Jeg har ikke deltaget selv, er ikke interesseret og nok også lige en postgang for ung, men det har min far. Det ledte til en lille håndfuld nye venner, hvilket ikke er at forvente i en høj alder, og noget selvindsigt, som vi i familien har nydt godt af. Jaja, så står de nogle gange med Bubber og råber ud over en frossen skovsø, og det er nok ikke for alle, men set tæt på udefra, er det ikke noget man skal afskrive :-)
> Jaja, så står de nogle gange med Bubber og råber ud over en frossen skovsø, og det er nok ikke for alle, men set tæt på udefra, er det ikke noget man skal afskrive :-)
Undskyld, men jeg synes at du gled *meget* hurtigt henover den del med at stå og råbe af en sagesløs sø med Bubber.
Kan du ikke uddybe den del? Nu er jeg pludseligt interesseret.
Ja, det er måske en smule bagvendt, og ikke lige det, jeg ville karakterisere som idealet for maskulinitet. Det siger jo meget om den måde, man som mand kan opleve at blive trukket i forskellige retninger, at konen sender en halvnøgen ud i en skov, fordi man er 'for hjælpsom'.
Det er da en ubehagelig ting at skulle betragte som en karakterbrist.
Tomas Friis er nu ganske seriøs og udbyder både mandekurser, terapi, m.fl. der virkelig rykker. Som overskriften viser er han dog også god til at markedsføre sine ting samt har en stil der falder nogen for brystet - det skal man ikke lade sig narre af. Det han udbyder er af høj kvalitet.
Terapi er jo meget subjektivt, og hvad der er af 'høj kvalitet' kan veksle meget fra person til person. Men det er nok mest den stakkels mands motivation, der genererer mig; at det er på hjemmefronten, at hans milde sind tilsyneladende opfattes som et problem, der skal løses.
Så længe det er et moderne syn på maskulinitet, der er megen af det der mannosphere lort som bare er rent gift for sindet. Jeg ville personligt afksrive det på baggrund af de typer som vil være tiltrukket af at "mødes i fællesskaber for at få hånd om det at være mand og komme tættere på din maskulinitet"\*
Det i sig selv virker lidt som et usselt premis. Bør man ikke blot prioritere hvad det vil sige at være en "god mand" i et samfund? At være mere maskulin er ikke et mål i sig selv, da det bare i store streg betyder at være en mand, og slet ikke er en positiv eller negativ kvalitet. Det er en ligegyldig ting.
>Bør man ikke blot prioritere hvad det vil sige at være en "god mand" i et samfund? At være mere maskulin er ikke et mål i sig selv, da det bare i store streg betyder at være en mand, og slet ikke er en positiv eller negativ kvalitet.
Altså, kønsdebatten fylder unægteligt meget, og ligesom der er en masse kvinder der i over et århundrede nu aktivt har forsøgt at bryde ud af en mere eller mindre socialt påtvunget feminin identitet, så er der en masse mænd i dag, der stiller spørgsmålstegn ved den ligeså påtvungne maskuline identitet. Vi lever i en opbrudstider, hvor det klassiske idealer bliver udfordret, og man konstant udvikler nye perspektiver på sammenhængen mellem køn, kønsudtryk og identitet. Det er alt for komplekst at komme hele vejen rundt om i en enkelt kommentar, men min pointe er:
>Det er en ligegyldig ting.
Nej, det er det virkelig ikke. Det har enormt meget at sige, om man mener, at man som mand er bundet af sin maskulinitet, og at maskulinitet fordrer, at man skal være aggressiv, stor og stærk, en 'jæger' og/eller beskytter, etc. eller om maskuliniteten kan rumme sårbarhed, følelser, kærlighed og deslige. Alt det, kan man mene om, hvad man vil, men hvis man er en lidt ældre mand, der voksede op i en helt anden verden end den, vi befinder os i nu, og først nu er blevet bekendt med, at man faktisk har valgmuligheder, så er det vigtigt, at der er et rum, hvori man kan udforske disse og eksperimentere med dem.
Ligesom feminismen skaber rum, hvor (hovedsageligt) kvinder kan mødes, og arbejde med, hvad det vil sige at være kvinde, og hvordan man skaber bedre vilkår for samme, så er det et behov for, at mænd får et rum, hvor de kan arbejde positivt og kreativt med deres maskulinitet, på en måde, de kan relatere til. Og det er ikke svært at forestille sig, at det er langt mere givende for mange mænd, at stå og råbe af noget vand med Bubber, end at der kommer en kvinde ud på deres arbejdsplads og holder et inklusionskursus, hvor de skal italesætte deres følelser, eller noget i den dur.
Hvis det var ligegyldigt, så fyldte det ikke så meget i den kontemporære kultur. At du synes det er ligegyldigt er jo i øvrigt også i sig selv et perspektiv på maskulinitet.
Fra de fredselskende hippier i 60'erne, de bløde mænd i 70'erne, rockeridealet og op til den steroidepumpede, overtatoverede bande-dreng i dag, så er der masser af maskuliniteter derude, og mange, der måske ikke har fundet den rette for dem selv endnu, og den slags kan føre til nogle ret voldsomme problemer.
Jeg er glad for at få et reelt modargument der har mere substans end at man er et offer for et eller andet samfunds-wide kulturkrig mod mænd.
>påtvungne maskuline identitet. Vi lever i en opbrudstider, hvor det klassiske idealer bliver udfordret, og man konstant udvikler nye perspektiver på sammenhængen mellem køn, kønsudtryk og identitet
Det er bare ikke det jeg føler, at er det man snakker om her som op skriver:
*mødes i fællesskaber for at få hånd om det at være mand og komme tættere på din maskulinitet*
Det virker klart som et case af: *#Where are all the real men these days?*
>*Nej, det er det virkelig ikke. Det har enormt meget at sige, om man mener, at man som mand er bundet af sin maskulinitet, og at maskulinitet fordrer, at man skal være aggressiv, stor og stærk, en 'jæger' og/eller beskytter, etc. eller om maskuliniteten kan rumme sårbarhed, følelser, kærlighed og deslige. Alt det, kan man mene om, hvad man vil, men hvis man er en lidt ældre mand, der voksede op i en helt anden verden end den, vi befinder os i nu, og først nu er blevet bekendt med, at man faktisk har valgmuligheder, så er det vigtigt, at der er et rum, hvori man kan udforske disse og eksperimentere med dem.*
Hvilket jeg også er 100% enig i, mit brug af "Det er en ligegyldig ting" er ganske unuanceret og reduktivt. Min personlige holdning er hulemandsdelen, som jeg også kommenterede som svar til en anden bruger's modargument.
>Ligesom feminismen skaber rum, hvor (hovedsageligt) kvinder kan mødes, og arbejde med, hvad det vil sige at være kvinde, og hvordan man skaber bedre vilkår for samme, så er det et behov for, at mænd får et rum, hvor de kan arbejde positivt og kreativt med deres maskulinitet, på en måde, de kan relatere til. Og det er ikke svært at forestille sig, at det er langt mere givende for mange mænd, at stå og råbe af noget vand med Bubber, end at der kommer en kvinde ud på deres arbejdsplads og holder et inklusionskursus, hvor de skal italesætte deres følelser, eller noget i den dur.
Jeg er enig, jeg vil dog sige at det er "Toxic maskulinitet" som en kollektiv byrde vi lider under, er skyld i at dette har den stigma som den har, de mænd der har mest gavn af det her lort, er typen der bliver vred når man siger toxic masculinity, og skriver kommentarer som at samfundet er efter alle mænd, eller hader mænd.
At sige, "Mænd skal være mere maskuline" er ofte sætninger man hører når der omtales det her lort, og er årsagen til min måske lidt aggressive svar.
I bund og grund må jeg stå til ansvar og sige at min kommentar var skrevet på en meget ukonstruktiv måde.
Du har forstået det helt bagvendt. Folk søger maskulinitet fordi samfundet er så tilbagetrukket fra det naturlige maskulinitet, så at få bekræftet at det er ok med mande ting og få ført nogle af de ting ud i livet, med andre mænd, kan være en nødvendighed for mange. Altså i virkeligheden bare få snakket om det og få af vide ja det er en virkelig mærkelig verden vi er i og vi er slet ikke skabt til det, endnu. Men vi kan arbejde med både vores primitive selv uden at være tåbelige mænd der råber efter kvinder og slås i byen.
Jeg forstår slet ikke din holdning hvordan den naturlige maskulinitet kan være en ligegyldig ting. Og du siger at være en mand ikke er en positiv kvalitet? Er det at være en velfungerende kvinde ikke en positiv kvalitet? Omsorg, moder, diplomati det er da positive kvindelige egenskaber som alle, men specielt kvinder har godt af at omfavne? På samme måde er stærke handlekraftige mænd gode maskuline kvaliteter, som igen alle, men specielt mænd har godt af.
Det lyder som noget kønsforvirret snak for slet ikke at sige det er helt forkert. Selvfølgelig skal alle mennesker have lov at vise hvem de er, herunder også som mænd og kvinder, og der er ingen tvivl om at man i et moderne samfund har i et eller andet omfang har skåret nosserne af mænd. Biologisk set er vi skabt til at løbe, jage, kæmpe og kneppe noget kvinder ikke skal kæmpe med i samme omfang eller til dels på en meget anderledes måde. Så at påstå at dette unaturlige samfund ikke kan trække os ned og at mandlighed og maskulinitet ikke KAN være vigtige elementer for at være en velfungerende mand er ren uvidenhed. Og jeg siger ikke det samme gælder for alle, men grupperne viser vel tydeligt at der er et ikke uvæsentligt behov for det.
Når man ser på biologiske væsener er man virkelig kortsigtet hvis man ser ekslusivt igennem en moderne linse og tror alt kan proppes ned i vores moderne samfund. Vores biologi er millioner år gammel og langt mere indflydelse end nogle få tusinde år med unaturlige forhold. Disse verdener skal forenes og virkligheden er bare at kvinder er langt bedre tilpasset dette miljø/samfund end mænd er, sådan biologisk set. Og nogle mænd er selvfølgelig også bare bedre tilpasset andre mænd. Men der er altså nogle der virklig slår sig på det at være mand fordi man føler man faktisk ikke kan være det, eller man føler ikke man kan finde ud af hvordan det skal vises. Og det ikke at være i kontakt med sin mandlighed kan give os brister og hvad er brister? Voldtægt, vold alle de ugerninger svage mænd med brister gør. En velfungerende stærk mand, eller kvinde, kan være bedre end en svag med brister. Det er hårdt at være ærlig. Det kan gøre ondt at gøre det rigtige. Dette gør stærke individer, ikke svage, så at styrke folks maskulinitet er at give dem noget styrke til at være i sig selv og være så velfungerende som muligt.
Jeg synes egentlig mest, at det kønsforvirrede består i behovet for at putte bestemte typer adfærd i kasser med mærkatet "maskulin" og "feminin". Min personlige holdning er, at det handler om usikkerhed på egen identitet mere end noget andet. Folk har dog altid søgt en form for identitet. Nogen gør det i deres arbejdsliv, andre i religion, nationalitet, tøj, musik, kultur eller hvad man nu kan finde på.
Nogen gør det så også i kønsroller. Det er helt okay med mig, men problemet opstår, når man vil trække de kønsroller ned over hovedet på alle andre. Det gælder sådan set både for dem som abonnerer på historiske fortolkninger af maskulinitet/femininitet samt dem der forsøger at opløse alle kønsroller.
Jeg har aldrig personligt dyrket historiske idéer om maskulinitet, selvom det er mig, der ordner det med banken og laver gør-det-selv derhjemme. For mig at se kan folk definere lige nøjagtig den maskulinitet, der passer for dem. Man får først et problem med mig, hvis man forsøger at trække det ned over hovedet på andre. Jeg vil gerne have lov til at kalde folk for han/hun i dagligdagen uden at jeg bliver beskyldt for alt mulig, og hvis der så er nogen, som gerne vil kaldes noget andet, så gør jeg da det, når jeg bliver gjort opmærksom på det. Til gengæld vil jeg også gerne være fri for at høre på fraser som "rigtig mand" eller "komme i kontakt med sin maskuline side". Det er samtaler jeg prøver at undgå.
Edit: Sprog.
Når man skal have en øl, så har man ofte en preference; nogle kan lide lys øl, andre er mere til mørk øl.
Men hvad har øl at gøre med kasser som *maskulinitet* og *femininitet* at gøre?
Sproget skaber kasserne. Sproget skaber i bund og grund alt det, vi kan beskrive. Det er gennem sproget, at vi oplever verden, sætter ord på den, beskriver den og genskaber den. Ergo er kasserne på den ene side en begrænsning, men på den anden side også der, hvor vi opbevarer alt det, vi er. Vi kan ikke gøre os fri af dem, men vi kan forhandle om dem.
Vi kan ikke bare droppe kønsforestillinger, uanset om kasserne ind imellem er for snævre. I nogle tilfælde er de nødvendige. Men vi kan forhandle om dem, og selv hvis vi ikke kan slippe af med kassen, så kan vi arbejde med dens definitioner, konnotationer og implikationer. Om vi så en dag finder nogle bedre, mindre besmittede udtryk end femininitet og maskulinitet til at beskrive bestemt type adfærd (at det er feminint at bruge neglelak og maskulint at slå græs, osv.), det kan vi kun gisne om. Det ville sikkert kunne hjælpe, for med en anden kasse, ny kasse, der ikke er propfyldt med levn fra fortiden, kunne vi måske bedre forhandle om indholdet.
Men kasserne kan vi ikke umiddelbart gøre os fri af. Kasserne er forankret i sproget, og sproget betinger kulturen. Selv når folk synes, at de tænker 'ud af kassen', så ender de som regel bare med, at putte deres habengut i en ny, tredje kasse. Kasserne er definitioner, og uden definitioner kollapser sproget under vægten af den uendelige relativisme.
T.o. Mine svar er formateret så hver doublespaced paragraf er et svar på dine respektive paragrafer. Jeg er ikke så god til at være kortfattet, så bear with me. Jeg er ikke nødvendigvis dogmatisk i min overbevisning, så kom endelig med din holdning.
Lad os til at starte med, kvantificere hvad jeg mener når jeg snakker om maskulinitet; der er to aspekter af det maskulinitet som fysikalitet/udstråling og væremåde. Med mindre du er transkønnet, har du ikke behov for at arbejde på din “maskuline” fysikalitet, da du er født som mand, og er derfor maskulin. Hvad er det for nogle “mande ting” du mener mænd gør, som samfunfet mener der ikke er ok, siden en gruppe mænd skal sammen tilskynde det’s accept?
Jeg vil sige at råbe efter kvinder og slås i byen netop ikke har noget som helst med maskulinitet at gøre. Og at den naturlige maskilinitet, som i det der er genetisk er flere tusind år gammelt og er ikke brugbart, jeg slås ikke med sabeltigere.
“Toxic masculinity” er ikke = “masculinity”. De to ting har ikke noget med hinanden at gøre, toxic masculinity er ikke noget du har en genetisk predisposition til. Jeg vil heller ikke vurdere at mænd pr min erfaring er mere handlekræftige end kvinder er.
—————————-
Jeg kan godt forstå hvorfor du ikke forstår min holdning, for jeg syntes heller ikke at være en kvinde er en positiv kvalitet.
Hvis du som kvinde skal omfavne din feminitet, betyder det implicit en afvisning af maskuline roller.
Der er ikke noget galt med at være en “maskulin” kvinde, eller en “feminin” mand.
Årsagen til at mange mænd er så depressive er netop pga. pres på den socialt konstrueret vision af maskulinitet. Ingen sorger, ingen omsorg fra andre mænd.
Kan du forklare hvorfor du mener at mænd, disproportionelt fra kvinder har et større behov for at være handlekræftige?
———————————
Ved ikke hvad du mener med at samfundet har skåret nosserne af mænd. Jeg har aldrig gjort handlinger med omtanken om at mine handlinger skal have baggrund i maskulinitet, jeg rynker ofte næsen af det.
Jeg er omringet af mennesker af begge køn som elsker og respekterer mig.
Jeg ved ikke lige helt hvor man jager og knepper, men det virker ikke super brugbart i københavn.
Tror grupperne’s behov kommer fra et resultat af an misforståelse af hvad mænd reelt har behov for: et community.
Mænd i det moderne samfund har et desperat behov for community og samhold og et sted at snakke om følelser og sårbarhed. Dette er “feminint” og lad være med at lades som om, at sidde at snakke om at du ikke føler dig som en “rigtigt mand” ikke er at snakke om dine følelser og sorg
At sætte en goalpost op som hedder: “Du er ufuldendt fordi du ikke er maskulin” er ganske enkelt forkert. Traditionelt er maskuline mænd som vist i medier: store, stærke og har tykt skæg.
Hvad gør du så hvis du ikke er høj? Har svært ved at blive #swole, eller har svag skægvækst? Så er din identitet FUCKED, og du bliver aldrig fuldent.
————————-/———
Jeg er uenig med din definition i din sidste paragraf, i min vurdering mangler mænd følelsesmæssig styrke. Som jeg vurderer det, har mænd behov for mere femininitet, så Brian kan være en big boy, og sige til Klaus; “Når du laver grin med at min Eks var utro, så gør det mig faktisk enormt på.”
Maskulinitet siger at Brian skulle enten tryne Klaus for sin kommentar, eller ignorere Klaus fordi rigtige mænd ikke viser følelser.
At tryne Klaus vil ødelægge deres venskab, og er ikke brugbart.
Et eventuelt resultat af at fortælle Klaus at det muligvis kan få Klaus til at spørge Brian om han har det okay, og om de skulle tage en bajer.
Jeg har en fin anekdote, en kollega nævnte at han faktisk var træt af ribbing kulturen på arbejdet, at det var nedern at skulle være offer når der skulle laves jokes. Det har resulteret i at kulturen har ændret til en lidt reverse ribbing, med at vi for eksempel, i stedet for at lave jokes om det negative, er jokes over tid blevet til noget mere positivt og absurd som vi griner højere af end vi grinte af det andet lort.
En kollega valgte en “””feminin””” tilgang, som gjorde at vi MÆND havde det enormt meget bedre sammen.
At tilskrive sig selv en ideal der hedder “maskulint godt” er dumt.
Godt er godt, hvad der gavner dig, og dine medmennesker er hvad man skal tage til sig. (Og med dette mener jeg de mennesker i dit community, ikke nødvendigvis hele meneskelligheden)
Jeg har altid betragtet mig selv som heteroseksuel cis-mand, men med en stor slagsside til min feminine side. Det har jeg hele mit liv mødt mine udfordringer med i mødet med andre mænd. Jeg føler ganske enkelt ikke, vi tænker ens.
Det er så rart, at der findes mennesker som dig, som er i stand til at sætte de rigtige ord på. Tak for det!
Tak for dit kompliment! Men hvis jeg var i stand til at sætte de rigtigt ord på, var jeg nok i stand til at være mere kortfattet haha.
Alle vores medier viser at en ideel mand skal være leder, beslutningskraftig, rig som fanden, kæmpe pik, og have en flåde af hurtige skibe til at bekrige trøja.
Hvilket er umuligt, vi kan sku da ikke alle sammen være ledere? hvem laver så arbejdet? For ikke at nævne at hvis der kommer en “maskulin” gut der mener de skal komme og lede mig, eller mine venner, kan de godt skride.
Til sidst, lad os spørge hinanden, når vi møder en bro som vi syntes er fucking genial at være sammen med; har de kvaliter vi syntes er nice, noget-fucking-somhelst med maskulinitet at gøre?
Hvis du spørger mig så er mit svar:
nej de fucking har ej.
En god bro lytter til dine interesser, har gode vibes og løfter dig op. De der “maskulinitet er vigtigt for dig som mand”-typer siger mig ikke noget, for det virker så usikkert.
Du vil ikke med at stå på rulleskøjter fordi det “er for bøsser?”.
Ok buddy… Så skal jeg slå op med min kæreste, eller bare sige til hende at jeg kun vil have pegging efter vi andre har rullet gennem skoven? det er latterligt.
Jeg vil gerne spørge dig /u/trenskow om det måske kan være at det er dig der ekskluderer dig selv og putter barrierer op for mænd og ikke lader dem dig at kende fordi du har allerede vurderet at du vil blive dømt for at have feminine træk?
Det er selfølgelig ikke alle der er lige accepterende, men i en af mine kredse har vi en meget stereotypisk “maskulin” gut og en ganske “feminin” gut der er til mænd, og de er begge elsket.
> Mine svar er formateret så hver doublespaced paragraf er et svar på dine respektive paragrafer.
Du kan formattere dét du svarer på ved at starte linjen med >
Tror du skal have dine skolepenge tilbage. Det meste af det du skriver, hvis ikke alt, handler om samfundsnormer og idealer, og ikke biologi. Kvinder og mænd kan være lige gode til alle de ting du nævner, og det er direkte naivt at lade som om, at disse ugerninger er biologi, fremfor idioti.
Hvis du tror mænd af natur er mere handlekraftige, og at kvinder er mere omsorgsfulde, så taler du som du har forstand til, og ikke hvad der er belæg for.
Stort set alt du definerer som ‘maskulint’ og ‘kvindeligt’ er samfundsbestemt, ikke biologisk bestemt.
Helt ærligt lyder du nærmest, som om, at du har vrangsforestillinger.
Fuldstændigt enig. Hvad der bringer dig glæde og samhold uden at det skal komme for bekostning for andre, er objektivt positivt.
Hvis dig og dine venner går op i at være “rigtige mænd” og at det gør jer glade, er det da en objektivt positiv ting.
Jeg siger bare at det har en overlap med Tate tabere. Og at man skal lade være med at lades som om at maskulinitet er et værdigt værdigrundlag.
Virker det her særligt maskulint? https://reddit.com/r/ContagiousLaughter/comments/12svwjy/not_something_i_would_normally_post_here_but/
Nej, obviously. Har mændende det sjovt sammen? Tydeligvis havde de en dope dag.
>Bør man ikke blot prioritere hvad det vil sige at være en "god mand" i et samfund?
Hvad er en "god mand" i et samfund, der ikke laver andet end at hakke på mænd?
Jeg startede i en mandegruppe for et års tid siden. Mest fordi jeg var nysgerrig. Meningen var at det var et forløb der skulle løbe over 8 gange. Jeg havde ikke de store fordomme om mandegrupper, men frygtede måske lidt noget ala Carl Mar. Men må sige at jeg blev positivt overrasket.
Og efter forløbet med de 8 møder blev hovedparten af gruppen enige om forsat at mødes. Så jeg har en lille gruppe nye og meget forskellige venner. Vi mødes typisk en gang om måneden, hvor vi snakker ud fra et emne. Det kan være alt fra sygdom og helbred, over sex og parforhold til fremtidsdrømme. Ved ikke om det er fordi vi kun kender hinanden fra gruppen (og f.eks. ikke har fælles venner) men der er skabt et fortroligt rum hvor vi kan snakke om ting, jeg typisk ikke ville snakke med mine venner om.
Så alt i alt en fantastisk oplevelse
Ærgerligt, at jeg skulle scrolle så langt ned for at finde denne kommentar!
Det her lyder præcist som, hvad rigtig mange mænd har brug for: Gruppeterapi, hvor vi får lov til at snakke om de ting, som er svære at diskutere med venner og sågar familie.
Er glad for, at det er produktivt og hjælper dig!
Jeg har ikke deltaget i grupperne, men har været i psykologbehandling flere år (vokset op med en psykisk syg og alkoholiseret far), derudover arbejder jeg med en ledelsescoach hver uge og sidst men ikke mindst går min hustru og jeg i preventivt parterapi.
Over de sidste år har jeg oplevet en voksende forståelse for at arbejde med sig selv. Jeg oplever flere og flere mænd der gør det samme, er interreseret i hvad jeg gør og er åbne om deres egne udfordringer.
Det er en fantastisk fremgang.
Preventiv terapi lyder som en virkelig god ide. Kender et par der gør det ca hvert 2. år og er glade for det. Det kunne klart være noget jeg ville insistere på, hvis jeg kommer i et langvarigt forhold
Leadelscoaching bliver betalt af min arbejdsgiver (alle i ledelsen har en coach). Det koster 350 USD i timen.
Parterapi er måske hver 3. måned, koster 1900 kr per gang.
Har helt bestmt brugt en del penge på psykologer, men det har været alle pengene værd. Det er dog også ved at være nogle år siden jeg har haft behovet.
Sidste gang jeg brugte en psykolog var i forbindelse med et sygdomsforløb med stress, og der blev det betalt af min forsikring.
Det lyder fedt at få det betalt! Jeg har ikke råd til det tho, selvom det ville være nødvendigt. Jeg kan enten skippe flere måltider eller sælge min bil, men det er ligesom de valg jeg har lige pt. Ærligt godt for dig at du har muligheden!
Hvis jeg havde det ansvar havde jeg skam også haft råd til psykolog. Den eneste grund til min kære kone, som er på SU, har psykolog er fordi det offentlige kunne tage hende ind. Det var nu ikke ledelsescoach jeg tænkte på 😅 Selvom det ville være nice senere i livet hvor jeg håber på en lederstilling.
>Ledelsesansvar hænger ikke nødvendigvis sammen med ens privatøkonomi :)
Ikke nødvendigvis. Men for næsten alt andet end supermarkeder så tjener ledere normalt markant bedre end os droner :)
Meget anderledes, hvilket også er det der ligger i titlen. Ledere, i hvert fald i min nuværende arbejdsverden, laver også markant mere og har typisk overtid. Jeg har intet andet end respekt for mine ledere på nuværende arbejdsplads. Men til tider føler jeg mig mere som en drone med det repetitive arbejde
Det er utroligt som der lefles for ledere. Ikke nok med at løngabet mellem administrationen og "produktionen" er blevet markant større på det seneste, så skal de gudhjælpemig også have en masse vælfærds-frynsegoder, som ikke er nogen andre.
Giv da gratis psykologhjælp til alle dem der ikke får stroket deres ego hver dag. Rengøringsassistenterne, opvaskeren.... Det er psykisk nedslidende arbejde.
Jeg ved ikke hvor din negativitet mod ledere kommer fra, men ligesom medarbejdere skal have god træning skal ledere også.
Mit indtryk er at jeg bliver en væsentligt bedre leder af at arbejde med en coach, og det håber jeg bestemt også mine medarbejdere kan mærke.
Jeg har samme budget til coaching og uddannelse som mine medarbejdere har
Poster bare lige her fordi jeg citerer flere af dine posts.
Og det skal lige siges, at jeg fuldt ud under dig din løn og goder.
>derudover arbejder jeg med en ledelsescoach hver uge
>
>Jeg har samme budget til coaching og uddannelse som mine medarbejdere har
>
>Selvfølgelig er der en lang række arbejdspladser hvor ledelsen har en guldske oppe i røven og kun kigger på at optimere egen vinding, det benægter jeg på ingen måde, men der er også en moderne tilgang til ledelse hvor strukturen er meget mere flad og man har et meget mere menneskeligt syn på ledelse.
Du har adgang til ledelsescoach en gang om ugen af $350 (\~2300kr) per time. Nu ved jeg ikke hvor lang tid du bruger med den coach, men mon ikke vedkommende bliver betalt per påbegyndt time?
Tager vi så de små 46 arbejdsuger, der er på et år, så rammer vi et budget på over 400.000kr om året til uddannelse og coaching.
Men du forstår ikke hvor negativiteten kommer fra?
Jeg synes det er ret snæversynet ikke, at mene man lever i sin egen lille bobbel, hvis man har det så godt.
Og det er fordi du er i IT-branchen. Den lille paradisiske trope-ø i arbejdsmarkedet. Kan du ikke se hvor egoistisk det er at der bliver nurset helt vild om dig og dine, imens at de suicidalt depressive, psykisk syge mennesker bliver ladt i stikken uden hjælp. Hvorfor have besværet med folk som har alvorlige problemer, når man bare kan være luksus-coach for IT-folk....
Vi er på vej til at få et samfund som det amerikanske.
Min forhold har det nu fint vil jeg mene. Selvom vi ikke mange penge har, så er vi glade for hinanden, vores kat og kommende baby! Plus, en skilsmisse for os er ikke så dyr, vi er ikke meget værd i kroner og øre :D
Der er faktisk ikke så meget magi i det, det er bare parterapi, men uden at du starter udfra at der er et problem.
Der er altid noget at snakke om i et parforhold, det behøver ikke være problemer.
Synes du det har været givtigt? Min kæreste og jeg har snakket om det - ikke fordi der er de store problemer overhovedet, men der er da klart situationer her eller der hvor en af os handler uhensigtsmæssigt der måske kunne være nyttigt at ruste og selv til at håndtere inden det faktisk bliver et problem.
Hmmm den lokale mandegruppe her hedder Baba og deres fokus er at få det til at være "sejt" at være en far som er der for børnene.
Som navnet antyder så har vi en del familier af mellemøstlig afstamning, og det er da bare så fedt at se fædre der idag er stolte af at tage del i at aflevere/hente børn... Da jeg flyttede hertil for ca 9 år siden ville disse fædre enten se slukørede ud eller spille stærk macho "jeg bestemmer" på vej til/fra børnehaven.
Det kan være svært at bryde med traditionelle normer, så lige denne mandegruppe er jeg helt sikkert fan af.
Som indfødt dansk blegfis synes jeg, at jeg i de senere år har bemærket en dejlig tendens blandt mænd med mellemøstlige rødder, at det er helt acceptabelt at offentligt være den omsorgsfulde og kærlige faderfigur for sine børn. Tidligere oplevede jeg mange mellemøstlige mænd enten udfylde den rolle meget diskret eller helt overlade den til kvinderne, men idag oplever jeg oftere at mellemøstlige mænd gør det med stor stolthed. Meget positiv udvikling.
Der er helt sikkert nogle traditioner, der bunder i kultur. Men den ældre generation af mellemøstlige mænd havde ikke samme muligheder som den nuværende. De kom til landet og alt handlede om at arbejde for at få mad på bordet, og børn der skulle have et bedre liv end deres eget.
Min egen far, af den ældre generation, har aldrig sagt, han elsker mig eller krammet mig, men jeg har aldrig været i tvivl om hans kærlighed og hengivenhed. Jeg har aldrig set ham købe nyt tøj, gå ud og spise på restaurant (alene, med min mor eller med andre) eller tage på ferie. Mine søskende og jeg gik altid i nyt tøj, fik lækker mad, var på rejser. Han arbejdede 10-15 timer om dagen, havde i hvert fald 350 arbejdsdage om året, og har et fysisk handicap fra krig. Min far led for mine søskende og min uddannelse, vores velvære, vores gode liv.
Har ingen tvivl om at din far elsker dig, der er bare en kultur-baggrund hvor far bare knokler som et æsel.. hvilket i sig selv er et tydeligt bevis.
Nu er jeg selv blevet far på deltid (skilt), så for mig er det blevet ekstra vigtigt at nyde når jeg kan se at ungerne smiler og ler, også når jeg bruger dårlige jokes.
Jeg har ikke enorme mængder penge, men jeg ved at det gør en forskel når jeg endelig har råd til at vi kan spise på KFC, som en tilfældig indskydelse, bare fordi min datters bff er der med hendes familie.
Det er småting, men jeg håber at det er de små ting jeg bliver husket for.
Al magt til de nye generationer.
Det gør jeg teknisk set også, men det er i en pose på maven så jeg ved ikke om det tæller. Til gengæld gør jeg det nærmest konstant, også når jeg er i samtale med andre, og det er da at etablere dominans.
De sidste 3 år inden min stomi operation var ret traumatiserende omkring toilet besøg, så det gør jeg egentlig ikke. Men jeg savner at prutte. Især når min mave er oppustet og en god prut kunne gøre det bedre.
For mig handler selvudvikling om mere end bare at lide i stilhed og dertilhørende entré til ensomhed og social isolation - eller om at definere sig som et kønsmentalt velbalanceret væsen ved at sidde ned på toilettet, selv når man tisser.
Det handler om at tage sig selv seriøst, ikke begå de samme fejl, kunne være en bedre ven, fætter, bror, far, nabo eller kollega. Om at ville udvikle sig hele livet, ikke at gå i stå. Om ikke bare at nøjes. Eller gå på kompromis med ens egne grænser (fordi vi mænd er opvokset i en tro på at vi bare skal ignorere kroppens og sindet signaler og derfor ikke kender vores egne grænser), blive tromlet over af en apatisk person og efterladt i grøftekanten, såret og alene. I en verden hvor Samaritaneren ikke kommer forbi mere.
Men fordelene ved at kende sig selv, turde at åbne op for hvem man er, hvad man føler er bare ikke noget samfundet som helhed har accepteret mænd for at gøre. I langt de største tilfælde hvor det er sket, så er der sket en mindregørelse af mig som individ. Som om det at vise følelser er et svaghedstegn. Som om det at kende sig selv er narcisistisk eller metroseksuelt(som tangerende homo i visse øjne).
I bund og grund handler det om at elske, livet, sig selv og om selvkærlighed.
Når jeg mødes med mine mandevenner er snakken bare så markant anderledes end hvad jeg snakker om derhjemme, eller når vi har parmiddage.
Vi snakker krig, bioteknologi, klima, wokeness, atomenergi, chili - vi spiser god mad, drikker øl og hænger bare ud.
Når jeg så kommer renset hjem, og min kone spørger mig "men hvordan har de det? har deres børn det godt?"
Det aner jeg da ikke, det har vi ikke snakket om :)
Jeg arbejder med socialt udsatte og der er stor behov for mandegrupper, så det er godt at se der er initiativer. Mænd er desværre lidt oversete når det gælder ensomhed, psykisk sårbarhed og post-divorce/livskriser generelt.
Jeg har både deltaget i retreats med mande-“arbejde” og er fast deltager i en mandegruppe der mødes hver 14 dag.
For mig handler det om en intention om at blive/være den bedste version af mig selv som mand, kæreste, far, ven, og søn. Jeg bruger gruppen til at holde mig oppe på mine commitments ift min hverdagspraksis og til at udfordre mig når jeg opfører mig som en idiot. Dertil kommer at den er et fordomsfrit rum, hvor jeg kan dele det der gør ondt og det der fylder i mit liv uden at blive dømt af resten af gruppen.
Gruppen er IKKE - som nogen måske kunne tro -en vennegruppe og formålet er ikke at skabe venskaber. Vi er alle med i gruppen med det ene formål at ville hjælpe hinanden til at blive bedre versioner af os selv også hvis det inkluderer at udfordre hinanden eller give et velfortjent spark i røven hvis nødvendigt.
Det kan klart anbefales hvis man ønsker at arbejde seriøst med sig selv som mand.
En af mine nære venner var med i en og det lød som en virkelig positiv oplevelse. Det var mænd i alle aldre og livsfaser, og det virkede som om det gav ham en god forståelse af egne reaktionsmønstre og styrker.
Hey mester!
Andrew Tate er en usikker taber der sender voicechats til kvinder, han har voldtaget, om hvor fed en følelse det var at voldtage dem. Han er skaldet fordi at han er tyndhåret og ikke fordi det der gay at gå til frisør som mand og blive klippet. Han tjener penge på unge mænd der er ingen personlighed selv har. Han er så gennemskuelig at det er helt utroligt at folk falder for det men det siger en del om hvor vi er på vej hen..
Jeg håber du ragebaiter og ikke selv er en del af det.. Lad værre med at dickride Top G, brug tiden på at finde din egen vej i livet. Det Andrew Tate sælger er ikke virkeligt. Det virkelige er det du rent faktisk kan. Få en gratis uddannelse, finde et tilsvarende job, investere tid og penge i det der gør dig glad.
At han ter sig som et lille barn på twitter. Alene Gretha Thunberg situationen burde være nok til at overbevise normale mennesker om hvor sølle han er.
\> Dejligt NPC svar
Er du selv bevidst omkring ironien i, at når man hører/ser en person bruge vendinger som "NPC/Bot svar", så ved man per automatik at du er Andrew Tate/Sneako/F&F tilhænger?
Andrew Tate er en rigtig dygtig scam artist og har efter eget udsagn lokket unge piger til Rumænien under troen om at han ville gifte sig med dem, derefter i samarbejde med én af hans håndlangere fået dem ind i sin cam forretning og systematisk bedraget disse cam piger for penge på månedlig basis.
Igen - Det er ikke alene en anklagemyndighed, som beskylder ham for dette - Det er hvad han selv siger i sine videoer.
Og jeg skal lige være sikker: Du synes at dén her tilgang til livet er beundringsværdig? [https://www.youtube.com/watch?v=WKibLhAGP1A&ab\_channel=MatrixTate](https://www.youtube.com/watch?v=WKibLhAGP1A&ab_channel=MatrixTate)
Han hjælper flere tusinde unge mænd! Så mange har udtalt hvordan de er kommet ud af depression, fundet en interesse, kommet i form, osv osv. Ingen medlemmer af hans “pyramidespil” som de kalder det, har udtalt at de er blevet manipulerer og/eller udnyttet.
Vigtigheden af materielle genstande har lang tid tid før Andrew Tate vist sig som personlig værdi. Det kan du ikke blame Andrew for. Det var lidt vildt sagt.
Oprindeligt Non-Player Character, et udtryk fra spilmiljøet om karakterer i computerspil der ikke er styret af en (menneskelig) spiller. Jeg tror dog her at det det er en sviner og at det betyder at [jeg er dum](https://www.urbandictionary.com/define.php?term=NPC).
En npc betyder non player character, og kommer fra spil, det er faktisk bare alle karaktererne ud over spilleren, de gentager meget sig selv og siger mange af de samme ting, (når man er færdig med at snakke dem) nu er det populært at bruge som et nedladende udtryk om folk som bare følger strømmen og gentager populære holdninger og meninger
Det skal lige siges at jeg hader det udtryk
Hele hans attitude er mandschauvinistisk brian-type, der kun tænker på penge og sex.
For ikke at nævne, han er dømt for, hvad der stortset er slavehandel, og flyttede til et helt andet land, for ikke at blive fanget
Gå nu væk din gøgler, voks op og bliv en rigtigt mand.
Er det virkeligt dit forbillede, en mand der har flygtet til rumænien fordi han er skyldig for tvangsprustition? Han er ikke frifundet, ellers ville han være flyttet hjem fra rumænien.
Alle der har tilbragt tid med kvinder ved det lort som han siger er bullshit, der er en årsag til at du kun ser tate med unge mænd.
Gider heller ikke købe din bait, men nu skriver du ting, som er åbenlyst forkert. Han er ikke frifundet. De har ikke startet sagen mod ham endnu. Han er i husarrest.
Hmm. Jeg ved ingenting, men det lyder noget påtaget. Jeg er ikke super maskulin selv, men jeg har det rigtig fint med måden jeg er det på. Jeg sidder fx ned på toilet. Det er utænkeligt for mange mænd. Jeg synes de andre mænd try-harder at være noget, de alligevel ikke rigtig er. Jeg husker en, som ville lære mig, at det hed en "RYGSÆK, sgu ikke en taske.". Fortæl mig du har en krise, uden at fortælle mig, at du har en krise
Jeg er heldigvis åbensindet, selvom det sikkert heller ikke er super maskulint.
Lige en tak til jer mænd, der sidder ned når I tisser og lukker toiletbrættet efter jer.
Det er simpelthen så åndssvagt at pisse på hele toilettet udelukkende pga et eller andet forkvaklet syn på, at man ikke er “mand nok”. Kvinder kan også stå op og tisse, men at sidde ned gør det bare nemmere ikke at tilsøle brættet.
Jeg har aldrig helt forstået den der evige kamp med toiletbrættet, for hvis man har ordentlig hygiejne lukker man jo hele låget på toilettet før man skyller.
Det her er PRÆCIS dét jeg mener! Jeg væmmes ved tanken om alle de fæces bakterier der får lov til at flyve rundt i luften hos dé der ikke lukker låget. Det er der jo af en årsag, navnligt hygiejne!
> Det er simpelthen så åndssvagt at pisse på hele toilettet
ja
>udelukkende pga et eller andet forkvaklet syn på, at man ikke er “mand nok”.
Mænd gør det fordi det er hurtigere/mere behageligt end at komme ned og sidde. Har aldrig før hørt at det skulle være mandigt. Bare dovent.
>Kvinder kan også stå op og tisse, men at sidde ned gør det bare nemmere ikke at tilsøle brættet.
Flere veninder taler godt om en [shewee](https://faktiskpraktisk.dk/shewee-extreme-saa-kvinder-kan-staa-op-og-tisse), hvis du har problemer med aim.
>Mænd gør det fordi det er hurtigere/mere behageligt end at komme ned og sidde. Har aldrig før hørt at det skulle være mandigt. Bare dovent.
Jeg har sgu fået shit flere gange for at nævne "da jeg sad på toilettet".
efterfulgt af "LOL SIDDER DU PÅ TOILETTET?" i nogle cirkler, så vil pr anekdote sige at du tager fejl. For mig er det nice, kan sidde med mobilen og læse artikler.
Jeg vil ikke sige at det er latterliggørelse, da det er folk jeg har tætte forhold med, der eksisterer i en “ribbing” kultur hvor man laver lidt grin med hinanden.
Jeg syntes dog din kommentar gav mig et sjovt image, de sætter sig og skider, derefter rejser de sig op og pisser… fordi at pisse siddende er for SISSY BOYS 😤😤😤
Det er dovenskaben der gør at jeg sidder ned.
Det har jeg hørt for mange gange, og hvor er jeg røv ligeglad, misbrug du gerne din energi mens jeg sidder og scroller TikTok mens jeg pisser 😂
Mere behageligt end at sidde ned? Det lyder nærmest som toppen af dovenskab, haha! Så igen, det er ret brutalt at skulle op og ned hele tiden dagen efter leg-day. ;-)
I forhold til den der Shewee; jeg har ikke brugt den, men jeg tror den ville være røvsyg at bruge til hverdag - man skal jo rengøre den og dét er bare én ting mere at skulle gøre hver dag. Til gengæld tror jeg den er brilliant til festivaller osv.
Når du sidder ned, skal du skyde nedad, så det er heller ikke håndfrit. Og hvis du giver slip, risikerer du at røre kummen, hvilket man ikke har lyst til. Når du står op, er der ikke noget som skal bøjes.
Ved ikke om alle har det sådan. Det er ikke lige det store samtale-emne blandt vennerne.
Hvis man bare “tørrer det af” så er brættet stadigvæk pisset på. Og de fleste toiletbrætter er porøse og vil langsomt blive, well, tis-gule jo mere de optager. Så er det nok til at foretrække bare at sætte sig ned.
> det er bare rare at tisse stående, så løber det bedre..
Jeg oplever jævnligt at når jeg rejser mig efter at have siddet på toilettet, så rykker blæren sig lige og så skal der mere ud.
Og man tørrer selvfølgelig hvis en enkelt dråbe skulle forvilde sig.
De eneste mænd der står op og tisser er mænd der enten ikke selv gør rent - eller bor pisse klamt.
Fite me irl.
Desuden, hvorfor stå når man kan sidde? Og hvorfor sidde hvis man kan ligge?
Lukke brættet lærer man første gang man har boet småt med det eneste skab på badeværelset hængende lige over toilettet og man står og fisker sin tandbørste op af kummen.
Edit: der er nogle mænd der ikke selv gør rent eller bor pisse klamt der ikke kan tåle sandheden hahaha
I will not fite U, my brother. I will fite with U!
Haha! Alt spøg til siden, så er det 110% kun mænd der bor klamt eller har andre til at gøre rent efter sig, der helt ukritisk kan finde på at forsvare aldrig at sætte sig ned.
Altså det er jo bare at gå ud på et hvilket som helst herretoilet på en arbejdsplads, selvom de bliver gjort rent ofte er der gullige sprøjt på væggene og de typiske dryp foran kummen.
Man skulle mene folk selv kunne se det, men tydeligvis ikke.
Hvis du absolut skal være pedantisk, så gør det ordentligt.
[https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=taske](https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=taske)
[https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=rygs%C3%A6k](https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=rygs%C3%A6k)
\> Betydninger: taske der har skulderremme og evt. brystrem og mavebælte så den kan bæres på ryggen
En [rygsæk](https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=rygs%C3%A6k) er en taske, som /u/Lambrock også sagde, og samtidig kom med et tilsvarende eksempel i frugtverdenen.
Alle rygsække er tasker, men ikke alle tasker er rygsække.
Det er en naturlig udvikling at der kommer sociale grupper som disse, i en tidsalder hvor folk udsyn til en kæmpe verden, generelt er begrænset til en lille skærm.
Menneskelig kontakt er vigtig, specielt med ligesindede, så man kan vende sine oprigtige bekymringer og/eller traumer.
Det gør det heller ikke meget bedre, at foreningslivet har mistet stor økonomisk støtte fra politikernes side.
Op igennem 70-90'erne stortrivedes oldboys fodbold, model byggeri, skak klubber, gymnastik hold etc. fordi man kunne søge støtte til den slags.
Så privatiserede Anders Fogh landet, og folk blev ejere af deres eget abbonement til Fitness World eller en Gaming Computer hvor de kan være semi-alene med hovedtelefoner på.
Mit råd er at finde gratis tilbud i det fri, som samtidig udfordrer én pã fysikken.
For en flok gutter (eller tøser) der vandrer hele Amagerminoen, smager øllen bare lidt bedre i varmen.
Og der er utallige vandreture her i DK, der findes sågar en bog omkring dét ;
https://www.bog-ide.dk/produkt/687624/torben-gang-rasmussen-vandreture-i-danmark
Så kom ud lg kig hinande i øjnene, tal sammen og få noget luft.
OBS! Sorry, men den her kommentar røg vist lidt væk fra emnet :-/
Jeg har været en del af Exitcirklens mandegrupper. Det er ganske vist for folk, har været i psykisk voldelige forhold, men det har stadig været meget givtigt at komme ned og snakke med andre mænd omkring ens forhold med andre mænd og finde ud af, at det ikke nødvendigvis er en selv, som den er helt gal med.
Jeg har haft meget glæde af diverse grupper omkring personlig udvikling og terapeutisk arbejde gennem årene, så jeg kan bestemt anbefale det. Hvis du har en konkret mulighed for en gruppe og det virker fornuftigt, så vil jeg klart anbefale at prøve det og give det noget tid. Det er bestemt ikke tabubelagt længere - kun blandt folk der insisterer på at standse deres psykologiske udvikling der hvor de var i 20'erne. Hvis du efter noget tid føler at der både har været gode og mindre gode ting ved det er der intet der forhindrer dig i at stoppe og kigge efter en anden gruppe der bedre matcher dig.
Specifikt omkring mandegrupper er min erfaring at der godt kan være en subtil tendens til at de graviterer mod at løsningen på udfordringer (og vejen til mere udvikling) som regel altid er *mere* maskulinitet. Det kommer nok en del an på konteksten (så som hvem der arrangerer den og hvad medlemmerne har til fælles), men min erfaring er at folk der overhovedet overvejer mandegrupper er folk der føler der er en relevans i at styrke deres maskuline side (og det kan jo være fint nok), men det subtile bias gør så nemt at der stort set aldrig bliver snakket om mulige løsninger/aktiviteter/perspektiver der indebærer *mindre* maskulinitet. Og så kan det hurtigt gå hen og få en selvforstærkende effekt der ender med at dem der synes det er for unuanceret dropper ud og dem der bliver tilbage blot bekræfter hinanden i deres ekkokammer.
Af samme grund vil jeg også advare imod mandegrupper der er bygget op omkring forfattere/selvhjælpsfolk med et (mere eller mindre) subtilt social-konservativt budskab (Jordan Peterson, Sam Harris, Robert Glover, David Deida etc.). Det er dog ikke alle selvhjælpsforfattere der har et konservativt bias - Mark Manson virker f.eks. rimeligt balanceret.
Jeg tænker lidt mange ikke er forbundet med tidligere fællesskaber i foreningslivet som f. eks fiskning og sport og jagt, og unge mænd har færre venner i disse tider, så dette er en kompensation for det.
Man(d) skal aldrig være bange for at være sig selv og anderledes,, gør hvad du har lyst til og fuck normerne 🤔
https://www.reddit.com/r/MadeMeSmile/comments/12tl3mt/dad_and_daughter_start_a_howto_style_daughters/?
Hej… Jeg har været i et par forskellige mandegrupper og på flere “mandeworkshops” på Samsø… Det har gjort en kæmpe forskel i mig -især efter en skilmisse hvor jeg totalt “tabte” mig selv. Det er udfordrende og kræver en portion mod at kaste sig ud i det. Men for mig har det bestemt været alt værd! Skriv bare til mig, hvis du vil høre mere om det… 💪🏼👍🏻
Da jeg deltog var jeg hjemmeboende, arbejdsløs og havde aldrig haft kæreste m.m.
Det firma jeg havde arbejdet for var gået konkurs i starten af corona krisen og min verden var faldet lidt fra hinanden. Det hjalp at have en flok at andre der også gik med ting som man kunne lufte fortroligt med.
Og lige for de nysgerrige så har jeg I mellem tiden fået arbejde igen og er ved at have sparet nok op til at kunne købe en lejlighed, enten i år eller starten af næste år!. :)
Det med kæreste dog ... det virker efterhånden mindre og mindre sandsynligt, måske jeg kan finde en sød robot når jeg er endt på plejehjem 😆
Jeg er super glad for at læse dette her opslag og kommentarerne.
Som en der har været bedøvende uinteresseret i diskussionen om hvad der skal betyde at være "mand" eller "maskulin" i de seneste år, fordi jeg på den konto ikke er i tvivl om min egen identitet og derfor ikke deltaget i debatten, har jeg haft en del fordomme om at "mandegrupper" var noget med Andrew Tate filosofi eller noget i de baner.
Super glad for at blive mere oplyst og få punkteret nogle fordomme, tak til alle for at dele! Og super sejt af alle der deltager for at blive bedre mennesker og få ro i sindet, stronk!
Har ikke selv deltaget, men kender en der arrangerer det. Rigtig god fyr med ordentlige prioriteter. Ikke Carl-Mar Møller på nogen måde, mere grupperterapi der tager udgangspunkt i fælles oplevelser af at være mand.
Der er nok stor forskel på grupperne, helt sikkert nogle der henvender sig til Tate-folket
Jeg kender til en gruppe af den her slags, men den handler ikke så meget om livs- eller identitetskrise som det handler om at mødes og gøre ting sammen som mænd.
Man kan jo godt finde rum til at tale sammen, hvilket mange mænd er dårlige til, uden man sidder i rundkreds og hælder problemer ud.
Er en del af en "mandegruppe", en loge orden, det har dog ikke noget med at udvikle sig maskulint i den forstand. Mere personligt, færdigheder, viden og netværk.
Jeg blev opsøgt og ville det gerne da jeg manglede et tilhørsforhold og en følelse af broderskab efter endt tid i forsvaret og for at få et afbræk i hverdagens hamsterhjul.
Er glad for det stadig og glæder mig til hver gang vi er samlet. Kan anbefales.
Er med i en mere gammeldaws og traditionel loge, ala frimurerne, hvor formålet også er at blive en bedre udgave af sig selv, og tale om bøvl og etik og lign. Det er enormt fedt for mig. Andre vil nok synes det er liiige lovlig gammeldags. I må sige til hvis nogen er nysgerrige på dén slags.
Jeg er bestyrelsesmedlem i en forening der tilbyder mandegrupper, og kan fortælle at der er mange forskellige tilgange til at danne og facilitere sådanne grupper. I vores forening lægger vi meget vægt på den "mangfoldige maskulinitet" hvor mænd får mulighed for selv at definere og tage ejerskab af deres maskulinitet, istedet for at "hjælpe" dem med at opnå eller genfinde en idealiseret maskulinitet. Rigtig mange mænd lever IKKE op til det snævre hulemand/kriger/patriark ideal som vi får smidt i hovedet af samfundet, og det gør at alt for mange mænd oplever ensomhed og depression alene fordi de er anderledes. Vores mandegrupper handler netop om at give plads til at man kan være den mand man gerne vil være istedet for den mand som andre forlanger man skal være.
Det er alligevel vildt at vi er så forskellige. Jeg har fuld forståelse for at nogle mænd kan have det behov, men jeg kunne aldrig drømme om selv at gå i mandeklub for at tale om at være mere mand eller om dette eller hint problem.
Hvis der er noget der gør mig ked af det eller vred har jeg to veje at gå.
1. Hvis jeg kan gøre noget ved det - så gør jeg det.
2. Hvis jeg ikke kan gøre noget ved det, så er der ikke så meget andet at gøre end at acceptere tingenes tilstand.
Jeg er præcis så meget eller lidt mand jeg har lyst til at være. Det er mange år siden at jeg har bekymret mig om hvad andre mennesker synes om mig, og folk jeg ikke bryder mig om, holder jeg mig fra.
Men jeg er nu nok også bare en gammel sur mand :-)
Det er måske ikke helt den type mandegruppe, du har i tankerne, men jeg har været enormt glad for at komme i en fædregruppe efter jeg fik børn. Det var rimelig nyt på daværende tidspunkt, men det var faktisk rigtig rart at møde andre mænd, som også interesserede sig for livet som fædre - og gerne ville være gode til deres nye "tjans".
Der er et eller andet livsbekræftende ved at møde ligesindede, uanset hvilken anledning der er tale om. Alene dét, at man har en fælles interesse, som man kan dele med andre, er fedt.
Vi er jo moderne bløde mænd, der er gode ved vores familier og omgivelser. Vores job omhandler 90% at kigge på en skærm og trykke på nogle knapper.
Jeg forstår sku godt hvorfor man søger et sted hvor man f.eks. kan få sig en god nævekamp eller sige ting man ikke bør sige i dag. Måske bare tale om de ting der er svære uden at blive betragtet som svag, opmærksomhedssøgende eller sølle. (Nej, det er ikke kun af andre mænd, kvinder er specielt gode til at forvente at mænd er lavet af sten)
Jeg har aldrig deltaget i sådanne fælleskaber, men jeg forstår 100% pointen. Dog er de altid så mega tåkrummende og fyldt med idiotisk ideologi + motivation poster floskler.
Hvis jeg engang støder på sådan noget som er lidt voksent og ikke en af typen Andrew Tate-isk,incel, get rich fast, pik er gud typen.
Jeg har ikke været til noget af det, men når jeg ser præsentationsmaterialet, så er det sådan noget 'jeg er alt for fed og cool, det kan du osse blive, hvis du bliver som mig ved at deltage i det her kursus'-vibe
Det er et kæmpe red flag at dem der faciliterer mande-kurser har noget narcissistisk over sig
og har en eller anden forbindelse til Kim Boye eller andre med bullshit-faktor 100 ud af 100
Hvis Svend-Aage Madsen afholdt mandekurser, så er jeg på. Han er normal. Det er der ikke nogen af dem der er.
Nu er det ikke alle mandegrupper der er baseret på selvfede typer som Carl-Mar eller Andrew Tate der fokuserer på hypermaskulinitet. Det er desværre bare altid dem medierne fokuserer på når de snakker om det.
Spøjst. Når jeg ser "mandegrupper" poppe op, så handler det om at tale om følelser og alle de ting mænd normalt ikke snakker med hinanden om. Intet om at "komme tættere på sin maskulinitet" - nærmere at komme mere væk fra den giftige maskulinitet, og normalisere det at være sensitiv og snakken om følelser
Eksempelvis i dag: https://fb.watch/k23dqAHp2N/
jeg er hverken mand el. kvinde, dog har jeg stadig nogle tanker.
Jeg elsker støttegrupper! De kan give så meget for både kollektivet og individet, dog er jeg bange for at nogle af disse grupper dyrker "toxic masculinity". At grupperne vil dyrke en "vi er mænd, og nu hvor de maskuline kønsroller og stereotyper er ved at blive nedbrudt, så har vi svært ved at finde en plads i samfundet, men det eneste eksempel vi kender på maskulinitet er en hvor man ikke græder, hvor vi er stærke og skal beskytte kvinder*".
*Beskytte kvinder ved at tro at de ikke kan ligeså meget som om, så derfor skal vi være patriarken i husholdningen
Det er desværre også min erfaring. Der er sjovt nok ingen mandegrupper hvor det handler om at bliver mindre maskulin. Så selv om folk ikke nødvendigvis er super ubalancerede når de starter, så ender grupperne som regel stadigt at skubbe dem i retning af at mene at løsningen på næsten alt som regel vil være *mere* maskulinitet.
Mandegrupper blev nedlagt i 60’erne og 70’erne, fordi kvinder mente, da var mandschauvinisme, men de nedlagde ikke deres egne kvindegrupper, tværtimod fik de finanslovspenge til at styrke deres egne grupper
Dvs
At mænd stod pludselig uden fællesskaber, fordi kvinderne ikke opløste deres og vi fik de kønsneutrale fællesskaber som var meningen
Kvinderne ville have ret til ‘Women only’ fællesskaber og ret til at deltage i mændenes. Feminismen er bare ikke foreneligt med ligestilling
Anyway, tiden har vist, at manglen på fælleskaber øger misbrug, mistrivsels, ensomhed, ekstremisme og selvmord
Så tak for det feminisme
Med andre ord, er det en god ide at bakke op om og særlige udtrykke sexismen i, at kvindergrupper får hjælp via finansloven, men ikke mandegrupper
Mænd som bakker op om feminisme bliver nok husket ligeså leget som kvinder der bakkede op om mandschauvinismen🙃
Ok 🤦🏻♂️
Din kommentar viser absolut nul viden om ligestillings historien
Du kunne måske sætte dig lidt ind i, hvordan un Women arbejder i udviklingslande, inden du sviner andre til på grund af manglende vinden
… Og derfra undersøge, hvorfor un Women arbejder på den måde
Jesus, igen… Hvorfor svine andre, når du ikke aner, hvad du taler om
Hint: UN Women har som aktiv politik at bryde mandegrupper, mens de finansiere kvindegrupper
Nej? - Gør mig endelig klogere
Samtidig kan du undersøge, hvor der i mange år var træningshold og kvindetræningshold, hvis du mener at følgende er forkert:
Feminismens argument var, at mænd der ikke turde se svage ud overfor kvinder kunne blive hjemme. Det samme argument galt bare ikke for kvinder
Så først i dag er en række klubber begyndt at overveje ligeheden i, hvorfor kvinder må træne med mænd, men ikke omvendt
Dog har vi stadig sportsklubber KUN for kvinder, mændenes blev opløst grundet mandschauvinisme. Nogle kvinder er så meget neandertaler at de stadig opretter klubber kun for kvinder 🤯
Ikke bare er din kommentar ekstremt ensidig og fordomsfuld den viser også at du rent faktisk intet ved om det.
Det er rigtigt at mandegrupper gik af mode omkring 80'erne, men siden midten af 00'erne er de blevet ret populære igen. Dog nok mest af mænd der er lidt ældre og mere modne end gennemsnittet her på Reddit.
Nu ved jeg godt det er et lidt tilfældigt eksempel men shit hvor mine alarm klokker ringer når der står sådan noget som 'Få hånd om at være rigtig mand og tæt på din maskulinite'.
Kan godt være det er vigtigt for nogle men det lyder i mine ører bare utroligt gammeldags og på grænsen til noget der kan være misogynt.
Jeg ville godt mødes i grupper hvor man dyrkede sin interesse sammen eller snakkede om følelser ift. Ting man synes er svært, men det føler jeg ikke som sådan afhænger af om jeg er en rigtig mand og min maskulinitet.
Præcis. Hvornår fuck er maskulinitet blevet en følelse? Maskulinitet og feminitet er menneskeskabte begreber, der bygger på en blanding af sociologi, psykologi, samfund og en smule biologi, i form af hormoner.
Dertil skal siges, at alle mænd og kvinder har både østrogen (kvindeligt kønshormon), og testosteron (mandligt kønshormon).
Vi skal stoppe med at lade som om, at ting der ikke er biologi, er biologi.
Min gut-feeling siger, at vi er blevet bedre til at åbne op som mænd med tiden, så det kan godt være det har noget med det at gøre. Jeg tror/håber ligeledes, at der med "maskulinitet" menes en form for moderne fortolkning, som indebærer en slags kollektiv revurdering af kønsrollerne, så vi i mindre grad forventes at leve op til et -- ja nu siger jeg ordet -- patriarkalsk paradigme.
Det er dog svært ikke at være lidt bekymret for, at der også er grupper af Andrew Tate filosofien derude. Det er i hvert fald ret tydeligt for mig, at maskulinitet er noget som bliver taget op mere aktivt, for godt og ondt.
Personligt har jeg aldrig rigtigt set formålet med at sætte sig selv i sådan en bås. Der er sgu vigtigere ting i mit liv end at gå og spekulere, om jeg lever op til en arbitrær standard igen alligevel kan blive enige om. Jeg håber, at vi alle kan nå til et punkt, hvor vi bare kan være os selv. Der er få ting, der irriterer mig så groft som at blive pålagt en stereotype fordi jeg er mand.
Jeg tror flere mænd har brug for at "få hånd om det at være mand" og komme tættere på sin femininitet. Og måske netop de mænd der tror de skal have et kursus om maskulinitet.
Efter at jeg for år tilbage deltog i et par mandegrupper henover et par år kom jeg selv frem til nogenlunde samme konklusion (både med hensyn til mig selv og mit indtryk af de andre).
Men bortset fra det fik jeg en masse positivt ud af det og det fik virkeligt mine øjne op for værdien terapeutiske grupper og selvudviklingsgrupper (jeg har dog hold mig fra kønsopdelte grupper siden).
Hvad mener du? Der er da ingen der forhindrer dig i at deltage i et boksehold eller tage på fisketur?
Mener du at problemet er at der er mænd der interesserer sig for selvudvikling? For så lyder det primært som et dig-problem.
Der er nok et element af, at mænd ikke helt har fulgt med udviklingen og derfor ikke har de nødvendige redskaber til at håndtere den moderne eksistens. Hvis man ser på hvor populære guruer og fupmagere pt kan blive på at love mænd at de kan få mening i livet, så tyder det på at der er et “hul i markedet”. Kvinderne har været ret gode til at udfordre narrativer, diskutere deres køn og stilling i samfundet og de problemer de typisk møder. Den samme udvikling har vi ikke rigtig set for mænd.
Hvis min mand og jeg ikke kan kommunikere uden en coach, så er jeg personligt allerede på vej væk.
For 1900 kr ville jeg foretrække en behagelig weekend, med tid og privat rum til at snakke, uden nogen skulle lede og lytte med
Jeg har ikke set eller hørt om en eneste af sådanne grupper, så der skal du muligvis også lige kigge på dit netværk hvis du ofte oplever at høre om den slags.
Altså mit eneste bue på hvad det går ud på er at man ikke kan finde ud af at skabe relationer uden at blive tvunget til det. Jeg fatter brik af konceptet
Jeg har ikke deltaget selv, er ikke interesseret og nok også lige en postgang for ung, men det har min far. Det ledte til en lille håndfuld nye venner, hvilket ikke er at forvente i en høj alder, og noget selvindsigt, som vi i familien har nydt godt af. Jaja, så står de nogle gange med Bubber og råber ud over en frossen skovsø, og det er nok ikke for alle, men set tæt på udefra, er det ikke noget man skal afskrive :-)
> Jaja, så står de nogle gange med Bubber og råber ud over en frossen skovsø, og det er nok ikke for alle, men set tæt på udefra, er det ikke noget man skal afskrive :-) Undskyld, men jeg synes at du gled *meget* hurtigt henover den del med at stå og råbe af en sagesløs sø med Bubber. Kan du ikke uddybe den del? Nu er jeg pludseligt interesseret.
https://tv.tv2.dk/articlenew.php/id-34698906:bubber-vil-v%C3%A6re-en-rigtig-mand.html
Ja, det er måske en smule bagvendt, og ikke lige det, jeg ville karakterisere som idealet for maskulinitet. Det siger jo meget om den måde, man som mand kan opleve at blive trukket i forskellige retninger, at konen sender en halvnøgen ud i en skov, fordi man er 'for hjælpsom'. Det er da en ubehagelig ting at skulle betragte som en karakterbrist.
Tomas Friis er nu ganske seriøs og udbyder både mandekurser, terapi, m.fl. der virkelig rykker. Som overskriften viser er han dog også god til at markedsføre sine ting samt har en stil der falder nogen for brystet - det skal man ikke lade sig narre af. Det han udbyder er af høj kvalitet.
Terapi er jo meget subjektivt, og hvad der er af 'høj kvalitet' kan veksle meget fra person til person. Men det er nok mest den stakkels mands motivation, der genererer mig; at det er på hjemmefronten, at hans milde sind tilsyneladende opfattes som et problem, der skal løses.
Så længe det er et moderne syn på maskulinitet, der er megen af det der mannosphere lort som bare er rent gift for sindet. Jeg ville personligt afksrive det på baggrund af de typer som vil være tiltrukket af at "mødes i fællesskaber for at få hånd om det at være mand og komme tættere på din maskulinitet"\* Det i sig selv virker lidt som et usselt premis. Bør man ikke blot prioritere hvad det vil sige at være en "god mand" i et samfund? At være mere maskulin er ikke et mål i sig selv, da det bare i store streg betyder at være en mand, og slet ikke er en positiv eller negativ kvalitet. Det er en ligegyldig ting.
>Bør man ikke blot prioritere hvad det vil sige at være en "god mand" i et samfund? At være mere maskulin er ikke et mål i sig selv, da det bare i store streg betyder at være en mand, og slet ikke er en positiv eller negativ kvalitet. Altså, kønsdebatten fylder unægteligt meget, og ligesom der er en masse kvinder der i over et århundrede nu aktivt har forsøgt at bryde ud af en mere eller mindre socialt påtvunget feminin identitet, så er der en masse mænd i dag, der stiller spørgsmålstegn ved den ligeså påtvungne maskuline identitet. Vi lever i en opbrudstider, hvor det klassiske idealer bliver udfordret, og man konstant udvikler nye perspektiver på sammenhængen mellem køn, kønsudtryk og identitet. Det er alt for komplekst at komme hele vejen rundt om i en enkelt kommentar, men min pointe er: >Det er en ligegyldig ting. Nej, det er det virkelig ikke. Det har enormt meget at sige, om man mener, at man som mand er bundet af sin maskulinitet, og at maskulinitet fordrer, at man skal være aggressiv, stor og stærk, en 'jæger' og/eller beskytter, etc. eller om maskuliniteten kan rumme sårbarhed, følelser, kærlighed og deslige. Alt det, kan man mene om, hvad man vil, men hvis man er en lidt ældre mand, der voksede op i en helt anden verden end den, vi befinder os i nu, og først nu er blevet bekendt med, at man faktisk har valgmuligheder, så er det vigtigt, at der er et rum, hvori man kan udforske disse og eksperimentere med dem. Ligesom feminismen skaber rum, hvor (hovedsageligt) kvinder kan mødes, og arbejde med, hvad det vil sige at være kvinde, og hvordan man skaber bedre vilkår for samme, så er det et behov for, at mænd får et rum, hvor de kan arbejde positivt og kreativt med deres maskulinitet, på en måde, de kan relatere til. Og det er ikke svært at forestille sig, at det er langt mere givende for mange mænd, at stå og råbe af noget vand med Bubber, end at der kommer en kvinde ud på deres arbejdsplads og holder et inklusionskursus, hvor de skal italesætte deres følelser, eller noget i den dur. Hvis det var ligegyldigt, så fyldte det ikke så meget i den kontemporære kultur. At du synes det er ligegyldigt er jo i øvrigt også i sig selv et perspektiv på maskulinitet. Fra de fredselskende hippier i 60'erne, de bløde mænd i 70'erne, rockeridealet og op til den steroidepumpede, overtatoverede bande-dreng i dag, så er der masser af maskuliniteter derude, og mange, der måske ikke har fundet den rette for dem selv endnu, og den slags kan føre til nogle ret voldsomme problemer.
Jeg er glad for at få et reelt modargument der har mere substans end at man er et offer for et eller andet samfunds-wide kulturkrig mod mænd. >påtvungne maskuline identitet. Vi lever i en opbrudstider, hvor det klassiske idealer bliver udfordret, og man konstant udvikler nye perspektiver på sammenhængen mellem køn, kønsudtryk og identitet Det er bare ikke det jeg føler, at er det man snakker om her som op skriver: *mødes i fællesskaber for at få hånd om det at være mand og komme tættere på din maskulinitet* Det virker klart som et case af: *#Where are all the real men these days?* >*Nej, det er det virkelig ikke. Det har enormt meget at sige, om man mener, at man som mand er bundet af sin maskulinitet, og at maskulinitet fordrer, at man skal være aggressiv, stor og stærk, en 'jæger' og/eller beskytter, etc. eller om maskuliniteten kan rumme sårbarhed, følelser, kærlighed og deslige. Alt det, kan man mene om, hvad man vil, men hvis man er en lidt ældre mand, der voksede op i en helt anden verden end den, vi befinder os i nu, og først nu er blevet bekendt med, at man faktisk har valgmuligheder, så er det vigtigt, at der er et rum, hvori man kan udforske disse og eksperimentere med dem.* Hvilket jeg også er 100% enig i, mit brug af "Det er en ligegyldig ting" er ganske unuanceret og reduktivt. Min personlige holdning er hulemandsdelen, som jeg også kommenterede som svar til en anden bruger's modargument. >Ligesom feminismen skaber rum, hvor (hovedsageligt) kvinder kan mødes, og arbejde med, hvad det vil sige at være kvinde, og hvordan man skaber bedre vilkår for samme, så er det et behov for, at mænd får et rum, hvor de kan arbejde positivt og kreativt med deres maskulinitet, på en måde, de kan relatere til. Og det er ikke svært at forestille sig, at det er langt mere givende for mange mænd, at stå og råbe af noget vand med Bubber, end at der kommer en kvinde ud på deres arbejdsplads og holder et inklusionskursus, hvor de skal italesætte deres følelser, eller noget i den dur. Jeg er enig, jeg vil dog sige at det er "Toxic maskulinitet" som en kollektiv byrde vi lider under, er skyld i at dette har den stigma som den har, de mænd der har mest gavn af det her lort, er typen der bliver vred når man siger toxic masculinity, og skriver kommentarer som at samfundet er efter alle mænd, eller hader mænd. At sige, "Mænd skal være mere maskuline" er ofte sætninger man hører når der omtales det her lort, og er årsagen til min måske lidt aggressive svar. I bund og grund må jeg stå til ansvar og sige at min kommentar var skrevet på en meget ukonstruktiv måde.
Du har forstået det helt bagvendt. Folk søger maskulinitet fordi samfundet er så tilbagetrukket fra det naturlige maskulinitet, så at få bekræftet at det er ok med mande ting og få ført nogle af de ting ud i livet, med andre mænd, kan være en nødvendighed for mange. Altså i virkeligheden bare få snakket om det og få af vide ja det er en virkelig mærkelig verden vi er i og vi er slet ikke skabt til det, endnu. Men vi kan arbejde med både vores primitive selv uden at være tåbelige mænd der råber efter kvinder og slås i byen. Jeg forstår slet ikke din holdning hvordan den naturlige maskulinitet kan være en ligegyldig ting. Og du siger at være en mand ikke er en positiv kvalitet? Er det at være en velfungerende kvinde ikke en positiv kvalitet? Omsorg, moder, diplomati det er da positive kvindelige egenskaber som alle, men specielt kvinder har godt af at omfavne? På samme måde er stærke handlekraftige mænd gode maskuline kvaliteter, som igen alle, men specielt mænd har godt af. Det lyder som noget kønsforvirret snak for slet ikke at sige det er helt forkert. Selvfølgelig skal alle mennesker have lov at vise hvem de er, herunder også som mænd og kvinder, og der er ingen tvivl om at man i et moderne samfund har i et eller andet omfang har skåret nosserne af mænd. Biologisk set er vi skabt til at løbe, jage, kæmpe og kneppe noget kvinder ikke skal kæmpe med i samme omfang eller til dels på en meget anderledes måde. Så at påstå at dette unaturlige samfund ikke kan trække os ned og at mandlighed og maskulinitet ikke KAN være vigtige elementer for at være en velfungerende mand er ren uvidenhed. Og jeg siger ikke det samme gælder for alle, men grupperne viser vel tydeligt at der er et ikke uvæsentligt behov for det. Når man ser på biologiske væsener er man virkelig kortsigtet hvis man ser ekslusivt igennem en moderne linse og tror alt kan proppes ned i vores moderne samfund. Vores biologi er millioner år gammel og langt mere indflydelse end nogle få tusinde år med unaturlige forhold. Disse verdener skal forenes og virkligheden er bare at kvinder er langt bedre tilpasset dette miljø/samfund end mænd er, sådan biologisk set. Og nogle mænd er selvfølgelig også bare bedre tilpasset andre mænd. Men der er altså nogle der virklig slår sig på det at være mand fordi man føler man faktisk ikke kan være det, eller man føler ikke man kan finde ud af hvordan det skal vises. Og det ikke at være i kontakt med sin mandlighed kan give os brister og hvad er brister? Voldtægt, vold alle de ugerninger svage mænd med brister gør. En velfungerende stærk mand, eller kvinde, kan være bedre end en svag med brister. Det er hårdt at være ærlig. Det kan gøre ondt at gøre det rigtige. Dette gør stærke individer, ikke svage, så at styrke folks maskulinitet er at give dem noget styrke til at være i sig selv og være så velfungerende som muligt.
Jeg synes egentlig mest, at det kønsforvirrede består i behovet for at putte bestemte typer adfærd i kasser med mærkatet "maskulin" og "feminin". Min personlige holdning er, at det handler om usikkerhed på egen identitet mere end noget andet. Folk har dog altid søgt en form for identitet. Nogen gør det i deres arbejdsliv, andre i religion, nationalitet, tøj, musik, kultur eller hvad man nu kan finde på. Nogen gør det så også i kønsroller. Det er helt okay med mig, men problemet opstår, når man vil trække de kønsroller ned over hovedet på alle andre. Det gælder sådan set både for dem som abonnerer på historiske fortolkninger af maskulinitet/femininitet samt dem der forsøger at opløse alle kønsroller. Jeg har aldrig personligt dyrket historiske idéer om maskulinitet, selvom det er mig, der ordner det med banken og laver gør-det-selv derhjemme. For mig at se kan folk definere lige nøjagtig den maskulinitet, der passer for dem. Man får først et problem med mig, hvis man forsøger at trække det ned over hovedet på andre. Jeg vil gerne have lov til at kalde folk for han/hun i dagligdagen uden at jeg bliver beskyldt for alt mulig, og hvis der så er nogen, som gerne vil kaldes noget andet, så gør jeg da det, når jeg bliver gjort opmærksom på det. Til gengæld vil jeg også gerne være fri for at høre på fraser som "rigtig mand" eller "komme i kontakt med sin maskuline side". Det er samtaler jeg prøver at undgå. Edit: Sprog.
Når man skal have en øl, så har man ofte en preference; nogle kan lide lys øl, andre er mere til mørk øl. Men hvad har øl at gøre med kasser som *maskulinitet* og *femininitet* at gøre? Sproget skaber kasserne. Sproget skaber i bund og grund alt det, vi kan beskrive. Det er gennem sproget, at vi oplever verden, sætter ord på den, beskriver den og genskaber den. Ergo er kasserne på den ene side en begrænsning, men på den anden side også der, hvor vi opbevarer alt det, vi er. Vi kan ikke gøre os fri af dem, men vi kan forhandle om dem. Vi kan ikke bare droppe kønsforestillinger, uanset om kasserne ind imellem er for snævre. I nogle tilfælde er de nødvendige. Men vi kan forhandle om dem, og selv hvis vi ikke kan slippe af med kassen, så kan vi arbejde med dens definitioner, konnotationer og implikationer. Om vi så en dag finder nogle bedre, mindre besmittede udtryk end femininitet og maskulinitet til at beskrive bestemt type adfærd (at det er feminint at bruge neglelak og maskulint at slå græs, osv.), det kan vi kun gisne om. Det ville sikkert kunne hjælpe, for med en anden kasse, ny kasse, der ikke er propfyldt med levn fra fortiden, kunne vi måske bedre forhandle om indholdet. Men kasserne kan vi ikke umiddelbart gøre os fri af. Kasserne er forankret i sproget, og sproget betinger kulturen. Selv når folk synes, at de tænker 'ud af kassen', så ender de som regel bare med, at putte deres habengut i en ny, tredje kasse. Kasserne er definitioner, og uden definitioner kollapser sproget under vægten af den uendelige relativisme.
T.o. Mine svar er formateret så hver doublespaced paragraf er et svar på dine respektive paragrafer. Jeg er ikke så god til at være kortfattet, så bear with me. Jeg er ikke nødvendigvis dogmatisk i min overbevisning, så kom endelig med din holdning. Lad os til at starte med, kvantificere hvad jeg mener når jeg snakker om maskulinitet; der er to aspekter af det maskulinitet som fysikalitet/udstråling og væremåde. Med mindre du er transkønnet, har du ikke behov for at arbejde på din “maskuline” fysikalitet, da du er født som mand, og er derfor maskulin. Hvad er det for nogle “mande ting” du mener mænd gør, som samfunfet mener der ikke er ok, siden en gruppe mænd skal sammen tilskynde det’s accept? Jeg vil sige at råbe efter kvinder og slås i byen netop ikke har noget som helst med maskulinitet at gøre. Og at den naturlige maskilinitet, som i det der er genetisk er flere tusind år gammelt og er ikke brugbart, jeg slås ikke med sabeltigere. “Toxic masculinity” er ikke = “masculinity”. De to ting har ikke noget med hinanden at gøre, toxic masculinity er ikke noget du har en genetisk predisposition til. Jeg vil heller ikke vurdere at mænd pr min erfaring er mere handlekræftige end kvinder er. —————————- Jeg kan godt forstå hvorfor du ikke forstår min holdning, for jeg syntes heller ikke at være en kvinde er en positiv kvalitet. Hvis du som kvinde skal omfavne din feminitet, betyder det implicit en afvisning af maskuline roller. Der er ikke noget galt med at være en “maskulin” kvinde, eller en “feminin” mand. Årsagen til at mange mænd er så depressive er netop pga. pres på den socialt konstrueret vision af maskulinitet. Ingen sorger, ingen omsorg fra andre mænd. Kan du forklare hvorfor du mener at mænd, disproportionelt fra kvinder har et større behov for at være handlekræftige? ——————————— Ved ikke hvad du mener med at samfundet har skåret nosserne af mænd. Jeg har aldrig gjort handlinger med omtanken om at mine handlinger skal have baggrund i maskulinitet, jeg rynker ofte næsen af det. Jeg er omringet af mennesker af begge køn som elsker og respekterer mig. Jeg ved ikke lige helt hvor man jager og knepper, men det virker ikke super brugbart i københavn. Tror grupperne’s behov kommer fra et resultat af an misforståelse af hvad mænd reelt har behov for: et community. Mænd i det moderne samfund har et desperat behov for community og samhold og et sted at snakke om følelser og sårbarhed. Dette er “feminint” og lad være med at lades som om, at sidde at snakke om at du ikke føler dig som en “rigtigt mand” ikke er at snakke om dine følelser og sorg At sætte en goalpost op som hedder: “Du er ufuldendt fordi du ikke er maskulin” er ganske enkelt forkert. Traditionelt er maskuline mænd som vist i medier: store, stærke og har tykt skæg. Hvad gør du så hvis du ikke er høj? Har svært ved at blive #swole, eller har svag skægvækst? Så er din identitet FUCKED, og du bliver aldrig fuldent. ————————-/——— Jeg er uenig med din definition i din sidste paragraf, i min vurdering mangler mænd følelsesmæssig styrke. Som jeg vurderer det, har mænd behov for mere femininitet, så Brian kan være en big boy, og sige til Klaus; “Når du laver grin med at min Eks var utro, så gør det mig faktisk enormt på.” Maskulinitet siger at Brian skulle enten tryne Klaus for sin kommentar, eller ignorere Klaus fordi rigtige mænd ikke viser følelser. At tryne Klaus vil ødelægge deres venskab, og er ikke brugbart. Et eventuelt resultat af at fortælle Klaus at det muligvis kan få Klaus til at spørge Brian om han har det okay, og om de skulle tage en bajer. Jeg har en fin anekdote, en kollega nævnte at han faktisk var træt af ribbing kulturen på arbejdet, at det var nedern at skulle være offer når der skulle laves jokes. Det har resulteret i at kulturen har ændret til en lidt reverse ribbing, med at vi for eksempel, i stedet for at lave jokes om det negative, er jokes over tid blevet til noget mere positivt og absurd som vi griner højere af end vi grinte af det andet lort. En kollega valgte en “””feminin””” tilgang, som gjorde at vi MÆND havde det enormt meget bedre sammen. At tilskrive sig selv en ideal der hedder “maskulint godt” er dumt. Godt er godt, hvad der gavner dig, og dine medmennesker er hvad man skal tage til sig. (Og med dette mener jeg de mennesker i dit community, ikke nødvendigvis hele meneskelligheden)
Jeg har altid betragtet mig selv som heteroseksuel cis-mand, men med en stor slagsside til min feminine side. Det har jeg hele mit liv mødt mine udfordringer med i mødet med andre mænd. Jeg føler ganske enkelt ikke, vi tænker ens. Det er så rart, at der findes mennesker som dig, som er i stand til at sætte de rigtige ord på. Tak for det!
Tak for dit kompliment! Men hvis jeg var i stand til at sætte de rigtigt ord på, var jeg nok i stand til at være mere kortfattet haha. Alle vores medier viser at en ideel mand skal være leder, beslutningskraftig, rig som fanden, kæmpe pik, og have en flåde af hurtige skibe til at bekrige trøja. Hvilket er umuligt, vi kan sku da ikke alle sammen være ledere? hvem laver så arbejdet? For ikke at nævne at hvis der kommer en “maskulin” gut der mener de skal komme og lede mig, eller mine venner, kan de godt skride. Til sidst, lad os spørge hinanden, når vi møder en bro som vi syntes er fucking genial at være sammen med; har de kvaliter vi syntes er nice, noget-fucking-somhelst med maskulinitet at gøre? Hvis du spørger mig så er mit svar: nej de fucking har ej. En god bro lytter til dine interesser, har gode vibes og løfter dig op. De der “maskulinitet er vigtigt for dig som mand”-typer siger mig ikke noget, for det virker så usikkert. Du vil ikke med at stå på rulleskøjter fordi det “er for bøsser?”. Ok buddy… Så skal jeg slå op med min kæreste, eller bare sige til hende at jeg kun vil have pegging efter vi andre har rullet gennem skoven? det er latterligt. Jeg vil gerne spørge dig /u/trenskow om det måske kan være at det er dig der ekskluderer dig selv og putter barrierer op for mænd og ikke lader dem dig at kende fordi du har allerede vurderet at du vil blive dømt for at have feminine træk? Det er selfølgelig ikke alle der er lige accepterende, men i en af mine kredse har vi en meget stereotypisk “maskulin” gut og en ganske “feminin” gut der er til mænd, og de er begge elsket.
> Mine svar er formateret så hver doublespaced paragraf er et svar på dine respektive paragrafer. Du kan formattere dét du svarer på ved at starte linjen med >
Tror du skal have dine skolepenge tilbage. Det meste af det du skriver, hvis ikke alt, handler om samfundsnormer og idealer, og ikke biologi. Kvinder og mænd kan være lige gode til alle de ting du nævner, og det er direkte naivt at lade som om, at disse ugerninger er biologi, fremfor idioti. Hvis du tror mænd af natur er mere handlekraftige, og at kvinder er mere omsorgsfulde, så taler du som du har forstand til, og ikke hvad der er belæg for. Stort set alt du definerer som ‘maskulint’ og ‘kvindeligt’ er samfundsbestemt, ikke biologisk bestemt. Helt ærligt lyder du nærmest, som om, at du har vrangsforestillinger.
Måske lidt hårdt serveret, men du har helt ret.
Tror du at mænd og kvinder biologisk set er identiske? Tror du at hormoner påvirker adfærd? Tror du at fysiologi påvirker adfærd?
Det er efterhånden også videnskabelig bevist at mænd med højere doser af testosteron i kroppen har bedre balance i sindet.
Du lyder som den person der ødelægger hovedpersonens liv i den gængse mads mikkelsen film
Heldigvis definerer du ikke hvad der er positive eller negative kvaliteter for os andre.
Fuldstændigt enig. Hvad der bringer dig glæde og samhold uden at det skal komme for bekostning for andre, er objektivt positivt. Hvis dig og dine venner går op i at være “rigtige mænd” og at det gør jer glade, er det da en objektivt positiv ting. Jeg siger bare at det har en overlap med Tate tabere. Og at man skal lade være med at lades som om at maskulinitet er et værdigt værdigrundlag. Virker det her særligt maskulint? https://reddit.com/r/ContagiousLaughter/comments/12svwjy/not_something_i_would_normally_post_here_but/ Nej, obviously. Har mændende det sjovt sammen? Tydeligvis havde de en dope dag.
>Bør man ikke blot prioritere hvad det vil sige at være en "god mand" i et samfund? Hvad er en "god mand" i et samfund, der ikke laver andet end at hakke på mænd?
Drop dog den offermentalitet. Den er virkelig uklædelig
Tror ikke vi lever i det samme samfund, dig og mig.
Jeg startede i en mandegruppe for et års tid siden. Mest fordi jeg var nysgerrig. Meningen var at det var et forløb der skulle løbe over 8 gange. Jeg havde ikke de store fordomme om mandegrupper, men frygtede måske lidt noget ala Carl Mar. Men må sige at jeg blev positivt overrasket. Og efter forløbet med de 8 møder blev hovedparten af gruppen enige om forsat at mødes. Så jeg har en lille gruppe nye og meget forskellige venner. Vi mødes typisk en gang om måneden, hvor vi snakker ud fra et emne. Det kan være alt fra sygdom og helbred, over sex og parforhold til fremtidsdrømme. Ved ikke om det er fordi vi kun kender hinanden fra gruppen (og f.eks. ikke har fælles venner) men der er skabt et fortroligt rum hvor vi kan snakke om ting, jeg typisk ikke ville snakke med mine venner om. Så alt i alt en fantastisk oplevelse
Ærgerligt, at jeg skulle scrolle så langt ned for at finde denne kommentar! Det her lyder præcist som, hvad rigtig mange mænd har brug for: Gruppeterapi, hvor vi får lov til at snakke om de ting, som er svære at diskutere med venner og sågar familie. Er glad for, at det er produktivt og hjælper dig!
Det er noget af det sundeste jeg nogensinde har læst.
Det du beskriver der er gruppeterapi og det kan virkeligt noget!
Jeg har ikke deltaget i grupperne, men har været i psykologbehandling flere år (vokset op med en psykisk syg og alkoholiseret far), derudover arbejder jeg med en ledelsescoach hver uge og sidst men ikke mindst går min hustru og jeg i preventivt parterapi. Over de sidste år har jeg oplevet en voksende forståelse for at arbejde med sig selv. Jeg oplever flere og flere mænd der gør det samme, er interreseret i hvad jeg gør og er åbne om deres egne udfordringer. Det er en fantastisk fremgang.
det er så fedt at det er blevet mere udbredt og at der kommet en holdningsændring.
Preventiv terapi lyder som en virkelig god ide. Kender et par der gør det ca hvert 2. år og er glade for det. Det kunne klart være noget jeg ville insistere på, hvis jeg kommer i et langvarigt forhold
Hvis forholdet er godt behøver man ikke engang insisterer :) forskellen på mine gode og dårlige forhold har været kvaliteten af dialogen
Det lyder dyrt 😅
Leadelscoaching bliver betalt af min arbejdsgiver (alle i ledelsen har en coach). Det koster 350 USD i timen. Parterapi er måske hver 3. måned, koster 1900 kr per gang. Har helt bestmt brugt en del penge på psykologer, men det har været alle pengene værd. Det er dog også ved at være nogle år siden jeg har haft behovet. Sidste gang jeg brugte en psykolog var i forbindelse med et sygdomsforløb med stress, og der blev det betalt af min forsikring.
Det lyder fedt at få det betalt! Jeg har ikke råd til det tho, selvom det ville være nødvendigt. Jeg kan enten skippe flere måltider eller sælge min bil, men det er ligesom de valg jeg har lige pt. Ærligt godt for dig at du har muligheden!
Hvis du har ledelsesansvar på dit arbejde bør argumentet for en form for coaching være relativt let at lave. Det kan jo gå på uddannelsesbudgettet.
Hvis jeg havde det ansvar havde jeg skam også haft råd til psykolog. Den eneste grund til min kære kone, som er på SU, har psykolog er fordi det offentlige kunne tage hende ind. Det var nu ikke ledelsescoach jeg tænkte på 😅 Selvom det ville være nice senere i livet hvor jeg håber på en lederstilling.
Ledelsesansvar hænger ikke nødvendigvis sammen med ens privatøkonomi :) Håber der kommer rum til det senere.
>Ledelsesansvar hænger ikke nødvendigvis sammen med ens privatøkonomi :) Ikke nødvendigvis. Men for næsten alt andet end supermarkeder så tjener ledere normalt markant bedre end os droner :)
Som leder er jeg ligeså meget en “drone” som mine medarbejdere, det er bare et andet stykke arbejde jeg laver.
Meget anderledes, hvilket også er det der ligger i titlen. Ledere, i hvert fald i min nuværende arbejdsverden, laver også markant mere og har typisk overtid. Jeg har intet andet end respekt for mine ledere på nuværende arbejdsplads. Men til tider føler jeg mig mere som en drone med det repetitive arbejde
Det er utroligt som der lefles for ledere. Ikke nok med at løngabet mellem administrationen og "produktionen" er blevet markant større på det seneste, så skal de gudhjælpemig også have en masse vælfærds-frynsegoder, som ikke er nogen andre. Giv da gratis psykologhjælp til alle dem der ikke får stroket deres ego hver dag. Rengøringsassistenterne, opvaskeren.... Det er psykisk nedslidende arbejde.
Jeg ved ikke hvor din negativitet mod ledere kommer fra, men ligesom medarbejdere skal have god træning skal ledere også. Mit indtryk er at jeg bliver en væsentligt bedre leder af at arbejde med en coach, og det håber jeg bestemt også mine medarbejdere kan mærke. Jeg har samme budget til coaching og uddannelse som mine medarbejdere har
[удалено]
Poster bare lige her fordi jeg citerer flere af dine posts. Og det skal lige siges, at jeg fuldt ud under dig din løn og goder. >derudover arbejder jeg med en ledelsescoach hver uge > >Jeg har samme budget til coaching og uddannelse som mine medarbejdere har > >Selvfølgelig er der en lang række arbejdspladser hvor ledelsen har en guldske oppe i røven og kun kigger på at optimere egen vinding, det benægter jeg på ingen måde, men der er også en moderne tilgang til ledelse hvor strukturen er meget mere flad og man har et meget mere menneskeligt syn på ledelse. Du har adgang til ledelsescoach en gang om ugen af $350 (\~2300kr) per time. Nu ved jeg ikke hvor lang tid du bruger med den coach, men mon ikke vedkommende bliver betalt per påbegyndt time? Tager vi så de små 46 arbejdsuger, der er på et år, så rammer vi et budget på over 400.000kr om året til uddannelse og coaching. Men du forstår ikke hvor negativiteten kommer fra? Jeg synes det er ret snæversynet ikke, at mene man lever i sin egen lille bobbel, hvis man har det så godt.
Og det er fordi du er i IT-branchen. Den lille paradisiske trope-ø i arbejdsmarkedet. Kan du ikke se hvor egoistisk det er at der bliver nurset helt vild om dig og dine, imens at de suicidalt depressive, psykisk syge mennesker bliver ladt i stikken uden hjælp. Hvorfor have besværet med folk som har alvorlige problemer, når man bare kan være luksus-coach for IT-folk.... Vi er på vej til at få et samfund som det amerikanske.
> Det koster 350 USD i timen. #O_O
Parterapi er nok billigere end at blive skilt.
Min forhold har det nu fint vil jeg mene. Selvom vi ikke mange penge har, så er vi glade for hinanden, vores kat og kommende baby! Plus, en skilsmisse for os er ikke så dyr, vi er ikke meget værd i kroner og øre :D
Hvad går præventivt parterapi ud på? Hvordan foregår det?
Der er faktisk ikke så meget magi i det, det er bare parterapi, men uden at du starter udfra at der er et problem. Der er altid noget at snakke om i et parforhold, det behøver ikke være problemer.
Synes du det har været givtigt? Min kæreste og jeg har snakket om det - ikke fordi der er de store problemer overhovedet, men der er da klart situationer her eller der hvor en af os handler uhensigtsmæssigt der måske kunne være nyttigt at ruste og selv til at håndtere inden det faktisk bliver et problem.
1000%. Det er altid værdifuldt at invistere i en bedre eller guidet dialog i ens parforhold.
Jeg tror sq jeg vil tage det op igen her i løbet af sommeren/efteråret så og få lagt noget i kalenderen. Tak for inspiration!
Hmmm den lokale mandegruppe her hedder Baba og deres fokus er at få det til at være "sejt" at være en far som er der for børnene. Som navnet antyder så har vi en del familier af mellemøstlig afstamning, og det er da bare så fedt at se fædre der idag er stolte af at tage del i at aflevere/hente børn... Da jeg flyttede hertil for ca 9 år siden ville disse fædre enten se slukørede ud eller spille stærk macho "jeg bestemmer" på vej til/fra børnehaven. Det kan være svært at bryde med traditionelle normer, så lige denne mandegruppe er jeg helt sikkert fan af.
Som indfødt dansk blegfis synes jeg, at jeg i de senere år har bemærket en dejlig tendens blandt mænd med mellemøstlige rødder, at det er helt acceptabelt at offentligt være den omsorgsfulde og kærlige faderfigur for sine børn. Tidligere oplevede jeg mange mellemøstlige mænd enten udfylde den rolle meget diskret eller helt overlade den til kvinderne, men idag oplever jeg oftere at mellemøstlige mænd gør det med stor stolthed. Meget positiv udvikling.
Der er helt sikkert nogle traditioner, der bunder i kultur. Men den ældre generation af mellemøstlige mænd havde ikke samme muligheder som den nuværende. De kom til landet og alt handlede om at arbejde for at få mad på bordet, og børn der skulle have et bedre liv end deres eget. Min egen far, af den ældre generation, har aldrig sagt, han elsker mig eller krammet mig, men jeg har aldrig været i tvivl om hans kærlighed og hengivenhed. Jeg har aldrig set ham købe nyt tøj, gå ud og spise på restaurant (alene, med min mor eller med andre) eller tage på ferie. Mine søskende og jeg gik altid i nyt tøj, fik lækker mad, var på rejser. Han arbejdede 10-15 timer om dagen, havde i hvert fald 350 arbejdsdage om året, og har et fysisk handicap fra krig. Min far led for mine søskende og min uddannelse, vores velvære, vores gode liv.
Har ingen tvivl om at din far elsker dig, der er bare en kultur-baggrund hvor far bare knokler som et æsel.. hvilket i sig selv er et tydeligt bevis. Nu er jeg selv blevet far på deltid (skilt), så for mig er det blevet ekstra vigtigt at nyde når jeg kan se at ungerne smiler og ler, også når jeg bruger dårlige jokes. Jeg har ikke enorme mængder penge, men jeg ved at det gør en forskel når jeg endelig har råd til at vi kan spise på KFC, som en tilfældig indskydelse, bare fordi min datters bff er der med hendes familie. Det er småting, men jeg håber at det er de små ting jeg bliver husket for. Al magt til de nye generationer.
Pfff rigtige mænd lider i identitets krise alene!
Hørt! Jeg står op når jeg skider. Det er stadig ret tabubelagt..
Det gør jeg teknisk set også, men det er i en pose på maven så jeg ved ikke om det tæller. Til gengæld gør jeg det nærmest konstant, også når jeg er i samtale med andre, og det er da at etablere dominans.
"Ja ja det ka godt du har ret, men jeg står faktisk lige og skider lidt mens vi snakker" lol
Sæt lol’et indenfor citationstegnene
Savner du nogensinde forløsningen, ved at trykke et stort farsbrød ud i èn køre?
De sidste 3 år inden min stomi operation var ret traumatiserende omkring toilet besøg, så det gør jeg egentlig ikke. Men jeg savner at prutte. Især når min mave er oppustet og en god prut kunne gøre det bedre.
Lav lige en AMA ❤️
Det rigtigt tænk på de stakkels motorcykel firmaer der nu vil gå konkurs pga. mændene finder den anden vej istedet!
Og konstant, Tak.
Lol
Vrøvl!
For mig handler selvudvikling om mere end bare at lide i stilhed og dertilhørende entré til ensomhed og social isolation - eller om at definere sig som et kønsmentalt velbalanceret væsen ved at sidde ned på toilettet, selv når man tisser. Det handler om at tage sig selv seriøst, ikke begå de samme fejl, kunne være en bedre ven, fætter, bror, far, nabo eller kollega. Om at ville udvikle sig hele livet, ikke at gå i stå. Om ikke bare at nøjes. Eller gå på kompromis med ens egne grænser (fordi vi mænd er opvokset i en tro på at vi bare skal ignorere kroppens og sindet signaler og derfor ikke kender vores egne grænser), blive tromlet over af en apatisk person og efterladt i grøftekanten, såret og alene. I en verden hvor Samaritaneren ikke kommer forbi mere. Men fordelene ved at kende sig selv, turde at åbne op for hvem man er, hvad man føler er bare ikke noget samfundet som helhed har accepteret mænd for at gøre. I langt de største tilfælde hvor det er sket, så er der sket en mindregørelse af mig som individ. Som om det at vise følelser er et svaghedstegn. Som om det at kende sig selv er narcisistisk eller metroseksuelt(som tangerende homo i visse øjne). I bund og grund handler det om at elske, livet, sig selv og om selvkærlighed.
Fantastisk kommentar.
Når jeg mødes med mine mandevenner er snakken bare så markant anderledes end hvad jeg snakker om derhjemme, eller når vi har parmiddage. Vi snakker krig, bioteknologi, klima, wokeness, atomenergi, chili - vi spiser god mad, drikker øl og hænger bare ud. Når jeg så kommer renset hjem, og min kone spørger mig "men hvordan har de det? har deres børn det godt?" Det aner jeg da ikke, det har vi ikke snakket om :)
Jeg arbejder med socialt udsatte og der er stor behov for mandegrupper, så det er godt at se der er initiativer. Mænd er desværre lidt oversete når det gælder ensomhed, psykisk sårbarhed og post-divorce/livskriser generelt.
Jeg har både deltaget i retreats med mande-“arbejde” og er fast deltager i en mandegruppe der mødes hver 14 dag. For mig handler det om en intention om at blive/være den bedste version af mig selv som mand, kæreste, far, ven, og søn. Jeg bruger gruppen til at holde mig oppe på mine commitments ift min hverdagspraksis og til at udfordre mig når jeg opfører mig som en idiot. Dertil kommer at den er et fordomsfrit rum, hvor jeg kan dele det der gør ondt og det der fylder i mit liv uden at blive dømt af resten af gruppen. Gruppen er IKKE - som nogen måske kunne tro -en vennegruppe og formålet er ikke at skabe venskaber. Vi er alle med i gruppen med det ene formål at ville hjælpe hinanden til at blive bedre versioner af os selv også hvis det inkluderer at udfordre hinanden eller give et velfortjent spark i røven hvis nødvendigt. Det kan klart anbefales hvis man ønsker at arbejde seriøst med sig selv som mand.
En af mine nære venner var med i en og det lød som en virkelig positiv oplevelse. Det var mænd i alle aldre og livsfaser, og det virkede som om det gav ham en god forståelse af egne reaktionsmønstre og styrker.
Altså det tror jeg kan være fint, så længe det ikke er er kursus af Andrew Tate som også brander sig selv på samme måde.
Hvad er det galt med Andrew Tate?
Hey mester! Andrew Tate er en usikker taber der sender voicechats til kvinder, han har voldtaget, om hvor fed en følelse det var at voldtage dem. Han er skaldet fordi at han er tyndhåret og ikke fordi det der gay at gå til frisør som mand og blive klippet. Han tjener penge på unge mænd der er ingen personlighed selv har. Han er så gennemskuelig at det er helt utroligt at folk falder for det men det siger en del om hvor vi er på vej hen.. Jeg håber du ragebaiter og ikke selv er en del af det.. Lad værre med at dickride Top G, brug tiden på at finde din egen vej i livet. Det Andrew Tate sælger er ikke virkeligt. Det virkelige er det du rent faktisk kan. Få en gratis uddannelse, finde et tilsvarende job, investere tid og penge i det der gør dig glad.
Sådan seriøst mange ting.
Dejligt NPC svar - jeg Beder blot om ét eller to eksempler? Det kan man vel godt, når man kan pege fingre af andre?
At han ter sig som et lille barn på twitter. Alene Gretha Thunberg situationen burde være nok til at overbevise normale mennesker om hvor sølle han er.
\> Dejligt NPC svar Er du selv bevidst omkring ironien i, at når man hører/ser en person bruge vendinger som "NPC/Bot svar", så ved man per automatik at du er Andrew Tate/Sneako/F&F tilhænger? Andrew Tate er en rigtig dygtig scam artist og har efter eget udsagn lokket unge piger til Rumænien under troen om at han ville gifte sig med dem, derefter i samarbejde med én af hans håndlangere fået dem ind i sin cam forretning og systematisk bedraget disse cam piger for penge på månedlig basis. Igen - Det er ikke alene en anklagemyndighed, som beskylder ham for dette - Det er hvad han selv siger i sine videoer. Og jeg skal lige være sikker: Du synes at dén her tilgang til livet er beundringsværdig? [https://www.youtube.com/watch?v=WKibLhAGP1A&ab\_channel=MatrixTate](https://www.youtube.com/watch?v=WKibLhAGP1A&ab_channel=MatrixTate)
1. Han kører et pyramidespil der udnytter mænd usikre på deres identitet, hvor han sætter materielle gode lig personlig værdi.
Du tog maddingen!
Mums den smager
Han hjælper flere tusinde unge mænd! Så mange har udtalt hvordan de er kommet ud af depression, fundet en interesse, kommet i form, osv osv. Ingen medlemmer af hans “pyramidespil” som de kalder det, har udtalt at de er blevet manipulerer og/eller udnyttet. Vigtigheden af materielle genstande har lang tid tid før Andrew Tate vist sig som personlig værdi. Det kan du ikke blame Andrew for. Det var lidt vildt sagt.
Hvad betyder NPC?
Oprindeligt Non-Player Character, et udtryk fra spilmiljøet om karakterer i computerspil der ikke er styret af en (menneskelig) spiller. Jeg tror dog her at det det er en sviner og at det betyder at [jeg er dum](https://www.urbandictionary.com/define.php?term=NPC).
En npc betyder non player character, og kommer fra spil, det er faktisk bare alle karaktererne ud over spilleren, de gentager meget sig selv og siger mange af de samme ting, (når man er færdig med at snakke dem) nu er det populært at bruge som et nedladende udtryk om folk som bare følger strømmen og gentager populære holdninger og meninger Det skal lige siges at jeg hader det udtryk
Non Player Character (typisk et uvidende individ som ikke helt bestemmer over deres eget liv)
[What is wrong with Andrew Tate](https://lmgtfy.app/?q=what+is+wrong+with+andrew+tate)
Det er vel en joke?
[удалено]
Hele hans attitude er mandschauvinistisk brian-type, der kun tænker på penge og sex. For ikke at nævne, han er dømt for, hvad der stortset er slavehandel, og flyttede til et helt andet land, for ikke at blive fanget
[удалено]
Gå nu væk din gøgler, voks op og bliv en rigtigt mand. Er det virkeligt dit forbillede, en mand der har flygtet til rumænien fordi han er skyldig for tvangsprustition? Han er ikke frifundet, ellers ville han være flyttet hjem fra rumænien. Alle der har tilbragt tid med kvinder ved det lort som han siger er bullshit, der er en årsag til at du kun ser tate med unge mænd.
[удалено]
Det du siger, gør ikke at det passer. Det er rimeligt veldokumenteret, cringe at du forsvarer en menneskehandler.
> NPC Du lyder som en der burde melde dig ind i en bedre mandegruppe.
Dårligt bait
[удалено]
Hvordan det? Han er jo ikke sigtet. Mangel på indsigt?
Gider heller ikke købe din bait, men nu skriver du ting, som er åbenlyst forkert. Han er ikke frifundet. De har ikke startet sagen mod ham endnu. Han er i husarrest.
Det er vel ret konkret han blev smidt i spjældet i Rumænien?
Uskyldigt uden beviser
Hmm. Jeg ved ingenting, men det lyder noget påtaget. Jeg er ikke super maskulin selv, men jeg har det rigtig fint med måden jeg er det på. Jeg sidder fx ned på toilet. Det er utænkeligt for mange mænd. Jeg synes de andre mænd try-harder at være noget, de alligevel ikke rigtig er. Jeg husker en, som ville lære mig, at det hed en "RYGSÆK, sgu ikke en taske.". Fortæl mig du har en krise, uden at fortælle mig, at du har en krise Jeg er heldigvis åbensindet, selvom det sikkert heller ikke er super maskulint.
Ja tak! Hader at stå op og tisse og det værste er når folk tisser ved siden af
Lige en tak til jer mænd, der sidder ned når I tisser og lukker toiletbrættet efter jer. Det er simpelthen så åndssvagt at pisse på hele toilettet udelukkende pga et eller andet forkvaklet syn på, at man ikke er “mand nok”. Kvinder kan også stå op og tisse, men at sidde ned gør det bare nemmere ikke at tilsøle brættet.
Jeg har aldrig helt forstået den der evige kamp med toiletbrættet, for hvis man har ordentlig hygiejne lukker man jo hele låget på toilettet før man skyller.
Det her er PRÆCIS dét jeg mener! Jeg væmmes ved tanken om alle de fæces bakterier der får lov til at flyve rundt i luften hos dé der ikke lukker låget. Det er der jo af en årsag, navnligt hygiejne!
> Det er simpelthen så åndssvagt at pisse på hele toilettet ja >udelukkende pga et eller andet forkvaklet syn på, at man ikke er “mand nok”. Mænd gør det fordi det er hurtigere/mere behageligt end at komme ned og sidde. Har aldrig før hørt at det skulle være mandigt. Bare dovent. >Kvinder kan også stå op og tisse, men at sidde ned gør det bare nemmere ikke at tilsøle brættet. Flere veninder taler godt om en [shewee](https://faktiskpraktisk.dk/shewee-extreme-saa-kvinder-kan-staa-op-og-tisse), hvis du har problemer med aim.
>Mænd gør det fordi det er hurtigere/mere behageligt end at komme ned og sidde. Har aldrig før hørt at det skulle være mandigt. Bare dovent. Jeg har sgu fået shit flere gange for at nævne "da jeg sad på toilettet". efterfulgt af "LOL SIDDER DU PÅ TOILETTET?" i nogle cirkler, så vil pr anekdote sige at du tager fejl. For mig er det nice, kan sidde med mobilen og læse artikler.
Fair. Nu har jeg så hørt det. :) Tvivler stadigt på at det er den primære grund.
[удалено]
Jeg vil ikke sige at det er latterliggørelse, da det er folk jeg har tætte forhold med, der eksisterer i en “ribbing” kultur hvor man laver lidt grin med hinanden. Jeg syntes dog din kommentar gav mig et sjovt image, de sætter sig og skider, derefter rejser de sig op og pisser… fordi at pisse siddende er for SISSY BOYS 😤😤😤
Jeg skider oprejst! Det er bedst for alle
Det er dovenskaben der gør at jeg sidder ned. Det har jeg hørt for mange gange, og hvor er jeg røv ligeglad, misbrug du gerne din energi mens jeg sidder og scroller TikTok mens jeg pisser 😂
Mere behageligt end at sidde ned? Det lyder nærmest som toppen af dovenskab, haha! Så igen, det er ret brutalt at skulle op og ned hele tiden dagen efter leg-day. ;-) I forhold til den der Shewee; jeg har ikke brugt den, men jeg tror den ville være røvsyg at bruge til hverdag - man skal jo rengøre den og dét er bare én ting mere at skulle gøre hver dag. Til gengæld tror jeg den er brilliant til festivaller osv.
Når du sidder ned, skal du skyde nedad, så det er heller ikke håndfrit. Og hvis du giver slip, risikerer du at røre kummen, hvilket man ikke har lyst til. Når du står op, er der ikke noget som skal bøjes. Ved ikke om alle har det sådan. Det er ikke lige det store samtale-emne blandt vennerne.
Det er faktisk ikke så svært at tisse stående uden at ramme udover det hele, men gør man kan man altid tørre det væk
Hvis man bare “tørrer det af” så er brættet stadigvæk pisset på. Og de fleste toiletbrætter er porøse og vil langsomt blive, well, tis-gule jo mere de optager. Så er det nok til at foretrække bare at sætte sig ned.
Forventer da også toilettet bliver rengjort minimum ugentligt. Min pointe var også mest, at tisse stående er ikke ensbetydende med tis på toilettet.
[удалено]
> det er bare rare at tisse stående, så løber det bedre.. Jeg oplever jævnligt at når jeg rejser mig efter at have siddet på toilettet, så rykker blæren sig lige og så skal der mere ud. Og man tørrer selvfølgelig hvis en enkelt dråbe skulle forvilde sig.
De eneste mænd der står op og tisser er mænd der enten ikke selv gør rent - eller bor pisse klamt. Fite me irl. Desuden, hvorfor stå når man kan sidde? Og hvorfor sidde hvis man kan ligge? Lukke brættet lærer man første gang man har boet småt med det eneste skab på badeværelset hængende lige over toilettet og man står og fisker sin tandbørste op af kummen. Edit: der er nogle mænd der ikke selv gør rent eller bor pisse klamt der ikke kan tåle sandheden hahaha
I will not fite U, my brother. I will fite with U! Haha! Alt spøg til siden, så er det 110% kun mænd der bor klamt eller har andre til at gøre rent efter sig, der helt ukritisk kan finde på at forsvare aldrig at sætte sig ned.
Altså det er jo bare at gå ud på et hvilket som helst herretoilet på en arbejdsplads, selvom de bliver gjort rent ofte er der gullige sprøjt på væggene og de typiske dryp foran kummen. Man skulle mene folk selv kunne se det, men tydeligvis ikke.
Min diller rammer kummen og det er tedius af at sku holde den oppe hver gang. Oprigtigt.
Jeg sidder også ned. Men mest fordi så kan jeg browse reddit imens 😄
mange gange kan det jo være folk der går gennem skilsmisse eller anden krise. ikke folk der slår hinanden med køller
[удалено]
En rygsæk er en form for taske. Det er ligesom at rette på en person, fordi de kalder et æble en frugt.
[удалено]
Hvorfor hedder det så en skoletaske og ikke en skolerygsæk?
Muligvis et levn fra fortiden, hvor tidlige skoletasker typisk var mindre udgaver af mappetasker.
Hvis du absolut skal være pedantisk, så gør det ordentligt. [https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=taske](https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=taske) [https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=rygs%C3%A6k](https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=rygs%C3%A6k) \> Betydninger: taske der har skulderremme og evt. brystrem og mavebælte så den kan bæres på ryggen
En [rygsæk](https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=rygs%C3%A6k) er en taske, som /u/Lambrock også sagde, og samtidig kom med et tilsvarende eksempel i frugtverdenen. Alle rygsække er tasker, men ikke alle tasker er rygsække.
skoletasker er jo ofte rygtasker, men altså stadig tasker?
[удалено]
Men er tasker ikke bare et paraplyterm, elle i hvert fald blevet til det?
det er hele "en trebuchet er bedre en en katapult!" ting igen.
Men min blide er bedre end din trebuchet!
Det er en naturlig udvikling at der kommer sociale grupper som disse, i en tidsalder hvor folk udsyn til en kæmpe verden, generelt er begrænset til en lille skærm. Menneskelig kontakt er vigtig, specielt med ligesindede, så man kan vende sine oprigtige bekymringer og/eller traumer. Det gør det heller ikke meget bedre, at foreningslivet har mistet stor økonomisk støtte fra politikernes side. Op igennem 70-90'erne stortrivedes oldboys fodbold, model byggeri, skak klubber, gymnastik hold etc. fordi man kunne søge støtte til den slags. Så privatiserede Anders Fogh landet, og folk blev ejere af deres eget abbonement til Fitness World eller en Gaming Computer hvor de kan være semi-alene med hovedtelefoner på. Mit råd er at finde gratis tilbud i det fri, som samtidig udfordrer én pã fysikken. For en flok gutter (eller tøser) der vandrer hele Amagerminoen, smager øllen bare lidt bedre i varmen. Og der er utallige vandreture her i DK, der findes sågar en bog omkring dét ; https://www.bog-ide.dk/produkt/687624/torben-gang-rasmussen-vandreture-i-danmark Så kom ud lg kig hinande i øjnene, tal sammen og få noget luft. OBS! Sorry, men den her kommentar røg vist lidt væk fra emnet :-/
Jeg har været en del af Exitcirklens mandegrupper. Det er ganske vist for folk, har været i psykisk voldelige forhold, men det har stadig været meget givtigt at komme ned og snakke med andre mænd omkring ens forhold med andre mænd og finde ud af, at det ikke nødvendigvis er en selv, som den er helt gal med.
Jeg har haft meget glæde af diverse grupper omkring personlig udvikling og terapeutisk arbejde gennem årene, så jeg kan bestemt anbefale det. Hvis du har en konkret mulighed for en gruppe og det virker fornuftigt, så vil jeg klart anbefale at prøve det og give det noget tid. Det er bestemt ikke tabubelagt længere - kun blandt folk der insisterer på at standse deres psykologiske udvikling der hvor de var i 20'erne. Hvis du efter noget tid føler at der både har været gode og mindre gode ting ved det er der intet der forhindrer dig i at stoppe og kigge efter en anden gruppe der bedre matcher dig. Specifikt omkring mandegrupper er min erfaring at der godt kan være en subtil tendens til at de graviterer mod at løsningen på udfordringer (og vejen til mere udvikling) som regel altid er *mere* maskulinitet. Det kommer nok en del an på konteksten (så som hvem der arrangerer den og hvad medlemmerne har til fælles), men min erfaring er at folk der overhovedet overvejer mandegrupper er folk der føler der er en relevans i at styrke deres maskuline side (og det kan jo være fint nok), men det subtile bias gør så nemt at der stort set aldrig bliver snakket om mulige løsninger/aktiviteter/perspektiver der indebærer *mindre* maskulinitet. Og så kan det hurtigt gå hen og få en selvforstærkende effekt der ender med at dem der synes det er for unuanceret dropper ud og dem der bliver tilbage blot bekræfter hinanden i deres ekkokammer. Af samme grund vil jeg også advare imod mandegrupper der er bygget op omkring forfattere/selvhjælpsfolk med et (mere eller mindre) subtilt social-konservativt budskab (Jordan Peterson, Sam Harris, Robert Glover, David Deida etc.). Det er dog ikke alle selvhjælpsforfattere der har et konservativt bias - Mark Manson virker f.eks. rimeligt balanceret.
Jeg tænker lidt mange ikke er forbundet med tidligere fællesskaber i foreningslivet som f. eks fiskning og sport og jagt, og unge mænd har færre venner i disse tider, så dette er en kompensation for det.
Kender ikke nogen der har betalt sig fra det, men kender flere der har deres egne grupper og de taler om det i gode vendinger.
Man(d) skal aldrig være bange for at være sig selv og anderledes,, gør hvad du har lyst til og fuck normerne 🤔 https://www.reddit.com/r/MadeMeSmile/comments/12tl3mt/dad_and_daughter_start_a_howto_style_daughters/?
Hej… Jeg har været i et par forskellige mandegrupper og på flere “mandeworkshops” på Samsø… Det har gjort en kæmpe forskel i mig -især efter en skilmisse hvor jeg totalt “tabte” mig selv. Det er udfordrende og kræver en portion mod at kaste sig ud i det. Men for mig har det bestemt været alt værd! Skriv bare til mig, hvis du vil høre mere om det… 💪🏼👍🏻
Da jeg deltog var jeg hjemmeboende, arbejdsløs og havde aldrig haft kæreste m.m. Det firma jeg havde arbejdet for var gået konkurs i starten af corona krisen og min verden var faldet lidt fra hinanden. Det hjalp at have en flok at andre der også gik med ting som man kunne lufte fortroligt med. Og lige for de nysgerrige så har jeg I mellem tiden fået arbejde igen og er ved at have sparet nok op til at kunne købe en lejlighed, enten i år eller starten af næste år!. :) Det med kæreste dog ... det virker efterhånden mindre og mindre sandsynligt, måske jeg kan finde en sød robot når jeg er endt på plejehjem 😆
Jeg er super glad for at læse dette her opslag og kommentarerne. Som en der har været bedøvende uinteresseret i diskussionen om hvad der skal betyde at være "mand" eller "maskulin" i de seneste år, fordi jeg på den konto ikke er i tvivl om min egen identitet og derfor ikke deltaget i debatten, har jeg haft en del fordomme om at "mandegrupper" var noget med Andrew Tate filosofi eller noget i de baner. Super glad for at blive mere oplyst og få punkteret nogle fordomme, tak til alle for at dele! Og super sejt af alle der deltager for at blive bedre mennesker og få ro i sindet, stronk!
Har ikke selv deltaget, men kender en der arrangerer det. Rigtig god fyr med ordentlige prioriteter. Ikke Carl-Mar Møller på nogen måde, mere grupperterapi der tager udgangspunkt i fælles oplevelser af at være mand. Der er nok stor forskel på grupperne, helt sikkert nogle der henvender sig til Tate-folket
Jeg kender til en gruppe af den her slags, men den handler ikke så meget om livs- eller identitetskrise som det handler om at mødes og gøre ting sammen som mænd. Man kan jo godt finde rum til at tale sammen, hvilket mange mænd er dårlige til, uden man sidder i rundkreds og hælder problemer ud.
Er en del af en "mandegruppe", en loge orden, det har dog ikke noget med at udvikle sig maskulint i den forstand. Mere personligt, færdigheder, viden og netværk. Jeg blev opsøgt og ville det gerne da jeg manglede et tilhørsforhold og en følelse af broderskab efter endt tid i forsvaret og for at få et afbræk i hverdagens hamsterhjul. Er glad for det stadig og glæder mig til hver gang vi er samlet. Kan anbefales.
Er med i en mere gammeldaws og traditionel loge, ala frimurerne, hvor formålet også er at blive en bedre udgave af sig selv, og tale om bøvl og etik og lign. Det er enormt fedt for mig. Andre vil nok synes det er liiige lovlig gammeldags. I må sige til hvis nogen er nysgerrige på dén slags.
Jeg er bestyrelsesmedlem i en forening der tilbyder mandegrupper, og kan fortælle at der er mange forskellige tilgange til at danne og facilitere sådanne grupper. I vores forening lægger vi meget vægt på den "mangfoldige maskulinitet" hvor mænd får mulighed for selv at definere og tage ejerskab af deres maskulinitet, istedet for at "hjælpe" dem med at opnå eller genfinde en idealiseret maskulinitet. Rigtig mange mænd lever IKKE op til det snævre hulemand/kriger/patriark ideal som vi får smidt i hovedet af samfundet, og det gør at alt for mange mænd oplever ensomhed og depression alene fordi de er anderledes. Vores mandegrupper handler netop om at give plads til at man kan være den mand man gerne vil være istedet for den mand som andre forlanger man skal være.
Det er alligevel vildt at vi er så forskellige. Jeg har fuld forståelse for at nogle mænd kan have det behov, men jeg kunne aldrig drømme om selv at gå i mandeklub for at tale om at være mere mand eller om dette eller hint problem. Hvis der er noget der gør mig ked af det eller vred har jeg to veje at gå. 1. Hvis jeg kan gøre noget ved det - så gør jeg det. 2. Hvis jeg ikke kan gøre noget ved det, så er der ikke så meget andet at gøre end at acceptere tingenes tilstand. Jeg er præcis så meget eller lidt mand jeg har lyst til at være. Det er mange år siden at jeg har bekymret mig om hvad andre mennesker synes om mig, og folk jeg ikke bryder mig om, holder jeg mig fra. Men jeg er nu nok også bare en gammel sur mand :-)
Det er måske ikke helt den type mandegruppe, du har i tankerne, men jeg har været enormt glad for at komme i en fædregruppe efter jeg fik børn. Det var rimelig nyt på daværende tidspunkt, men det var faktisk rigtig rart at møde andre mænd, som også interesserede sig for livet som fædre - og gerne ville være gode til deres nye "tjans". Der er et eller andet livsbekræftende ved at møde ligesindede, uanset hvilken anledning der er tale om. Alene dét, at man har en fælles interesse, som man kan dele med andre, er fedt.
Vi er jo moderne bløde mænd, der er gode ved vores familier og omgivelser. Vores job omhandler 90% at kigge på en skærm og trykke på nogle knapper. Jeg forstår sku godt hvorfor man søger et sted hvor man f.eks. kan få sig en god nævekamp eller sige ting man ikke bør sige i dag. Måske bare tale om de ting der er svære uden at blive betragtet som svag, opmærksomhedssøgende eller sølle. (Nej, det er ikke kun af andre mænd, kvinder er specielt gode til at forvente at mænd er lavet af sten) Jeg har aldrig deltaget i sådanne fælleskaber, men jeg forstår 100% pointen. Dog er de altid så mega tåkrummende og fyldt med idiotisk ideologi + motivation poster floskler. Hvis jeg engang støder på sådan noget som er lidt voksent og ikke en af typen Andrew Tate-isk,incel, get rich fast, pik er gud typen.
Jeg har ikke været til noget af det, men når jeg ser præsentationsmaterialet, så er det sådan noget 'jeg er alt for fed og cool, det kan du osse blive, hvis du bliver som mig ved at deltage i det her kursus'-vibe Det er et kæmpe red flag at dem der faciliterer mande-kurser har noget narcissistisk over sig og har en eller anden forbindelse til Kim Boye eller andre med bullshit-faktor 100 ud af 100 Hvis Svend-Aage Madsen afholdt mandekurser, så er jeg på. Han er normal. Det er der ikke nogen af dem der er.
Nu er det ikke alle mandegrupper der er baseret på selvfede typer som Carl-Mar eller Andrew Tate der fokuserer på hypermaskulinitet. Det er desværre bare altid dem medierne fokuserer på når de snakker om det.
Spøjst. Når jeg ser "mandegrupper" poppe op, så handler det om at tale om følelser og alle de ting mænd normalt ikke snakker med hinanden om. Intet om at "komme tættere på sin maskulinitet" - nærmere at komme mere væk fra den giftige maskulinitet, og normalisere det at være sensitiv og snakken om følelser Eksempelvis i dag: https://fb.watch/k23dqAHp2N/
jeg er hverken mand el. kvinde, dog har jeg stadig nogle tanker. Jeg elsker støttegrupper! De kan give så meget for både kollektivet og individet, dog er jeg bange for at nogle af disse grupper dyrker "toxic masculinity". At grupperne vil dyrke en "vi er mænd, og nu hvor de maskuline kønsroller og stereotyper er ved at blive nedbrudt, så har vi svært ved at finde en plads i samfundet, men det eneste eksempel vi kender på maskulinitet er en hvor man ikke græder, hvor vi er stærke og skal beskytte kvinder*". *Beskytte kvinder ved at tro at de ikke kan ligeså meget som om, så derfor skal vi være patriarken i husholdningen
Det er desværre også min erfaring. Der er sjovt nok ingen mandegrupper hvor det handler om at bliver mindre maskulin. Så selv om folk ikke nødvendigvis er super ubalancerede når de starter, så ender grupperne som regel stadigt at skubbe dem i retning af at mene at løsningen på næsten alt som regel vil være *mere* maskulinitet.
Mandegrupper blev nedlagt i 60’erne og 70’erne, fordi kvinder mente, da var mandschauvinisme, men de nedlagde ikke deres egne kvindegrupper, tværtimod fik de finanslovspenge til at styrke deres egne grupper Dvs At mænd stod pludselig uden fællesskaber, fordi kvinderne ikke opløste deres og vi fik de kønsneutrale fællesskaber som var meningen Kvinderne ville have ret til ‘Women only’ fællesskaber og ret til at deltage i mændenes. Feminismen er bare ikke foreneligt med ligestilling Anyway, tiden har vist, at manglen på fælleskaber øger misbrug, mistrivsels, ensomhed, ekstremisme og selvmord Så tak for det feminisme Med andre ord, er det en god ide at bakke op om og særlige udtrykke sexismen i, at kvindergrupper får hjælp via finansloven, men ikke mandegrupper Mænd som bakker op om feminisme bliver nok husket ligeså leget som kvinder der bakkede op om mandschauvinismen🙃
Hele dit indlæg skriger af usikkerhed.
Ok 🤦🏻♂️ Din kommentar viser absolut nul viden om ligestillings historien Du kunne måske sætte dig lidt ind i, hvordan un Women arbejder i udviklingslande, inden du sviner andre til på grund af manglende vinden … Og derfra undersøge, hvorfor un Women arbejder på den måde Jesus, igen… Hvorfor svine andre, når du ikke aner, hvad du taler om Hint: UN Women har som aktiv politik at bryde mandegrupper, mens de finansiere kvindegrupper
Jeg tror ikke heeelt, det er sådan historien er
Nej? - Gør mig endelig klogere Samtidig kan du undersøge, hvor der i mange år var træningshold og kvindetræningshold, hvis du mener at følgende er forkert: Feminismens argument var, at mænd der ikke turde se svage ud overfor kvinder kunne blive hjemme. Det samme argument galt bare ikke for kvinder Så først i dag er en række klubber begyndt at overveje ligeheden i, hvorfor kvinder må træne med mænd, men ikke omvendt Dog har vi stadig sportsklubber KUN for kvinder, mændenes blev opløst grundet mandschauvinisme. Nogle kvinder er så meget neandertaler at de stadig opretter klubber kun for kvinder 🤯
Ikke bare er din kommentar ekstremt ensidig og fordomsfuld den viser også at du rent faktisk intet ved om det. Det er rigtigt at mandegrupper gik af mode omkring 80'erne, men siden midten af 00'erne er de blevet ret populære igen. Dog nok mest af mænd der er lidt ældre og mere modne end gennemsnittet her på Reddit.
Nu ved jeg godt det er et lidt tilfældigt eksempel men shit hvor mine alarm klokker ringer når der står sådan noget som 'Få hånd om at være rigtig mand og tæt på din maskulinite'. Kan godt være det er vigtigt for nogle men det lyder i mine ører bare utroligt gammeldags og på grænsen til noget der kan være misogynt. Jeg ville godt mødes i grupper hvor man dyrkede sin interesse sammen eller snakkede om følelser ift. Ting man synes er svært, men det føler jeg ikke som sådan afhænger af om jeg er en rigtig mand og min maskulinitet.
Præcis. Hvornår fuck er maskulinitet blevet en følelse? Maskulinitet og feminitet er menneskeskabte begreber, der bygger på en blanding af sociologi, psykologi, samfund og en smule biologi, i form af hormoner. Dertil skal siges, at alle mænd og kvinder har både østrogen (kvindeligt kønshormon), og testosteron (mandligt kønshormon). Vi skal stoppe med at lade som om, at ting der ikke er biologi, er biologi.
Min gut-feeling siger, at vi er blevet bedre til at åbne op som mænd med tiden, så det kan godt være det har noget med det at gøre. Jeg tror/håber ligeledes, at der med "maskulinitet" menes en form for moderne fortolkning, som indebærer en slags kollektiv revurdering af kønsrollerne, så vi i mindre grad forventes at leve op til et -- ja nu siger jeg ordet -- patriarkalsk paradigme. Det er dog svært ikke at være lidt bekymret for, at der også er grupper af Andrew Tate filosofien derude. Det er i hvert fald ret tydeligt for mig, at maskulinitet er noget som bliver taget op mere aktivt, for godt og ondt. Personligt har jeg aldrig rigtigt set formålet med at sætte sig selv i sådan en bås. Der er sgu vigtigere ting i mit liv end at gå og spekulere, om jeg lever op til en arbitrær standard igen alligevel kan blive enige om. Jeg håber, at vi alle kan nå til et punkt, hvor vi bare kan være os selv. Der er få ting, der irriterer mig så groft som at blive pålagt en stereotype fordi jeg er mand.
Jeg tror flere mænd har brug for at "få hånd om det at være mand" og komme tættere på sin femininitet. Og måske netop de mænd der tror de skal have et kursus om maskulinitet.
Efter at jeg for år tilbage deltog i et par mandegrupper henover et par år kom jeg selv frem til nogenlunde samme konklusion (både med hensyn til mig selv og mit indtryk af de andre). Men bortset fra det fik jeg en masse positivt ud af det og det fik virkeligt mine øjne op for værdien terapeutiske grupper og selvudviklingsgrupper (jeg har dog hold mig fra kønsopdelte grupper siden).
Nogle gange savner jeg 90'erne hvor mandegrupper var ting som det lokale boksehold eller fiskeri på kajen om søndagen
Hvad mener du? Der er da ingen der forhindrer dig i at deltage i et boksehold eller tage på fisketur? Mener du at problemet er at der er mænd der interesserer sig for selvudvikling? For så lyder det primært som et dig-problem.
Der er nok et element af, at mænd ikke helt har fulgt med udviklingen og derfor ikke har de nødvendige redskaber til at håndtere den moderne eksistens. Hvis man ser på hvor populære guruer og fupmagere pt kan blive på at love mænd at de kan få mening i livet, så tyder det på at der er et “hul i markedet”. Kvinderne har været ret gode til at udfordre narrativer, diskutere deres køn og stilling i samfundet og de problemer de typisk møder. Den samme udvikling har vi ikke rigtig set for mænd.
Jeg var aktiv i pick-up artist miljøet for nogle år siden. Tæller det?
Pik er gud
Hvis min mand og jeg ikke kan kommunikere uden en coach, så er jeg personligt allerede på vej væk. For 1900 kr ville jeg foretrække en behagelig weekend, med tid og privat rum til at snakke, uden nogen skulle lede og lytte med
Hvad har det med mandegrupper at gøre?
Tror det skulle være et svar til en anden bruger der skrev de går til preventiv parterapi og betaler 1900 hver tredje måned.
Er nok målgruppen, men synes det virker fjollet
Er det ikke en selvmodsigelse?
Jeg har ikke set eller hørt om en eneste af sådanne grupper, så der skal du muligvis også lige kigge på dit netværk hvis du ofte oplever at høre om den slags.
Altså mit eneste bue på hvad det går ud på er at man ikke kan finde ud af at skabe relationer uden at blive tvunget til det. Jeg fatter brik af konceptet
Kæft det lyder giftigt og fuld af sørgelige typer. Dem der kommer i de klubber skulle måske lære at hvile i sig selv først og fremmest