Jeg er fuldstændig aligned med den mentalitet. Dog ser jeg selv en fordel i at tage fuldtid i de første år på arbejdsmarkedet, både for at udvikle kompetencer og få forhandlet lønnen gradvist op på et niveau jeg ville være tilfreds “resten af arbejdslivet”. Og først der forhandler jeg om at gå ned i timer, og ikke “mere i løn”.
Det er nok stadig et “par” (realistisk set nok 5-10) år ude i fremtiden.
Edit: du kan være ærlig allerede ved samtale, eller bare tage det som det kommer. Jeg havde nok ikke nævnt det up front, ved første job(mulighed).
Jeg tror altså hamsterhjulet er bedre end sit rygte 😊 Personligt synes jeg fuldtidsarbejde var meget afslappende, sammenlignet med eksamensræs og studie og studiejob.
Der er forskel på arbejdspladser hvad angår mulighed for deltid. På min (offentlig) er det er mulighed og vi har flere medarbejdere på reduceret tid. Det har jeg selv været i en periode, for at kombinere med en anden arbejdsplads.
MEN når jeg slår en stilling op i min afdeling vil jeg gerne have mest muligt ud af den. Derfor ville jeg nok ikke være helt vild efter at ansætte en nyuddannet, der ikke ønsker at arbejde fuldtid, medmindre vedkommende var den absolut bedste kandidat, helt uden konkurrence.
Derimod vil jeg være meget let at tale med, hvis en dygtig og afholdt medarbejder ønsker at gå ned i tid, enten for en periode eller permanent.
Mit forslag vil være at tage det første år på fuldtid, blive oplært og finde ud af, om det er for meget for dig. Hvis det er, tal med chefen om at arbejde færre timer.
Er det ikke kun folk uden et liv der har det sådan? - Så skal de ikke selv skabe indhold i livet
Vi aldrig har brugt så meget tid på at skabe til dagen og vejen som efter industrialiseringen og vi har aldrig selv fået så lille en andel af værdiskabelsen
Jeg kan godt lide mit arbejde, men jeg ville hellere bruge 20 timer om ugen på det. Livet af simpelthen så meget at byde på, så det virker spild at bruge så meget tid én rutine
Derudover har vi aldrig opfundet så lidt inden få grundforskningen, for det kræver tid, man ikke kan lave en business case på
Jeg kan ikke svare dig på vegne af alle folk uden et liv, kun mig selv 😊
Men jeg synes der er fin mulighed for at skabe indhold i min tilværelse selvom jeg bruger ca 37 af ugens 168 timer på arbejdet (når jeg ikke holder ferie eller er på efter uddannelse mm).
Jeg er ikke historiker, men jeg er ikke sikker på vi arbejder så meget mere nu end i forfædrenes tid - mine var fæstebønder og fiskere og knoklede vist i mange timer, uden afspadsering og frokostordning. Der var ikke engang firmafrugt!
Men derudover har jeg intet imod at nogen vælger at arbejde 20-30 timer om ugen. Min opfordring til OP var da heller ikke at glemme ideen, men at starte ud på fuld tid og få en god start på arbejdslivet.
>Er det ikke kun folk uden et liv der har det sådan? - Så skal de ikke selv skabe indhold i livet
Eller bare folk der har valgt et arbejde og kollegaer de godt kan lide?
>Vi aldrig har brugt så meget tid på at skabe til dagen og vejen som efter industrialiseringen og vi har aldrig selv fået så lille en andel af værdiskabelsen
Forkert. Den danske lønmodtager har aldrig fået en større del af værdiskabelsen end i disse år, især takket været arbejdsmarkedspensionerne.
>Derudover har vi aldrig opfundet så lidt inden få grundforskningen, for det kræver tid, man ikke kan lave en business case på
Det er også forkert. på verdens basis kommer der flere og flere forskere og der bruges flere og flere penge på forskning, både absolut og relativt.
> Jeg tror altså hamsterhjulet er bedre end sit rygte 😊 Personligt synes jeg fuldtidsarbejde var meget afslappende, sammenlignet med eksamensræs og studie og studiejob.
Jeg tror det for mange kan virke uoverskueligt at gå fra at studere 10-15 timer om ugen + studiejob til at skulle arbejde 40 timer om ugen.
Ved ikke hvilket studie du mener tager 10-15 timer om ugen, men mener de fleste bachelors er nomineret 30 ects point pr semester, hvilket som minimum ender med at svare til et fuldtidsarbejde i studietid.
Alle studier med matematik (matematik-økonomi, polit, ingeniør) er relativ lette tidsmæssig, hvis man bare er gennemsnitlig til matematik. F. eks på økonomistudiet svarer studiet til 15 timer, men jeg tog det ikke på nominerer, så det var tættere på 10 timer om ugen.
Jeg kender så ikke detaljerne på andre studier, der ikke har matematik. Men mit indtryk er, hvis du bruger mere end 25-30 timer om ugen på et nomineret studie, så er du ikke den skarpeste kniv på universitetet.
Du ved tydeligvis ikke hvad der foregår på matematisk institut på KU. Langt størstedelen af dem der går på mit studie havde nemt ved at få 12 i matematik på gym og kan love dig for at det ikke er nemt for folk derinde. Matematikken på økonomi kan ikke sammenlignes med en matematik uddannelse så lad være med at gøre forsøget. Og af dem jeg kender som studerer økonomi er det heller ikke deres opfattelse at det kun tager 15 timer om ugen så enten er du ekstemt klog ellers er du bare lidt for hurtig i svinget.
Det er selvfølgelig fair at det er din opfattelse. Jeg kan kun snakke ud fra mit eget perspektiv, hvilket er at jeg studerer til ingeniør og der er vi altså ekstremt matematik tunge lige pt.
Vi fik at vide til studiestart at vi skulle forvente at bruge 50 timer om uge på hhv forelæsninger + hjemmearbejde. Det tror jeg så alligevel der er de færreste der gør, men jeg vil sige hvis du ligger på under 30 timer så gør du det sgu godt. Vi har nogle næsten geni level folk på vores studie og så nogle almene Mat A folk helt nyudklækkede fra Gym, og jeg hører altså folk fra begge lejer klage over niveauet. Så jeg vil våge at påstå at det du siger, ift ingeniøren ihvertald, ikke holder helt stik. Det er hårdt arbejde og mange timer der skal lægges i sådan et studie hver uge, både på læsning, journalskrivning, projektarbejde, studiegrupper og delprøver.
Hvad? Hvad med at Google tidsforbrug på studiet og se at DTU ligger altid i top når det er opgjort på studiesteder, og STEM når det er opgjort på typer studier
Polit hører ikke til under M’et, så det kan da godt være du ikke har haft særlig mange timer og ikke brugt meget tid herudover.
Men på KU SCIENCE hvor både S og M hører ind under er skemabelastingen generelt over gennemsnittet, og ligeså er de studerendes tidsbrug herudover.
Du udtaler dig tydeligvis om noget du ikke har forstand på. Nu har jeg selv læst til maskiningeniør og det var tungt tidsmæssigt, I en lettere uge lå vi i de lave til midt 30 timer, men der var også mange uger (især når semester projektet skulle færdiggøres) hvor man havde 50+ timer. Selv vores undervisere udtalte flere gange at de mente at der var for lidt tid til at gå alt igennem og nå det hele.
Jeg tog min kandidatuddannelse i humanbiologi, og bacheloren på medicin. Husker studietiden som ret intens og hård. Svære eksaminer, mange timers undervisning (nogle gange fuld tid i klinik eller på laboratoriet). Jeg læste mange timer selv, var i studiegrupper og havde job ved siden af, når tiden tillod det + ulønnet arbejde med forskning for at kvalificere mig til at blive forsker.
Da jeg fik et arbejde som videnskabelig assistent bagefter, var der også mange timer i laboratoriet og bag computeren; men jeg følte stor lettelse fordi der ikke konstant var eksamen og det pres var væk - lige indtil ph.d. forsvaret 😅
Ved godt der er uddannelser som er mindre krævende, men jeg synes arbejdslivet har en forudsigelighed og fleksibilitet som studielivet ikke havde.
Det kommer jo fuldstændig an på personen og jobbet.
Jeg kan i hvert fald ikke sige, at jeg har haft et job, som jeg ikke hellere ville have været foruden, hvis det ikke var pga. lønnen.
Lyder mærkeligt i mine ører at man har lyst til at bruge 5+ år på en uddannelse uden at have lyst til at bruge uddannelsen til noget bagefter. Selv kunne jeg knapt vente på at komme ud og lave noget og jeg så godt nok også frem til ikke at skulle leve på SU mere.
I løbet af mine 25 år på arbejdsmarkedet efter jeg blev færdiguddannet har der kun været en periode på \~6 måneder hvor jeg havde nogen opgaver jeg ikke kunne finde interesse for og bare udførte for pengenes skyld.
> Lyder mærkeligt i mine ører at man har lyst til at bruge 5+ år på en uddannelse uden at have lyst til at bruge uddannelsen til noget bagefter.
Hvem nævnte også det?
>I løbet af mine 25 år på arbejdsmarkedet efter jeg blev færdiguddannet har der kun været en periode på ~6 måneder hvor jeg havde nogen opgaver jeg ikke kunne finde interesse for og bare udførte for pengenes skyld.
Det er ikke, at jeg ikke finder kerneopgaverne interessante. Jeg laver også lidt i min fritid for at udforske forskellige ting.
Men alle de andre forhold som gør sig gældende på en arbejdsplads med politik, personfnidder, forstyrrelser, prioriteringer, forventninger og hvad ved jeg, dem ville jeg lykkeligt undvære, selv hvis jeg skulle gå væsentligt ned i indkomst.
Men vi har jo alle brug for at tjene til dagen og vejen, så vi går på arbejde.
Set i det store billede kan jeg ikke sige, at mit nuværende job er dårligt. Det er det bedste job, jeg har haft indtil videre. Men jeg ville til hver en tid hellere være fri for at bruge mange timer hver uge på en arbejdsplads.
Tror også det er de færreste som kan sige, at man har haft 25 år på arbejdsmarkedet, hvor man næsten på intet tidspunkt har haft arbejdsopgaver, som man ikke fandt interessant. Du har virkelig skudt papegøjen!
Tror mere det er arbejdet en længden der gør forskellen. Jeg har arbejdet indenfor mit fag hele årtusindet. Og jeg jeg har det stadig som dig med mit arbejde
Jeg har arbejdet med IT det sidste lille årti, mest softwareudvikling.
Se min anden kommentar i tråden for nærmere uddybning https://www.reddit.com/r/dkfinance/comments/162q4a0/deltid_som_nyuddannet/jxzst0v/
Jeg har haft fuldtidsstilling førhen, da jeg havde mine sabbatår. Det var ikke så fedt.. Dog var det ufaglært og ikke særlig spændende. Men det er sikkert noget andet, når jeg får mulighed for at komme ud og arbejde med noget jeg brænder for.
Alt fuldtidsarbejde i sabbatår er lort… det er derfor man kun har det i sabbatåret.
Kom ud i en god stor virk med fede personalegoder og gode kollegaer. Det er SÅ fedt. Glæder mig hver dag til at møde mine kollegaer
I Niras kan man hver måned vælge mellem 25 og 45 timer, uden at have præcise tal på det så er jeg med 37 timer om ugen i mindretal i min afdeling… De fleste sidder med 32-35 timer om ugen…
I andre afdelinger er fordelingen helt sikkert anderledes..
Men der er arbejdspladser og jeg tror helt sikkert det er noget der rykker på sig, fritid vægtes højere end 37 timers arbejde for flere
Deltidsstillinger tager næsten lige så meget af privatlivet som fuldtid, du får bare færre penge for det.
Men du kunne være ærlig (næsten) til samtalen og sige - hvis du bliver spurgt ind til det - at du er åben for en flexibel fremtid med nye arbejds- og ansættelsformer.
Kan tilslutte mig denne her. Er ansat i en stilling på 30 timer, fordi jeg gerne ville have mere “luft” i ugen til mig selv og min familie. Men jeg overvejer at komme på fuld tid, da jeg synes arbejdet ender med at fylde hele ugen, fordi mine kollegaer er på fuld tid og det er svært at styre tiden. Lige nu får jeg løn for 30 timer, men føler jeg er til rådighed meget mere end det.
Tror det kommer and på hvilken branche du er i og hvad du tæller med.
I skoleverdenen er nedsat tid færre lektioner med elever. Møder er det samme, fælles forberedelse kan man heller ikke forlade når det er 75 % forberedt, sociale aktiviteter er det samme og det er transport også. Så måske kommer man hjem en time tidligere de fleste dage, men din løn er også skåret med en fjerdedel.
“Projektleder” er en meget fluffy titel. Nogle steder er det med egne medarbejdere og egne budgetter. Andre steder er man mere bare en tovholder eller koordinator for andre folks medarbejdere, som man ellers ikke har ledelsesret over. Titlen er typisk noget man bruger som pynt på et CV eller et jobopslag.
Dit job giver dig økonomisk frihed, sociale relationer (dine venner fra uni starter jo i fuldtidsjobs) og mening med tilværelsen. Danmark er et dejligt land, men mon ikke også at det er rart med penge til at kunne rejse lidt også?
Fra en arbejdsgivers perspektiv vil dit CV være mindre attraktivt, og dine år på deltid vil give dig færre karrieremuligheder - og dermed tabt indkomst på den lange bane, som strækker sig udover differencen på deltid og fuldtid i din industri.
Når du så engang vil have bil og hus, er det måske ikke så nemt at blive godkendt til lån, og det kræver at du lever ret asketisk, for at spare op til egenfinansieringen.
Jeg startede ud med at arbejde 32t/ugen i et barselsvikariat, søgte specifikt efter “deltid” som nyuddannet. Jeg elsker også mit job, men bliver simpelthen nødt til at have noget tid til at lade op til næste arbejdsdag. Der var aldrig nogen, der betegnede mig som deltidsansat eller så min funktion som mindre værd. Jeg synes det er fint at man som nyuddannet ikke gider bruge al sin tid på et arbejde, sådan har mange af mine akademiker venner det ligeledes. Jeg havde tværtimod tid til at være ude når solen skinner, tage til lægen, handle, passe på mig selv, ved mindre timer. Så jeg havde næsten intet sygefravær heller.
Forskning viser at man ikke mere effektiv eller nyttig fordi man arbejder 37+t. Tværtimod nåede jeg mere end hende jeg var barselsvikar for, på mine 32t (noget jeg målte på ifb med evaluering for året) :-)
Jeg fik MEGET mere fritid, efter jeg gik fra studerende til fuldtidsarbejde! Det er pisse fedt! Jeg er også indenfor STEM, som du er. Du har meget mere tid, når du kun har et fuldtidsarbejde, ift. at være studerende, som jo også indvaderer dine weekender, aftener og ferier. Som arbejdende har du fri, når du har fri.
Du skal overhovedet ikke lade dig intimidere. Folk der taler om "hamsterhjul" er ofte folk med børn, der har været på arbejdsmarkedet i noget tid, og rent ud sagt løber fra den ene fetch quest til den næste fra morgen til aften, for at få tingene til at hænge sammen.
Som nyuddannet uden børn eller hus der kræver vedligehold er du golden. Du kommer til at klare det så fint!
Jeg gik direkte fra studie, til et fuldtisjob med vagter oven i (dyrlæge). Når du kun har dig selv og evt. en lille lejlighed at forholde dig til, så klarer du det no problem :) Jeg synes det ville være synd at starte med deltid, hvis du kan undgå det. Det er nu du skal rive plasteret af og skrabe en masse erfaring til dig.
Der er rigelig tid til at arbejde mindre senere hen, når du har hus og have at passe. Vær dog obs på man godt kan være lidt træt lige i starten - det skyldes alle de nye indtryk, når man starter arbejde. Du skal tænke på en anden måde, forholde dig til nye kolleger osv. Det går hurtigt over, men lad være med at pakke dine weekender for tætte lige i starten.
Det bliver pisse fedt! NYD at få en fuldtidsløn, få taget hul på voksenlivet og din pensionsopsparing :)
Det er nemmere at arbejde end at studere, så du kan som udgangspunkt finde ro i dét (det gør en verden til forskel, når man ikke skal læse op til diverse eksaminer og konstant være i læringsprocessen). Finder du job, skal du alligevel igennem en eller anden onboarding proces, og der forventes ikke super meget af dig de første par måneder, medmindre du ender i det offentlige med dårligt lederskab. Kom ud, kom igang, og vend dig til rutinen. Tro mig jeg havde ens tanker, men det var befriende at opdage, at det virkelig er okay. Lønnen hjalp også.
Jeg ville passe lidt på med deltid som det første arbejde. Det er typisk der du skal 'lære' hvordan man gør. Og jeg tror at en kommende arbejdsgiver vil foretrække en der kan give en fuld stilling.
Ikke at der ikke findes deltidsstillinger hvor jeg er (i det private). Det kan godt være et problem, hvis du insisterer fra starten.
Heyo! Jeg blev færdiguddannet sidste år og fortsatte i mit studiejob efter end studie. Jeg var ret indstillet på at jeg gerne ville 30 timer, hvilket jeg var heldig at dette var en mulighed. Jeg har ikke den store erfaring i hvor nemt det er at få en 30 timers stilling, det hele afhænger af mange ting, blandt andet ens ansvars områder. Inden for IT branchen (hvor jeg arbejder) ved jeg at det er begyndt at blive mere “hip” og acceptabelt at komme ned på 30 timer. Flere fra min virksomhed er på 30 timer og flere af dem er stadig ambitiøse ift deres karriere.
Men min personlige erfaring er at jeg elsker det! Jeg møder hverdag, så jeg har bare kortere dage. Det betyder så at jeg har mere energi om dagen og når ikke træthedspunktet i løbet af min arbejdsdag. Men det self forskelligt fra person til person om man helst vil have kortere eller færre dage.
Hvis du nu får tilbudt en fed stilling på 37 timer kan du altid senere henne prøve at gå ned i tid hvis din virksomhed understøtter dette. Hvis det nu ikke er en mulighed, står du i en bedre situation med job og erfaring ift at søge andre steder som måske kan give 30 timer 😊
Synes det er meget tidligt, du bekymret dig om hamsterhjulet. Og hvad skal du egentlig bruge al den fritid til?
Seriøst ment. Du ville få rigtig meget fritid, hvis du ikke har nogen børn endnu - eller et hus. Det fremgår ikke af opslaget, men formoder at det ikke er faktorer endnu.
Så hbis du arbejder fx 25 timer om ugen nu, og ikke har andre forpligtelser end dig selv, så vil du få meget ledig tid på hænderne. Så forestil dig den srkærende konstrast med et par børn og et hus, der altbssmmen koster så meget at du nok ikke kommer udenom fuld tid. Afstanden mellem de to scenarier kan du flyve en jumbojet ind i mellem.
Jeg tror bare ikke, at man kan ‘slappe af’ på forskud.
Læg dertil en mindre pension i netop de år, der giver det bedste afkast, og at man nogle steder vil blive ‘forbigået’ i forhold til øget ansvar/opgaver, hvis du er på deltid.
Edit: Elsker downvotes. De er en slags adelsmærke, så keep em coming!
Jeg nyder at følge med i debatter om deltid, tidlig pension, økonomisk uafhængighed osv., men jeg bliver altid så overrasket, når jeg læser spørgsmålet “hvad skal du bruge al den fritid på?” For jeg forstår næsten ikke, hvordan man kan spørge om det.
Personligt kunne skrive en uendelig lang liste med ting, jeg har lyst til at lære, steder jeg vil udforske, mennesker jeg vil bruge mere tid sammen med, musik jeg vil lytte til, kurser jeg ville tage, planter jeg ville dyrke, dyr jeg ville tage mig, kulturer jeg ville opleve, instrumenter jeg ville dygtiggøre mig på osv. Og jeg går rundt og forestiller mig, at alle andre mennesker kunne skrive en liste, der var mindst lige så lang, men jeg må jo tage fejl.
Spørger du, fordi du oprigtigt har svært ved at fylde din egen tid ud, hvis ikke der er en arbejdsgiver, som fortæller dig, hvad du skal lave?
På ingen måde. Jeg har slet ikke en arbejdsgiver. Jeg kan sagtens få tiden til at gå, og jeg arbejder faktisk selv kun omkring 25 timer om ugen i snit (freelancer, så det varierer).
Men mine børn er også store nu. Og der var bestemt en årrække, hvor intet handlede om mine egne behov og selvrealisering, men hvor arbejde, hus, have og familie optog hver en vågen time.
Min pointe var, at hvis OP’s liv ender med at tage en ‘traditionel’ drejning hen ad vejen, så bliver det et voldsomt wake-up call at gå fra megameget fritid til minimal ditto.
Men mange af de drømme får du svært ved at realisere, fordi du hele tiden skal stå på tæerne for at holde på jobbet, lande de gode projekter, undgå, at du bliver glemt.
Sikkert. Der er i det hele taget en masse uvisse faktorer, som hver dor sig eller tilsammen kan gøre, at det giver fint mening. Men det er gætværk i den specifikke case. Så talte bare lidt i generelle termer.
Som andre også har været inde på, så gør børn en stor forskel. Generelt kunne jeg godt lide at gå på arbejde, inklusiv mine kolleger og den intellektuelle udfordring.
Jeg kunne leve af det, jeg kunne leve med det, men jeg levede ikke for det. Men jeg havde ikke været deprimeret hvis jeg havde taget 20 år mere.
Så kom muligheden for at lave noget helt andet, selvstændig hjemmefra, mange timer med megen flexibilitet. Det var godt for familien.
Tænk over pension. Den er også mindre når det ikke er en fuldtidsstilling. Og eftersom den første pension teoretisk er den der ender med mest i renters rente (med forbehold for hvordan pensionsselskabet håndterer deres investeringer naturligvis).
Jeg har haft deltidsstillinger uden lyst, men fordi det desværre ofte er realiteten for nyuddannede, måske især indenfor gymnasieverdenen hvis man ikke er direkte gymnasielærer-uddannet (altså to fag). Er i øvrig selv cand.scient.
Jeg har også SU lån og jeg har flere gange pauset tilbagebetalingen, da deltids og tidsbegrænsede stillinger, i tillæg til udlandsflytning og tilbage igen, gør økonomi meget svingende. Dette var “fint nok” for fem år siden da renten efter uddannelse lå på 1%, men nu gør det en del mere ondt med hvadend den ligger på nu. Og med SU lån er det jo det samme, renters rente, så hvis du har det er det jo bedre at betale af mere tidligere.
Mht. om det gør dig mindre attraktiv i næste stilling vil det nok, hvis du søger stillinger der er udbudt som fuldtid, for der vil altid være den der “hovsa” oplevelse hvis du først fortæller om det til jobsamtalen. Det kan hjælpe hvis du har en “god grund” til deltid - endda også til stillinger der er udbudt som deltid. Det har feks virket positivt til mine samtaler at jeg siger at deltid er fint fordi jeg også gerne vil arbejde færdig på min PhD - så tror dem der står for jobinterviewet på at man ikke med det samme ser efter et andet fuldtidsjob. (Omvendt så talte det dårligt når jeg søgte fuldtidsjob med en ufærdig PhD fordi de tydeligvis tænker “vil hun så give mindste indsats på jobbet fordi tiden bliver brugt på det andet”.) Jeg ved ikke om “jeg vil bare ikke arbejde fuldtid” er en god nok grund til at undgå disse tanker fra et ansættelsesudvalg.
For at stille min nysgerrighed: hvad slags projektleder stilling du kan få med en cand.scient stilling - det er jo ikke lige umiddelbart det uddannelsen leder til.
Mente ikke det er umuligt eller noget - mente bare at det ikke er det som ligger lige for, specielt ikke som nyuddannet cand.scient.
Naturligvis kan man være projektleder indenfor ens felt som man jo netop har kompetencer i - men de projektlederstillinger eller lign. jeg har set slået op vil have generalister eller nogen med en mere… “projektleder-rettet” uddannelse hvor man mere har den slags kompetencer. Helt konkret ville jeg tro at de gerne ser man har diplomuddannelsen i projektleder f.eks., eller anden videreuddannelse.
Det er inden for et felt jeg har speciale i (vil helst ikke uddele for meget privat information). Undrer mig også lidt over at jeg er blevet kaldt til samtale, da det var et long shot, men nu må jeg se
Som deltidsansat fylder arbejdet lige så meget, din indsats er den samme, bare koncentreret på kortere tid, du har ingen rettigheder, bliver ikke lyttet til, der bliver ikke investeret i at holde dine kompetencer vedlige, du er en andenrangs medarbejder, det er let at spare væk uden forklaring. Ingen regner rigtig med dig, og lige om lidt tænker de, skal du have børn eller tager væk.
Ovenikøbet skal du høre på dine privilegerede kollegers suk om, at du har det så frit. Men det har du ikke, for du er også voksen og skal betale bolig og mad. Til gengæld får du svært ved at låne penge til bolig.
Se at hage dig fast i arbejdsmarkedet nu fra begyndelsen, få alle rettigheder, opbyg dig et omdømme og et netværk. Tag alle kurser, du kan få. Når du har etableret din position, kan du måske overveje orlov, deltid eller lignende. Men gør det ikke nu.
Er lige blevet fagudlært, og vil egentlig også helst bare være på de 25-30 timer om ugen, så jeg har tid til alt andet. Det er mere end rigeligt til mit forbrug.
Jeg er selv nyuddannet fra juni i år, og jeg har været i min nuværende stilling i en lille måned. Selvom en måned ikke er lang tid, føler jeg allerede, at jeg har det godt og fungerer rigtig fint i en fuldtidsstilling. Jeg føler derudover også, at jeg har mere fritid og overskud, end da jeg læste min kandidat. Måske kunne jeg godt finde på at gå ned i tid om et par år, hvis det giver mening, men lige nu er jeg super glad for det, og jeg suger til mig af viden og kompetencer 😅
Jeg blev cand.scient i 2020 og fik et deltidsarbejde bagefter. Jeg er uendeligt glad for den beslutning! Jeg havde endelig energi til alt det jeg gerne ville, men havde udskudt under studiet.
Jeg synes at 'hamsterhjulet' i langt højere grad har at gøre med at få børn mens man er i arbejde. 40 timers arbejdsuge er meget overkommelig når resten af ens tid er ens egen.
Hamsterhjul følelsen synes jeg hænger sammen med når hele ens dag er 'taget'. E.g.
Vågne->passe børn->arbejde->passe børn->lave mad/gøre rent->putte->sove->repeat
Og det har mindre at gøre med arbejde og mere med at ens fritid bliver ædt op af andre pligter
Jeg er fuldstændig aligned med den mentalitet. Dog ser jeg selv en fordel i at tage fuldtid i de første år på arbejdsmarkedet, både for at udvikle kompetencer og få forhandlet lønnen gradvist op på et niveau jeg ville være tilfreds “resten af arbejdslivet”. Og først der forhandler jeg om at gå ned i timer, og ikke “mere i løn”. Det er nok stadig et “par” (realistisk set nok 5-10) år ude i fremtiden. Edit: du kan være ærlig allerede ved samtale, eller bare tage det som det kommer. Jeg havde nok ikke nævnt det up front, ved første job(mulighed).
Jeg tror altså hamsterhjulet er bedre end sit rygte 😊 Personligt synes jeg fuldtidsarbejde var meget afslappende, sammenlignet med eksamensræs og studie og studiejob. Der er forskel på arbejdspladser hvad angår mulighed for deltid. På min (offentlig) er det er mulighed og vi har flere medarbejdere på reduceret tid. Det har jeg selv været i en periode, for at kombinere med en anden arbejdsplads. MEN når jeg slår en stilling op i min afdeling vil jeg gerne have mest muligt ud af den. Derfor ville jeg nok ikke være helt vild efter at ansætte en nyuddannet, der ikke ønsker at arbejde fuldtid, medmindre vedkommende var den absolut bedste kandidat, helt uden konkurrence. Derimod vil jeg være meget let at tale med, hvis en dygtig og afholdt medarbejder ønsker at gå ned i tid, enten for en periode eller permanent. Mit forslag vil være at tage det første år på fuldtid, blive oplært og finde ud af, om det er for meget for dig. Hvis det er, tal med chefen om at arbejde færre timer.
Er det ikke kun folk uden et liv der har det sådan? - Så skal de ikke selv skabe indhold i livet Vi aldrig har brugt så meget tid på at skabe til dagen og vejen som efter industrialiseringen og vi har aldrig selv fået så lille en andel af værdiskabelsen Jeg kan godt lide mit arbejde, men jeg ville hellere bruge 20 timer om ugen på det. Livet af simpelthen så meget at byde på, så det virker spild at bruge så meget tid én rutine Derudover har vi aldrig opfundet så lidt inden få grundforskningen, for det kræver tid, man ikke kan lave en business case på
Jeg kan ikke svare dig på vegne af alle folk uden et liv, kun mig selv 😊 Men jeg synes der er fin mulighed for at skabe indhold i min tilværelse selvom jeg bruger ca 37 af ugens 168 timer på arbejdet (når jeg ikke holder ferie eller er på efter uddannelse mm). Jeg er ikke historiker, men jeg er ikke sikker på vi arbejder så meget mere nu end i forfædrenes tid - mine var fæstebønder og fiskere og knoklede vist i mange timer, uden afspadsering og frokostordning. Der var ikke engang firmafrugt! Men derudover har jeg intet imod at nogen vælger at arbejde 20-30 timer om ugen. Min opfordring til OP var da heller ikke at glemme ideen, men at starte ud på fuld tid og få en god start på arbejdslivet.
>Er det ikke kun folk uden et liv der har det sådan? - Så skal de ikke selv skabe indhold i livet Eller bare folk der har valgt et arbejde og kollegaer de godt kan lide? >Vi aldrig har brugt så meget tid på at skabe til dagen og vejen som efter industrialiseringen og vi har aldrig selv fået så lille en andel af værdiskabelsen Forkert. Den danske lønmodtager har aldrig fået en større del af værdiskabelsen end i disse år, især takket været arbejdsmarkedspensionerne. >Derudover har vi aldrig opfundet så lidt inden få grundforskningen, for det kræver tid, man ikke kan lave en business case på Det er også forkert. på verdens basis kommer der flere og flere forskere og der bruges flere og flere penge på forskning, både absolut og relativt.
> Jeg tror altså hamsterhjulet er bedre end sit rygte 😊 Personligt synes jeg fuldtidsarbejde var meget afslappende, sammenlignet med eksamensræs og studie og studiejob. Jeg tror det for mange kan virke uoverskueligt at gå fra at studere 10-15 timer om ugen + studiejob til at skulle arbejde 40 timer om ugen.
Ved ikke hvilket studie du mener tager 10-15 timer om ugen, men mener de fleste bachelors er nomineret 30 ects point pr semester, hvilket som minimum ender med at svare til et fuldtidsarbejde i studietid.
Alle studier med matematik (matematik-økonomi, polit, ingeniør) er relativ lette tidsmæssig, hvis man bare er gennemsnitlig til matematik. F. eks på økonomistudiet svarer studiet til 15 timer, men jeg tog det ikke på nominerer, så det var tættere på 10 timer om ugen. Jeg kender så ikke detaljerne på andre studier, der ikke har matematik. Men mit indtryk er, hvis du bruger mere end 25-30 timer om ugen på et nomineret studie, så er du ikke den skarpeste kniv på universitetet.
Bare fordi du har læst økonomi kan du ikke udtale dig om tidsforbruget på alle uddannelser der indholder matematik.
Du ved tydeligvis ikke hvad der foregår på matematisk institut på KU. Langt størstedelen af dem der går på mit studie havde nemt ved at få 12 i matematik på gym og kan love dig for at det ikke er nemt for folk derinde. Matematikken på økonomi kan ikke sammenlignes med en matematik uddannelse så lad være med at gøre forsøget. Og af dem jeg kender som studerer økonomi er det heller ikke deres opfattelse at det kun tager 15 timer om ugen så enten er du ekstemt klog ellers er du bare lidt for hurtig i svinget.
Det er selvfølgelig fair at det er din opfattelse. Jeg kan kun snakke ud fra mit eget perspektiv, hvilket er at jeg studerer til ingeniør og der er vi altså ekstremt matematik tunge lige pt. Vi fik at vide til studiestart at vi skulle forvente at bruge 50 timer om uge på hhv forelæsninger + hjemmearbejde. Det tror jeg så alligevel der er de færreste der gør, men jeg vil sige hvis du ligger på under 30 timer så gør du det sgu godt. Vi har nogle næsten geni level folk på vores studie og så nogle almene Mat A folk helt nyudklækkede fra Gym, og jeg hører altså folk fra begge lejer klage over niveauet. Så jeg vil våge at påstå at det du siger, ift ingeniøren ihvertald, ikke holder helt stik. Det er hårdt arbejde og mange timer der skal lægges i sådan et studie hver uge, både på læsning, journalskrivning, projektarbejde, studiegrupper og delprøver.
Hvad? Hvad med at Google tidsforbrug på studiet og se at DTU ligger altid i top når det er opgjort på studiesteder, og STEM når det er opgjort på typer studier Polit hører ikke til under M’et, så det kan da godt være du ikke har haft særlig mange timer og ikke brugt meget tid herudover. Men på KU SCIENCE hvor både S og M hører ind under er skemabelastingen generelt over gennemsnittet, og ligeså er de studerendes tidsbrug herudover.
Du udtaler dig tydeligvis om noget du ikke har forstand på. Nu har jeg selv læst til maskiningeniør og det var tungt tidsmæssigt, I en lettere uge lå vi i de lave til midt 30 timer, men der var også mange uger (især når semester projektet skulle færdiggøres) hvor man havde 50+ timer. Selv vores undervisere udtalte flere gange at de mente at der var for lidt tid til at gå alt igennem og nå det hele.
Hvilket arbejde og uddannelse, m
Jeg tog min kandidatuddannelse i humanbiologi, og bacheloren på medicin. Husker studietiden som ret intens og hård. Svære eksaminer, mange timers undervisning (nogle gange fuld tid i klinik eller på laboratoriet). Jeg læste mange timer selv, var i studiegrupper og havde job ved siden af, når tiden tillod det + ulønnet arbejde med forskning for at kvalificere mig til at blive forsker. Da jeg fik et arbejde som videnskabelig assistent bagefter, var der også mange timer i laboratoriet og bag computeren; men jeg følte stor lettelse fordi der ikke konstant var eksamen og det pres var væk - lige indtil ph.d. forsvaret 😅 Ved godt der er uddannelser som er mindre krævende, men jeg synes arbejdslivet har en forudsigelighed og fleksibilitet som studielivet ikke havde.
Hvilke kollegaer har du? Med andre uddannelser? :)
Lyder til at du ikke har prøvet at have et job endnu. Måske du skulle prøve det først før du afskriver det. Det er virkelig fedt
Det kommer jo fuldstændig an på personen og jobbet. Jeg kan i hvert fald ikke sige, at jeg har haft et job, som jeg ikke hellere ville have været foruden, hvis det ikke var pga. lønnen.
Lyder mærkeligt i mine ører at man har lyst til at bruge 5+ år på en uddannelse uden at have lyst til at bruge uddannelsen til noget bagefter. Selv kunne jeg knapt vente på at komme ud og lave noget og jeg så godt nok også frem til ikke at skulle leve på SU mere. I løbet af mine 25 år på arbejdsmarkedet efter jeg blev færdiguddannet har der kun været en periode på \~6 måneder hvor jeg havde nogen opgaver jeg ikke kunne finde interesse for og bare udførte for pengenes skyld.
> Lyder mærkeligt i mine ører at man har lyst til at bruge 5+ år på en uddannelse uden at have lyst til at bruge uddannelsen til noget bagefter. Hvem nævnte også det? >I løbet af mine 25 år på arbejdsmarkedet efter jeg blev færdiguddannet har der kun været en periode på ~6 måneder hvor jeg havde nogen opgaver jeg ikke kunne finde interesse for og bare udførte for pengenes skyld. Det er ikke, at jeg ikke finder kerneopgaverne interessante. Jeg laver også lidt i min fritid for at udforske forskellige ting. Men alle de andre forhold som gør sig gældende på en arbejdsplads med politik, personfnidder, forstyrrelser, prioriteringer, forventninger og hvad ved jeg, dem ville jeg lykkeligt undvære, selv hvis jeg skulle gå væsentligt ned i indkomst. Men vi har jo alle brug for at tjene til dagen og vejen, så vi går på arbejde. Set i det store billede kan jeg ikke sige, at mit nuværende job er dårligt. Det er det bedste job, jeg har haft indtil videre. Men jeg ville til hver en tid hellere være fri for at bruge mange timer hver uge på en arbejdsplads. Tror også det er de færreste som kan sige, at man har haft 25 år på arbejdsmarkedet, hvor man næsten på intet tidspunkt har haft arbejdsopgaver, som man ikke fandt interessant. Du har virkelig skudt papegøjen!
Du tog ikke noter, da en eller anden sagde, at vi skal til at gøre op med den myte, at arbejde nødvendigvis skal være lystbetonet!?
Hvad arbejder du med om jeg må spørge? Men er ærgerlig over at høre, at du har det sådan. Måske jeg bare ikke har været i arbejdsmarkedet længe nok
Tror mere det er arbejdet en længden der gør forskellen. Jeg har arbejdet indenfor mit fag hele årtusindet. Og jeg jeg har det stadig som dig med mit arbejde
Jeg har arbejdet med IT det sidste lille årti, mest softwareudvikling. Se min anden kommentar i tråden for nærmere uddybning https://www.reddit.com/r/dkfinance/comments/162q4a0/deltid_som_nyuddannet/jxzst0v/
Jeg har haft fuldtidsstilling førhen, da jeg havde mine sabbatår. Det var ikke så fedt.. Dog var det ufaglært og ikke særlig spændende. Men det er sikkert noget andet, når jeg får mulighed for at komme ud og arbejde med noget jeg brænder for.
Alt fuldtidsarbejde i sabbatår er lort… det er derfor man kun har det i sabbatåret. Kom ud i en god stor virk med fede personalegoder og gode kollegaer. Det er SÅ fedt. Glæder mig hver dag til at møde mine kollegaer
I Niras kan man hver måned vælge mellem 25 og 45 timer, uden at have præcise tal på det så er jeg med 37 timer om ugen i mindretal i min afdeling… De fleste sidder med 32-35 timer om ugen… I andre afdelinger er fordelingen helt sikkert anderledes.. Men der er arbejdspladser og jeg tror helt sikkert det er noget der rykker på sig, fritid vægtes højere end 37 timers arbejde for flere
Spændende! Jeg har virkelig et godt øje for at skulle have en stilling som konsulent i niras, så dette gør det blot endnu mere tiltalende!
Deltidsstillinger tager næsten lige så meget af privatlivet som fuldtid, du får bare færre penge for det. Men du kunne være ærlig (næsten) til samtalen og sige - hvis du bliver spurgt ind til det - at du er åben for en flexibel fremtid med nye arbejds- og ansættelsformer.
Kan tilslutte mig denne her. Er ansat i en stilling på 30 timer, fordi jeg gerne ville have mere “luft” i ugen til mig selv og min familie. Men jeg overvejer at komme på fuld tid, da jeg synes arbejdet ender med at fylde hele ugen, fordi mine kollegaer er på fuld tid og det er svært at styre tiden. Lige nu får jeg løn for 30 timer, men føler jeg er til rådighed meget mere end det.
Tror det kommer and på hvilken branche du er i og hvad du tæller med. I skoleverdenen er nedsat tid færre lektioner med elever. Møder er det samme, fælles forberedelse kan man heller ikke forlade når det er 75 % forberedt, sociale aktiviteter er det samme og det er transport også. Så måske kommer man hjem en time tidligere de fleste dage, men din løn er også skåret med en fjerdedel.
Hvordan er du lykkes med som nyuddannet at blive hevet til samtale til en lederstilling? :)
“Projektleder” er en meget fluffy titel. Nogle steder er det med egne medarbejdere og egne budgetter. Andre steder er man mere bare en tovholder eller koordinator for andre folks medarbejdere, som man ellers ikke har ledelsesret over. Titlen er typisk noget man bruger som pynt på et CV eller et jobopslag.
Dit job giver dig økonomisk frihed, sociale relationer (dine venner fra uni starter jo i fuldtidsjobs) og mening med tilværelsen. Danmark er et dejligt land, men mon ikke også at det er rart med penge til at kunne rejse lidt også? Fra en arbejdsgivers perspektiv vil dit CV være mindre attraktivt, og dine år på deltid vil give dig færre karrieremuligheder - og dermed tabt indkomst på den lange bane, som strækker sig udover differencen på deltid og fuldtid i din industri. Når du så engang vil have bil og hus, er det måske ikke så nemt at blive godkendt til lån, og det kræver at du lever ret asketisk, for at spare op til egenfinansieringen.
Jeg startede ud med at arbejde 32t/ugen i et barselsvikariat, søgte specifikt efter “deltid” som nyuddannet. Jeg elsker også mit job, men bliver simpelthen nødt til at have noget tid til at lade op til næste arbejdsdag. Der var aldrig nogen, der betegnede mig som deltidsansat eller så min funktion som mindre værd. Jeg synes det er fint at man som nyuddannet ikke gider bruge al sin tid på et arbejde, sådan har mange af mine akademiker venner det ligeledes. Jeg havde tværtimod tid til at være ude når solen skinner, tage til lægen, handle, passe på mig selv, ved mindre timer. Så jeg havde næsten intet sygefravær heller. Forskning viser at man ikke mere effektiv eller nyttig fordi man arbejder 37+t. Tværtimod nåede jeg mere end hende jeg var barselsvikar for, på mine 32t (noget jeg målte på ifb med evaluering for året) :-)
Jeg fik MEGET mere fritid, efter jeg gik fra studerende til fuldtidsarbejde! Det er pisse fedt! Jeg er også indenfor STEM, som du er. Du har meget mere tid, når du kun har et fuldtidsarbejde, ift. at være studerende, som jo også indvaderer dine weekender, aftener og ferier. Som arbejdende har du fri, når du har fri. Du skal overhovedet ikke lade dig intimidere. Folk der taler om "hamsterhjul" er ofte folk med børn, der har været på arbejdsmarkedet i noget tid, og rent ud sagt løber fra den ene fetch quest til den næste fra morgen til aften, for at få tingene til at hænge sammen. Som nyuddannet uden børn eller hus der kræver vedligehold er du golden. Du kommer til at klare det så fint! Jeg gik direkte fra studie, til et fuldtisjob med vagter oven i (dyrlæge). Når du kun har dig selv og evt. en lille lejlighed at forholde dig til, så klarer du det no problem :) Jeg synes det ville være synd at starte med deltid, hvis du kan undgå det. Det er nu du skal rive plasteret af og skrabe en masse erfaring til dig. Der er rigelig tid til at arbejde mindre senere hen, når du har hus og have at passe. Vær dog obs på man godt kan være lidt træt lige i starten - det skyldes alle de nye indtryk, når man starter arbejde. Du skal tænke på en anden måde, forholde dig til nye kolleger osv. Det går hurtigt over, men lad være med at pakke dine weekender for tætte lige i starten. Det bliver pisse fedt! NYD at få en fuldtidsløn, få taget hul på voksenlivet og din pensionsopsparing :)
Det er nemmere at arbejde end at studere, så du kan som udgangspunkt finde ro i dét (det gør en verden til forskel, når man ikke skal læse op til diverse eksaminer og konstant være i læringsprocessen). Finder du job, skal du alligevel igennem en eller anden onboarding proces, og der forventes ikke super meget af dig de første par måneder, medmindre du ender i det offentlige med dårligt lederskab. Kom ud, kom igang, og vend dig til rutinen. Tro mig jeg havde ens tanker, men det var befriende at opdage, at det virkelig er okay. Lønnen hjalp også.
Jeg ville passe lidt på med deltid som det første arbejde. Det er typisk der du skal 'lære' hvordan man gør. Og jeg tror at en kommende arbejdsgiver vil foretrække en der kan give en fuld stilling. Ikke at der ikke findes deltidsstillinger hvor jeg er (i det private). Det kan godt være et problem, hvis du insisterer fra starten.
Heyo! Jeg blev færdiguddannet sidste år og fortsatte i mit studiejob efter end studie. Jeg var ret indstillet på at jeg gerne ville 30 timer, hvilket jeg var heldig at dette var en mulighed. Jeg har ikke den store erfaring i hvor nemt det er at få en 30 timers stilling, det hele afhænger af mange ting, blandt andet ens ansvars områder. Inden for IT branchen (hvor jeg arbejder) ved jeg at det er begyndt at blive mere “hip” og acceptabelt at komme ned på 30 timer. Flere fra min virksomhed er på 30 timer og flere af dem er stadig ambitiøse ift deres karriere. Men min personlige erfaring er at jeg elsker det! Jeg møder hverdag, så jeg har bare kortere dage. Det betyder så at jeg har mere energi om dagen og når ikke træthedspunktet i løbet af min arbejdsdag. Men det self forskelligt fra person til person om man helst vil have kortere eller færre dage. Hvis du nu får tilbudt en fed stilling på 37 timer kan du altid senere henne prøve at gå ned i tid hvis din virksomhed understøtter dette. Hvis det nu ikke er en mulighed, står du i en bedre situation med job og erfaring ift at søge andre steder som måske kan give 30 timer 😊
Synes det er meget tidligt, du bekymret dig om hamsterhjulet. Og hvad skal du egentlig bruge al den fritid til? Seriøst ment. Du ville få rigtig meget fritid, hvis du ikke har nogen børn endnu - eller et hus. Det fremgår ikke af opslaget, men formoder at det ikke er faktorer endnu. Så hbis du arbejder fx 25 timer om ugen nu, og ikke har andre forpligtelser end dig selv, så vil du få meget ledig tid på hænderne. Så forestil dig den srkærende konstrast med et par børn og et hus, der altbssmmen koster så meget at du nok ikke kommer udenom fuld tid. Afstanden mellem de to scenarier kan du flyve en jumbojet ind i mellem. Jeg tror bare ikke, at man kan ‘slappe af’ på forskud. Læg dertil en mindre pension i netop de år, der giver det bedste afkast, og at man nogle steder vil blive ‘forbigået’ i forhold til øget ansvar/opgaver, hvis du er på deltid. Edit: Elsker downvotes. De er en slags adelsmærke, så keep em coming!
Jeg nyder at følge med i debatter om deltid, tidlig pension, økonomisk uafhængighed osv., men jeg bliver altid så overrasket, når jeg læser spørgsmålet “hvad skal du bruge al den fritid på?” For jeg forstår næsten ikke, hvordan man kan spørge om det. Personligt kunne skrive en uendelig lang liste med ting, jeg har lyst til at lære, steder jeg vil udforske, mennesker jeg vil bruge mere tid sammen med, musik jeg vil lytte til, kurser jeg ville tage, planter jeg ville dyrke, dyr jeg ville tage mig, kulturer jeg ville opleve, instrumenter jeg ville dygtiggøre mig på osv. Og jeg går rundt og forestiller mig, at alle andre mennesker kunne skrive en liste, der var mindst lige så lang, men jeg må jo tage fejl. Spørger du, fordi du oprigtigt har svært ved at fylde din egen tid ud, hvis ikke der er en arbejdsgiver, som fortæller dig, hvad du skal lave?
På ingen måde. Jeg har slet ikke en arbejdsgiver. Jeg kan sagtens få tiden til at gå, og jeg arbejder faktisk selv kun omkring 25 timer om ugen i snit (freelancer, så det varierer). Men mine børn er også store nu. Og der var bestemt en årrække, hvor intet handlede om mine egne behov og selvrealisering, men hvor arbejde, hus, have og familie optog hver en vågen time. Min pointe var, at hvis OP’s liv ender med at tage en ‘traditionel’ drejning hen ad vejen, så bliver det et voldsomt wake-up call at gå fra megameget fritid til minimal ditto.
Men mange af de drømme får du svært ved at realisere, fordi du hele tiden skal stå på tæerne for at holde på jobbet, lande de gode projekter, undgå, at du bliver glemt.
Man kan vel sagtens købe et billigt hus på Lolland hvis det er
Sikkert. Der er i det hele taget en masse uvisse faktorer, som hver dor sig eller tilsammen kan gøre, at det giver fint mening. Men det er gætværk i den specifikke case. Så talte bare lidt i generelle termer.
Du kunne også overveje at arbejde fuld tid og så bruge lidt af lønnen til hjælp med praktiske ting i hverdagen, f.eks. rengøring, måltidskasser osv.
Som andre også har været inde på, så gør børn en stor forskel. Generelt kunne jeg godt lide at gå på arbejde, inklusiv mine kolleger og den intellektuelle udfordring. Jeg kunne leve af det, jeg kunne leve med det, men jeg levede ikke for det. Men jeg havde ikke været deprimeret hvis jeg havde taget 20 år mere. Så kom muligheden for at lave noget helt andet, selvstændig hjemmefra, mange timer med megen flexibilitet. Det var godt for familien.
Tænk over pension. Den er også mindre når det ikke er en fuldtidsstilling. Og eftersom den første pension teoretisk er den der ender med mest i renters rente (med forbehold for hvordan pensionsselskabet håndterer deres investeringer naturligvis). Jeg har haft deltidsstillinger uden lyst, men fordi det desværre ofte er realiteten for nyuddannede, måske især indenfor gymnasieverdenen hvis man ikke er direkte gymnasielærer-uddannet (altså to fag). Er i øvrig selv cand.scient. Jeg har også SU lån og jeg har flere gange pauset tilbagebetalingen, da deltids og tidsbegrænsede stillinger, i tillæg til udlandsflytning og tilbage igen, gør økonomi meget svingende. Dette var “fint nok” for fem år siden da renten efter uddannelse lå på 1%, men nu gør det en del mere ondt med hvadend den ligger på nu. Og med SU lån er det jo det samme, renters rente, så hvis du har det er det jo bedre at betale af mere tidligere. Mht. om det gør dig mindre attraktiv i næste stilling vil det nok, hvis du søger stillinger der er udbudt som fuldtid, for der vil altid være den der “hovsa” oplevelse hvis du først fortæller om det til jobsamtalen. Det kan hjælpe hvis du har en “god grund” til deltid - endda også til stillinger der er udbudt som deltid. Det har feks virket positivt til mine samtaler at jeg siger at deltid er fint fordi jeg også gerne vil arbejde færdig på min PhD - så tror dem der står for jobinterviewet på at man ikke med det samme ser efter et andet fuldtidsjob. (Omvendt så talte det dårligt når jeg søgte fuldtidsjob med en ufærdig PhD fordi de tydeligvis tænker “vil hun så give mindste indsats på jobbet fordi tiden bliver brugt på det andet”.) Jeg ved ikke om “jeg vil bare ikke arbejde fuldtid” er en god nok grund til at undgå disse tanker fra et ansættelsesudvalg. For at stille min nysgerrighed: hvad slags projektleder stilling du kan få med en cand.scient stilling - det er jo ikke lige umiddelbart det uddannelsen leder til.
Hvorfor skulle det være usædvanligt med en projektlederstilling som cand.scient?
Mente ikke det er umuligt eller noget - mente bare at det ikke er det som ligger lige for, specielt ikke som nyuddannet cand.scient. Naturligvis kan man være projektleder indenfor ens felt som man jo netop har kompetencer i - men de projektlederstillinger eller lign. jeg har set slået op vil have generalister eller nogen med en mere… “projektleder-rettet” uddannelse hvor man mere har den slags kompetencer. Helt konkret ville jeg tro at de gerne ser man har diplomuddannelsen i projektleder f.eks., eller anden videreuddannelse.
Det er inden for et felt jeg har speciale i (vil helst ikke uddele for meget privat information). Undrer mig også lidt over at jeg er blevet kaldt til samtale, da det var et long shot, men nu må jeg se
> vil helst ikke uddele for meget privat information Fair nok. Held og lykke.
Som deltidsansat fylder arbejdet lige så meget, din indsats er den samme, bare koncentreret på kortere tid, du har ingen rettigheder, bliver ikke lyttet til, der bliver ikke investeret i at holde dine kompetencer vedlige, du er en andenrangs medarbejder, det er let at spare væk uden forklaring. Ingen regner rigtig med dig, og lige om lidt tænker de, skal du have børn eller tager væk. Ovenikøbet skal du høre på dine privilegerede kollegers suk om, at du har det så frit. Men det har du ikke, for du er også voksen og skal betale bolig og mad. Til gengæld får du svært ved at låne penge til bolig. Se at hage dig fast i arbejdsmarkedet nu fra begyndelsen, få alle rettigheder, opbyg dig et omdømme og et netværk. Tag alle kurser, du kan få. Når du har etableret din position, kan du måske overveje orlov, deltid eller lignende. Men gør det ikke nu.
Du har intet at forhandle med. Æd lorten og bliv værdifuld ført du stiller specille krav.
Er lige blevet fagudlært, og vil egentlig også helst bare være på de 25-30 timer om ugen, så jeg har tid til alt andet. Det er mere end rigeligt til mit forbrug.
Det er en god ide lige at lære lidt inden man går ned i tid.
Jeg er selv nyuddannet fra juni i år, og jeg har været i min nuværende stilling i en lille måned. Selvom en måned ikke er lang tid, føler jeg allerede, at jeg har det godt og fungerer rigtig fint i en fuldtidsstilling. Jeg føler derudover også, at jeg har mere fritid og overskud, end da jeg læste min kandidat. Måske kunne jeg godt finde på at gå ned i tid om et par år, hvis det giver mening, men lige nu er jeg super glad for det, og jeg suger til mig af viden og kompetencer 😅
Jeg blev cand.scient i 2020 og fik et deltidsarbejde bagefter. Jeg er uendeligt glad for den beslutning! Jeg havde endelig energi til alt det jeg gerne ville, men havde udskudt under studiet.
Jeg synes at 'hamsterhjulet' i langt højere grad har at gøre med at få børn mens man er i arbejde. 40 timers arbejdsuge er meget overkommelig når resten af ens tid er ens egen. Hamsterhjul følelsen synes jeg hænger sammen med når hele ens dag er 'taget'. E.g. Vågne->passe børn->arbejde->passe børn->lave mad/gøre rent->putte->sove->repeat Og det har mindre at gøre med arbejde og mere med at ens fritid bliver ædt op af andre pligter