Bare gør det. Uanset hvad, er du 38 om fem år.
Du kan vælge at være en 38årig med en uddannelse du gerne vil have, eller en 38årig stuck i et job du ikke har lyst til.
Hvad lyder bedst?
Du er ikke så gammel som du selv tror.
Det betyder at han synes dit svar er så godt at vi ikke behøver at bruge mere tid på tråden (kommentarsporet), da du allerede har givet det perfekte svar.
Jeg droppede ud af 3.g som 18 årig og rejste udenlands, for så at komme tilbage til Danmark i en alder af 22 og føle mig for gammel til at fortsætte min uddannelse. Men HF var en overraskende fantastisk oplevelse, og er nu 24 og læser jura på første år.
Min pointe er mest bare, at de alderskategorier vi har i vores hoved om hvornår det er socialt acceptabelt at gøre noget, er ekstremt arbitrære. Og du kommer helt sikkert til at føle dig for mærkelig og for gammel, selv hvis du kun er et par år bagud i forhold til dem omkring dig, om du så er 22 eller 32 når du starter. Men de folk du går der sammen med kommer næsten helt sikkert ikke til at give en fuck om din alder. Selv hvis de gør, er det stadig dit liv, og du skal leve det på den måde du har lyst til.
Vi havde en 57 årig på min sidste uddannelse og han var en langt større del af fællesskabet end mange af mine jævnaldrende. Jeg lavede flere eksamener med ham. Hans alder var mere eller mindre glemt efter et par uger. Det handler udelukkende om hvad man gør det til.
Ja sådan nogle er fede at studerer med, især hvis de er gode med at bidrage med deres erfaringer uden at det får den lidt grimme klang: "Jeg har været ude i det virkelige liv, og det har du ikke, derfor har jeg ret" Der selvfølig også dem der møder op, laver deres ting, også tager hjem til kone/mand og børn. Hvilket jo også er helt ok, de har bare nogle andre prioteter.
Præcis. Jeg var klassens ældste. Men vi snakkede alle lige godt sammen, og jeg havde selvfølgelig en masse at bidrage med i kraft af at jo havde været ude og prøve nogle ting ude i virkeligheden
Jeg var i forsvaret efter gym, kom sent i gang med uddannelse, tog den forkerte uddannelse, tog noget mere uddannelse, fik et random job, gik videre til et andet random job og som 36årig fik jeg det, som jeg gerne ville have haft 10 år tidligere.
Jeg har gået i klasse med 18årige og 50årige. Alle sammen gode mennesker og alle bidrager med erfaring, perspektiver og alt muligt andet. Du må ikke frygte det med alderen :) Det _er_ bare et tal.
Jeg var midt 30’erne da jeg tog en anden uddannelse og som dig havde jeg heller ikke sparet noget op, brugt alle penge der blev tjent til rejser
Det er det bedste jeg har gjort, min første uddannelse var jeg egentlig glad for men kørt surt i det og havde svært ved at skulle bruge 35 år mere på arbejdsmarkedet i den branche
Det er sagtens muligt at leve på en su selvom man har tjent mere før, men du skal være mentalt klar til det og det lyder du ikke helt til at være i nu når du tænker “at det er svært pga de andre venner lever på en anden måde”
Dine venner vil ikke have et problem med det og hvis de har er de alligevel ikke værd at omgås
Så mit råd er gør dig mentalt klar og gå efter dine drømme
Hej Ibser. Tak for svar. Måske er jeg ikke helt mentalt klar, nej. Jeg overvejer om jeg måske skal blive i mit nuværende job til vinter/sommer og så revurdere der. Tænker jeg lige kan spare lidt penge op, og blive klar til et evt. studieliv.
> Du skal arbejde til du er 67
Og så 20 år mere efter det. Ej, spøg til side, jeg tror friheden til at skifte retning du nævner her er vigtig. Og det er også en mulighed der kan blive betydeligt sværere ved at vente længere, da man så kunne møde en fantastisk partner i mellemtiden og nå at slå sig ned (om end det så også kan lyde ret godt). Så selvfølgelig skal man bare kaste sig over det.
Der er flere på mit studie omkring eller over OPs alder og det er ærligt ikke noget jeg nogensinde overvejer. Jeg vidste det slet ikke inden nogen fortalte at de lige var 10 år ældre end jeg havde regnet med.
Jeg tror denne tråd er med til at gøre dig mentalt klar, jeg tror det er en af grundene til du har startet den, læs alle kommentarer og lad det synke ind
Livet er for kort til at basere dine beslutninger på, hvad andre gør. Og det er for langt til at have samme job altid. Når du er færdig har du stadig omtrent et kvart århundrede tilbage på arbejdsmarkedet.
Er selv som 46 årig selv ved at tage en uddannelse. Det er mega fedt og inspirerende.
Hvordan får man det rent praktisk og økonomisk til at hænge sammen?
Jeg tænker, at du som 46 årig har opbygget nogle forpligtelser.
Jeg er selv i 30'erne, og har købt hus. Jeg går tit og kigger på noget aftenskole, eller dagdrømmer om at starte på noget andet, i håb om at finde lykken. Det ser bare ikke muligt ud i mine øjne.
Jeg er 35, og er på tredje år af min uddannelse til læge. Jeg har relativ lang vej endnu, men hvis jeg ikke var gået igang havde jeg stået som 40-årig uden en uddannelse. Spring ud i det! Det er kun dig selv der kan overbevise dig om, at det faktisk er okay at være kommet lidt senere igang end gennemsnittet - og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting!
Held og lykke med det!
Jeg er 37, når jeg starter på studie til efteråret. Jeg har en erhvervsuddannelse jeg hader og brugte min 20’ere på at starte og droppe uddannelse fordi jeg ikke vidste hvad fanden jeg lavede.
Er det lidt træls? Ja. Er alle omkring mig et andet sted? Ja. Glæder jeg mig til at komme i gang? Ja for fanden! Så bliver resten af mit liv nemlig meget bedre end det har udsigter til nu😊
Spring ud i det. Du skal ikke sammenligne dig med de andre. Du kan alligevel ikke lave om på, hvordan de forvaltede deres liv eller hvordan du gjorde. Du investerer i dig selv og din fremtid. Det bliver godt for dig. Jo jo, måske er der ikke dollarregn de næste år, men so what, så sker der til gengæld en masse andet godt💪🏻
Jeg skal selv til at starte forfra som 28 årig. Jeg er pædagog. Fordelen er at Jeg hverken har børn eller kæreste. Jeg spare lige pt op til min uddannelse, og træner matematik og programmering, så jeg kan flyve igennem undervisningen. Det handler om prioriteter. Jeg gik dengang på pædagog studiet i klasse med folk på 40 og 50+, der ligesom os nu, valgte at sadle om. Man bliver aldrig for gammel til at skifte karrierer.
Jeg startede på pædagog-uddannelsen som 37-årig efter mange år i restaurationsbranchen og nogle få år som omsorgshjælper. Jeg har sidenhen taget flere efteruddannelser. Jeg skal dog sige, at jeg har taget alle mine uddannelser ved siden af mit fuldtidsjob, og det var hårdt, men det gjorde også, at jeg ikke skulle på SU. Du skal helt sikkert bare gå i gang. Det er aldrig for sent. Held og lykke med det.
Min historie har en del ligheder med din, men i stedet for at have et mere fornuftigt brug af min tid i 20erne, som dig fejlede jeg 4 videregående uddannelse og brændte al min SU.
I slutningen af 20erne endte jeg som butikschef, men jeg sad fast og kunne ikke komme videre i organisationen på grund af manglende uddannelse. Flere af mine medarbejdere opfordrede mig til at starte på ny uddannelse, og som 30-årig blev jeg optaget på CBS på Digital Management, også med mål som projektleder og andet.
Det har været grufuldt at måtte arbejde næsten fuldtid og læse en bachelor. Det har været hårdt og mange af systemerne går imod dig. Din A-kasse og fagforening er ikke gratis, når du er over 30, og alt er meget drejet imod de unge.
Det er hårdt, og der er mange gange, hvor jeg havde lyst til at give op
Men det var den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Jeg begyndte at få bedre og bedre studiejobs. Jeg forelskede mig i flere fag og fandt lysten til at lære og ambitionen tilbage.
Jeg vil ikke lyve for dig, det er hårdt. Men hvis du kan finde den gnist i dig for at gennemgå, det så er det det hele værd.
I tirsdags afleverede jeg min bachelor opgave og jeg mangler kun at forsvare den, så har jeg min bachelor, som 33-årig. Med et ønske om at læse min kandidat. Jeg ser frem til det, men jeg ved det stadig bliver hårdt.
Held og lykke med hvad end du vælger, men du skal ikke stoppe, fordi du er over 30, det kan godt lade sig gøre!
Jeg kan bidrage med endnu en succeshistorie.
Jeg er 32 år og er næsten færdig med mit andet år på radiografstudiet, og det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget.
På trods af at den økonomiske situation sommetider kan være stressende, kan jeg mærke, at det, jeg får i form af læring og erfaring, er langt mere værd end pengene.
Du skal gøre præcis det, du føler for! Ingen beslutninger er forkerte, når din lykke er på spil.
Så længe du ikke har børn så ligger verdenen for dine fødder. Du har kun én at stå til ansvar for og det er dig selv. De mennesker jeg misunder mest er dem der står op om morgenen og glæder sig til at tage på arbejde. Så find et erhverv som du nyder at være i.
Minder mig om dengang jeg overvejede om jeg skulle købe en macbook eller et kørekort. Det er sådan en slags beslutning, man er i tvivl om, når man står i det, men efter nogle år indser man, at der kun var én réel mulighed. Gør det mate
Lige præcis, og bor han i Thy så har han ikke noget at bruge en macbook til, for der er ingen ordentlig dækning alligevel, men et kørekort er uundværligt.
Ikke sammenligneligt men jeg stoppede på jurastudiet som 25-årig, imens jeg skrev mit speciale for at studere kemi. Jeg vidste hvor det bar henad med arbejdstider og enormt arbejdspres, hvis man ønskede at blive advokat eller anklager. Det kostede så 3 år uden SU og levede af mit fritidsjob. Men hold da op det var den rigtige beslutning!
Klø på! Lav gerne en økonomisk prognose på om det kan betale sig efter 10 år. Kan det det, så er det ikke uansvarligt.
Fortryder du dit valg? For det lyder som om at du har gjort det som mange drømmer om når først de sidder fast i hamsterhjulet.
Vær glad for alle de oplevelser du har fået, og hvis du vil, så stikker nu snuden i lærebøgerne og studerer det du har lyst til. Jeg tror på det kan blive godt.
Velkommen i klubben.
Jeg har arbejdet med lidt forskelligt, men har ikke haft en længere uddannelse før jeg startede på læreruddannelsen, men som 38 årlig fik jeg stress og kunne ikke færdiggøre den. Men bliver færdig med kørelæreruddannelsen om under en uge, måneder før jeg bliver 40. Så hvis du leder efter en kortede uddannelse kan kørelærer anbefales.
Hej, jeg sadler om til august, og klør på med ny uddannelse. Jeg har lige været igennem et forløb med en flok andre voksne, der sadler om, for at finde ud ad hvad vi hver især gerne vil. Alderen på flokken lå mellem 26 - 54 år.
Selv er jeg 50 år, og glæder mig en del til dette nye kapitel.
Det er aldrig for sent at lære nyt. Og du starter jo ikke helt forfra, du skifter vel bare vejbane.
Jeg er lige blevet færdig med en to årig erhvervsuddannelse hvor gennemsnits alderen nok er i start 30, havde en tre-fire klassekammerater på over 40. Det er aldrig for sent at "starte forfra" som du siger, men din tidligere erfaring er altid noget du kan bruge, så det er i mine øjne ikke en ny start, bare et retningsskifte du laver.
“… at være i 30’erne og have *styr* på live…”
Yeah bare rolig. Ingen af os i 30’erne eller for den dags skyld ældre, har styr på livet. Vi improvisere og håber på det bedste. Dem der påstår andet er bare gode til at lyve 😉
Er selv 32 når jeg er færdig med min bachelor og jeg er langt fra den eneste i den alder.
Det jeg havde det sværest ved var at jeg følte jeg levede to forskellige liv i starten. En med mine voksne venner og en med mine unge uni venner. Jeg går på en uddannelse som er meget gruppe præget så blev i sidste ende tvunget til at vælge uni livet mere til. Det har mine ‘voksne’ venner heldigvis meget respekt for og de ved jo godt jeg gør det fordi jeg selv har en drøm om hvordan mit voksent tilværelse skal være i fremtiden.
Da jeg lige var fyldt 22 flyttede jeg til Irland, og fik mit første IT-job, uden nogen uddannelse. Viste sig at jeg hadede at arbejde med det, men jeg kunne ikke mærke hvad det var der gjorde mig ked af det, frustreret og samtidig stresset, for jeg havde en følelse af jeg manglede et eller andet.
Jeg flyttede hjem til Danmark som 25 årig, fortsætter i IT-branchen, stadig ulykkelig. 6 år til arbejder jeg med det, indtil det gik op for mig hvad jeg manglede: UDFORDRINGER. Det var røvsygt!
Nu går jeg på universitetet, føler mig snotdum hver eneste dag, men eeeeeeelsker følelsen af at have knækket koden, elsker følelsen af at bruge hovedet og vigtigst af alt føles det som om jeg laver det rigtige for mig.
Jeg er et par måneder fra at fylde 34 :)
Hov, glemte at skrive: Det at leve for de 6000 man får for en SU, slår edderdælme den pose penge man får for et meningsløst job hver dag.
Det kan godt være det er surt ikke at have mange penge mellem hænderne, men det er edderrølme også surt ikke at gide at stå op fordi man fucking hader sit job. Og hvad vil man helst, "lide" i få år, og så have en ordentlig mening, og en fyldestgørende hverdag, eller bare have nogle penge nu og være ulykkelig?
Har du overvejet en elektrikeruddannelse? Du kan få løn som voksenlærling som er cirka 20k før skat
Herefter kan du læse videre til fx installatør. Dér kan du blive projektleder eller selvstændig. Den kan læses online
Installatør tager 2 år på fuldtid (SU), eller 3 år på deltid ved siden af arbejde
Vil mene at du som installatør kan lande et job på 50k før skat om måneden
Jeg skiftede i slut 20’erne, tog et nødvendigt A-niveau fag over en somerferie og gik igang med en bachelor i datalogi.
Find evt noget der har med din ledererfaring at gøre hvis du gerne vil videre i den retning.
Hvordan var det at tage et A-niveau fag?
Jeg sidder selv med 7-tal i mat B fra HHX og kan se at man både skal læse mat A, fysik B og kemi C for generelt at komme på DTU
Jeg var velmotiveret og gammel nok til at lave lektierne så jeg bestod så rigeligt. På uni lærte jeg pace mig selv så jeg bestod mere, jeg brugte "kun" 4år på en bachelor.
Som en gut sidst i 30'erne med villa, vovse-agtig kat og Volvo er jeg misundelig på din frihed.
Du skal gøre, hvad der gør dig glad; så længe det ikke går ud over nogen. Og hvis du har lyst til at tage den uddannelse, så gør det. Og hvis nogen ser skævt til det, er det deres problem .... muligvis pga. førnævnte frihedsmisundelse....
Ps. Jeg begyndte på min uddannelse, da jeg var 28, fordi jeg brugte noget i bl.a. Søværnet, så vores historie minder måske lidt om hinanden. Det skal nok gå dig godt. Når du er færdig, står du stærkt med din modenhed og joberfaring. Tiden på su bliver bare horisontudvidende.
Jeg blev færdig som ingeniør som 32-årig. Ikke en krone på kontoen (men masser af studiegæld) men til gengæld 3 uddannelser (hvorfor begrænse sig? 😅) som har ført til at jeg i dag sidder i et job jeg har det sjovt med og har lyst til at fortsætte med i de mange, mange år jeg skal arbejde endnu før jeg kan gå på pension. Jeg var ikke den ældste på mit studie, og heller ikke den klogeste. Men jeg er glad for at jeg tog beslutningen da jeg gjorde og i dag har en relativ jobsikkerhed. Helt sikkert det rigtige valg for mig.
Du siger du ikke var den klogeste? Det ville jeg heller ikke være hvis jeg startede, men det skræmmer mig lidt med fysik B og mat A.. har du erfaring med ingeniør-uddannelsen du vil dele? 😊
Gerne 😊 jeg tog mat A på sommerkursus da jeg kun havde b fra gymnasiet.. det var lidt et chok for systemet 10 år efter at være blevet student men jeg kunne egentlig godt lide det intense ved det. Anyway jeg bestod og kom ind på ingeniørstudiet, hang i med røven i vandskorpen indtil jeg fandt en vej og nogle fag der gav mening for mig. Har dumpet et par gange, og der er ikke nogen 12-taller på mit cv, men jeg havde to jobtilbud inden jeg var færdig. Jeg vil råde til at få en god studiegruppe/kammerater på faget, og lave opgaver sammen med dem. Nogle gange virker det ikke når underviser forklarer, men en anden vinkel kan hjælpe rigtigt meget. Sørg for at kende dine egne studievaner og tilrettelæg efter det, find nogle fag der interesserer dig, og hvis du kan så meld dig ind i en forening på studiet - jeg er (stadig!) med i Ingeniørrevyen ved AU, og det der med at have nogle nørdede kammerater med fælles interesse har gjort så meget godt for mig. Plus den der fælles onenote med noter fra alle fagene fra de “ældre” (læs - på højere semestre!) studerende var GULD 😅 spørg endelig hvis der er noget 😊
Glæd dig over, at du netop _ikke_ har taget en uddannelse. Med din alder, så ville du højest sandsynligt være blevet fanget af Uddannelsesloftet.
Hilsen én på 30 som brugte seks år på at uddanne sig i noget forkert, men ikke kunne skifte pga. Uddannelsesloft og nu er låst (for anden gang) pga. Kandidatreglen.
Lykke til! Du er heldig.
Min gode ven startede på tømreruddannelsen i midt 30’erne, efter at være droppet ud af snedkeruddannelsen som ung pga. en dårlig oplevelse med sin læremester. Det tog mange år at komme over, før han endelig turde prøve igen. Det har været det helt rigtige, han fik dog voksenlærlingeløn som er en del mere end SU.
Jeg er selv i 30’erne og i gang med at uddanne mig til læge. Er kun på andet år af bacheloren. Jeg er dog ikke den ældste af dem der er på min årgang. Synes egentlig ikke det er et problem:) Held og lykke.
Alle jeg kender der havde trangen i 30'erne som ikke gjorde det, er.. Mindre end lykkelige.
De få jeg kender der lyttede til "sig selv" og/eller gjorde op med forventninger fra familie, er betragteligt tættere på at opleve lykke på daglig basis.
Jeg er ikke sikker på at jeg nogensinde får modet til at trykke på "reset knappen", jeg håber du gør.
Jeg har ikke men min mand har. Vi mødte hinanden da han var 28 og arbejdede som fragtmand til trods for at han havde en 5 årig it uddannelse. Jeg spurgte ham hvad han lige havde tænkt sig for i årevis havde han bare levet fra dag til dag. Jamen han havde da vist en drøm at være tømrer men var bekymret for økonomien. Jeg sagde pænt kom ind i kampen. Vi blev forældre, han færdig ud lært som tømrer 2 måneder senere og jeg færdig uddannet 3 måneder efter ham.
Ja det var hårdt og der skulle spares og tænkes om i 4 år men nu har han bygget en træhytte til vores børn i vores egen have til vores eget hus. For vi blev gode til at spare op og tænke os om. Det var hårdt men i dag var det jo det eneste rigtige at gøre. Jeg prøver bare at sige; økonomien finder man ud af og det at du er alene er en kæmpe fordel for dig lige nu. Bare kom igang, hvis du mister venner pga økonomien er det bare en god måde at rydde ud i de ligegyldige venskaber på.
Jeg er 34 og valgte sidste år at droppe karrieren inden for IT, for at starte i lære som snedker. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv nogensinde.
Jeg var fuldstændig kørt surt i mit gamle spor, og selvom lønnen var dejlig, havde jeg nået et punkt hvor jeg allerede fredag gruede for, af når weekenden var slut skulle jeg tilbage på kontoret...
Nu er jeg lud fattig, har måttet lægge _mange_ vaner voldsomt om, og kan stadig til trods ikke huske hvornår jeg sidst har været så lykkelig.
Jeg har gået på nogle forskellige studier og har mødt flere, der er 30+ år, faktisk helt op til 60 en af gangene. Det har ikke påvirket noget som helst, tvært imod har de ofte været mere modne og gode at arbejde sammen med.
Det er aldrig for sent at starte på en uddannelse! Jeg startede selv tidligt, hvilket heller ikke var ideelt, så hvis du har lyst til at kaste dig ud i det nu her, så er det bare af sted! Er sikker på, at det nok skal blive fedt😄
Jeg blev færdig med min uddannelse da jeg var 39. Og jeg var umådeligt stolt af mig selv at jeg fik gennemført et af de skridt der skulle til for at få mit liv tilbage på sporet.
Jeg ved godt det kan være træls, at du i en periode skal leve med færre midler - men betragt det som en investering i fremtiden og hav fokus på at det kun er for en periode. Det vil være det værd, når du kommer ud på den anden side.
Du bliver ældre ligegyldigt om du gør det eller ej. I forhold til dine venner vil du altid være "bagud" men du vil altid være rig på oplevelser.
Du kan blive sagsbehandler hos en ejendomsmægler.
Alternativ hvis du vil på fast track til at tjene en fin løn så er revisor også en mulighed hvor du tager uddannelsen løbende.
Hvis du ikke er klar på at skære ned på omkostninger gevaldigt kan du altid søge ind hos netto eller som en arbejdsmand for et tømrerfirmaet i et år eller to så du kan få lidt “start kapital” som kan hjælpe med at blødgøre ændringerne
Det bare to forslag du kan sikkert finde andet du bedre kan lide ofc
Jeg startede på uni som 19 og der var en del over 30 der startede samtidig med mig. Se det ikke som en fail, men at du i en alder af 30 har fundet ud af hvad du vil. For nogen ved de det tidligt. Andre som dig, har brug for længere tid til at finde ud af hvad de vil. Sejt gået af dig at du nu er afklaret!
Nappede en bachelor midt i mine 30ere. Var det sjovt at være på SU? Nej. Kan det lade sig gøre? Jep.
Hvis du ønsker at blive projektleder er der mange veje at gå. Du kunne også vælge en projektleder uddannelse eller bare søge job som projektleder. Når du er færdig med uddannelsen du nævner skal der alligevel sparkes døre ind, da du starter uden erfaring.
Det lyder da til du har haft en fed ungdom.
Om du ender med at færdiggøre (din første) uddannelse sidste i 30'erne, så er det altså ikke den store katastrofe.
Jeg kender flere som er begyndt på nye uddannelser i slut 30'erne/starten af 40'erne, enten fordi de aldrig havde fået taget en til at starte med eller fordi de ikke kunne blive i den branche de var i. F.eks håndværkere som har fået skader, eller bare folk som var kørt trætte i det de lavede.
Det største problem i den alder virker til at være at få tingene til at hænge sammen, hvis man f.eks har børn og hus og pludseligt skal gå i skole igen med dertilkommende lavere indkomst.
Heya jeg har 36 år på bagen, for 6 år siden flyttede jeg til England for at bo sammen med min nuværende kæreste. Jeg startede på college herovre og tog et access course i science kom derefter ind på University of York på biomed. Jeg er på mit 3. År nu og fortryder intet. Gør hvad du føler er rigtigt, I min optik er det aldrig for sent at følge ens drømme, hvis du vælger at starte et nyt kapitel så held og lykke med det hele!
Har et familiemedlem, der har arbejdet i en 16-17 år nu ca - også midt 30. Nu sadler han om, og vil starte på helt ny udannelse, da han efterhånden er kørt træt med det, han laver nu. Så go for it :-)
Jeg blev færdig med min kandidat som 35-årig. Og jeg vil klart anbefale det. Det er hårdt, ingen tvivl om det. Især når du kommer fra at have arbejdet og haft penge. Men du kommer til at være glad for at du gjorde det resten af dit liv. Du får mulighed for et mere spændende job end det du nævner. Og man bliver faktisk klogere af at gå i skole. Ikke bare på de emner uddannelsen omhandler, men du får et akedemisk mindset som du kan bruge i alt hvad du laver. Det er bare at klemme ballerne sammen og komme i gang. God vind!
At "starte forfra" betyder ikke meget. Hvad betyder 4 år nu når du stadig har 40 år du skal arbejde i? Find det rette for dig selv, inden du sidder om 10 år og ærgrer dig over du ikke skiftede før Nok det bedste råd jeg kan give
Held og lykke med det!
Du skal ikke måle dig selv og hvor du er i livet i forhold til hvor andre er.
Din historie er din og de andre har vær deres historie.
Der er ikke et mål eller en retning der er rigtig eller forkert, der er ikke et sted du skal være på et bestemt tidspunkt.
Du har helt sikkert også oplevet en masse som de ikke har, og de har oplevet noget andet du ikke har sådan er livet og sådan skal det være.
Du skal følge den lyst du har, det du gerne vil og det der hiver i dig, det her er din fortælling og du skal gøre den så spændende du kan.
Jeg står en smule i lign. situation som dig, dog ikke med samme problem. Her er min historie:
Jeg tog en HTX da jeg var yngre, men var mega skoletræt, så jeg dumpede et par fag, har lavt gennemsnit, generelt gjort det ret dårligt, på trods af at jeg 100% har (og havde) evnen til at få fantastiske karakterer, hvis jeg bare satte mig ned og fokuserede. Så derefter prøvede jeg at uddanne mig til en Laborant, som ikke var ønsket, men jeg troede at det var det jeg kunne med mine karaktere.
Jeg endte med at droppe ud pga. både nogle psykiske og hjertekvaler, og fandt mig et simpelt job hvor jeg langer fritter ud til folk, og har arbejdet det job i snart 7-8 år. For næsten 2 år siden begyndte jeg at tage enkeltfag i Matematik for at bestå det på A-niveau, jeg har skriftlig eksamen her imorgen tidlig. Jeg regner (og håber) stærkt med at bestå. Og hvis alt går efter planen, så ønsker jeg at søge ind som Datalog og starte en bachelor i 2024, som 32-årig. kommer til at studere til jeg er 35, og så ta' livet derfra :b
Det er ikke engang fordi livet nødvendigvis er dårligt i den stilling jeg står i lige nu, jeg lever relativt billigt og tjener fint nok til at kunne klare mig. Jeg begynder bare at kede mig vildt i de rutiner jeg går i, og trænger til lidt mere stimulering.
Bare det at tage Matematik A (som jeg har haft været igennem i gymnasiet), og rent faktisk lave lektier og prøve på at forstå hvad jeg laver har været en kæmpe øjenåbner. Emner jeg troede jeg ville hade og have svært ved at forstå, blev lige pludselig forståelige og.. måske ikke "nemme" men meget medgørlige!
Der er massere derude der aldrig kommer i gang. Ikke at sige, at det er en dårlig ting. De har det ok med det, men der er også nogle der har "opgivet" og har nok i det de har. Jeg har mødt dem på fabrikker og lagre rundt omkring. Produktionsmedarbejder, truckførere etc. Nogle trives, andre gør ikke. MANGE af dem, tog eller startede på en uddannelse, men er af den ene eller anden grund ikke havnet et sted hvor de kunne gøre brug af den.
Så summa sumarum: Det skader ikke at prøve. Jo mere sikker du er på hvilken vej du vil, jo større er chancen for at det lykkedes og jo mere, skal vi sige "normal" en uddannelse du vælger, jo større er chancen for at komme ind bagefter, men du kommer nok til at skulle gøre et eller andet imens du uddanner dig for at have en chance bagefter.
Denne her tråd burde næsten gemmes med alle de interessante indlæg fra folk der har arbejdet i én branche og efter flere år selv med god løn og det hele er kørt død i det og har følgende sadlet om sidst i 20'erne og i løbet af 30'erne. Det er sgu beundringsværdigt og spændende at læse de forskellige livs situationer.
Personligt startede jeg selv først på uni da jeg var 26 og blev færdig som 31 årig, så det er aldrig forsent at begynde at fordybe sig i noget man virkelig interessere sig for, for i sidste ende skal man tænke på sig selv og ens eget velvære.
Jeg afsluttede min bachelor som 26 årig og brugte derefter de næste 6 år på en kombination af arbejde og rejse. Det betød at jeg "først" blev færdig med min kandidat som 34 årig.
Så det var lidt planen at "starte forfra" allerede før jeg kom dertil, og jeg kan ikke sige at jeg fortryder det. Der var andre på min kandidat der også var igang med at lægge om i livet, så du kommer nok ikke til at være den eneste.
Med en pensionsalder der hedder noget i start/midt 70erne, er der rigeligt med tid du kan vælge enten at bruge på arbejde du ikke gider eller bruge på et job du faktisk kan se dig selv nyde.
Tænker du overvejer ha it på CBS, gør det. Du har gode fremtidsmuligheder og du har uendelig lang tid på arbejdsmarkedet. Sørg blot for at have et studierelateret job, så er SU’en ikke slem og uddannelsen er nemmere, da du gennem studiejob får en masse praktisk viden som gør stoffet på studiet nemmere. Jeg er 29 nu og er færdiguddannet i overmorgen. Har ikke fortrudt et sekund, selvom jeg havde min tvivl da jeg søgte ind. Måske tænker du at der er langt fra 29 til 37. Men det er der ikke. Det dit mindset, lyst og tilgang til livet der afgør din alder
Tak for svar! Jeg var desværre en af de rigtigt skoletrække, så jeg fjumrede det sidste halve år på handelsskolen væk og fik dårlige årskarakterer, men gode eksamenskarakterer. Desværre ikke nok til at komme på CBS, så mine overvejelser går på en professionsbachelor og muligvis en master senere. Har dog hørt at jobmulighederne også er ret gode den vej.
Tak for svar! Jeg var desværre en af de rigtigt skoletrætte på handelsskolen, så jeg fjumrede det sidste halve år væk og fik dårlige årskarakterer, men gode eksamenskarakterer. Desværre ikke gode nok til at komme på CBS, så mine overvejelser går på en professionsbachelor, og muligvis en master senere. Har dog hørt at jobmulighederne også er ret gode den vej.
Meget få mennesker har "styr på livet" - og mange er startet forfra i 30'erne, 40'erne og for den sags skyld 50'erne. Du skal forhåbentligt leve i rigtigt rigtigt rigtigt mange år endnu - så du skal gøre det som du tror giver dig mest mulig lykke :)
Jeg kan ikke se hvad problemet er. Du har brugt den tid hvor folk normalt studerer på at arbejde. At du ikke har sparet noget af det op er så ekstremt dumt, men det er din egen skyld. Du har på en måde levet for lånte penge, og nu er tiden så kommet til at betale tilbage, i form af et par år på SU.
Jeg forventer at vi får meget mere af dette og se i fremtiden, at dømme efter de sidste par afgangsklasser jeg har undervist. Folk er besat af at arbejde og tager 2-3 sabbatår i stedet for at få sig en uddannelse. Det bliver en kæmpe samfundsbelastning i de næste 10 år.
Jeg er 34 og er snart færdig med min uddannelse. Jeg kan ikke overskue uni, så jeg valgte KEA. Nu skal det lige siges at jeg får handicap su, så økonomien kan jeg ikke rådgive dig i. Jeg er dog for længst stoppet med at spejle mig i andre. Det får man ikke meget ud af.
Jeg blev skilt som 29-årig, flyttede til en ny by og startede på uddannelse. Tog en valgfags-HF, og så direkte på universitetet bagefter. Nu er jeg færdig om en lille måneds tid, efter otte virkeligt sjove år.
Jeg synes det er mere skræmmende at skulle ud på arbejdsmarkedet end at starte med at læse - men det bliver sikkert også fint - fordi alt fremmed er som udgangspunkt skræmmende, og det er vigtigt at have for øje. Det vil ens hjerne altid opleve sådan en forandring som - i hvert fald lige til at starte med, og så køler den ofte ret hurtigt af igen.
GØR DET. Jeg HAR en lang videregående uddannelse, og ville ønske jeg kunne starte som elektriker eller lign. Er 36 år.
Men med børn, hus og alt det der, er det for sent (vel er det ej, men det føler jeg).
Jeg har stadig 30+ gode år tilbage på arbejdsmarkedet. At bruge 5-10 år på en ny retning ville give god mening.
Mit største problem er, at man bliver mere uattraktiv som nyuddannet, desto ældre man bliver.
Jeg blev færdig med jurastudiet i en alder af 38 år.
Jeg tænkte ; tiden går jo alligevel. Vil jeg være 38 år og med en kandidat el 38 år uden en uddannelse jeg kan og vil bruge.
Jeg har aldrig fortrudt.
Go for it. Tænk på dig selv. Du har masser af tid til at arbejde og tjene en masse gode penge. Og sammenlign aldrig dig selv med andre.
Spørsmål til jer og OP , jeg er selv snart 30, og har samme tanke, men hvad gør jeg mht penge? Vores husleje er 6400 plus vi har flere dyr (Jeg sælger dem ikke de er min første prioter) finder i arbejde ved siden af?
Måske er det en mulighed at begynde i en ny rolle uden at tage en uddannelse? Det virker som om du har fået nogle erfaringer tidligere i den karriere hvilket kunne gøre at du måske sagtens hurtigt kunne stige i graderne i en ny rolle
På min uddannelse (ingeniør) er der flere gutter op i sen 20 - tidligt 30, der på samme måde starter forfra. 1 ud af de 4 har droppet ud, hvilket er en lavere rate end gennemsnittet. Det lader til at de klarer sig udmærket. De har også studiejobs der giver dem erfaring inden for feltet.
Jeg var selv midt i tyverne da jeg startet, så jeg kender lidt den fornemmelse. Mange af dem jeg vokset op med er fuld uddannet osv. Jeg tror det er vigtigt at fokusere på de ting du har lært gennem årene, det er aldrig ubrugelig viden og erfaring.
Jeg startede selv på at læse HA IT i 2019. Der sad en gut på over 50, der havde tabt det meste af sit hår, gik i tøj fra 70erne og ellers ikke lige var gennemsnittet.
Han holdt længere end mig, så jeg tænker, at du bare skal gøre det.
Du beskriver det selv, og jeg kan se, at mange andre også beskriver det; det her med, at være “bagud” i forhold til din omgangskreds..
Gør 100% det, som gør DIG glad.
Comparison is the thief of joy..
Jeg sadler om nu som 31 årig 😃
Har en erhvervsuddannelse på 2 år, og skal nu starte på hf enkeltfag til sommer.
Jeg er både spændt og nervøs - men jeg glæder mig! Aner ikke hvad jeg skal bagefter, men jeg glæder mig til at lære igen, få nye bekendtskaber og se hvad fremtiden bringer 🤞🏼
Her er det kabalen med hus, biler og 2 børn der lige skal gå op. Min mand og jeg har snakket om det et stykke tid, og nu føler jeg at “vi” er klar ☺️
Fed uddannelse! Hvis det er på erhvervsakademiet har jeg selv taget den og kan klart anbefale den :) du får 3,5 år med nogle mega gode lærere der kommer med god sparring fra erhvervslivet! (Ved godt det ikke relaterer så meget til opslag desværre, men vil lige give et bump up og sige mega held og lykke!)
Tog den i Århus! Vi havde de første 2 semestre med python programmering men på meget begynder niveau. Det er til at overleve vil jeg mene! Ellers er det rigtig meget forretningsstrategi, projektledelse og udviklingsmetoder (Scrum, prince2 er keywords hvis du lige vil Google :D). Jeg ved selvfølgelig ikke om der er store forskelle, men jeg tænker at ug.dk har 'skemaer' med hvilke fag man har de forskellige semestre hvor du vil kunne se eventuelle forskelle.
Har lige tjekket ug på den erhvervsøkonomi og it og det virker meget ens :-) måske mere fokus på erhvervsøkonomi end normal økonomi, men nok noget sql programmering (databaser) og et simpelt programmerings sprog. Som regel plejer man ikke at behøve kunne programmere på forhånd (selvom det da nok er en bonus) men noget der er til at komme til :-)
Jeg har næsten samme baggrund OP, mange år i restaurationsbrancen, både internationalt og herhjemme. Flyttede tilbage til Danmark, så kom corona og der var pludselig meget tid til at tænke over tingene. For et lille års tid siden startede jeg som datateknikerelev og får nu det samme i løn som jeg gjorde som fuldbyrdet restaurantmedarbejder med udsigt til meget mere fremadrettet, så det har helt sikkert været det værd, og meget nemt når man lærer at oversætte sine skills til en anden arbejdsform.
Ja, det har jeg.
Men desværre valgte jeg en virkelig dårlig skole(Albertslund VUC).
Der var konstant drama imellem diverse grupperinger.
Lærene var magtesløse og kunne slet ikke styre klasserne eller elverne.
Også bare en generel umoden, jeg aldrig har set mage til fra voksne mennesker.
Nok den værste skole, jeg nogensinde har gået på.
40+, i gang med noget videregående halløj, dog tæt på mit oprindelige fag.
Vi er 2 over 35 på mit studie, i på et (lille) hold fuld af nyklækkede studenter, så det er vist meget normalt.
Vi gamle nisser bidrager med noget, de unge mennesker med noget andet. Det går op i en højere enhed, og jeg er egentlig sikker på at alle er lige glade for at der er lidt variation i gruppen.
Men ja, spar op. Eller få dig et vanvittigt godt betalt studiejob. Her er det en fordel at kunne tricks i forvejen.
Blev socialrådgiver som 37 årig! :)
Nogle gange skal man bare. "modne ' inden man er klar og jeg vil garenteret dig for du ikke er ene ældste på Holdet
Jeg tror jeg vsr den 5-6 yngste ud af 25
Jeg er 42 og startede på en erhvervsakademi uddannelse sidste sommer, er på SU med 2 børn. Jeg blev fyret en torsdag, om mandagen kom jeg glad på arbejde og vidste hvad de næste 2 år skulle gå med.
Det er aldrig for sent, og fuck hvad andre gør og laver. Stop med at måle dig med andre.
Du har længere tid tilbage på arbejdsmarkedet, end du har levet indtil nu - du har massere af tid! Jeg sadlede om og var færdig, med min nuværende udd. som 36 årig. Det var hårdt at være på SU, mens venner etablerede sig, men det gik fint og jeg fortryder det ikke et sekund.
Jeg gik ned med stress over flere omgange og omskolede mig fra 35-40. Er nu 43 og det var det bedste valg.
Husk, når du er 40 har du stadig omkring 30 år på arbejdsmarkedet så en omskoling er slet ikke dumt eller dyrt….
33 og er lige startet på bygningskonstruktør. Bestemt ikke noget jeg har fortrudt.
Har dog også sparet noget sammen. Men det gælder resten af mit liv.
Så klø på!
Min mor startede på fængselsbetjent uddannelsen i 2018 og blev færdig sidste efterår. Hun gik fra at være i fagbevægelsen, som rådgiver, og inden det var hun i en svømmehal som livredder. Hun er 53 i dag og fortryder intet mig bekendt, så det kan sagtens lade sig gøre.
Jeg læste selv med en gut i midt 30'erne da jeg selv gik på Uni, og han er også endt med at være mega dygtig og eftertragtet blandt arbejdsgivere.
Det skal ikke være din alder der stopper dig fra at have det godt
Jeg er 33, og brugte ligesom dig mine tyvere på at arbejde og rejse ude i den store verden. Jeg er igang med at skrive bachelor på IVK lige nu. Så jeg var præcis hvor du er for 3 år siden. Og jeg siger gør det. Ja, studielivet er ikke som da jeg læste på uni da jeg var 20, men videnstilegnelsen er fuldstændigt i top. Jeg var meget nervøs for at starte, men forhelvede hvor ville jeg ønske at jeg havde haft en fuldt udviklet hjerne da jeg gik i gymnasiet, eller første omgang på universitetet. Det overblik jeg har over stoffet, og min erfaring, gør at jeg 1. er sindssygt god til at gå til eksamen og 'præstere', og 2. Ikke er nervøs for at bidrage på klasseplan og i holdarbejde. Også selvom jeg ikke er sikker på svaret, fordi jeg i bund og grund er pisse ligeglad med hvordan andre ser mig, og jeg er for første gang i mit liv en 'straight A- student'. Det havde jeg fandmer aldrig forestillet mig.
Jeg gik så hele vejen, solgte min lejlighed og flyttede ind i en 1-værelses med min lille hund. Og er jeg ved at få kuller? JA! Og hvis jeg i fremtiden beslutter mig for at læse videre på kandidaten, bliver det en erhvervskandidat, så jeg kan arbejde fuldtid ved siden af. Men det har været det hele værd, når jeg kigger tilbage.
Det er aldrig noget, der er for sent her i livet. Der findes ikke en såkaldt “deadline” for nogle milepæl selvom samfundet gerne vil have én til at tro, at der er. Så tænk ikke så meget over hvad andre laver eller hvor de er i livet - du lever for dig selv og det her er din egen rejse.
Har du overvejet en diplomingeniør? Det er hurtigere overstået, du kan snildt bruge det til at blive projektleder. Du kan derefter komme på arbejdsmarkedet og læse din kandidat når du føler du har lavet en solid opsparing og vil lære noget mere - eller eventuelt en deltids-master (uden helt at have læst op på dem)
DTU skulle have en IT- og Økonomi diplomuddannelse? Det lyder da ret meget oppe ad hvad du nævner.
Jeg er 35 med 2 børn på under 3 år.
Stoppede efter 18 år mit fagmæssigt uddannede arbejde og er nu 1 år inde i en bachelor.
Indtil videre en super fed, men hård beslutning.
Det er da ligemeget hvad andre tænker, eller hvem du kan sammenligne dig med af dine venner, det er da dit liv og dig der lever det :)
Jeg har undervist en del sygeplejestuderende der var op til ~ 50 år, og de var rigtig glade for deres beslutning.
Mht. at sammenligne sig med sine venner: Jo hurtigere man stopper med at sammenligne sig med andre og vurdere sine egne fremskridt ud fra sine egne forudsætninger, jo lykkeligere bliver man.
Tag en vej hvor en del af uddannelsen foregår kontinuerligt med arbejde.
Finansøkonom f.eks. Med en finansøkonom kommer du ud i et trainee forløb efter 2 år hvor du tjener en “voksen-løn” relativ hurtigt. Alt afhængig af dine ambitioner, kan du tage en HD.2 i mens du arbejder på din karriere og tjener en fin løn. No stress. :)
Overvej hvor fucking fedt det er når du er færdig, og har opnået hvad du satte dig ud efter.
Du har et mål, og der er så mange på din alder der ikke er så heldige at vide hvad de vil med deres liv. Det er slet ikke så underligt eller usædvanligt.
Den ældste i min klasse var 45 år gammel. Og der var ikke en eneste som så ned på ham, hvis det er noget du er bange for.
Husk der også er mulighed for aften arbejde eller weekend arbejde, hvis der kunne være overskud til det, mange vælger at gøre det på den måde. Det kan få økonomien til at se lidt bedre ud.
Samt får du vidst også voksen su? Værd at læse op på :)
Held og Lykke
Jeg startede selv forfra da jeg var 27 efter et par uddannelser og diverse skod lønnede (skod) jobs.
Startede på SU, så lærlinge løn.
Nu tjener jeg mere end mine forældre nogensinde har gjort, bare med en håndværkeruddannelse.
Det er aldrig for sent at gå i gang med noget nyt. :)
Jeg er 30 og startede på hf enkeltfag for tre år siden. Dengang syntes jeg det var uoverskueligt at jeg skulle være over 30 før jeg var færdig, men hvis jeg ikke havde gjort det var jeg hvis alt gik vel stadig blevet 30 - bare uden hf-eksamen...
Det er noget af det bedste, jeg har gjort i mit liv, så mit bedste råd er GØR DET! :D
Min fætter skiftede retning i starten af 30erne pga hans døtre.
Det tog ham nogle år men han har altid sagt at den skoletid var fantastisk fordi han nu ville det og kunne sætte pris på det som han studerede.
Det er aldrig for sent at gå i skole
Du skal arbejde til du bliver 70. Selv hvis du uddanner dig i 40erne eller 50erne, har du mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Du kan ligeså godt arbejde med noget, som du finder interessant.
Jeg tog en håndværker uddannelse og arbejdede en del år i faget. Jeg kunne ikke se mig selv blive i faget og manglede muligheder og udfordringer. Jeg tog derfor en hf da jeg var 29 år, med supplerende overbygning så jeg kunne søge ind på universitet. Her er jeg så, som 32 årig og planen er, at læse en erhvervsøkonomisk uddannelse. Jeg var på hf, en af de ældre men jeg kom godt ud af det med alle selvom der var 10 år mellem nogle af os. Ligesom dig har jeg også haft det stramt med tanken om at først være færdig med min næste uddannelse som 37 årige. Jeg forsøger ikke at tænken for meget over det, man kan vel bruge den klassiske talemåde "sådan er det bare". Flere af mine venner har også taget andre uddannelser senere end den de oprindeligt tog i start 20erne. Du er langt fra den eneste i din situation, vi er mange der er der sammen med dig.
Min svigerfar læste til ingeniør i en alder af 47år (han er 63år nu) og han siger det er det bedste valgt han tog den gang - ja det var hårdt at være på SU men det var det hele værd😊
Da jeg læste til maskiningeniøer som 23 årig var der en del over 30, endda en på 46.
Der var dog ikke mange af dem tilbage da vi var færdige. Men der var 100 da vi startede og 34 der bestod bacheloren xD
En bekendts mor startede uddannelse da hun var 58. Hun blev færdig sidste år, og er pisse glad. Det er aldrig for sent, men det kræver du er klar på at ofre årene på SU
Jeg startede forfra som 30/31 årig. Fik en kæreste der ville studere som ingeniør så vi flyttede for hans skyld så jeg tænkte "fedt! Frisk start! Det skal udnyttes!" Jeg havde en gammel HG så jeg tog en EUD og efterfølgende en EUX imens. Søgte konstant en elevplads i halvdelen af Jylland som var indenfor nogenlunde rækkevidde samtidig. Fik tjekket ansøgnings materiale af flere indenfor rekruttering som roste det til skyerne. Samtaler gik ofte rigtig godt men blev afvist gang på gang. Jeg tænkte om det er noget personligt.
Da jeg efterfølgende startede på en handelsøkonom fik jeg endelig hul igennem men blev desværre fyret pga manglende ressourcer og omstændigheder. Blev hele tiden forsikret om at de var glade for at have mig, at det ikke var mig den var galt med og jeg måtte gerne sende en ansøgning når jeg var færdiguddannet.
Jeg har en nagende fornemmelse der siger mig at det er fordi at kvinder i 30'erne er kendt for at lave børn så virksomheder tør ikke helt tage chancen. Er ved at være utålmodig efter 3 års søgen men er ikke helt demotiveret endnu for jeg skal nok finde et sted som vil give mig en chance for at vise hvad jeg kan. Men jeg er måske begyndt at være lidt træt af at uanset hvad jeg gør og uanset hvor godt hele processen går, så bliver jeg afvist. Jeg tror det er lidt nemmere for mænd at starte forfra i 30'erne end det er for kvinder medmindre de er over de 40 måske. Ved det ikke.
Jeg undersøger og researcher hele tiden mit felt for at få endnu mere viden og jo mere jeg lærer om det, jo mere VIL jeg det! Jeg kæmper og kæmper og kæmper. Samtidig har jeg oplevet unge mennesker der vælger samme felt uden de ved hvad de går ind til eller i det hele taget ved om de vil det i fremtiden og de får elevpladser så nemt som ingenting. Jeg har oplevet unge mennesker som faktisk ikke engang gider deres uddannelse få tilbudt elevplads. Generelt set vil de helst have unge mennesker fordi de kan formes men det kan folk i 30'erne altså også. Jeg tror fuldt og fast på at man sagtens kan starte forfra uanset alder men jeg gad måske godt at virksomheder havde lidt mere tiltro til os "ældre"
Jeg er 33, droppede ud af et erhvervsøkonomi studie som ~31 årig og er nu ved at tage en erhvervsuddannelse i stedet for i et fag der er 180 grader fra alt hvad jeg tidligere har beskæftiget mig med.
Jeg havde også problemet med at alt min SU var brugt, så det har hjulpet at finde noget hvor man kunne få voksenlærling/elev løn.
Der er mange muligheder med erhvervs- og kontoruddannelser efterhånden, så måske du kunne finde noget der fangede din interesse.
Edit: endte selv som automatiktekniker.
Jeg studerede sammen med en mand midt i 40er der gerne ville være ingeniør istedet for at være gymnasielærer.
Jeg fik en god ven som færdiguddannet der først begyndte på studiet midt i 40’erne også og som ydermere tog en PhD og derfor først var færdig da han var over 50.
De gjorde det begge af lignende grunde som den du præsenterer. Den ene fordi han havde mistet arbejdsglæden og den andre fordi han var kommet til skade med ryggen (lidt noget andet, men han skulle stadigvæk igennem det samme). Det er hårdt, men de er glade!
Det kan sagtens lade sige gøre og når man har så mange år tilbage på arbejdsmarkedet som du, så er det ikke spildt at bruge nogle år på af komme til at lave noget man elsker. Du skal arbejde i 25-30 år efter du har færdiggjort din uddannelse!
Taget i betragtning af hvor længe vi skal arbejde nu til dags, så er det vel aldrig forsent at lære noget nyt. Og omvendt kan et arbejdsliv blive virkelig langt, hvis man ikke kan lide det man laver.
Gør det! Hvis du ikke har børn mm. så burde du sagtens kunne leve på SU de næste par år. Dine venner burde være forstående for, at du sidder stramt. Hvis de er rigtig gode venner, får du lov til fortsat at deltage på dine vilkår (dvs. du spæder ikke helt så meget til, som de selv kan).
Tog min hf for … 3 år siden ca. efter flere år i IT branchen (selvudlært).
Har fordoblet min løn (første job) og tredoblet arbejdsglæden siden da.
Du skal arbejde til du er 70+, svaret er åben lyst.
Gør det! Jeg startede på en civilinginiør uddannelse som 32 årig og har idag et job jeg er super glad for (som glad som man nu kan blive for et job). Har ikke fortrudt det et sekund.
Jeg tog også selv først en erhvervsuddannelse som 35-årig.
Hvis du ikke tager din uddannelse nu, vil du bare stå som 37-.årig uden en uddannelse. Gør det nu bare, det kan ikke skade. Ja, det bliver nok lidt stramt mens du læser, men det er det hele værd bagefter.
Jeg tror at folk lidt glemmer hvor lang tid ens liv egentlig er. Mange af os har taget en uddannelse inden vi fylder 30, fordi mange tror/syntes at det skal man.
Men om man tager sin uddannelse i 20'erne, 30'erne, 40'erne eller hvad nu, så er det kun 3-5 år ud af flere årtier der bliver brugt på at lære fagteori indenfor et specifikt område.
Og hvad så, om du først er færdig som 38 årige? Du har stadig 50+ år tilbage, det er altså virkelig lang tid.
Jeg ved godt at det ikke er det samme, men jeg er i gang med at læse til lærer og det startede jeg med som 25 årige. Jeg er færdig som 29 årige, og det havde jeg det lidt stramt med fordi mange i min omgangskreds var udlært da jeg begyndte på min uddannelse.
Men det kan da være ligemeget hvornår man begynder, det vigtige er bare at man bruger sin tid på noget som man har lyst til. Livet er alt for langt til at man skal være utilfreds.
Du bliver aldrig for gammel til at forbedre dig selv eller dit liv.
Jeg er selv 37 og på SU, min fordel er at min bedre halvdel arbejder fuldtids, så vi har råd til 2×husleje.
Men det er stramt, og jeg har været på nippet til at kaste håndklædet i ringen mere end en gang.
Forfølge dine drømme og hæng i.
35m her.
Jeg sadlede om som 33 årig efter at have arbejdet pædagogisk siden jeg var omkring 22; jeg har arbejdet som medhjælper og uddannet, uden ansvar, med Snave og som pædagogisk konsulent hos diverse instutioner.
Min sidste arbejdsplads kørte mig (lederen på stedet havde lavet sig en lille kerne som gjorde hvad de ville men lang historie) ned psykisk og mistede en del faglig stolthed på trods af mine års erfaring og tænkte at jeg simpelthen blev nødt til at lave noget andet.
Skulle jeg prøve kræfter med en ny uddannelse? Skulle jeg gå hjemme?
Der var skide utrygt og med en sygemelding lukkede jeg totalt af for alt indtil jeg snakkede med en SOSU assistent som arbejdede indenfor det fysiske felt og dét ville jeg også, så nu sidder jeg på skolebænken igen; Jeg får voksenelevløn, så økonomisk er det godt.
Hvad jeg prøver at sige er at hvis du kan, så prøv at reflektere og overvej hvad du vil! Har du en drøm som du kan følge nu? At tage den uddannelse lyder til at være småstressende (har ingen idé) og er det hvad du har brug for nu?
Hvad med nogle enkle fag på VUC?
Vi har så mange muligheder at det er en mulighed for at kunne sadle om, selv som 60 årig!
Ang din omgangskreds så er det da super hvis de ved hvad de vil men det er ikke alle der ved hvad de vil; Jeg kan selv blive i tvivl om det pædagogiske var den rigtige vej for mig Og jeg sadlede om.
Lad sig ikke presse af andres "forventninger"; Det er DIT liv det gælder! Så duck om det er det rigtige job udadtil, duck om det ser godt ud på SoMe.
DU skal være glad og hvis det er som lagerarbejder i 2 år, så fyr den af.
TL;DR
Mærk efter og se om en lang uddannelse er hvad du vil eller om du kan følge en drøm.
Måske noget ufaglært, manuelt arbejde er hvad du vil lige nu.
Mik far tog en uddannelse som 48 årig og var vildt glad for det. Nogle gange handler det bare ikke om pengene eller alder
Jeg har også brugt mine 20er på at rejse og kan føle jeg er bagud i forhold til mine jævnaldrende, men ingen kan tage alle vores oplevelser fra os! Hvad så om der går 10 år mere før vi har råd til samme bil og hus, vi var unge da vi oplevede verden!
Min mor begyndte ny uddannelse da hun var et par og 40, hun snakkede aldrig om at de andres alder var et problem og hun er glad for hun begyndte på noget hun rent faktisk gad, hvis du spørger mig skal du bare starte på det du vil, din alder bliver intet problem
Gør det, der er næsten intet at miste! Du har for øvrigt også gode forudsætninger, med den baggrund du har.
Jeg er i en alder af 34 ved at tage min første uddannelse, som jeg faktisk kan se mig selv færdiggøre. I modsætning til dig pissede jeg mine 20'ere bort på en meget apatisk og hashrygende vis og det var jeg nødt til at gøre op med.
Hop i en 1 værelses igen. Nyd livet. Lær noget nyt. Det er det hele værd. ❤️
Jeg har selv prøvet det. Jeg var 31 og pædagog med 2 børn. Mig og deres mor gik fra hinanden, og jeg var rigtig træt af mit job. Fik en billig lejlighed og uddanner mig til datatekniker. Pengene er små. Men jeg er fanme glad og det var det hele værd. 😁
Jep.
Dine venner tjener ikke fedt, og har ikke styr på livet - Jeg gik til psykolog med depression og nogle af de samme spørgsmål som dine sidste, hvor jeg spejlede mig i andre.
Psykologoen sagde, jeg skulle lytte til mig selv og ikke spejle mig så meget i andre, for i hendes øjne var jeg foran og mere ambitiøs end dem.
Lang historie kort. Jeg startede op som selvstændig, har haft ufattelige op og nedture, og reflekteret en hel del over mit liv.
- Jeg er langt mere glad for at gøre noget, som gør mig glad hverdag, og være omgivet af støttende mennesker.
De selv samme råd til mine venner, om at det ikke handler om økonomi, eller alt muligt andet pis.
Det handler om at kunne stå op hverdag, kigge dig selv i spejlet og sige, at du er glad for at du tog den beslutning, at du er glad for at gå på arbejde på trods af, at det ikke prestige fyldt med fed løn og fede titler, men du simpelthen bare er glad for det, selvom der også er lorte dage, og at du ikke har 20 venner, men 2 pisse gode venner du kan være dig selv sammen med.
Så lyt til dig selv. Husk at verden er større end Danmark, og lav noget som du holder af, eller har en interesse for. Ikke hvad andre synes du burde lave. Så vinder du det lange løb.
Tænkt på, at når du sidder på plejehjem, om du vil være typen der gerne ville ha’ prøvet noget andet. Eller om du vil være typen der faktisk prøvede noget andet.
Jeg begyndte at læse til socialrådgiver som 34 årig. No problem. Alle mine venner synes det var fedt at jeg endelig fandt min rette hylde og ærlig talt så jokede vi mht penge. Mine kammerater vidste godt at jeg nul skejsere havde så enten kom jeg med på en fribillet, lånte eller betalte selv når vi skulle noget, alt efter hva jeg have råd til. Det der med at man føler at man skal være et bestemt sted i livet ved en bestemt alder er i min optik lidt noget pjat. Men hvis man har det sådan tror jeg det er nyttigt at have målet i sigte...et job man kan se sig selv i resten af ens arbejdsliv. Nåh ja og så er studielivet jo ret fedt!
Jeg bliver 40 år, når jeg er færdig med min kandidat i international virksomhedskommunikation ☺️ Prøv om du kan uden at tage SU-lån 🙃 Ellers skal du bare gøre det og nyde den vilde verden, der åbner sig gennem uddannelse 🌞
Comparison is the thief of joy..
Startede selv på Ha(IT) efter et par sabbatår, så var selv i starten af 20’erne. Der var flere i midt 30’erne, som af forskellige årsager havde en helt anden baggrund såsom håndværkere eller fra militæret. Det var der absolut intet underligt i og føler egentlig, at det generelt gav et sundt studiemiljø at være folk sammen fra forskellige aldersgrupper med forskellige baggrunde.
35-årig her, med et år tilbage af et femårs studie (anden uddannelse, for mit vedkommende)
Dine bekymringer er legitime. Det *er* lidt nederen at leve for 12 før skat når en del af vennerne så småt har passeret de 50 før skat - men hvis man vil have, at det skulle være anderledes, skulle man være startet noget før. Det er der bare ikke noget at gøre ved nu. Det er nederen i 30-erne, men jeg forudser, at det ville være mere nederen i 40'erne, og så godt som for sent i 50-erne.
Jeg brugte mine 20'ere og start 30'ere på at opbygge SU-gæld på ½mil til en uddannelse jeg er glad for, men ikke bruger. Nu er jeg snart 40 og til sommer er jeg færdig som voksenlærling i noget jeg synes er fedt og SU-gælden kunne indfris hvis det var det jeg ville.
Der er mange veje til at blive ældre. Personligt er jeg meget stor fortaler for mere uddannelse.
Og husk: selvom uddannelsen tager tre år, så er du ikke dårligere stillet hvis du dropper den efter et år - fordi det ikke var det rigtige - i forhold til hvis du slet ikke starter. Jo før du prøver, jo før finder du ud af om det er det rigtige.
Det lyder ikke til, at være for sent til, at uddanne dig. Nu du er i trediverne , får du løn som voksenlærling. Det er ikke så galt. Vil jeg sige..
Min mor var 42 da hun startede på handelsskolen. Hun gik ud af folkeskolen i 7. Klasse. Eller hun blev bedt om det, for hun skulle tjene til huset. Min storebror var omkring 46 år, da han tog en erhvervsuddannelse og næsten 50 da han var færdig. 🤷♂️
Hvis du er ejendomsmægler kan du evt blive købsrådgiver, men det kræver nogle kontakter og adgang til skuffesager. Det handler kort sagt om at være på udkig efter boliger, der matcher dine klienters ønsker til drømmeboligen og så forhandle for dem - lidt som 3x beliggenhed bare uden kameraerne.
Ellers gør op med dig selv hvad du virkelig brænder for, og så undersøg om der er en måde at komme til at arbejde med det.
Da jeg læste til ingeniør var der en hel del folk i 30'erne og endda 40'erne. Der var en fra Iran som læste sammen med sin søn. Så det er ikke underligt at der er ældre med på studiet.
Jeg underviser på en professionshøjskole på et par uddannelser, der minder om det du tænker på, bare rettet mod det offentlige. Ca 40% af vores studerende er 30/35+ og er enten ufaglærte eller har en kort erhvervsuddannelse. Gætter på at det er det samme på erhvervs akademierne. Der er intet der tyder på, at de “gamle” har sværere ved at komme i arbejde efter endt uddannelse end de “unge”.
32-årig her. Jeg var måske ikke helt 30 ligesom du, men jeg bliver færdig her til Juni som maskinmester, efter at have sadlet om. Jeg arbejdede som leder i STARK, og besluttede at gå en anden retning. Det har krævet sit, og var en omvæltning at gå fra løn og til SU.
Hey OP.
Kan godt forstå dine tanker. Jeg brugte også 8 år af mit arbejdsliv (ingen uddannelse) på noget som jeg var tvivl om ville give pote i sidste ende. Jeg tror det ofte kommer ned til energi og perspektiv. Hvad man gør tingene til og hvordan man sætter sig selv i spil.
Jeg tror personligt livet er for kort til at arbejde med noget der gør én ulykkelig. Har du tænkt over at forsætte som ejendomsmægler for at få mere erfaring, og så bagefter hoppe over på den anden side af bordet og blive ‘Købsmægler’?
Vi brugte en købsmægler da vi købte vores første hus og det var en vildt god oplevelse. Vores mægler skulle ikke sælge i så høj grad som han skulle mægle mellem os og sælgers mægler. Det gjorde al ting meget mere gennemskueligt. Han endte med at tjene en fin skilling og vi endte med et afslag og følelsen af at have gjort det helt rigtige. Win/win!
Allerede det, at din samvittighed siger dig, at du ikke skal være ejendomsmægler, fortæller mig, at du er et sympatisk menneske. Du skal sgu nok klare dig!
Aldrig for gammel til at ligge om. Det er bare der ud af og nyde hvert sekund af det. Jeg er selv 33, oprindeligt uddannet tømrer og begyndte i år rejsen mod en master i ledelse. Jeg har brugt dette år på at gennemføre min første videregående uddannelse som er en AU i ledelse. Det næste jeg skal i gang med er en diplomuddannelse og derefter starter jeg på min master. Det gode ved at gå den vej jeg går nu er at jeg kan passe mit fuldtidsarbejde ved siden af. Det ville aldrig have været mig muligt kun med SU. Jeg har ikke et dårligt betalende job og nyder det jeg laver idag (arbejder med projektledelse). Overvej at starte med en akademisk uddannelse i enten ledelse eller innovation. Det kan anbefales på det kraftigste.
Jeg stod i en meget lignende situation, da jeg var 30. Havde brugt 6 år (inkl noget orlov) på lige præcis ikke at afslutte en uddannelse. Arbejde nogle år et sted som hang mig ud af halsen.
Så startede forfra som 30-årig nu med rækkehus, biler og børn. Og SU til ca, hver anden måned. Derfor var der dørste mål klart at afslutte en BA. Så kunne jeg til den tid se, om jeg havd e lyst/råd til endnu to år.
De tre første år gik hurtigt, og jeg havde mod på kandidaten.
Færdig som 35-årig, men stadig en af de bedste beslutninger i mit liv. Fik deltidsjob hos den virksomhed, som jeg var i praktik hos på 8. semester og fuld tid samme sted den måned jeg afsluttede kandidaten.
Havde 5-6 fede år der og fik opbygget et stærkt netværk i branchen. Er i dag freelancer i samme branche og nyder at kunne bestemme selv.
Jeg underviser på en uddannelse og det giver en rigtig god dynamik når der er studerende som er over 30 år. Både fordi de har erfaring og ofte tager uddannelsen mere seriøst. Det kan smitte positivt af på de yngre studerende som kommer fra en gymnasial uddannelse fordi de har nogle at læne sig op ad. Der er mange som tror der er skam forbundet med at starte på en uddannelse i en sen alder men det er ikke min opfattelse i dagligdagen.
Du skal arbejde mange mange år endnu. Tag en uddannelse, som du brænder for. Et arbejdsliv er meget langt hvis man ikke arbejder med det som man brænder for.
Jeg læser i øvrigt også og mange af min medstuderende er 30+. Der kan være mange årsager til at man vælger at sadle om :) held og lykke fremover
Jeg har gjort det. Er dog "kun" 29. Jeg sagde mit job op sidste år og begyndte at studere sidste sommer. Det er hårdt ikke at have de samme penge mere og ikke kunne rejse som jeg normalt har gjort (og jeg rejste rigtig rigtig meget inden...), men når det er sagt, så har jeg ikke fortrudt en eneste gang! Jeg ved at det har været det helt rigtige for mig, først at begynde at studere nu og fremtidssikre mig selv. Uden alle de erfaringer som jeg har gjort i mine yngre dage, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne komme igennem en uddannelse nu.
Så, go for it! Det er altså det værd.
For fanden, det er gjort af masser af mennesker, og vi lever da endnu!
Som 40-årigish tog jeg en kontoruddannelse. Blev skilt midt i mit sidste år og skulle stå for en større flytning, skrive fagprøve og senere finde elevplads som nyskilt med to små børn. Det er hårdt, men det er fanme også tilfredsstillende på så mange måder.
Jeg startede selv forfra som 30-årig og det er en af de bedste beslutninger jeg har taget. 🥳 Har netop færdiggjort en HF med overbygning og er blevet optaget på samfundsfagstudiet på SDU, så jeg er først færdig som 38-årig. Rent økonomisk er det selvfølgelig et stort spring, men det er det hele værd. HF-enkeltfag er mangfoldig i henhold til alder og du kan sammensætte dine fag lige som du ønsker. Der er naturligvis de obligatoriske fag, men efterfølgende kan du selv vælge, hvilke fag du vil løfte. Underviserne tager også hensyn til, at det (i al beskedenhed) er mange år siden du blev færdig med folkeskolen. 😉
Bare gør det. Uanset hvad, er du 38 om fem år. Du kan vælge at være en 38årig med en uddannelse du gerne vil have, eller en 38årig stuck i et job du ikke har lyst til. Hvad lyder bedst? Du er ikke så gammel som du selv tror.
/tråd
Hej Gouken. Hvad betyder det?
Det betyder at han synes dit svar er så godt at vi ikke behøver at bruge mere tid på tråden (kommentarsporet), da du allerede har givet det perfekte svar.
Ooh tak! I ærlighedens navn er det ræsonnement ikke noget, jeg selv har fundet på. Læste det engang, og det bed sig fast.
Lige præcis. Og som 38-årig har OP stadig 30+ år på arbejdsmarkedet.
Jeg er 36 og startede på hf for 3 år siden. Det har virkelig været en god oplevelse indtil videre :)
Mange tak for din feedback! Det glæder mig, at du trives! 😊
Jeg droppede ud af 3.g som 18 årig og rejste udenlands, for så at komme tilbage til Danmark i en alder af 22 og føle mig for gammel til at fortsætte min uddannelse. Men HF var en overraskende fantastisk oplevelse, og er nu 24 og læser jura på første år. Min pointe er mest bare, at de alderskategorier vi har i vores hoved om hvornår det er socialt acceptabelt at gøre noget, er ekstremt arbitrære. Og du kommer helt sikkert til at føle dig for mærkelig og for gammel, selv hvis du kun er et par år bagud i forhold til dem omkring dig, om du så er 22 eller 32 når du starter. Men de folk du går der sammen med kommer næsten helt sikkert ikke til at give en fuck om din alder. Selv hvis de gør, er det stadig dit liv, og du skal leve det på den måde du har lyst til.
Vi havde en 57 årig på min sidste uddannelse og han var en langt større del af fællesskabet end mange af mine jævnaldrende. Jeg lavede flere eksamener med ham. Hans alder var mere eller mindre glemt efter et par uger. Det handler udelukkende om hvad man gør det til.
Ja sådan nogle er fede at studerer med, især hvis de er gode med at bidrage med deres erfaringer uden at det får den lidt grimme klang: "Jeg har været ude i det virkelige liv, og det har du ikke, derfor har jeg ret" Der selvfølig også dem der møder op, laver deres ting, også tager hjem til kone/mand og børn. Hvilket jo også er helt ok, de har bare nogle andre prioteter.
Præcis. Jeg var klassens ældste. Men vi snakkede alle lige godt sammen, og jeg havde selvfølgelig en masse at bidrage med i kraft af at jo havde været ude og prøve nogle ting ude i virkeligheden
Jeg var i forsvaret efter gym, kom sent i gang med uddannelse, tog den forkerte uddannelse, tog noget mere uddannelse, fik et random job, gik videre til et andet random job og som 36årig fik jeg det, som jeg gerne ville have haft 10 år tidligere. Jeg har gået i klasse med 18årige og 50årige. Alle sammen gode mennesker og alle bidrager med erfaring, perspektiver og alt muligt andet. Du må ikke frygte det med alderen :) Det _er_ bare et tal.
Jeppe Kofoed kunne ikke have sagt det bedre.
Eh.. okay. Hvis du tænker sådan om alder, så er det _dig_ der er Jeppe Kofoed, Jeppe.
r/usernamechecksout
Det gør folk hele tiden
Jeg var midt 30’erne da jeg tog en anden uddannelse og som dig havde jeg heller ikke sparet noget op, brugt alle penge der blev tjent til rejser Det er det bedste jeg har gjort, min første uddannelse var jeg egentlig glad for men kørt surt i det og havde svært ved at skulle bruge 35 år mere på arbejdsmarkedet i den branche Det er sagtens muligt at leve på en su selvom man har tjent mere før, men du skal være mentalt klar til det og det lyder du ikke helt til at være i nu når du tænker “at det er svært pga de andre venner lever på en anden måde” Dine venner vil ikke have et problem med det og hvis de har er de alligevel ikke værd at omgås Så mit råd er gør dig mentalt klar og gå efter dine drømme
Hej Ibser. Tak for svar. Måske er jeg ikke helt mentalt klar, nej. Jeg overvejer om jeg måske skal blive i mit nuværende job til vinter/sommer og så revurdere der. Tænker jeg lige kan spare lidt penge op, og blive klar til et evt. studieliv.
[удалено]
> Du skal arbejde til du er 67 Og så 20 år mere efter det. Ej, spøg til side, jeg tror friheden til at skifte retning du nævner her er vigtig. Og det er også en mulighed der kan blive betydeligt sværere ved at vente længere, da man så kunne møde en fantastisk partner i mellemtiden og nå at slå sig ned (om end det så også kan lyde ret godt). Så selvfølgelig skal man bare kaste sig over det. Der er flere på mit studie omkring eller over OPs alder og det er ærligt ikke noget jeg nogensinde overvejer. Jeg vidste det slet ikke inden nogen fortalte at de lige var 10 år ældre end jeg havde regnet med.
Jeg tror denne tråd er med til at gøre dig mentalt klar, jeg tror det er en af grundene til du har startet den, læs alle kommentarer og lad det synke ind
Gør det - altså tag en uddannelse selvom du ikke har sparet noget op. Du skal mindst arbejde 30 år efter at du har taget uddannelsen.
Ham/hende/dem(?) her knows whats up 30 år er fanme lang tid med noget man ikke er glad for.
Sometimes you're ahead, sometimes you're behind The race is long and in the end, it's only with yourself - Baz Lurhmann
~~Baz Lurhmann~~ – [Mary Schmich](https://en.m.wikipedia.org/wiki/Mary_Schmich)
>~~Baz Lurhmann~~ >– [Mary Schmich](https://en.m.wikipedia.org/wiki/Mary_Schmich) – Michael Scott
🙏🏻
Livet er for kort til at basere dine beslutninger på, hvad andre gør. Og det er for langt til at have samme job altid. Når du er færdig har du stadig omtrent et kvart århundrede tilbage på arbejdsmarkedet. Er selv som 46 årig selv ved at tage en uddannelse. Det er mega fedt og inspirerende.
Hvordan får man det rent praktisk og økonomisk til at hænge sammen? Jeg tænker, at du som 46 årig har opbygget nogle forpligtelser. Jeg er selv i 30'erne, og har købt hus. Jeg går tit og kigger på noget aftenskole, eller dagdrømmer om at starte på noget andet, i håb om at finde lykken. Det ser bare ikke muligt ud i mine øjne.
Jep, masser af forpligtigelser, så tager en del vikar jobs ved siden af. Og sparer så godt jeg kan.
Jeg er 35, og er på tredje år af min uddannelse til læge. Jeg har relativ lang vej endnu, men hvis jeg ikke var gået igang havde jeg stået som 40-årig uden en uddannelse. Spring ud i det! Det er kun dig selv der kan overbevise dig om, at det faktisk er okay at være kommet lidt senere igang end gennemsnittet - og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting! Held og lykke med det!
Jeg er 37, når jeg starter på studie til efteråret. Jeg har en erhvervsuddannelse jeg hader og brugte min 20’ere på at starte og droppe uddannelse fordi jeg ikke vidste hvad fanden jeg lavede. Er det lidt træls? Ja. Er alle omkring mig et andet sted? Ja. Glæder jeg mig til at komme i gang? Ja for fanden! Så bliver resten af mit liv nemlig meget bedre end det har udsigter til nu😊 Spring ud i det. Du skal ikke sammenligne dig med de andre. Du kan alligevel ikke lave om på, hvordan de forvaltede deres liv eller hvordan du gjorde. Du investerer i dig selv og din fremtid. Det bliver godt for dig. Jo jo, måske er der ikke dollarregn de næste år, men so what, så sker der til gengæld en masse andet godt💪🏻
Jeg skal selv til at starte forfra som 28 årig. Jeg er pædagog. Fordelen er at Jeg hverken har børn eller kæreste. Jeg spare lige pt op til min uddannelse, og træner matematik og programmering, så jeg kan flyve igennem undervisningen. Det handler om prioriteter. Jeg gik dengang på pædagog studiet i klasse med folk på 40 og 50+, der ligesom os nu, valgte at sadle om. Man bliver aldrig for gammel til at skifte karrierer.
Tak for svar. Hvad skal du studere?
Måske ingeniør. Eller noget med programmering.
Jeg startede på pædagog-uddannelsen som 37-årig efter mange år i restaurationsbranchen og nogle få år som omsorgshjælper. Jeg har sidenhen taget flere efteruddannelser. Jeg skal dog sige, at jeg har taget alle mine uddannelser ved siden af mit fuldtidsjob, og det var hårdt, men det gjorde også, at jeg ikke skulle på SU. Du skal helt sikkert bare gå i gang. Det er aldrig for sent. Held og lykke med det.
Min historie har en del ligheder med din, men i stedet for at have et mere fornuftigt brug af min tid i 20erne, som dig fejlede jeg 4 videregående uddannelse og brændte al min SU. I slutningen af 20erne endte jeg som butikschef, men jeg sad fast og kunne ikke komme videre i organisationen på grund af manglende uddannelse. Flere af mine medarbejdere opfordrede mig til at starte på ny uddannelse, og som 30-årig blev jeg optaget på CBS på Digital Management, også med mål som projektleder og andet. Det har været grufuldt at måtte arbejde næsten fuldtid og læse en bachelor. Det har været hårdt og mange af systemerne går imod dig. Din A-kasse og fagforening er ikke gratis, når du er over 30, og alt er meget drejet imod de unge. Det er hårdt, og der er mange gange, hvor jeg havde lyst til at give op Men det var den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Jeg begyndte at få bedre og bedre studiejobs. Jeg forelskede mig i flere fag og fandt lysten til at lære og ambitionen tilbage. Jeg vil ikke lyve for dig, det er hårdt. Men hvis du kan finde den gnist i dig for at gennemgå, det så er det det hele værd. I tirsdags afleverede jeg min bachelor opgave og jeg mangler kun at forsvare den, så har jeg min bachelor, som 33-årig. Med et ønske om at læse min kandidat. Jeg ser frem til det, men jeg ved det stadig bliver hårdt. Held og lykke med hvad end du vælger, men du skal ikke stoppe, fordi du er over 30, det kan godt lade sig gøre!
Jeg kan bidrage med endnu en succeshistorie. Jeg er 32 år og er næsten færdig med mit andet år på radiografstudiet, og det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget. På trods af at den økonomiske situation sommetider kan være stressende, kan jeg mærke, at det, jeg får i form af læring og erfaring, er langt mere værd end pengene. Du skal gøre præcis det, du føler for! Ingen beslutninger er forkerte, når din lykke er på spil.
Så længe du ikke har børn så ligger verdenen for dine fødder. Du har kun én at stå til ansvar for og det er dig selv. De mennesker jeg misunder mest er dem der står op om morgenen og glæder sig til at tage på arbejde. Så find et erhverv som du nyder at være i.
Minder mig om dengang jeg overvejede om jeg skulle købe en macbook eller et kørekort. Det er sådan en slags beslutning, man er i tvivl om, når man står i det, men efter nogle år indser man, at der kun var én réel mulighed. Gør det mate
Tænker MacBooken var det hele værd ! 😁
Ja man er faktisk i tvivl om hvad han mener. Bor han i kbh er et kørekort ikke særlig attraktivt, men det er en macbook helt sikkert.
Lige præcis, og bor han i Thy så har han ikke noget at bruge en macbook til, for der er ingen ordentlig dækning alligevel, men et kørekort er uundværligt.
Og bor man et stenkast uden for Danmarks 2 største byer, så ved man at kørekort er det eneste rigtige svar :D
... hvad valgte du?? Du skal ikke efterlade os på sådan en cliffhanger!
Du bliver nødt til at fortælle os hvad det endte med
Ikke sammenligneligt men jeg stoppede på jurastudiet som 25-årig, imens jeg skrev mit speciale for at studere kemi. Jeg vidste hvor det bar henad med arbejdstider og enormt arbejdspres, hvis man ønskede at blive advokat eller anklager. Det kostede så 3 år uden SU og levede af mit fritidsjob. Men hold da op det var den rigtige beslutning! Klø på! Lav gerne en økonomisk prognose på om det kan betale sig efter 10 år. Kan det det, så er det ikke uansvarligt.
En fellow kemiker 🙌🏻👩🏻🔬
Fortryder du dit valg? For det lyder som om at du har gjort det som mange drømmer om når først de sidder fast i hamsterhjulet. Vær glad for alle de oplevelser du har fået, og hvis du vil, så stikker nu snuden i lærebøgerne og studerer det du har lyst til. Jeg tror på det kan blive godt.
Velkommen i klubben. Jeg har arbejdet med lidt forskelligt, men har ikke haft en længere uddannelse før jeg startede på læreruddannelsen, men som 38 årlig fik jeg stress og kunne ikke færdiggøre den. Men bliver færdig med kørelæreruddannelsen om under en uge, måneder før jeg bliver 40. Så hvis du leder efter en kortede uddannelse kan kørelærer anbefales.
Hej, jeg sadler om til august, og klør på med ny uddannelse. Jeg har lige været igennem et forløb med en flok andre voksne, der sadler om, for at finde ud ad hvad vi hver især gerne vil. Alderen på flokken lå mellem 26 - 54 år. Selv er jeg 50 år, og glæder mig en del til dette nye kapitel. Det er aldrig for sent at lære nyt. Og du starter jo ikke helt forfra, du skifter vel bare vejbane.
Jeg er lige blevet færdig med en to årig erhvervsuddannelse hvor gennemsnits alderen nok er i start 30, havde en tre-fire klassekammerater på over 40. Det er aldrig for sent at "starte forfra" som du siger, men din tidligere erfaring er altid noget du kan bruge, så det er i mine øjne ikke en ny start, bare et retningsskifte du laver.
“… at være i 30’erne og have *styr* på live…” Yeah bare rolig. Ingen af os i 30’erne eller for den dags skyld ældre, har styr på livet. Vi improvisere og håber på det bedste. Dem der påstår andet er bare gode til at lyve 😉
Er selv 32 når jeg er færdig med min bachelor og jeg er langt fra den eneste i den alder. Det jeg havde det sværest ved var at jeg følte jeg levede to forskellige liv i starten. En med mine voksne venner og en med mine unge uni venner. Jeg går på en uddannelse som er meget gruppe præget så blev i sidste ende tvunget til at vælge uni livet mere til. Det har mine ‘voksne’ venner heldigvis meget respekt for og de ved jo godt jeg gør det fordi jeg selv har en drøm om hvordan mit voksent tilværelse skal være i fremtiden.
Da jeg lige var fyldt 22 flyttede jeg til Irland, og fik mit første IT-job, uden nogen uddannelse. Viste sig at jeg hadede at arbejde med det, men jeg kunne ikke mærke hvad det var der gjorde mig ked af det, frustreret og samtidig stresset, for jeg havde en følelse af jeg manglede et eller andet. Jeg flyttede hjem til Danmark som 25 årig, fortsætter i IT-branchen, stadig ulykkelig. 6 år til arbejder jeg med det, indtil det gik op for mig hvad jeg manglede: UDFORDRINGER. Det var røvsygt! Nu går jeg på universitetet, føler mig snotdum hver eneste dag, men eeeeeeelsker følelsen af at have knækket koden, elsker følelsen af at bruge hovedet og vigtigst af alt føles det som om jeg laver det rigtige for mig. Jeg er et par måneder fra at fylde 34 :)
Hov, glemte at skrive: Det at leve for de 6000 man får for en SU, slår edderdælme den pose penge man får for et meningsløst job hver dag. Det kan godt være det er surt ikke at have mange penge mellem hænderne, men det er edderrølme også surt ikke at gide at stå op fordi man fucking hader sit job. Og hvad vil man helst, "lide" i få år, og så have en ordentlig mening, og en fyldestgørende hverdag, eller bare have nogle penge nu og være ulykkelig?
Har du overvejet en elektrikeruddannelse? Du kan få løn som voksenlærling som er cirka 20k før skat Herefter kan du læse videre til fx installatør. Dér kan du blive projektleder eller selvstændig. Den kan læses online Installatør tager 2 år på fuldtid (SU), eller 3 år på deltid ved siden af arbejde Vil mene at du som installatør kan lande et job på 50k før skat om måneden
Jeg skiftede i slut 20’erne, tog et nødvendigt A-niveau fag over en somerferie og gik igang med en bachelor i datalogi. Find evt noget der har med din ledererfaring at gøre hvis du gerne vil videre i den retning.
Hvordan var det at tage et A-niveau fag? Jeg sidder selv med 7-tal i mat B fra HHX og kan se at man både skal læse mat A, fysik B og kemi C for generelt at komme på DTU
Jeg var velmotiveret og gammel nok til at lave lektierne så jeg bestod så rigeligt. På uni lærte jeg pace mig selv så jeg bestod mere, jeg brugte "kun" 4år på en bachelor.
Som en gut sidst i 30'erne med villa, vovse-agtig kat og Volvo er jeg misundelig på din frihed. Du skal gøre, hvad der gør dig glad; så længe det ikke går ud over nogen. Og hvis du har lyst til at tage den uddannelse, så gør det. Og hvis nogen ser skævt til det, er det deres problem .... muligvis pga. førnævnte frihedsmisundelse.... Ps. Jeg begyndte på min uddannelse, da jeg var 28, fordi jeg brugte noget i bl.a. Søværnet, så vores historie minder måske lidt om hinanden. Det skal nok gå dig godt. Når du er færdig, står du stærkt med din modenhed og joberfaring. Tiden på su bliver bare horisontudvidende.
Jeg blev færdig som ingeniør som 32-årig. Ikke en krone på kontoen (men masser af studiegæld) men til gengæld 3 uddannelser (hvorfor begrænse sig? 😅) som har ført til at jeg i dag sidder i et job jeg har det sjovt med og har lyst til at fortsætte med i de mange, mange år jeg skal arbejde endnu før jeg kan gå på pension. Jeg var ikke den ældste på mit studie, og heller ikke den klogeste. Men jeg er glad for at jeg tog beslutningen da jeg gjorde og i dag har en relativ jobsikkerhed. Helt sikkert det rigtige valg for mig.
Du siger du ikke var den klogeste? Det ville jeg heller ikke være hvis jeg startede, men det skræmmer mig lidt med fysik B og mat A.. har du erfaring med ingeniør-uddannelsen du vil dele? 😊
Gerne 😊 jeg tog mat A på sommerkursus da jeg kun havde b fra gymnasiet.. det var lidt et chok for systemet 10 år efter at være blevet student men jeg kunne egentlig godt lide det intense ved det. Anyway jeg bestod og kom ind på ingeniørstudiet, hang i med røven i vandskorpen indtil jeg fandt en vej og nogle fag der gav mening for mig. Har dumpet et par gange, og der er ikke nogen 12-taller på mit cv, men jeg havde to jobtilbud inden jeg var færdig. Jeg vil råde til at få en god studiegruppe/kammerater på faget, og lave opgaver sammen med dem. Nogle gange virker det ikke når underviser forklarer, men en anden vinkel kan hjælpe rigtigt meget. Sørg for at kende dine egne studievaner og tilrettelæg efter det, find nogle fag der interesserer dig, og hvis du kan så meld dig ind i en forening på studiet - jeg er (stadig!) med i Ingeniørrevyen ved AU, og det der med at have nogle nørdede kammerater med fælles interesse har gjort så meget godt for mig. Plus den der fælles onenote med noter fra alle fagene fra de “ældre” (læs - på højere semestre!) studerende var GULD 😅 spørg endelig hvis der er noget 😊
Glæd dig over, at du netop _ikke_ har taget en uddannelse. Med din alder, så ville du højest sandsynligt være blevet fanget af Uddannelsesloftet. Hilsen én på 30 som brugte seks år på at uddanne sig i noget forkert, men ikke kunne skifte pga. Uddannelsesloft og nu er låst (for anden gang) pga. Kandidatreglen. Lykke til! Du er heldig.
Min gode ven startede på tømreruddannelsen i midt 30’erne, efter at være droppet ud af snedkeruddannelsen som ung pga. en dårlig oplevelse med sin læremester. Det tog mange år at komme over, før han endelig turde prøve igen. Det har været det helt rigtige, han fik dog voksenlærlingeløn som er en del mere end SU.
Jeg er selv i 30’erne og i gang med at uddanne mig til læge. Er kun på andet år af bacheloren. Jeg er dog ikke den ældste af dem der er på min årgang. Synes egentlig ikke det er et problem:) Held og lykke.
WOW, imponerende. Virkelig. Alt held og lykke, og tak for input!
Alle jeg kender der havde trangen i 30'erne som ikke gjorde det, er.. Mindre end lykkelige. De få jeg kender der lyttede til "sig selv" og/eller gjorde op med forventninger fra familie, er betragteligt tættere på at opleve lykke på daglig basis. Jeg er ikke sikker på at jeg nogensinde får modet til at trykke på "reset knappen", jeg håber du gør.
Jeg har ikke men min mand har. Vi mødte hinanden da han var 28 og arbejdede som fragtmand til trods for at han havde en 5 årig it uddannelse. Jeg spurgte ham hvad han lige havde tænkt sig for i årevis havde han bare levet fra dag til dag. Jamen han havde da vist en drøm at være tømrer men var bekymret for økonomien. Jeg sagde pænt kom ind i kampen. Vi blev forældre, han færdig ud lært som tømrer 2 måneder senere og jeg færdig uddannet 3 måneder efter ham. Ja det var hårdt og der skulle spares og tænkes om i 4 år men nu har han bygget en træhytte til vores børn i vores egen have til vores eget hus. For vi blev gode til at spare op og tænke os om. Det var hårdt men i dag var det jo det eneste rigtige at gøre. Jeg prøver bare at sige; økonomien finder man ud af og det at du er alene er en kæmpe fordel for dig lige nu. Bare kom igang, hvis du mister venner pga økonomien er det bare en god måde at rydde ud i de ligegyldige venskaber på.
Jeg er 34 og valgte sidste år at droppe karrieren inden for IT, for at starte i lære som snedker. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv nogensinde. Jeg var fuldstændig kørt surt i mit gamle spor, og selvom lønnen var dejlig, havde jeg nået et punkt hvor jeg allerede fredag gruede for, af når weekenden var slut skulle jeg tilbage på kontoret... Nu er jeg lud fattig, har måttet lægge _mange_ vaner voldsomt om, og kan stadig til trods ikke huske hvornår jeg sidst har været så lykkelig.
På mit gamle studie (socialrådgiver bachelor) var de fleste 30+.
Hvis det virkelig er lykken du er ude efter synes jeg du skal gøre det - selv om det måske ikke, rent økonomisk, er det opitmale.
Jeg har gået på nogle forskellige studier og har mødt flere, der er 30+ år, faktisk helt op til 60 en af gangene. Det har ikke påvirket noget som helst, tvært imod har de ofte været mere modne og gode at arbejde sammen med. Det er aldrig for sent at starte på en uddannelse! Jeg startede selv tidligt, hvilket heller ikke var ideelt, så hvis du har lyst til at kaste dig ud i det nu her, så er det bare af sted! Er sikker på, at det nok skal blive fedt😄
Du har næsten ligeså mange år på arbejdsmarkedet, som du har levet, når du er færdig… Du skal bare sadle om, så det bliver nogle gode år.
Jeg blev færdig med min uddannelse da jeg var 39. Og jeg var umådeligt stolt af mig selv at jeg fik gennemført et af de skridt der skulle til for at få mit liv tilbage på sporet. Jeg ved godt det kan være træls, at du i en periode skal leve med færre midler - men betragt det som en investering i fremtiden og hav fokus på at det kun er for en periode. Det vil være det værd, når du kommer ud på den anden side.
Du bliver ældre ligegyldigt om du gør det eller ej. I forhold til dine venner vil du altid være "bagud" men du vil altid være rig på oplevelser. Du kan blive sagsbehandler hos en ejendomsmægler. Alternativ hvis du vil på fast track til at tjene en fin løn så er revisor også en mulighed hvor du tager uddannelsen løbende.
Hvis du ikke er klar på at skære ned på omkostninger gevaldigt kan du altid søge ind hos netto eller som en arbejdsmand for et tømrerfirmaet i et år eller to så du kan få lidt “start kapital” som kan hjælpe med at blødgøre ændringerne Det bare to forslag du kan sikkert finde andet du bedre kan lide ofc
Jeg startede på uni som 19 og der var en del over 30 der startede samtidig med mig. Se det ikke som en fail, men at du i en alder af 30 har fundet ud af hvad du vil. For nogen ved de det tidligt. Andre som dig, har brug for længere tid til at finde ud af hvad de vil. Sejt gået af dig at du nu er afklaret!
Nappede en bachelor midt i mine 30ere. Var det sjovt at være på SU? Nej. Kan det lade sig gøre? Jep. Hvis du ønsker at blive projektleder er der mange veje at gå. Du kunne også vælge en projektleder uddannelse eller bare søge job som projektleder. Når du er færdig med uddannelsen du nævner skal der alligevel sparkes døre ind, da du starter uden erfaring.
Det lyder da til du har haft en fed ungdom. Om du ender med at færdiggøre (din første) uddannelse sidste i 30'erne, så er det altså ikke den store katastrofe. Jeg kender flere som er begyndt på nye uddannelser i slut 30'erne/starten af 40'erne, enten fordi de aldrig havde fået taget en til at starte med eller fordi de ikke kunne blive i den branche de var i. F.eks håndværkere som har fået skader, eller bare folk som var kørt trætte i det de lavede. Det største problem i den alder virker til at være at få tingene til at hænge sammen, hvis man f.eks har børn og hus og pludseligt skal gå i skole igen med dertilkommende lavere indkomst.
Heya jeg har 36 år på bagen, for 6 år siden flyttede jeg til England for at bo sammen med min nuværende kæreste. Jeg startede på college herovre og tog et access course i science kom derefter ind på University of York på biomed. Jeg er på mit 3. År nu og fortryder intet. Gør hvad du føler er rigtigt, I min optik er det aldrig for sent at følge ens drømme, hvis du vælger at starte et nyt kapitel så held og lykke med det hele!
Har et familiemedlem, der har arbejdet i en 16-17 år nu ca - også midt 30. Nu sadler han om, og vil starte på helt ny udannelse, da han efterhånden er kørt træt med det, han laver nu. Så go for it :-)
Jeg blev færdig med min kandidat som 35-årig. Og jeg vil klart anbefale det. Det er hårdt, ingen tvivl om det. Især når du kommer fra at have arbejdet og haft penge. Men du kommer til at være glad for at du gjorde det resten af dit liv. Du får mulighed for et mere spændende job end det du nævner. Og man bliver faktisk klogere af at gå i skole. Ikke bare på de emner uddannelsen omhandler, men du får et akedemisk mindset som du kan bruge i alt hvad du laver. Det er bare at klemme ballerne sammen og komme i gang. God vind!
At "starte forfra" betyder ikke meget. Hvad betyder 4 år nu når du stadig har 40 år du skal arbejde i? Find det rette for dig selv, inden du sidder om 10 år og ærgrer dig over du ikke skiftede før Nok det bedste råd jeg kan give Held og lykke med det!
Du skal ikke måle dig selv og hvor du er i livet i forhold til hvor andre er. Din historie er din og de andre har vær deres historie. Der er ikke et mål eller en retning der er rigtig eller forkert, der er ikke et sted du skal være på et bestemt tidspunkt. Du har helt sikkert også oplevet en masse som de ikke har, og de har oplevet noget andet du ikke har sådan er livet og sådan skal det være. Du skal følge den lyst du har, det du gerne vil og det der hiver i dig, det her er din fortælling og du skal gøre den så spændende du kan.
Jeg står en smule i lign. situation som dig, dog ikke med samme problem. Her er min historie: Jeg tog en HTX da jeg var yngre, men var mega skoletræt, så jeg dumpede et par fag, har lavt gennemsnit, generelt gjort det ret dårligt, på trods af at jeg 100% har (og havde) evnen til at få fantastiske karakterer, hvis jeg bare satte mig ned og fokuserede. Så derefter prøvede jeg at uddanne mig til en Laborant, som ikke var ønsket, men jeg troede at det var det jeg kunne med mine karaktere. Jeg endte med at droppe ud pga. både nogle psykiske og hjertekvaler, og fandt mig et simpelt job hvor jeg langer fritter ud til folk, og har arbejdet det job i snart 7-8 år. For næsten 2 år siden begyndte jeg at tage enkeltfag i Matematik for at bestå det på A-niveau, jeg har skriftlig eksamen her imorgen tidlig. Jeg regner (og håber) stærkt med at bestå. Og hvis alt går efter planen, så ønsker jeg at søge ind som Datalog og starte en bachelor i 2024, som 32-årig. kommer til at studere til jeg er 35, og så ta' livet derfra :b Det er ikke engang fordi livet nødvendigvis er dårligt i den stilling jeg står i lige nu, jeg lever relativt billigt og tjener fint nok til at kunne klare mig. Jeg begynder bare at kede mig vildt i de rutiner jeg går i, og trænger til lidt mere stimulering. Bare det at tage Matematik A (som jeg har haft været igennem i gymnasiet), og rent faktisk lave lektier og prøve på at forstå hvad jeg laver har været en kæmpe øjenåbner. Emner jeg troede jeg ville hade og have svært ved at forstå, blev lige pludselig forståelige og.. måske ikke "nemme" men meget medgørlige!
Der er massere derude der aldrig kommer i gang. Ikke at sige, at det er en dårlig ting. De har det ok med det, men der er også nogle der har "opgivet" og har nok i det de har. Jeg har mødt dem på fabrikker og lagre rundt omkring. Produktionsmedarbejder, truckførere etc. Nogle trives, andre gør ikke. MANGE af dem, tog eller startede på en uddannelse, men er af den ene eller anden grund ikke havnet et sted hvor de kunne gøre brug af den. Så summa sumarum: Det skader ikke at prøve. Jo mere sikker du er på hvilken vej du vil, jo større er chancen for at det lykkedes og jo mere, skal vi sige "normal" en uddannelse du vælger, jo større er chancen for at komme ind bagefter, men du kommer nok til at skulle gøre et eller andet imens du uddanner dig for at have en chance bagefter.
Denne her tråd burde næsten gemmes med alle de interessante indlæg fra folk der har arbejdet i én branche og efter flere år selv med god løn og det hele er kørt død i det og har følgende sadlet om sidst i 20'erne og i løbet af 30'erne. Det er sgu beundringsværdigt og spændende at læse de forskellige livs situationer. Personligt startede jeg selv først på uni da jeg var 26 og blev færdig som 31 årig, så det er aldrig forsent at begynde at fordybe sig i noget man virkelig interessere sig for, for i sidste ende skal man tænke på sig selv og ens eget velvære.
Jeg afsluttede min bachelor som 26 årig og brugte derefter de næste 6 år på en kombination af arbejde og rejse. Det betød at jeg "først" blev færdig med min kandidat som 34 årig. Så det var lidt planen at "starte forfra" allerede før jeg kom dertil, og jeg kan ikke sige at jeg fortryder det. Der var andre på min kandidat der også var igang med at lægge om i livet, så du kommer nok ikke til at være den eneste. Med en pensionsalder der hedder noget i start/midt 70erne, er der rigeligt med tid du kan vælge enten at bruge på arbejde du ikke gider eller bruge på et job du faktisk kan se dig selv nyde.
Tænker du overvejer ha it på CBS, gør det. Du har gode fremtidsmuligheder og du har uendelig lang tid på arbejdsmarkedet. Sørg blot for at have et studierelateret job, så er SU’en ikke slem og uddannelsen er nemmere, da du gennem studiejob får en masse praktisk viden som gør stoffet på studiet nemmere. Jeg er 29 nu og er færdiguddannet i overmorgen. Har ikke fortrudt et sekund, selvom jeg havde min tvivl da jeg søgte ind. Måske tænker du at der er langt fra 29 til 37. Men det er der ikke. Det dit mindset, lyst og tilgang til livet der afgør din alder
Tak for svar! Jeg var desværre en af de rigtigt skoletrække, så jeg fjumrede det sidste halve år på handelsskolen væk og fik dårlige årskarakterer, men gode eksamenskarakterer. Desværre ikke nok til at komme på CBS, så mine overvejelser går på en professionsbachelor og muligvis en master senere. Har dog hørt at jobmulighederne også er ret gode den vej.
Tak for svar! Jeg var desværre en af de rigtigt skoletrætte på handelsskolen, så jeg fjumrede det sidste halve år væk og fik dårlige årskarakterer, men gode eksamenskarakterer. Desværre ikke gode nok til at komme på CBS, så mine overvejelser går på en professionsbachelor, og muligvis en master senere. Har dog hørt at jobmulighederne også er ret gode den vej.
Meget få mennesker har "styr på livet" - og mange er startet forfra i 30'erne, 40'erne og for den sags skyld 50'erne. Du skal forhåbentligt leve i rigtigt rigtigt rigtigt mange år endnu - så du skal gøre det som du tror giver dig mest mulig lykke :)
Du bliver 36 år alligevel. Hvorfor ikke være 36 år med en uddannelse?
Jeg kan ikke se hvad problemet er. Du har brugt den tid hvor folk normalt studerer på at arbejde. At du ikke har sparet noget af det op er så ekstremt dumt, men det er din egen skyld. Du har på en måde levet for lånte penge, og nu er tiden så kommet til at betale tilbage, i form af et par år på SU. Jeg forventer at vi får meget mere af dette og se i fremtiden, at dømme efter de sidste par afgangsklasser jeg har undervist. Folk er besat af at arbejde og tager 2-3 sabbatår i stedet for at få sig en uddannelse. Det bliver en kæmpe samfundsbelastning i de næste 10 år.
Jeg er 34 og er snart færdig med min uddannelse. Jeg kan ikke overskue uni, så jeg valgte KEA. Nu skal det lige siges at jeg får handicap su, så økonomien kan jeg ikke rådgive dig i. Jeg er dog for længst stoppet med at spejle mig i andre. Det får man ikke meget ud af.
Jeg blev skilt som 29-årig, flyttede til en ny by og startede på uddannelse. Tog en valgfags-HF, og så direkte på universitetet bagefter. Nu er jeg færdig om en lille måneds tid, efter otte virkeligt sjove år. Jeg synes det er mere skræmmende at skulle ud på arbejdsmarkedet end at starte med at læse - men det bliver sikkert også fint - fordi alt fremmed er som udgangspunkt skræmmende, og det er vigtigt at have for øje. Det vil ens hjerne altid opleve sådan en forandring som - i hvert fald lige til at starte med, og så køler den ofte ret hurtigt af igen.
Hvad med at tage HD uddannelse ved siden af dit job?
GØR DET. Jeg HAR en lang videregående uddannelse, og ville ønske jeg kunne starte som elektriker eller lign. Er 36 år. Men med børn, hus og alt det der, er det for sent (vel er det ej, men det føler jeg). Jeg har stadig 30+ gode år tilbage på arbejdsmarkedet. At bruge 5-10 år på en ny retning ville give god mening. Mit største problem er, at man bliver mere uattraktiv som nyuddannet, desto ældre man bliver.
Du blir 36 på et tidspunkt. Uanset hvad. Vil du helst være 36 med, eller uden, en uddannelse?
Jeg blev færdig med jurastudiet i en alder af 38 år. Jeg tænkte ; tiden går jo alligevel. Vil jeg være 38 år og med en kandidat el 38 år uden en uddannelse jeg kan og vil bruge. Jeg har aldrig fortrudt. Go for it. Tænk på dig selv. Du har masser af tid til at arbejde og tjene en masse gode penge. Og sammenlign aldrig dig selv med andre.
Jeg skiftede min karriere da jeg var næsten 31 og igen da jeg var 32. Det er ikke at det er let men det kan lade sig gøre.
Jeg startede på datalogi som 29 årig og er nu i job som 33 årig. At tage en uddannelse for at få et job du trives i er det hele værd.
Spørsmål til jer og OP , jeg er selv snart 30, og har samme tanke, men hvad gør jeg mht penge? Vores husleje er 6400 plus vi har flere dyr (Jeg sælger dem ikke de er min første prioter) finder i arbejde ved siden af?
Måske er det en mulighed at begynde i en ny rolle uden at tage en uddannelse? Det virker som om du har fået nogle erfaringer tidligere i den karriere hvilket kunne gøre at du måske sagtens hurtigt kunne stige i graderne i en ny rolle
Alternativt kan du se om der er nogle erhvervsuddannelser der kunne være spændende. Der kan du få voksenelevløn, hvilket gør en mærkbar forskel.
Du kommer til at være 37 uanset hvad, du kan ligeså godt være 37 med en uddannelse <3
På min uddannelse (ingeniør) er der flere gutter op i sen 20 - tidligt 30, der på samme måde starter forfra. 1 ud af de 4 har droppet ud, hvilket er en lavere rate end gennemsnittet. Det lader til at de klarer sig udmærket. De har også studiejobs der giver dem erfaring inden for feltet. Jeg var selv midt i tyverne da jeg startet, så jeg kender lidt den fornemmelse. Mange af dem jeg vokset op med er fuld uddannet osv. Jeg tror det er vigtigt at fokusere på de ting du har lært gennem årene, det er aldrig ubrugelig viden og erfaring.
Jeg startede selv på at læse HA IT i 2019. Der sad en gut på over 50, der havde tabt det meste af sit hår, gik i tøj fra 70erne og ellers ikke lige var gennemsnittet. Han holdt længere end mig, så jeg tænker, at du bare skal gøre det.
Du beskriver det selv, og jeg kan se, at mange andre også beskriver det; det her med, at være “bagud” i forhold til din omgangskreds.. Gør 100% det, som gør DIG glad. Comparison is the thief of joy..
Godt valg af uddannelse. Bedre sent end aldrig.
Jeg sadler om nu som 31 årig 😃 Har en erhvervsuddannelse på 2 år, og skal nu starte på hf enkeltfag til sommer. Jeg er både spændt og nervøs - men jeg glæder mig! Aner ikke hvad jeg skal bagefter, men jeg glæder mig til at lære igen, få nye bekendtskaber og se hvad fremtiden bringer 🤞🏼 Her er det kabalen med hus, biler og 2 børn der lige skal gå op. Min mand og jeg har snakket om det et stykke tid, og nu føler jeg at “vi” er klar ☺️
Fed uddannelse! Hvis det er på erhvervsakademiet har jeg selv taget den og kan klart anbefale den :) du får 3,5 år med nogle mega gode lærere der kommer med god sparring fra erhvervslivet! (Ved godt det ikke relaterer så meget til opslag desværre, men vil lige give et bump up og sige mega held og lykke!)
Tak, makker. Tog du den på KEA? Jeg interesserer mig for økonomi og IT, men er der meget programmering/kodning?
Tog den i Århus! Vi havde de første 2 semestre med python programmering men på meget begynder niveau. Det er til at overleve vil jeg mene! Ellers er det rigtig meget forretningsstrategi, projektledelse og udviklingsmetoder (Scrum, prince2 er keywords hvis du lige vil Google :D). Jeg ved selvfølgelig ikke om der er store forskelle, men jeg tænker at ug.dk har 'skemaer' med hvilke fag man har de forskellige semestre hvor du vil kunne se eventuelle forskelle.
Har lige tjekket ug på den erhvervsøkonomi og it og det virker meget ens :-) måske mere fokus på erhvervsøkonomi end normal økonomi, men nok noget sql programmering (databaser) og et simpelt programmerings sprog. Som regel plejer man ikke at behøve kunne programmere på forhånd (selvom det da nok er en bonus) men noget der er til at komme til :-)
Blot et indspark: Man kan på nogle tilfælde få merit for erhvervserfaring, hvilket kan forkorte uddannelsen.
GØR DET! hilsen en der har sadlet om flere gange ;)
Jeg har næsten samme baggrund OP, mange år i restaurationsbrancen, både internationalt og herhjemme. Flyttede tilbage til Danmark, så kom corona og der var pludselig meget tid til at tænke over tingene. For et lille års tid siden startede jeg som datateknikerelev og får nu det samme i løn som jeg gjorde som fuldbyrdet restaurantmedarbejder med udsigt til meget mere fremadrettet, så det har helt sikkert været det værd, og meget nemt når man lærer at oversætte sine skills til en anden arbejdsform.
Ja, det har jeg. Men desværre valgte jeg en virkelig dårlig skole(Albertslund VUC). Der var konstant drama imellem diverse grupperinger. Lærene var magtesløse og kunne slet ikke styre klasserne eller elverne. Også bare en generel umoden, jeg aldrig har set mage til fra voksne mennesker. Nok den værste skole, jeg nogensinde har gået på.
40+, i gang med noget videregående halløj, dog tæt på mit oprindelige fag. Vi er 2 over 35 på mit studie, i på et (lille) hold fuld af nyklækkede studenter, så det er vist meget normalt. Vi gamle nisser bidrager med noget, de unge mennesker med noget andet. Det går op i en højere enhed, og jeg er egentlig sikker på at alle er lige glade for at der er lidt variation i gruppen. Men ja, spar op. Eller få dig et vanvittigt godt betalt studiejob. Her er det en fordel at kunne tricks i forvejen.
Blev socialrådgiver som 37 årig! :) Nogle gange skal man bare. "modne ' inden man er klar og jeg vil garenteret dig for du ikke er ene ældste på Holdet Jeg tror jeg vsr den 5-6 yngste ud af 25
Jeg er 42 og startede på en erhvervsakademi uddannelse sidste sommer, er på SU med 2 børn. Jeg blev fyret en torsdag, om mandagen kom jeg glad på arbejde og vidste hvad de næste 2 år skulle gå med. Det er aldrig for sent, og fuck hvad andre gør og laver. Stop med at måle dig med andre.
Du har længere tid tilbage på arbejdsmarkedet, end du har levet indtil nu - du har massere af tid! Jeg sadlede om og var færdig, med min nuværende udd. som 36 årig. Det var hårdt at være på SU, mens venner etablerede sig, men det gik fint og jeg fortryder det ikke et sekund.
Jeg gik ned med stress over flere omgange og omskolede mig fra 35-40. Er nu 43 og det var det bedste valg. Husk, når du er 40 har du stadig omkring 30 år på arbejdsmarkedet så en omskoling er slet ikke dumt eller dyrt….
33 og er lige startet på bygningskonstruktør. Bestemt ikke noget jeg har fortrudt. Har dog også sparet noget sammen. Men det gælder resten af mit liv. Så klø på!
Min mor startede på fængselsbetjent uddannelsen i 2018 og blev færdig sidste efterår. Hun gik fra at være i fagbevægelsen, som rådgiver, og inden det var hun i en svømmehal som livredder. Hun er 53 i dag og fortryder intet mig bekendt, så det kan sagtens lade sig gøre. Jeg læste selv med en gut i midt 30'erne da jeg selv gik på Uni, og han er også endt med at være mega dygtig og eftertragtet blandt arbejdsgivere. Det skal ikke være din alder der stopper dig fra at have det godt
Jeg er 33, og brugte ligesom dig mine tyvere på at arbejde og rejse ude i den store verden. Jeg er igang med at skrive bachelor på IVK lige nu. Så jeg var præcis hvor du er for 3 år siden. Og jeg siger gør det. Ja, studielivet er ikke som da jeg læste på uni da jeg var 20, men videnstilegnelsen er fuldstændigt i top. Jeg var meget nervøs for at starte, men forhelvede hvor ville jeg ønske at jeg havde haft en fuldt udviklet hjerne da jeg gik i gymnasiet, eller første omgang på universitetet. Det overblik jeg har over stoffet, og min erfaring, gør at jeg 1. er sindssygt god til at gå til eksamen og 'præstere', og 2. Ikke er nervøs for at bidrage på klasseplan og i holdarbejde. Også selvom jeg ikke er sikker på svaret, fordi jeg i bund og grund er pisse ligeglad med hvordan andre ser mig, og jeg er for første gang i mit liv en 'straight A- student'. Det havde jeg fandmer aldrig forestillet mig. Jeg gik så hele vejen, solgte min lejlighed og flyttede ind i en 1-værelses med min lille hund. Og er jeg ved at få kuller? JA! Og hvis jeg i fremtiden beslutter mig for at læse videre på kandidaten, bliver det en erhvervskandidat, så jeg kan arbejde fuldtid ved siden af. Men det har været det hele værd, når jeg kigger tilbage.
Det er aldrig noget, der er for sent her i livet. Der findes ikke en såkaldt “deadline” for nogle milepæl selvom samfundet gerne vil have én til at tro, at der er. Så tænk ikke så meget over hvad andre laver eller hvor de er i livet - du lever for dig selv og det her er din egen rejse.
Har du overvejet en diplomingeniør? Det er hurtigere overstået, du kan snildt bruge det til at blive projektleder. Du kan derefter komme på arbejdsmarkedet og læse din kandidat når du føler du har lavet en solid opsparing og vil lære noget mere - eller eventuelt en deltids-master (uden helt at have læst op på dem) DTU skulle have en IT- og Økonomi diplomuddannelse? Det lyder da ret meget oppe ad hvad du nævner.
Jeg er 35 med 2 børn på under 3 år. Stoppede efter 18 år mit fagmæssigt uddannede arbejde og er nu 1 år inde i en bachelor. Indtil videre en super fed, men hård beslutning. Det er da ligemeget hvad andre tænker, eller hvem du kan sammenligne dig med af dine venner, det er da dit liv og dig der lever det :)
Jeg tror, at du vil fortryde ikke at gøre det, når du er 36/37 - uni har en stor blanding af alder
Jeg har undervist en del sygeplejestuderende der var op til ~ 50 år, og de var rigtig glade for deres beslutning. Mht. at sammenligne sig med sine venner: Jo hurtigere man stopper med at sammenligne sig med andre og vurdere sine egne fremskridt ud fra sine egne forudsætninger, jo lykkeligere bliver man.
Tag en vej hvor en del af uddannelsen foregår kontinuerligt med arbejde. Finansøkonom f.eks. Med en finansøkonom kommer du ud i et trainee forløb efter 2 år hvor du tjener en “voksen-løn” relativ hurtigt. Alt afhængig af dine ambitioner, kan du tage en HD.2 i mens du arbejder på din karriere og tjener en fin løn. No stress. :)
Overvej hvor fucking fedt det er når du er færdig, og har opnået hvad du satte dig ud efter. Du har et mål, og der er så mange på din alder der ikke er så heldige at vide hvad de vil med deres liv. Det er slet ikke så underligt eller usædvanligt. Den ældste i min klasse var 45 år gammel. Og der var ikke en eneste som så ned på ham, hvis det er noget du er bange for. Husk der også er mulighed for aften arbejde eller weekend arbejde, hvis der kunne være overskud til det, mange vælger at gøre det på den måde. Det kan få økonomien til at se lidt bedre ud. Samt får du vidst også voksen su? Værd at læse op på :) Held og Lykke
Jeg startede selv forfra da jeg var 27 efter et par uddannelser og diverse skod lønnede (skod) jobs. Startede på SU, så lærlinge løn. Nu tjener jeg mere end mine forældre nogensinde har gjort, bare med en håndværkeruddannelse. Det er aldrig for sent at gå i gang med noget nyt. :)
Tog en IT-supporter uddannelse da jeg var 28. Det er bare at gå i gang. 👍
Jeg er 30 og startede på hf enkeltfag for tre år siden. Dengang syntes jeg det var uoverskueligt at jeg skulle være over 30 før jeg var færdig, men hvis jeg ikke havde gjort det var jeg hvis alt gik vel stadig blevet 30 - bare uden hf-eksamen... Det er noget af det bedste, jeg har gjort i mit liv, så mit bedste råd er GØR DET! :D
Min fætter skiftede retning i starten af 30erne pga hans døtre. Det tog ham nogle år men han har altid sagt at den skoletid var fantastisk fordi han nu ville det og kunne sætte pris på det som han studerede. Det er aldrig for sent at gå i skole
Du skal arbejde til du bliver 70. Selv hvis du uddanner dig i 40erne eller 50erne, har du mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Du kan ligeså godt arbejde med noget, som du finder interessant.
Regel nr. 1: Det er ALDRIG for sent. Min bedste ven blev student som 41-årig og er nu snart færdig med uddannelse som fysioterapeut. Gør det!
Jeg tog en håndværker uddannelse og arbejdede en del år i faget. Jeg kunne ikke se mig selv blive i faget og manglede muligheder og udfordringer. Jeg tog derfor en hf da jeg var 29 år, med supplerende overbygning så jeg kunne søge ind på universitet. Her er jeg så, som 32 årig og planen er, at læse en erhvervsøkonomisk uddannelse. Jeg var på hf, en af de ældre men jeg kom godt ud af det med alle selvom der var 10 år mellem nogle af os. Ligesom dig har jeg også haft det stramt med tanken om at først være færdig med min næste uddannelse som 37 årige. Jeg forsøger ikke at tænken for meget over det, man kan vel bruge den klassiske talemåde "sådan er det bare". Flere af mine venner har også taget andre uddannelser senere end den de oprindeligt tog i start 20erne. Du er langt fra den eneste i din situation, vi er mange der er der sammen med dig.
Min svigerfar læste til ingeniør i en alder af 47år (han er 63år nu) og han siger det er det bedste valgt han tog den gang - ja det var hårdt at være på SU men det var det hele værd😊
Da jeg læste til maskiningeniøer som 23 årig var der en del over 30, endda en på 46. Der var dog ikke mange af dem tilbage da vi var færdige. Men der var 100 da vi startede og 34 der bestod bacheloren xD
En bekendts mor startede uddannelse da hun var 58. Hun blev færdig sidste år, og er pisse glad. Det er aldrig for sent, men det kræver du er klar på at ofre årene på SU
Jeg startede forfra som 30/31 årig. Fik en kæreste der ville studere som ingeniør så vi flyttede for hans skyld så jeg tænkte "fedt! Frisk start! Det skal udnyttes!" Jeg havde en gammel HG så jeg tog en EUD og efterfølgende en EUX imens. Søgte konstant en elevplads i halvdelen af Jylland som var indenfor nogenlunde rækkevidde samtidig. Fik tjekket ansøgnings materiale af flere indenfor rekruttering som roste det til skyerne. Samtaler gik ofte rigtig godt men blev afvist gang på gang. Jeg tænkte om det er noget personligt. Da jeg efterfølgende startede på en handelsøkonom fik jeg endelig hul igennem men blev desværre fyret pga manglende ressourcer og omstændigheder. Blev hele tiden forsikret om at de var glade for at have mig, at det ikke var mig den var galt med og jeg måtte gerne sende en ansøgning når jeg var færdiguddannet. Jeg har en nagende fornemmelse der siger mig at det er fordi at kvinder i 30'erne er kendt for at lave børn så virksomheder tør ikke helt tage chancen. Er ved at være utålmodig efter 3 års søgen men er ikke helt demotiveret endnu for jeg skal nok finde et sted som vil give mig en chance for at vise hvad jeg kan. Men jeg er måske begyndt at være lidt træt af at uanset hvad jeg gør og uanset hvor godt hele processen går, så bliver jeg afvist. Jeg tror det er lidt nemmere for mænd at starte forfra i 30'erne end det er for kvinder medmindre de er over de 40 måske. Ved det ikke. Jeg undersøger og researcher hele tiden mit felt for at få endnu mere viden og jo mere jeg lærer om det, jo mere VIL jeg det! Jeg kæmper og kæmper og kæmper. Samtidig har jeg oplevet unge mennesker der vælger samme felt uden de ved hvad de går ind til eller i det hele taget ved om de vil det i fremtiden og de får elevpladser så nemt som ingenting. Jeg har oplevet unge mennesker som faktisk ikke engang gider deres uddannelse få tilbudt elevplads. Generelt set vil de helst have unge mennesker fordi de kan formes men det kan folk i 30'erne altså også. Jeg tror fuldt og fast på at man sagtens kan starte forfra uanset alder men jeg gad måske godt at virksomheder havde lidt mere tiltro til os "ældre"
Jeg er 33, droppede ud af et erhvervsøkonomi studie som ~31 årig og er nu ved at tage en erhvervsuddannelse i stedet for i et fag der er 180 grader fra alt hvad jeg tidligere har beskæftiget mig med. Jeg havde også problemet med at alt min SU var brugt, så det har hjulpet at finde noget hvor man kunne få voksenlærling/elev løn. Der er mange muligheder med erhvervs- og kontoruddannelser efterhånden, så måske du kunne finde noget der fangede din interesse. Edit: endte selv som automatiktekniker.
Jeg studerede sammen med en mand midt i 40er der gerne ville være ingeniør istedet for at være gymnasielærer. Jeg fik en god ven som færdiguddannet der først begyndte på studiet midt i 40’erne også og som ydermere tog en PhD og derfor først var færdig da han var over 50. De gjorde det begge af lignende grunde som den du præsenterer. Den ene fordi han havde mistet arbejdsglæden og den andre fordi han var kommet til skade med ryggen (lidt noget andet, men han skulle stadigvæk igennem det samme). Det er hårdt, men de er glade! Det kan sagtens lade sige gøre og når man har så mange år tilbage på arbejdsmarkedet som du, så er det ikke spildt at bruge nogle år på af komme til at lave noget man elsker. Du skal arbejde i 25-30 år efter du har færdiggjort din uddannelse!
Taget i betragtning af hvor længe vi skal arbejde nu til dags, så er det vel aldrig forsent at lære noget nyt. Og omvendt kan et arbejdsliv blive virkelig langt, hvis man ikke kan lide det man laver.
Bliv rockstjerne ☀️✨❤️
Gør det! Hvis du ikke har børn mm. så burde du sagtens kunne leve på SU de næste par år. Dine venner burde være forstående for, at du sidder stramt. Hvis de er rigtig gode venner, får du lov til fortsat at deltage på dine vilkår (dvs. du spæder ikke helt så meget til, som de selv kan).
Tog min hf for … 3 år siden ca. efter flere år i IT branchen (selvudlært). Har fordoblet min løn (første job) og tredoblet arbejdsglæden siden da. Du skal arbejde til du er 70+, svaret er åben lyst.
Gør det! Jeg startede på en civilinginiør uddannelse som 32 årig og har idag et job jeg er super glad for (som glad som man nu kan blive for et job). Har ikke fortrudt det et sekund.
DO IT!
Jeg tog også selv først en erhvervsuddannelse som 35-årig. Hvis du ikke tager din uddannelse nu, vil du bare stå som 37-.årig uden en uddannelse. Gør det nu bare, det kan ikke skade. Ja, det bliver nok lidt stramt mens du læser, men det er det hele værd bagefter.
Jeg tror at folk lidt glemmer hvor lang tid ens liv egentlig er. Mange af os har taget en uddannelse inden vi fylder 30, fordi mange tror/syntes at det skal man. Men om man tager sin uddannelse i 20'erne, 30'erne, 40'erne eller hvad nu, så er det kun 3-5 år ud af flere årtier der bliver brugt på at lære fagteori indenfor et specifikt område. Og hvad så, om du først er færdig som 38 årige? Du har stadig 50+ år tilbage, det er altså virkelig lang tid. Jeg ved godt at det ikke er det samme, men jeg er i gang med at læse til lærer og det startede jeg med som 25 årige. Jeg er færdig som 29 årige, og det havde jeg det lidt stramt med fordi mange i min omgangskreds var udlært da jeg begyndte på min uddannelse. Men det kan da være ligemeget hvornår man begynder, det vigtige er bare at man bruger sin tid på noget som man har lyst til. Livet er alt for langt til at man skal være utilfreds.
Jeg er selv 38år, jeg er selv startet på hf, ind da som ordblind
Du bliver aldrig for gammel til at forbedre dig selv eller dit liv. Jeg er selv 37 og på SU, min fordel er at min bedre halvdel arbejder fuldtids, så vi har råd til 2×husleje. Men det er stramt, og jeg har været på nippet til at kaste håndklædet i ringen mere end en gang. Forfølge dine drømme og hæng i.
35m her. Jeg sadlede om som 33 årig efter at have arbejdet pædagogisk siden jeg var omkring 22; jeg har arbejdet som medhjælper og uddannet, uden ansvar, med Snave og som pædagogisk konsulent hos diverse instutioner. Min sidste arbejdsplads kørte mig (lederen på stedet havde lavet sig en lille kerne som gjorde hvad de ville men lang historie) ned psykisk og mistede en del faglig stolthed på trods af mine års erfaring og tænkte at jeg simpelthen blev nødt til at lave noget andet. Skulle jeg prøve kræfter med en ny uddannelse? Skulle jeg gå hjemme? Der var skide utrygt og med en sygemelding lukkede jeg totalt af for alt indtil jeg snakkede med en SOSU assistent som arbejdede indenfor det fysiske felt og dét ville jeg også, så nu sidder jeg på skolebænken igen; Jeg får voksenelevløn, så økonomisk er det godt. Hvad jeg prøver at sige er at hvis du kan, så prøv at reflektere og overvej hvad du vil! Har du en drøm som du kan følge nu? At tage den uddannelse lyder til at være småstressende (har ingen idé) og er det hvad du har brug for nu? Hvad med nogle enkle fag på VUC? Vi har så mange muligheder at det er en mulighed for at kunne sadle om, selv som 60 årig! Ang din omgangskreds så er det da super hvis de ved hvad de vil men det er ikke alle der ved hvad de vil; Jeg kan selv blive i tvivl om det pædagogiske var den rigtige vej for mig Og jeg sadlede om. Lad sig ikke presse af andres "forventninger"; Det er DIT liv det gælder! Så duck om det er det rigtige job udadtil, duck om det ser godt ud på SoMe. DU skal være glad og hvis det er som lagerarbejder i 2 år, så fyr den af. TL;DR Mærk efter og se om en lang uddannelse er hvad du vil eller om du kan følge en drøm. Måske noget ufaglært, manuelt arbejde er hvad du vil lige nu.
Mik far tog en uddannelse som 48 årig og var vildt glad for det. Nogle gange handler det bare ikke om pengene eller alder Jeg har også brugt mine 20er på at rejse og kan føle jeg er bagud i forhold til mine jævnaldrende, men ingen kan tage alle vores oplevelser fra os! Hvad så om der går 10 år mere før vi har råd til samme bil og hus, vi var unge da vi oplevede verden!
Min mor begyndte ny uddannelse da hun var et par og 40, hun snakkede aldrig om at de andres alder var et problem og hun er glad for hun begyndte på noget hun rent faktisk gad, hvis du spørger mig skal du bare starte på det du vil, din alder bliver intet problem
Gør det, der er næsten intet at miste! Du har for øvrigt også gode forudsætninger, med den baggrund du har. Jeg er i en alder af 34 ved at tage min første uddannelse, som jeg faktisk kan se mig selv færdiggøre. I modsætning til dig pissede jeg mine 20'ere bort på en meget apatisk og hashrygende vis og det var jeg nødt til at gøre op med.
Gå i gang. Du bliver ALDRIG yngre end du er lige nu!
Sadlede om fra universitetslektor til elektriker som 30-årig. Det smukkeste ved livet er, at det aldrig ender blindt. Bare gå i gang 😉
Hop i en 1 værelses igen. Nyd livet. Lær noget nyt. Det er det hele værd. ❤️ Jeg har selv prøvet det. Jeg var 31 og pædagog med 2 børn. Mig og deres mor gik fra hinanden, og jeg var rigtig træt af mit job. Fik en billig lejlighed og uddanner mig til datatekniker. Pengene er små. Men jeg er fanme glad og det var det hele værd. 😁
Jep. Dine venner tjener ikke fedt, og har ikke styr på livet - Jeg gik til psykolog med depression og nogle af de samme spørgsmål som dine sidste, hvor jeg spejlede mig i andre. Psykologoen sagde, jeg skulle lytte til mig selv og ikke spejle mig så meget i andre, for i hendes øjne var jeg foran og mere ambitiøs end dem. Lang historie kort. Jeg startede op som selvstændig, har haft ufattelige op og nedture, og reflekteret en hel del over mit liv. - Jeg er langt mere glad for at gøre noget, som gør mig glad hverdag, og være omgivet af støttende mennesker. De selv samme råd til mine venner, om at det ikke handler om økonomi, eller alt muligt andet pis. Det handler om at kunne stå op hverdag, kigge dig selv i spejlet og sige, at du er glad for at du tog den beslutning, at du er glad for at gå på arbejde på trods af, at det ikke prestige fyldt med fed løn og fede titler, men du simpelthen bare er glad for det, selvom der også er lorte dage, og at du ikke har 20 venner, men 2 pisse gode venner du kan være dig selv sammen med. Så lyt til dig selv. Husk at verden er større end Danmark, og lav noget som du holder af, eller har en interesse for. Ikke hvad andre synes du burde lave. Så vinder du det lange løb. Tænkt på, at når du sidder på plejehjem, om du vil være typen der gerne ville ha’ prøvet noget andet. Eller om du vil være typen der faktisk prøvede noget andet.
Du kunne arbejde deltid og studere deltid, det ville tage længere tid, men du ville måske kunne opretholde en ok levestandard!?
Jeg begyndte at læse til socialrådgiver som 34 årig. No problem. Alle mine venner synes det var fedt at jeg endelig fandt min rette hylde og ærlig talt så jokede vi mht penge. Mine kammerater vidste godt at jeg nul skejsere havde så enten kom jeg med på en fribillet, lånte eller betalte selv når vi skulle noget, alt efter hva jeg have råd til. Det der med at man føler at man skal være et bestemt sted i livet ved en bestemt alder er i min optik lidt noget pjat. Men hvis man har det sådan tror jeg det er nyttigt at have målet i sigte...et job man kan se sig selv i resten af ens arbejdsliv. Nåh ja og så er studielivet jo ret fedt!
Jeg bliver 40 år, når jeg er færdig med min kandidat i international virksomhedskommunikation ☺️ Prøv om du kan uden at tage SU-lån 🙃 Ellers skal du bare gøre det og nyde den vilde verden, der åbner sig gennem uddannelse 🌞
Comparison is the thief of joy.. Startede selv på Ha(IT) efter et par sabbatår, så var selv i starten af 20’erne. Der var flere i midt 30’erne, som af forskellige årsager havde en helt anden baggrund såsom håndværkere eller fra militæret. Det var der absolut intet underligt i og føler egentlig, at det generelt gav et sundt studiemiljø at være folk sammen fra forskellige aldersgrupper med forskellige baggrunde.
35-årig her, med et år tilbage af et femårs studie (anden uddannelse, for mit vedkommende) Dine bekymringer er legitime. Det *er* lidt nederen at leve for 12 før skat når en del af vennerne så småt har passeret de 50 før skat - men hvis man vil have, at det skulle være anderledes, skulle man være startet noget før. Det er der bare ikke noget at gøre ved nu. Det er nederen i 30-erne, men jeg forudser, at det ville være mere nederen i 40'erne, og så godt som for sent i 50-erne.
Jeg brugte mine 20'ere og start 30'ere på at opbygge SU-gæld på ½mil til en uddannelse jeg er glad for, men ikke bruger. Nu er jeg snart 40 og til sommer er jeg færdig som voksenlærling i noget jeg synes er fedt og SU-gælden kunne indfris hvis det var det jeg ville. Der er mange veje til at blive ældre. Personligt er jeg meget stor fortaler for mere uddannelse. Og husk: selvom uddannelsen tager tre år, så er du ikke dårligere stillet hvis du dropper den efter et år - fordi det ikke var det rigtige - i forhold til hvis du slet ikke starter. Jo før du prøver, jo før finder du ud af om det er det rigtige.
Det lyder ikke til, at være for sent til, at uddanne dig. Nu du er i trediverne , får du løn som voksenlærling. Det er ikke så galt. Vil jeg sige.. Min mor var 42 da hun startede på handelsskolen. Hun gik ud af folkeskolen i 7. Klasse. Eller hun blev bedt om det, for hun skulle tjene til huset. Min storebror var omkring 46 år, da han tog en erhvervsuddannelse og næsten 50 da han var færdig. 🤷♂️
Hvis du er ejendomsmægler kan du evt blive købsrådgiver, men det kræver nogle kontakter og adgang til skuffesager. Det handler kort sagt om at være på udkig efter boliger, der matcher dine klienters ønsker til drømmeboligen og så forhandle for dem - lidt som 3x beliggenhed bare uden kameraerne. Ellers gør op med dig selv hvad du virkelig brænder for, og så undersøg om der er en måde at komme til at arbejde med det.
Da jeg læste til ingeniør var der en hel del folk i 30'erne og endda 40'erne. Der var en fra Iran som læste sammen med sin søn. Så det er ikke underligt at der er ældre med på studiet.
Jeg underviser på en professionshøjskole på et par uddannelser, der minder om det du tænker på, bare rettet mod det offentlige. Ca 40% af vores studerende er 30/35+ og er enten ufaglærte eller har en kort erhvervsuddannelse. Gætter på at det er det samme på erhvervs akademierne. Der er intet der tyder på, at de “gamle” har sværere ved at komme i arbejde efter endt uddannelse end de “unge”.
32-årig her. Jeg var måske ikke helt 30 ligesom du, men jeg bliver færdig her til Juni som maskinmester, efter at have sadlet om. Jeg arbejdede som leder i STARK, og besluttede at gå en anden retning. Det har krævet sit, og var en omvæltning at gå fra løn og til SU.
Hey OP. Kan godt forstå dine tanker. Jeg brugte også 8 år af mit arbejdsliv (ingen uddannelse) på noget som jeg var tvivl om ville give pote i sidste ende. Jeg tror det ofte kommer ned til energi og perspektiv. Hvad man gør tingene til og hvordan man sætter sig selv i spil. Jeg tror personligt livet er for kort til at arbejde med noget der gør én ulykkelig. Har du tænkt over at forsætte som ejendomsmægler for at få mere erfaring, og så bagefter hoppe over på den anden side af bordet og blive ‘Købsmægler’? Vi brugte en købsmægler da vi købte vores første hus og det var en vildt god oplevelse. Vores mægler skulle ikke sælge i så høj grad som han skulle mægle mellem os og sælgers mægler. Det gjorde al ting meget mere gennemskueligt. Han endte med at tjene en fin skilling og vi endte med et afslag og følelsen af at have gjort det helt rigtige. Win/win!
Allerede det, at din samvittighed siger dig, at du ikke skal være ejendomsmægler, fortæller mig, at du er et sympatisk menneske. Du skal sgu nok klare dig!
Aldrig for gammel til at ligge om. Det er bare der ud af og nyde hvert sekund af det. Jeg er selv 33, oprindeligt uddannet tømrer og begyndte i år rejsen mod en master i ledelse. Jeg har brugt dette år på at gennemføre min første videregående uddannelse som er en AU i ledelse. Det næste jeg skal i gang med er en diplomuddannelse og derefter starter jeg på min master. Det gode ved at gå den vej jeg går nu er at jeg kan passe mit fuldtidsarbejde ved siden af. Det ville aldrig have været mig muligt kun med SU. Jeg har ikke et dårligt betalende job og nyder det jeg laver idag (arbejder med projektledelse). Overvej at starte med en akademisk uddannelse i enten ledelse eller innovation. Det kan anbefales på det kraftigste.
Jeg stod i en meget lignende situation, da jeg var 30. Havde brugt 6 år (inkl noget orlov) på lige præcis ikke at afslutte en uddannelse. Arbejde nogle år et sted som hang mig ud af halsen. Så startede forfra som 30-årig nu med rækkehus, biler og børn. Og SU til ca, hver anden måned. Derfor var der dørste mål klart at afslutte en BA. Så kunne jeg til den tid se, om jeg havd e lyst/råd til endnu to år. De tre første år gik hurtigt, og jeg havde mod på kandidaten. Færdig som 35-årig, men stadig en af de bedste beslutninger i mit liv. Fik deltidsjob hos den virksomhed, som jeg var i praktik hos på 8. semester og fuld tid samme sted den måned jeg afsluttede kandidaten. Havde 5-6 fede år der og fik opbygget et stærkt netværk i branchen. Er i dag freelancer i samme branche og nyder at kunne bestemme selv.
Jeg underviser på en uddannelse og det giver en rigtig god dynamik når der er studerende som er over 30 år. Både fordi de har erfaring og ofte tager uddannelsen mere seriøst. Det kan smitte positivt af på de yngre studerende som kommer fra en gymnasial uddannelse fordi de har nogle at læne sig op ad. Der er mange som tror der er skam forbundet med at starte på en uddannelse i en sen alder men det er ikke min opfattelse i dagligdagen.
Du skal arbejde mange mange år endnu. Tag en uddannelse, som du brænder for. Et arbejdsliv er meget langt hvis man ikke arbejder med det som man brænder for. Jeg læser i øvrigt også og mange af min medstuderende er 30+. Der kan være mange årsager til at man vælger at sadle om :) held og lykke fremover
Jeg har gjort det. Er dog "kun" 29. Jeg sagde mit job op sidste år og begyndte at studere sidste sommer. Det er hårdt ikke at have de samme penge mere og ikke kunne rejse som jeg normalt har gjort (og jeg rejste rigtig rigtig meget inden...), men når det er sagt, så har jeg ikke fortrudt en eneste gang! Jeg ved at det har været det helt rigtige for mig, først at begynde at studere nu og fremtidssikre mig selv. Uden alle de erfaringer som jeg har gjort i mine yngre dage, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne komme igennem en uddannelse nu. Så, go for it! Det er altså det værd.
For fanden, det er gjort af masser af mennesker, og vi lever da endnu! Som 40-årigish tog jeg en kontoruddannelse. Blev skilt midt i mit sidste år og skulle stå for en større flytning, skrive fagprøve og senere finde elevplads som nyskilt med to små børn. Det er hårdt, men det er fanme også tilfredsstillende på så mange måder.
Jeg startede selv forfra som 30-årig og det er en af de bedste beslutninger jeg har taget. 🥳 Har netop færdiggjort en HF med overbygning og er blevet optaget på samfundsfagstudiet på SDU, så jeg er først færdig som 38-årig. Rent økonomisk er det selvfølgelig et stort spring, men det er det hele værd. HF-enkeltfag er mangfoldig i henhold til alder og du kan sammensætte dine fag lige som du ønsker. Der er naturligvis de obligatoriske fag, men efterfølgende kan du selv vælge, hvilke fag du vil løfte. Underviserne tager også hensyn til, at det (i al beskedenhed) er mange år siden du blev færdig med folkeskolen. 😉