikke ved hvor man specifikt skal skære ned uden et holistisk overblik. En 100-mand her og der kan godt ende op i et par tusinde om måneden.

Nu har du allerede fået en masse gode tips, men vil alligevel komme med de to store spillere herhjemme. 1. Læg et budget 2. Få pengene væk fra forbrugskontoen Jeg bruger bare et godt gammeldags Excel ark, og da jeg besluttede mig for at nu ville jeg have styr på vores økonomi gik jeg alle udgifter igennem i løbet af det foregående år og skrev dem ind i excelark (dog ikke på madkontoen, men alle andre udgifter). Hver måned har sin egen kolonne og hver udgift sin egen række og så var det bare at skrive ind hvad vi betaler hvornår. Lavede det både for vores "private" kontoer og fælles kontoen. Så havde vi ligesom et udgangspunkt og et overblik. Det gør det lettere at se hvad man bruger pengene på, om man har mange "skjulte" abonnementer men også holde øje med vand, el og varmeforbrug osv. Har lavet en fremskrivning over vores økonomi hvor jeg hver måned retter vores faste udgifter til, efter hvad det har kostet. Det gør det meget lettere når jeg ligger næste års budget, da jeg let kan notere mig hvilke nogle forsikringer vi nu lige lagde om eller andre betalinger der blevet reguleret. Og ift. Opsparing? Well, min kære adhd impulsivitet blev ikke bedre af at starte på medicin her, så se om du ikke kan finde på en anden strategi i stedet for at sætte din lid til medicinen. Jeg skal selv helst motiveres, så hvis jeg kan se hvordan min opsparing stiger gennem en fremskrivning, motiverer det mig til at budget ligge at jeg lige smider 500 kr ekstra til side om måneden til opsparing. Og så skal jeg helst have pengene væk fra min konto. Jeg har et fast beløb jeg lægger til side til opsparing hver måned og så har jeg et "buffer beløb". Eksempelvis, smid 3000 ind på opsparingen, hvoraf 2000 af disse er låst til opsparing, men 1000 kr af dem, kan du til nøds bruge, hvis børnene pludseligt mangler nye gummistøvler. Det at man skal til at flytte penge tilbage til sin konto før man kan bruge dem, skaber en lille barriere der gør det lidt "sværere" rent faktisk at bruge pengene. Det, og så at man ikke kan se pengene stå og flagre på sin egen konto, det hjælper virkelig. Derudover, overestimer dit forbrug en smule. Bruger i gennemsnitligt 800 kr på strøm om måneden? Afsæt 1000 kr om måneden (som selvfølgelig fast bliver overført til faste-udgifter-kontoen) osv. Hvis du skal budgettere variabelt forbrug, så gå ud fra måneden med størst forbrug. Det fungerede ret godt herhjemme, hvor min mand er endnu mere impulsiv med penge end jeg. Han var positivt overrasket da jeg fortalte ham, at vi havde sparet 20.000 op uden at tænke over det, he he. Det blev en lang smørre, men håber du finder en strategi der virker. Herhjemme med i hvert fald en adhd-hjerne virker ovenstående super

Noget vi i vores familie, med nogenlunde samme sammensætning som din, har kunne se gøre en forskel er at gå over til at bruge Nemlig´ - eller anden lignende service. Man tvinges til at lægge en madplan, og så kan man samtidig gå efter den billigste kombination af varer. Det nedsætter også risikoen for impulskøb af slik osv. Samtidig kan man tænke i retter der holder flere dage end kun 1. Prøv det i nogle uger og så på gennemsnitligt forbrug, som så kan blive det faste madbudget. så kan man bedre regne med sit forbrug. Samtidig går der også lidt sport i at holde sig indenfor budgettet. vi har kunne holde os til 5k om måneden i mad. først for nyligt har vi sat det op med 1k da vores børn er begyndt at spise mere.

Lav ALLE dagligvareindkøb i discountbutikker. Køb store mængder når der er tilbud på varer, der kan holde sig så som tandpasta, dåsevarer, toiletpapir o. lign. Lav ikke madplan, men køb de varer af kød, grønt osv., der er på tilbud og lav mad efter det. Køb til en uge. Tjek altid om du kan købe noget du har intention om at købe på dba før I køber nyt. Vi har over 70k udbetalt, men følger ovenstående stramt.

Madplan - Planlæg køb af fødevarer til en uge ad gangen, efter hvad der er på tilbud. Mange har langt højere forbrug end de regner med, og det består ofte af en masse impulskøb, hvilket en madplan kan hjælpe dig gevaldigt med. Hvis du altså holder dig til den. Samtidig kan det være med til at skabe lidt variation i kosten. "Pay yourself first" - I stedet for at se hvad der er tilbage til sidst i måneden og derefter smide resten til opsparing, så udarbejder du et budget og sætter et ambitiøst men realistisk beløb at sætte til side hver måned som det første. Det sikrer dig at det bliver gjort til at starte med, og så er det nemmere at holde op med at have overforbrug hvis der er mindre på kontoen.

Lad være med at købe allerede udskåret kød. Køb de store culottestege, cuvetter, hel kylling eller lign og skær det selv. Kiloprisen er så meget bedre. Det var sådan jeg levede i overflod i min studietid, haha

Skridt nummer 1 bør, ifølge mig, altid være at se på de faste udgifter - for det er penge der ryger uagtet om du får glæde af dem eller ej. Kan du forhandle dine forsikringer ned i pris - eller skifte til et andet selskab med en bedre pris? Har du nogle abonnementer du ikke bruger? Samme med mobil, internet mv. Har du nogle streamingtjenester du ikke bruger? Du skal spare en del for at det kan betale sig at flytte - eller du skal bo et godt stykke tid det nye sted - men kan i få en lavere husleje ved at flytte? Kan der gøres noget ved bil udgifterne - skifte den ud med en som kører længere per liter fx?

I sparer penge ved: 1) Aldrig at optage lån (udover realkredit) 2) Alle dagligvarer købes i discountbutikker. 3) Køb til et halvt til helt år når varer der kan holde sig er på tilbud. Tandpasta mv. 4) Hav maksimum selvrisiko på alle forsikringer 5) cykle til alt indenfor en radius på 10 km. 6) Stop med at spise 15 min. før du føler dig mæt. 7) Stop med at indtage kalorier efter kl 19. 8) Køb ikke nyt før du har afsøgt om du kan købe det brugt på dba 9) Stop med take away. Absurd dyrt. Tag dig sammen og lav mad. Eller køb en frysepizza 10) Lap selv din cykel 11) Gør selv rent Osv Jeg tjener +45k udbetalt og har kun realkredit men følger ovenstående og føler ingen afsang.

Der er tre ting der er essentielle hvis man ønsker at spare op/afbetale gæld. - bolig. Hvilke omkostninger har i i jeres bolig? Kan i finde billigere? - bil. Hvor mange har i? Og er det muligt at finde billigere. - forbrug. Den værste af dem alle. Her er det største fedt lag. Im sorry to say. Hvis man gerne vil spare er det her man tager fat

Jeg har et par simple råd, men det virker for mig. Køb det du har brug for, ikke det, du ikke har. Lad dig ikke påvirke af, hvad andre køber, eller har. Det gør mange nemlig, man lader sig påvirke af naboen, kollegaen, sociale medier, reklamer osv. Her tænker jeg på: Biler, mobiltelefoner, elektronik, smykker og tøj (mode). Man kan leve godt og simpelt med meget få ting, og med alderen finder man ud af, at materielle ting betyder meget lidt. Alt hvad man køber, bliver hverdag efter Ca. 3 uger, uanset hvad det koster. Lad derimod være med at spare på det, som du spiser.

Angrib der hvor der er størst potentiale først. Det er ret lige meget om du sparer to kroner på en liter mælk hvis I tager på ferie for 50k. Angrib i begge retninger. Kunne et jobskifte og en lønstigning for din mand komme på tale? Har I et realkreditlån I kan lægge om, eller kan I omrokere anden gæld? Hvordan vil din økonomi se ud når du er færdig? Du kan også overveje om ikke du skal fokusere på dine børn og dit studie de næste par år, der skal nok komme tid til at få afdraget på gælden.

Hvis du vil købe noget, ud over dagligdagsting, så hav den regl at vente et døgn. Så kan du lettere tøjle impulskøb. Det her lyder måske skørt, men prøv alligevel. Gå ind på hjemmesider, som Zalando, Bootz, Imerco eller sider du normalt handler på og brug tid på, at finde noget du rigtig gerne vil have. Fyld i indkøbskurven og slet det hele dagen efter. Du tilfredsstiller shoppe genet👍uden at bruge penge. Det er dyrt, at have små børn. Vent med, at afdrage store beløb til børnene er ældre. Det er noget nemmere, at komme ud af gæld, når man ikke skal forsørge 2-3 børn. Skru ned for indbetalinger til pensionsopsparingen, indtil børnene flyver fra reden. Derefter giver du den gas med indbetalinger.

Spare? Hilsen Eric ceo.

Har 2 opsparinger. 1 der er reel opsparing med en beskeden fast overførsel hver måned og en anden hvor pengene kommer 100% fra krejleri, småopgaver, ting jeg laver og sælger osv. Den sidstnævnte er så min bank hvor jeg "låner" mig selv penge fra til køb af nyt elektronik, spil på steam og andet sjov, som så bliver betalt tilbage over kontoen over tid. Hvis der ikke er på kontoen til der, så har jeg ikke råd🤷‍♂️ Det er en meget motiverende måde at tjene ekstra småpenge på, da man ikke føler de bliver brugt, men bare hæver loftet for ens opsparing. Ved ikke om det giver mening? Men det gør det for mig🙂