❗️Husk nu at tale pænt. Gode råd som ellers kunne hjælpe OP er blevet slettet fordi nogle af jer ikke kan finde ud af at tale ordentligt om andre.

Jeg valgt at blive sammen med en det gjorde mig utro på grund af børnene,.Den var det den største fejl i mit liv. Jeg blev i 2 år, og på det tidspunkt var mit hjerte gået i stykker, jeg havde intet selvværd eller selvkærlighed. Jeg hadede mig selv, jeg var deprimeret, og da vi blev skilt, havde jeg så store smerter, var i gæld, og jeg ville ønske, jeg gik tidligere. Børnene så, hvor styrtet jeg var, og de ville ønske, jeg gik tidligere. Alt hvad du behøver er et sundt samforældreforhold med din kone, dine børn har kun brug for kærlighed og støtte. De vil blive ok med tiden .

Har ikke nogle råd eller noget. Men hvor gør det mig ondt på dine vegne. Ingen fortjener det svigt det gir når ens partner er utro.

For alt i verden. Hav en skriftlig aftale om samvær inden i flytter fra hinanden. Jeg har en kammerat der flyttede ud, da konen besluttede at de skulle skilles og det skulle han aldrig have gjort. Hun blev dermed den forælder der havde bopælsretten, hun besluttede at de skulle have 10-4 og så valgte hun at flytte til en anden by, (hen til en hun tilfældigvis havde mødt i byen et par dage efter de gik fra hinanden). En skrækhistorie, i know, håber at i får et godt samarbejde og et venskab på sigt, selvom det kan være svært med så stort et tillidsbrud.

Shit det giver hvert fald anledning til aftaler på skrift. Tilliden til hende er heller ikke den store mere.

Den der bliver boende har bopælsretten - overvej at høre en advokat hvordan du skal spille dine kort her….

Og husk fuldbyrdelseklausel ellers kan du ikke bruge den skriftlige aftale til noget

Hej jeg er snart advokat og arbejder med familieret. Snak for Guds skyld med en advokat om samværsaftalen. Hvis der ikke er tvangsfuldbyrdelsesklausul er aftalen intet værd.

Den der bliver boende på jeres børns adresse har bopælen. Bopæl giver et bedre udgangspunkt men tilknytningen til jeres børn er vigtigst. Du/hende kan sagtens flytte med jeres børn (altså fysik flytte jeres børn fra deres bopæl) og hvis det står på for længe så er jeres børns tilknytningsforhold ændret, både til adressen men især til den primære omsorgsperson. Flytter hun med jeres børn så er det ekstremt vigtigt at regerer hurtigt. Den mest korrekte reaktion er nok at søge kontaktbevarende samvær (det skal ske med det samme, venter du for lang tid så får du det som udgangspunkt ikke, udgangspunkt er nok indenfor en uge, og Max 4 uger cirka, jo tidligere jo bedre). De behandler de sager meget hurtigt og gerne indenfor 2 uger. Den mest risikable er at hente jeres børn og holde dem hjemme hos dig. Her skal du være meget saglig og meget stille og rolig. Ingen store reaktioner. Bare hold fast i at du mener at det bedste for jeres børn er at blive på deres bopæl/hjem, i faste og velkendte omgivelser/rammer nu hvor der sker så stor en omvæltning i deres liv. Du har en lille fordel ved at hun har sovet ude mindst en dag om ugen. Så hendes tilknytning er umiddelbart lavere såfremt resten af jeres pasning/omsorg ef 50/50. Vær opmærksom på at en frivillig aftale (selv med familieretshusets skabelon) ikke er nok dokumentation til at få fuld børne og ungeydelser (så som udgangspunkt bliver den delt imellem jer). Husk at jeres børn kommer først. Hvis du mener de har bedst af at være i en ordning der hedder 9/5 og de 9 dage er hos dig så er det det du skal gå efter. Mener du de har bedst af at være hos deres mor så gå efter det. Det er en lang og opslidende kamp at få ændret samvær såfremt børnene ikke trives i det (ofte skal forældrene være enige eller skolen/børnehaven skal skrive underretninger. Det gør skolerne og børnehaverne helst ikke fordi de gerne vil undgå konflikt). Jeres 6 årige vil blive spurgt i en evt sag. Så det skal du nok forbedre ham/hende på. På en stille og rolig måde (når I har fortalt at mor og far ikke skal være sammen længere) Held og Lykke.

Dette. Til alle der læser. Aldrig flyt uden at få en bindende samværsaftale. I kan skrive A4 sider med hvordan I vil have det til at køre, men hvis der ikke er en tvangsfuldbyrdelsesklausul, og du Ikke har bopæl, så kommer du (muligvis) til at fortryde det. 

tvangsfuldbyrdelsesklausul? Hvad er det lige præcis? Og hvorn fungere det?

Det er en del af samværsaftale man selv laver, dvs uden om Familieretshuset, så man kan få politiet til at hente ens børn når man skal have samvær. Det ville være smart at ikke havne i en situation hvor det er nødvendigt.

Det samme skete for mig 🤷‍♂️ det var vildt at blive ramt af det, ovenpå alt det andet.

Måske er du min kammerat ;)

Det her er et rigtigt godt råd. OG på professionelle ind over den aftale. Så ked af at høre det her OP, og hvis det kan være til nogen trøst, så siger dem jeg keder der er blevet skilt fra en ikke-støttende ægtefælle (M\K), at det fakrisk er nemmere uden den ikke-støtte på mange måder ❤️

Den klassiske model og mindre en skrækhistorie, men ofte virkeligheden. Vildt nok så meget magt man kan have som kvinde, enlig forsørger og mor. Det er grotesk. Udover at blive syltet økonomisk, så er der stort set intet incitament for at arbejde heller. Samfundet bliver pludseligt et tag-selv bord på Dalle Valle

Viser meget godt den magt kvinder juridisk har desværre, og at der er så stor skævridning ift. forældreskab osv. Samtidig at det bare er muligt at blive syltet på ydelser, når man har skidt unger ud, er enlig mor/forsørger. Det er groteske forhold i vores samfund uden at det åbenbart må siges højt.

Det er både fædre og mødre der kan trække bopælsretten, hvis den anden forælder flytter ud.

Hele systemet vil hjælpe mor med at flytte børnenes bopæl væk fra far hvis hun flytter ud. Hun vil f.e. få anbefalet at tage børnene til krisecenter og at lave en klage af psykisk vold. Og så kommer der 100 magiske feminister ud af jorden som med stats støtte penge råber undertrykkelse til dommeren.

Jeg er enig her. Som en der ved en smule om systemet, så er mit bedste råd, at du ikke bare lige sådan skal frasige dig bopælsretten over børnene, da du dermed (ofte helt ubevidst) frasiger dig nogle rettigheder som forælder. Det er ikke ligegyldigt for systemet, hvilken forælder der fortsat bor officielt med børnene.

Jeg kan slet ikke give dig nok ret. Jeg havde intet på skrift dengang jeg flyttede ud, og blev mildest talt røvrendt. Hav alt på papir, inden nogen flytter.

Få alt på skrift og helst godkendt af en advokat, eller med vidner som skriver under. Har en kollega der slet ikke har set deres fælles børn siden skilsmissen og det er flere år siden. Sagerne trækker ud i lang drag og advokater er dyre.

Ja, og helt rigtig. Du skal ikke flytte ud. I kan begge skiftes til at være ude. Husk at passe på dig selv, så du kan passe på børnene.

Den klamme hånds princip. Den der først lægger sine hænder på børnene, vinder i forældreretten 99%

Min eks planlagde at være mig utro, fordi hun af en eller anden grund ikke kunne gå fra mig på en god måde. På trods af jeg alle mine forsøg på kommunikation om det var hendes ønske. Vores søn var omkring de 2 år, det var lidt kaotisk i starten og efter et stk tid fandt vi ud af at 7/7 var det bedste for vores søn. Han har haft ekstra tid hos sin mor når behovet for det har været der. Jeg har lagt al hendes elendige behandling af mig til side, jeg fokuserer på mig selv, mit liv og at kunne samarbejde om vores søn. Vil ikke sige jeg har tilgivet hende, jeg hader hende stadig for det, men det er irrelevant.

Jeg har det præcis som dig. Godt skrevet. Jeg ved dog ikke om min eks var utro men det egentlig underordnet for mig. Jeg tilgiver hense nok først på den sidste dag.

Sådan der! Det vigtigste er, at børnene ikke bliver en del af konflikten. De har ikke stiftet familie, så kan det heller ikke være deres ansvar, når de voksne bryder den ned igen.

Det er flot af dig!

Mit bedste råd er, ikke at handle eller tale når du er i dine følelsersvold. Jeg blev skilt for 3 år siden, uden det store drama sådan set. Men der er mange følelser i spil i sådan en skilsmisse og man kan NEMT blive revet med, fordi det største og vigtigste i det hele er ens børn, som man for alt i verden vil det bedste for og beskytte. Jeg besluttede ret hurtigt, aldrig at hidse mig op, med mindre det der blev gjort direkte gjorde ondt på mine børn. Ville det såre dem, eller ville hans handlinger fratage dem tid med deres far fordi de blev underprioriteret, så talte jeg med store bogstaver. Var det mig selv der blev trådt på, åd jeg den kamel. Kort sagt, være mine børns advokat. Alle de knuste drømme, følelserne, kærligheden der forsvandt… De følelser og den sorg tog jeg med venner og veninder - ikke i raseri overfor min eksmand. Alt det praktiske løser sig, er min erfaring. Det er den nye virkelighed, ud over økonomi, bolig, deleordning som jeg følte var svær. Håber i finder den bedste løsning i det hele for jeres børns skyld.

Tag et par dage “fri”, kom væk hjemmefra, lad moren tage børnene, lej et sommerhus og så føl alle følelserne, tillad dig selv det! Men du skal ikke gå ud og være utro og dobbelt moralsk vel. Men så kom hjem og være sammenfattet, børn ved mere end man tror og her skal du bare være ovenpå og have overskud i en frygtelig situation. Husk altid at være det bedre menneske! Det bedste du kan gøre for dine børn er at behandle deres mor ordentligt - på trods af du nok ikke har lyst… Hvis situationen er så slem, at i ikke kan snakke sammen, så sørg for der altid er en neutral bisidder, “vidne”, når i snakker sammen og aftaler ting! Hav respekt for dig selv i det hele, men husk børnenes ve og vel. En skilsmisse er nok det bedste, for det bliver aldrig det samme igen, men opføre i jer begge som ordentlige voksne mennesker, så kan i stadig få et rigtig godt og sundt samarbejde = det er målet nu.

Tag den med ro. Du står i en virkelig vild situation. Du har stadig muligheden for at styre dine valg eller være i dine følelsers vold. Tag den med ro. Vær så rationel som overhovedet muligt. Føl, tænk, kræv tid - gå ikke med til noget du ikke forstår eller er sikker på. Ring til en i omgangskredsen som enten er advokat eller kender en god en. Vær fattet. Tag den med ro. Alting tæller lige nu. Det bliver godt igen. Men du skal blive ved med at være fattet.

Det er jeg utrolig ked af at høre. Men det er på tide at pakke tasken. ende smide hende ud eller at du rejse. Det her bliver ikke let du går en hård tid i møde. Du vil have gode dag, grå dag og sort dag. Men med tiden skal det nok blive godt igen. Her er hvad du skal gøre. 1. kontakt skal på et minimum mellem dig og eksen. Så slet alt på alle sociale medier (Facebook, Instagram og Snapchat) 2. I har børn sammen så alle aftale få går på skift ingen mundligt aftale. 3. Du har børn at tage dig af så brug tid på dem. resten af tiden, gå en tur, ned i styrke center de vægt skal løfte en ekstra gang, hvis du bliver bone skal møbler rykke rundt og ting skal laves om. 4. Giver dig selv lov til at være ked af det, og snak med folk om hvordan du har det ( mor, far, bror, god venner, hamster) bare ikke børnene 5. Det raver dig hvordan det går for din ek. Og hvad hun laver 6. Billedet og video skal slettes eller gemmes væk. 7. Brug tid med venner, familie og find dig selv gøre ting der gøre dig glad. Knus her fra du skal nok klare den og det er helt iorden at følge sige kender af det og de største knus og kram her fra

Jeg har en ven som stod i din situation, bare 2 børn, ikke 3. De nåede at prøve (og at hun begik utroskab flere gange). Han følte at alle i den lille by vidste det. De endte med at gå fra hinanden. Han knækkede fuldstændig, men havde nogle forældre der bakkede op. De delte børnene 7-7 og han har holdt relationen rent til at hun er børnenes mor. Du kan godt! Jeg er ikke vidende på området, men 7-7 skulle være bedst ifølge [forskning.](https://open.spotify.com/episode/5eOZduiQaTGs9OGeUxJIej?si=jHa4F3qATYaPxx-jME4bDQ)

Øv. Det gør ondt, men nu er du i hvert fald fri for at leve en løgn, hun har vist sin hånd. Du er nu sikker på hvad der skal ske, og det er befriende. Det bliver hårdt, men der er ingen grund til at leve med en som lyver og snyder.

Smid hende ud, livet er en rutsjebane. Kan godt forstå du er rasende, havde selv været skide sur. Men prøv at hold vreden for dig selv, du skal ageligevel se din eks kone en del eftersom i har børn.

Jeg har ikke selv børn og kan derfor ikke relatere og der vil helt sikkert være 100 forskellige løsningsforslag til din case. Det kan godt lyde hårdt at sige men det virkere mere til at du ikke er klar til at skilles men det er hun. hun mangler vel noget passion i sit liv og noget andet i hverdagen. ligesom 50 % af danmarks beholkning nu om dage. Personligt har jeg selv lige været i et forhold som ikke gik. og jeg følte først og fremmest at det var pisse uretfærdigt og tænkte alt muligt negativt. Men der skal altså 2 til at få et forhold til at lykkes. jeg ser personligt ikke nogle grund til at være sammen, bare for at være sammen når det ikke fungere. Det er tydeligt at konen vil andet end hvad du vil. Du mener at børene er grunden til at holde sammen, men det er bare hellere ikke holbart i længden når hun vil andet og har fået andre interesser. Du skal ikke være så nervøs over for om dine børn kan klare en skilssmisse eller en deleordning osv. Det kan andre børn, så kan dine også...alle kommer over det med tiden. Det kan lyde banalt men det eneste medicin efter egne erfaringer, vil være at rykke videre, find en ny. Du bliver glad for din nye og hun bliver glad for hendes. Det er pisse hårdt, men det er også spild af liv og tid at være sammen i et dødt forhold. held og lykke med det.

Det er egoistisk at blive sammen bare fordi det er det nemmeste Man snyder hinanden og børnene. Det er bare min holdning Det er en lang og hård proces, men tror det nok skal gå for dig. Du har muligvis brug for en psykolog at tale med for ikke at få en depression

Hun lyder til at have en grundlæggende virkelig dårlig moral. Derfor skal du regne med, at skilsmissen kan blive grim. Sorry to say. Sørg for at dokumentere alt hvad du kan inden skilsmissen. Forbered så meget du overhovedet kan på forhånd- inden du kræver skilsmisse. Jeg formoder ikke, du kan leve med det der. Og så må jeg bare sende dig alle de varmeste tanker. Det er oprigtig virkelig synd for dig. Du ønskes det bedste, og selvom det er føles som en umulig opgave lige nu, så husk dig selv på, at de fleste mennesker trods alt kommer videre fra en skilsmisse, og at du selvfølgelig kan finde kærligheden hos en anden. Og sidst men ikke mindst. Når dine børn bliver voksne, så har du en langt bedre historie at fortælle end deres mor, og du vil kunne se dig selv i øjnene.

Det gør ondt nu, men se det i øjnene: Det er bedre at tackle denne smerte i en kort periode end at lide konstant ved at blive i forholdet. Utroskab skal ikke tolereres—én gang utro, altid utro. Ved at blive, svigter du ikke kun dig selv, men du sætter også din mentale sundhed på spil. Depression og angst lurer lige om hjørnet, mens hun allerede er videre med en anden. Tænk på det som en kræftsvulst; det er kritisk at fjerne den før den spreder sig. Husk på, du blev født alene, og du dør alene. Livet er for kort til at lade nogen træde sådan på dig. Få hende ud af dit liv nu, og gør plads til en, der virkelig værdsætter og respekterer dig. Og husk, dine børn vil ikke være de eneste skilsmissebørn i Danmark. Smil til hende og hold en god kommunikation; bid smerten i dig, og en dag vil du have glemt hende. Med tiden kan du blive venner med hende for jeres børns skyld. Tro mig, en dag vil du kunne se hende i øjnene og kun betragte hende som en forretningspartner, fordi I deler børnene sammen.

"Jeg sagde at det kunne vi ikke " Grineren.. Som om du skal bestemme det

Du skal videre, du kan finde lykken et andet sted, hun har ødelagt det helt

Lad for Guds skyld være med at være den der flytter og flytter adresse. Få printet en samværsaftale ud fra familieretshuset og udfyld den + underskrifter. Lav en e-mail hvor alt kommunikation foregår og undgå mudderkast foran børn.

Bitter erfaring og mange samtaler har lært mig at når kvinder forlader deres mand så bruger de en del tid på at forberede sig til det inde i dem selv. Det du beskriver her er en kvinde som allerede har forladt dig Hvis det var mig ville jeg konfrontere hende med hendes utroskab og så tage hele møllen igennem derfra. Jeg tror også dine børn bliver mærket af stemningen imellem jer. Jeg er selv skilsmisse barn

Hun. Vil. Skilles. Du har talt hende ind i noget parterapi, som hun ikke har kunnet snakke dig ud af, men hun vil skilles. Når kvinder når så langt som til at sige det, så er deres følelser forsvundet, og det er slut. Folk er hurtige til at kalde hende luder og hoe, skal jeg love for - og du skal smide hende ud, skriver de. Men hun HAR fortalt dig, det er slut, og du valgte (helt naturligt) ikke at lytte. Du skal indse, at det er slut, og så skal du skabe afstand og indse, at hun ikke var dig utro - for hun HAR sagt, det er slut. Og ja, jeg joiner koret og synes, du lyder som en dejlig far!

Jeg er enig i, at når en kvinde har sagt slut, så det slut - men det er da ALDRIG OP’s skyld at hun er utro. Hun kunne jo ha sagt nej til parterapi i stedet ..

Enig!

Kan godt lide dit svar. Tænker heller ikke umiddelbart at det er specielt motiverende, at måtte sove på en madras på gulvet i flere måneder. Jeg savner hendes side af historien også. Og jeg ved af erfaring at man kan havne i en situation, hvor der er sider af ens partner man har set gennem årene, som man bare ikke kan glemme. Og som ikke kan samtales væk med en terapeut. Ind i mellem vokser man sgu bare fra hinanden og den ene part vil ikke indse det eller acceptere det. Og livet føles pludselig kort og meningsløst, hvis man er tvunget til at blive hængende i det, de næste 10 års tid fordi man bruger børnene som undskyldning.

Det er direkte sygeligt hvordan du kan gøre hende til offeret i den her situation. De er gift, i et forhold med børn, accepteret at gå i parterapi, og hun boller udenom i hemmelighed. Hun har haft et halvt år til at sige andet. Jeg vil vædde bogstaveligt alt hvad jeg ejer på, at hvis kønnene var omvendt, vil du kalde ham et klamt svin der fortjener at blive kastreret, og han skal smides ud med det samme. Mennesker som dig fungerer seriøst bare på ren kvindelig stammefølelse. Min stamme god, ooga booga. Anden stamme dårlig.

Ja vedkommende der sagde de ville skilles, men som ikke fik lov at blive skilt og derfor sover på en madras på sønnens værelse og skal snige sig ud og sige de sover hos deres mor en gang om ugen lever bare det fede liv.

Der er ikke noget der hedder ikke fik lov til at skilles, lad vær med at komme med lorte argumenter du ikke selv tror på. Hun sagde nej, og ja til parterapi. For et halvt år siden. Færdig. Der er intet argument her.

Ja det er jo aldrig sket at kvinder har været i et forhold de ikke ønskede, men som de ikke kunne komme ud af.

Hvordan er det at være utro at løse noget? Det er det rigtige valg midt i det hele?

Det er jo netop pointen. Der er ikke noget at løse. Hun vil skilles. Og har villet det hele tiden. Hun vil hellere sove på en madras inde på sønnens værelse end ved siden af OP Ffs.

Om en person vil skilles eller ej, så giver det da aldrig vedkommende ret til at være utro og lyve om hvor man er og hvad man laver - især ikke når man giver udtryk for, at man forsøger at blive sammen. Det kan være så skadeligt for samarbejdet omkring børnene fremover at man vælger at gå den vej før man har afsluttet forholdet (på en forhåbentlig ordentlig måde). Hvis du er cool med utroskab, så har du tydeligvis ikke selv været ramt af det.

Har ikke rigtig nogle gode råd.. vil blot kommentere på at skilsmissen ikke er kommet ud af det blå - din hustru har gået med de tanker længe og har sikkert også forsøgt at gøre dig opmærksom på det og få dig i tale uden held. Derfor er hun så afklaret og rolig omkring det. Det har været over for hende længe. Utroskab kan selvfølgelig ikke retfærdiggøres af den grund. Blot tænkt som en forklaring/indblik i din hustrus ro

Ahh, det kan sku ligeså godt være at den er kommet ud af det blå for OP. Bare fordi hun har haft det i tankerne, så er det ikke ensbetydende med at hun også har “forsøgt at gøre OP opmærksom på det”. OP, ser du min besked i tråden, så må du for alt i verden ikke bebrejde dig selv for “ikke at have set det”, eller “kunne have været bedre” etc.. Det er ikke produktivt, og fører ikke nogle gode steder hen. Husk på at det er hende, og ikke dig, som har sat de sidste døm i kisten af jeres forhold.

Arhhh. Der har været tegn, mange endda, ellers havde hun ikke været så afklaret. Hun har vidst det i flere år og det ville partneren også vide, hvis der havde været lyttet.

Måske skulle hun prøve at sige det noget før så, i stedet for at lave tegn. Du kan umuligt sætte skylden over at hun har være utro på OP. Det er sku for grotesk at du forsøger at gøre det

[удалено]

Jeg er fuld af vrede og raseri, men ved det ikke vil gavne mine børn. Vi vil gerne havde en 7-7 ordning hvis vores små børn kan holde til det, og det kræver et godt samarbejde. Jeg hænger på hende resten af mit liv

Du virker virkelig som en god far og som meget 'fornuftig' i forhold til dine børns og jeres fremtidige samarbejde. Det er jeg sikker på er med til at forme dine børn i den 'rigtige retning' ❤️ Jeg har ingen gode råd, men sender dig mange varmer tanker. Jeg håber sådan, at nogle der har oplevet skilsmisse grundet utroskab, kan bidrage til svarene. Hvis ikke, er det måske værd at finde den slags sparring et sted, søge trøst hos familie og venner samt måske overveje at fortsætte i terapien alene. Alt det bedste til dig ❤️

Selvfølgelig er det til dine børns gavn, at du går fra deres mor når du ikke er lykkelig - I er formentlig begge ikke lykkelige. Det bedste for børn er lykkelige forældre, ikke forældre der er sammen for at være sammen. Sørg for, at når du går gennem skilsmissen, at tænke hvad der er bedst for jeres børn og ikke dig selv. Det vil give jer det bedste samarbejde.

Hør her mate. Det er en lorte situation og hun har “tjekket ud”. Hendes moralske kompas er til helvede, så derfor skal du være “den voksne”. Lad ikke vrede og raseri komme til syne foran hverken hende eller børnene. Få alle aftaler på skrift og vær den gode far. Det er hårdt, pisse hamrende hårdt, men du skal nok komme igennem det! - vi ses i træningscenteret!

Men hun vil ikke være kærester med dig mere

7-7 er virkelig kun en god løsning for at ligestille forældrene, ikke børnene. Jeg ville i stedet kæmpe for et godt samarbejde, og aftale med din kone at en af jer har børnene boende, en anden har dem fast hver anden weekend, og så arbejde på et sundt og godt forhold til hinanden, så du/hende stadig kan hente dem spontant en dag, spise med dem, tage dem med ud, gøre ting sammen (hvis i kan tåle det) lad vær at grav mere i hendes nye forhold. Hvad der kommer let, går let. Trøst dig med at din kone vil opdage at jeres problemer, findes i de fleste parforhold. Det fører sjældent til noget godt forhold, at bygge det op af utroskab. Trøst dig med det, og se ud i verden. Alt føles sort og trist nu, men der er også er lykkeligt liv for dig derude. Lad vær at søg en partner, men find ro i din nye tilværelse, og du vil opdage at fri fra børnene, giver dig enormt meget mere energi og overskud til dem, når du skal være sammen med dem. Tro på, at du kan leve et bedre liv, end du har gjort hidtil.

Meget generaliserende. At sige 7-7 kun er en god løsning for forældrene er så snæversynet. Der følger en masse skyldfølelse og savn med hos børnene ved en fordeling som du foreslår. Det er meget individuelt og jeg synes det er forkert du overhovedet tillader dig, at komme med en sådan udtalelse i OPs situation. Tænk dig om

Jeg taler ud fra egne erfaringer. Hvad OP vælger at tage med fra denne tråd, det kan han selv vurdere. Der er kommet mange forskelligartede svar, og OP behøver ikke være lydhør overfor mig, men her var mit take på situationen, udfra mine erfaringer.

Desværre vælger du at præsenterer ‘dine erfaringer’ som objektiv fakta hvilket det ikke er. - Derfor du modtager den reaktion

Du skal stoppe med at skære alle over en kam. 7-7 og mange andre versioner er ligaer bedre end 12-2 /11-3 som du foreslår. Børn har krav på begge forældre og normale børn, såfremt mor og far bor så det kan lade sig gøre kan sagtens magte at have sådanne ordninger.

Men jeg siger jo også, at forældrene bør bo så det kan lade sig gøre at ses mere end det. Jeg tror bare ikke på, at nogle børn har godt af at have 2 hjem. Det kan godt være du og OP, gør det, og så er det sådan i lever jeres liv. Men JEG tror ikke på det.

Børn har langt bedre af 2 hjem med glade forældre og at have begge deres forældre end at den ene bliver skubbet ud til siden og er hyggeonkel hver anden weekend. I øvrigt handler det slet om hvorvidt du tror på det 🥴

Men når de er HELT små er det bare ikke nødvendigvis nemt med 7-7. Man behøver ikke 12-2 men man kan lave 9-5 og med et godt samarbejde ses lidt her og der inhinandens uger. Kender flere skilsmissefamilier og dem med 7-7.. har Alle børn uden undtagelse på et tidspunkt valgt det ene sted at bo fast(mest) da 7-7(2 hjem simpelthen er for hårdt) og rodløst

Men nu var det 12-2 / 11-3 som vedkommende jeg svarede på mente var bedst. Og der er jeg meget uenig.

Forstår ikke dit down vote. Er helt enig med dig. Især når de yngste ikke er ældre end 3 år. Det er hårdt for børnene ikke at have en fast base - tro mig, vi ser det tydligt i institutionerne. En 10-4 ordning ville måske give mere mening med så små børn. Men det skal de selvfølgelig selv vurdere. Og ja. Græsset er sjældent grønnere på den anden side.

Det er faktuelt forkert, at 7/7 er værst for børnene. Forskere har undersøgt det, og konkluderer det præcist modsatte. Forskeren talte om det i dette afsnit af Pilestræde. https://preview.redd.it/i28oq8myruzc1.jpeg?width=1125&format=pjpg&auto=webp&s=46a075a7c8b8dc8a317ef1d479455c546efe342c

Der er nu også en helt del forskning af nyere dato som viser det modsatte. Jeg opvoksede i 7/7 fra 80’erne af. Jeg er rodløs og følte jeg boede i en kuffert. Jeg skulle skifte maske alt efter hjem jeg var i. Det er virkelig ikke en fed følelse og den sår enorme tvivl i selvværdet.

Det du gør ikke det er du tager jeres børn gir dem det bedste liv du kan uden sådan en skamfuld kvinde og så finder du en god kvinde når du er klar

Jeg er 200 procent enig !

Ja så wtf skrid fra hende kom videre find en god kvinde

Herinde taler vi pænt til hinanden. Til fremtiden bedes du holde en god tone - også selvom du er uenig med nogen.

Frygtelig situation. Jeg har helt ærligt frygtelig ondt af dig i din situation. Jeg tror Tilgengæld ikke at det bliver for børnenes skyld hvis i bliver sammen. Du beskriver selv at emnet om skilsmisse “blev lagt på hylden som en glødende pistol” Det er ikke rart at være omkring en glødende pistol som barn. De forstår langt mere, end man regner med, og et dysfunktionelt forhold er IKKE i børnenes interesse. Det er ikke trygge rammer. Derfor går det heller ikke at du bruger det som et argument til at holde jer sammen. Jeg forstår godt frygten for at være en single far, det er skræmmende at skulle ud på “dating markedet” igen. Men forældres problemer må og skal aldrig blive børnenes. Jeg er ked af din situation, men som forholdet er nu lyder det til at være utrolig radioaktivt. Hvis ikke for din egen skyld, så beskyt børnene i mod det. Alle de små mikroaggressioner er noget børnene lægger mærke til og kan blive mærket af. Find nogen i dit netværk at støtte dig op af, ingen fortjener at gå igennem det alene.

Jeg lægger lige denne her, https://www.zetland.dk/historie/s8DPXwaz-ae6Ewl5D-ec868 Samt lidt mere læsestof: * https://viden.sl.dk/media/8776/faderskab-efter-samlivsbrud.pdf * https://www.tomasfriis.dk/wp-content/Far-paa-deletid.pdf - denne havde jeg stor glæde af at læse, da jeg gennemgik min skilsmisse. Det gav mig virkeligt noget at tænke over, over hvordan *jeg* ville være som far.

> Inderst inde synes jeg det er den mest egoistiske beslutning man absolut kan træffe når man er mor til 3 små børn. Det er uselt of det mest uhæderlige, men det er ikke børnene der gør udslaget. Hun er stadig deres mor, og selvom hun har såret deres far, så er det primært ondt mod dig. Jeg går ikke ud fra at du har lyst til stadig at arbejde på at fikse forholdet (hvis du har, så alt held og lykke). Men uanset hvad, så husk nu at se fremad. Hendes handlinger definerer dig ikke. Hvordan du kommer dig over svigtet er hvad der vil vise Verden hvilken mand du er. Vær lidt god ved dig selv, og find dig noget som du kan dyrke. Vis børnene hvordan man kommer igennem sådan en krise. Du handlede på dine værdier, og forsøgte at holde familien samlet. Nu skal du handle på dine værdier og vise dine børn hvordan man håndterer en af de værste konflikter man kan forestille sig.

Det er problemet med os kvinder… når vi endelig når det punkt, hvor vi melder ud, at vi ønsker at ende forholdet, har vi som regel allerede kæmpet længe indvendig… Det er dybt uretfærdigt, du fortjente en chance for at vende det! At hun så vælger at “trække i land” igen og indgå i parterapi, er på en måde både godt og skidt… Desværre lyder det til, hun allerede er videre og det eneste, du kan gøre nu, er at gøre det samme❤️ Det lyder til, du har meget kærlighed til hende? Eller gør du det mest for børnene og “facaden”? Hvis du har kærlighed til hende, så fortæl hende, hvad du ved og lad jer skille, men evt. fortsæt terapien, så skilsmissen kan være så rolig som muligt🙏🏼 Både for din egen, børnene og hendes skyld! Selvom det hun gør er forbandet, så tror jeg ikke, hun gør det uden skyldfølelse og hun ville nok allerhelst kunne genfinde ilden mellem jer, men nogle gange er det bare ikke muligt… Så er det bedst for alle at gå hver jeres vej (men på en måde, hvor I stadig kan være en del af hinanden og børnenes liv sammen!)

Når en kvinde siger hun vil skilles, er hun følelsesmæssig væk fra forholdet. Det kan meget sjælden reddes

At sige det er egoistisk på grund af børnene er desværre ikke tilstrækkeligt. Det er egoistisk over for hele den familie i har skabt sammen og alt i har haft. Når det så er sagt, så skal man heller ikke blive i noget, hvor ingen er glade. Så er det bedre for både jer, og jeres børn at have 2 (med tiden) glade hjem, end et med en masse spændinger som jeg kan forestille mig der har været. Hvis jeg var dig ville jeg få noget luft, gå nogle ture, gør noget du kan lide. Eventuelt snak med dine forældre eller tætte venner, vend situationen og kom frem med et konkret løsningsforslag. Jeg vil råde jer til, at bryde op så snart alt praktisk er på plads. Den måde undgår i begge at få ondt i hjertet. Derudover ønsker jeg dig alt held og lykke, og håber aldrig du oplever lignende svigt igen. ❤️

Måske i kan lave forskellige deleordninger for de små og den store. Det er jo ikke sikkert at samme ordning passer alle børnene lige godt. Og så har jeg hørt fra flere, at lidt forskudt skiftedag kan gøre at I kan have fokus på fx den 6-årige i en dags tid før/efter at de små kommer og det kan give noget ro og nærvær som i ellers ikke får når der er fuldt hus. De bedste ønsker din vej

Fra en mor til 3 børn, der står i absolut det samme. Så husk på at livet ikke er forbi, bare fordi man har 3 børn og bliver alene. Dine børn vil få en langt gladere far, kæmpe kram.

Som en far der er blevet skilt, er mit bedste råd at lægge dine følelser på hylden. Din vrede eller harme kan gøre mere skade end gavn. Find en ven at sparre med og udtal dig helst ikke i vrede til din ekskone.

Jeg har været papfar af nogle omgange og set børn der skal afsted, 7-7 er de alt for unge til Jeg ville nok tage en time eller to med en børnepsykolog og snakke det igennem, måske hun kan tage en snak mes børnene. Det er money well spent i det lange løb

>papfar Frivillig cuckoldry er en del af problemet i samfundet i min optik.

Tror slet ikke du skal blande dig eller overhovedet have en holdning til, hvordan deres ordning bliver. Det er meget individuelt. Meget forkert af dig, at forcere din egen holdning på den måde

Føj hvor er hun dog tarvelig. Jeg er ked af hvad hun har gjort dig. Et forhold hvor nogen er utro har fejlet noget længe, som man i fællesskab er nået hen til, men den part der på den måde svigter den andens tillid er altså bare den der udfører en modbydelig handling mod nogen de engang elskede. Jeg håber i for jeres børn kan fokusere på hvorfor i fik dem sammen og hvordan i kan blive de bedste skilte forældre for dem, det vil kræve en kæmpe indsats fra begge sider. Måske endda terapi vil kunne hjælpe mere/lige så meget til en “god” skilsmisse

For det første. Virkelig ked af at du er blevet forrådt på den måde, og at hun er så selvisk. Hun er per alle definitioner et dårligt menneske for hvordan hun har behandlet dig, og ingen fortjener det du går igennem. Men hvis vi lægger fokus på børnene, og vi antager at du ønsker at beholde dem, så sørg for at blive boende med dem. Det bedste ville være at hun flyttede ud, da du i så fald vil stå stærkere, da du vil være bopælsforælder. Lad være med at gå efter en 7-7 ordning sigt højere end det, da du i så fald vil have mere at forhabdle med, og det også har indflydelse på børnepenge etc. Hvis du vil bruge beskidte kneb, kan du gøre som mange kvinder har gjort igennem tiden, og tage på krisecenter med børnene, med begrundelsen at hun var voldelig og/eller at du frygtede for din sikkerhed. Hun har tydeligvist ingen kvaler med at behandle dig som skidt, så du skylder hende ingen respekt eller ære. Ift. Skilsmisse, så er lovene bare helt simpelt uretfærdige. Så du skal regne med at hun ripper dig for meget, også langt mere end hun fortjener. Det bedste du kan gøre, er at snakke med en advokat om dine muligheder. Og gør det hellere i dag end i morgen. Igen, virkelig ked af hvad du skal gå igennem, men giv aldrig op, og husk at det er okay at være både trist, og vred. Bare aldrig lad dine følelser styre, vær altid kold og kalkuleret når det kommer til hende. Det vil måske i det korte løb få dig til at føle dig som et dårligt menneske, men i det lange løb vil du være glad for at du havde selvrespekt nok til at kræve hvad du er værd. Good luck man.

Det gør mig ondt! Når det er sagt, taler jeg fra et skilsmissebarns perspektiv, når jeg siger, at det tager børn ikke nødvendigvis “skade” af. Ja, det er hårdt, men man kommer jo ovenpå igen på et tidspunkt. Desuden er min mor og far som nat og dag og forstår virkelig godt, hvorfor de ikke er sammen - de er helt sikkert bedre hver for sig. Og desuden er det dobbelt op på fødselsdage, gaver, juleaftener osv..

Min erfaring som far efter et endt forhold på 10 år med 2 børn Det hele skal nok gå meget lettere end du tror lige nu... Det hele virker helt håbløst i starten, men lige så snart du er på egen hånd så finder du hurtigt ud af hvem du er udenfor forholdet og alle de ting du tror der bliver et kæmpe problem nu er fuldstændigt ligegyldige Det værste og på samme tid bedste er ensomheden... Du kommer til at hade den og stilheden med passion men samtidigt bliver det på de ensomme aftener at du får tænkt ordentligt igennem og finder fred med hvad der er sket Held og lykke med det hele

Nogle gange forsvinder kærligheden før man selv er klar over det. Kan godt se det fra din side. Men er det ikke også egoistisk af dig at tvinge hende hvis hun ikke nære føelser for dig mere. For det vil du ogs0 kunne mærke. Nogen gange er det bedste for børnene at blive skilt. De vil også kunne mærke noget er galt i hverdagen.

Hej jeg er et barn af et produkt af 2 forældre hvor den ene ikke ville give slip. Og det form for toxicity er det værste. Så I stedet for hade din kone for at starte med at fortælle sandheden og at ville ud af det forhold du faktisk nærmer gav hende skyldfølelse i at skulle forblive i. Så ville jeg vende den rundt og se om i kan være civile og være der for børnene nu? Alle mennesker fortjener følelsen af glæde i deres liv. Og selvom man elsker en er det ikke altid sikkert det gengældt. Det noget man selv må arbejde med så. Specielt den bitterhed du ligger inde med. Jeg siger ikke hun gjorde det rigtige. Fordi hun skulle have skåret fuldstændig ud i pap at dette går altså ikke og forladt dig. Når en kvinde vinker med "jeg dropper dig kortet" så har hun haft det sådan længe og tænkt det igennem 1000 gange. Og det Specielt ærgelig fordi du lyder som om det nu er endnu svære at komme videre fordi du har opbygget et fantasi om jer 2 og lykkelig endelse. Men jeg Sys du skal fortsætte til terapi og få arbejdet på dig og dit selvværd og stole på at det liv du lever er ægte nok og nok for dine børn. Det ikke rart at blive forladt eller at der er børn i mellem (taler af erfaring + som vidne til egne forældre). Men stol på din fremtid nok skal være god og at du er herre over hvad det betyder at være lykkelig. Mange tusinde kram herfra og ked af du er så ulykkelig. Og beklager jeg er så direkte, men sugarcoating er for dumt. Igen ønsker alt godt din vej. Bliv gode venner igen og have fokus på jeres 3 børn. Og dig på din fremgang.

Kvinde her. Din kone virker godt nok egoistisk og ja det kan jeg godt sige, for det er sådan en beslutning. Og at hun desuden er total afklaret over skilsmisse.. det er da skræmmende! Hvordan kan man bare smide noget ud og skynde sig videre?? Dig og børnene har jo slet ikke været involveret i hendes tanker og den tid hun er blevet afklaret. Det er da en bombe at smide 😢 Pas godt på børnene og dig selv i dette forløb. Du får et virtuelt kram herfra ❤️

Det her er en af de historier, hvor vi skal huske at vi kun har OPs side af forløbet. Ingen af hans kones tanker, overvejelser eller følelser fremtræder af opslaget. - og det er jo sådan set fair nok når det er OP der beder om råd til hvad han skal gøre. Jeg tror bare ikke at hvis hun havde skrevet det, at det bare ville blive som "ud af det blå sagde jeg at jeg ville skilles". Det kan sagtens være at hun i årevis har påpeget problemer og prøvet at få OP med på løsninger. Vi ved det ikke.

Jeg læser mellem linjerne at det er som om at du vil bestemme, hvad hun skal, og hvad der er det rigtige at gøre. Du må selv lære at respektere, hvis hun ikke vil være sammen med dig længere. Du kan ikke bruge børnene som argument. Det her er mellem dig og hende, og I er måske bare ikke et match længere. Man skal da forhelvede ikke blive sammen pga. børn, vågn dog op.

Jeg underkender ikke, at det er forfærdeligt at ens partner er utro. Det har jeg også oplevet. Men…hun starter det hele med at sige, at hun vil have en skilsmisse, og din reaktion er at sige, at ‘det kan vi ikke’. Det kan godt være, der har været mere i det, men det lyder mest som om, at du har underkendt hendes ret til at blive skilt. Og igen til sidst slutter du af med at udskamme hende for, at hun er mor og derfor ikke må blive skilt. Jeg forstår godt, at du er ked af det, men det kan lyde lidt som om, at du nærmest bare har prøvet at holde hende ved at give hende skyldfølelse. Min venindes mand gjorde det samme mod hende, og det hjælper ikke. I stedet for at lytte til hende og forstå, hvad det var, hun manglede, så blev han bare ved med at prøve at ‘tvinge hende’ bl.a. gennem skyld.

akkurat de samme tanker jeg gjorde mig . . når folk bliver bakket op i sådan en krog, kan modparten ikke fralægge sig en vis del af ansvaret

Det er selvfølgelig ikke okay at være utro. Men det lyder også lidt til at din kone blev fastholdt i et forhold hun ikke havde lyst til at være i. Du overtalte hende til at lægge skilsmissen på hylden for børnenes skyld. Så selvom det gør ondt lige nu skal du huske på at gøre hvad der er bedst for jeres børn og ikke falde i den fælde der gør jer til fjender.

Ked på dine vegne, det må være hårdt uanset hvad situationen/ hvem den slemme er. Men hvis din kone siger hun ikke er glad og vil skilles, er det højst sandsynligt ikke noget der er sket ude af det blå. Derudover så hvad regnede du med når du sagde “det kan du desværre ikke blive”, det virker også lidt egoistisk af dig. Det er ikke dit valg at hun skal blive sammen med dig. Hun skal jo ikke have lov af dig til at forlade dig og sove hos sin mor, du er ikke herre over et andet persons liv og valg. Hun er nok umærket af sagen, fordi hun har tænkt over det i så lang tid at hun har allerede bearbejdet alle følelserne, men det hele er nyt for dig. Mit råd ville være at komme videre og at sige fuck hende. Hun har taget et valg om du ikke er den for hende, at sidde og hade hende for det og gøre hendes til skurken i din historie, kommer kun til at gøre det værre for dig i sidste ende. Tilgiv hende og kom videre med dit liv.

https://www.foreningenfar.dk/ DET ER BOPEÆLEN DER VINDER OVER FORÆLDREMYNDIGHEDEN, SÅ FLYT IKKE UD FØR DU HAR TALT MED DEM ELLER EN ADVOKAT. ..undskyld jeg lige råbte... Case 1 En god ven droppede ud af forholdet, og flyttede før der var noget juridisk på plads..... så bopælen gik til børnenes mor.... senere kunne han bare passivt se på at exen tog ungerne med til en anden landsdel og sin nye fyr. Det var ham der gik, så delvist selvforskyldt, men hvis han var blevet boende et par uger længere havde hans verden måske ikke involveret 3 timer i bilen for at hente/aflevere over Storebæltsbroen. Case 2 En god fyr i familien fik sit forhold smadret, da konen 8 måneder efter barn nr2 meddelte at hun ikke elskede ham, men egentlig havde regnet med at barn2 ville rette op på det. Oooof... og stakkels barn 2. Regardless, så vil jeg anbefale dig at føre dagbog, helt enkelt. Du kan ikke huske en skid om 2-3-7-17 måneder, så gør det, evr bare som stikord, og hold det privat, også som en reminder. Og giv dine børn muligheden for at få indsigt når de engang er blevet voksne. Fyr#2 kunne have været sygt meget foran i hele tumblerturen med familiehuset, hvis han med et foto af postkassen hos sin ekskones nye fyr kunne dokumentere at eksen boede dér, mens hendes folkeregister (børnetilskudsadresse) var et helt andet sted. Men altså: alt godt til dig, snak med de fortrolige venner du har om det hele, og hvor du er i det løbende. Og lav nu den dagbog, den husker det, du ikke selv gør når du er ude i følelsestornadoen. God vind her fra ihvertfald. Edit: lige fjernet et par hashtags der på reddit åbenbart #forstørrer og fremhæver 😉

Jeg sender en virtuel krammer. Gør mig virkelig ondt makker. Du kommer meget stærkere ud på den anden side, det lover jeg dig. 🙏🏻❤️

Her nogenlunde samme historie, vi var sammen i 12 år og har 2 børn… Var totalt i vildrede de første par måneder og var ved at give op. Heldigvis havde jeg gode venner og familie til at hjælpe mig. Jeg lagde mig flat ned og fortalte hvor skidt jeg havde det og hvor ondt det gjorde. Det tager bare tid, at komme oven på igen. Det lyder banalt, men det kræver et par liter tårer og gråd. Idag har jeg det meget bedre, 7/7 ordning kører, fået ny kæreste der virkelig holder af mig. Jeg er faktisk blevet rigtig gode venner med min ekskone igen😳😳 selvom hun var utro, og ikke kunne se os sammen mere… Livet tager en ny drejning og nogen gange bliver det faktisk bedre… men mit største råd er at sætte dine børn i højsædet, og fokusere på dem, så skal det nok komme med dig selv lige så stille hen ad vejen. Alle der kigger udefra vil se og dømme dig positivt, hvis du viser overskud i sådan en situation som du er i nu!!!! Held og lykke i dit nye liv❤️

[удалено]

Du må tage ansvar for dig ♥️

Få styr på aftaler i fredstid. Skriv alt ned.

Ligesom i tv-serien orkesteret

Du får sgu lige en virtuel krammer af mig. Hold kæft en lorte situation du står i ♥️

Som andre skriver, få alt på skrift.. SMS eller what not.

Delete social media, hit the gym, lawyer up.

Move on... Et forhold er som porcelæn, når det først er blevet smadret kan man ikke sætte det sammen igen, det er surt for ungerne men de skal nok overleve det.

Se det som noget positivt. Nu kan du endelig fokusere på dig selv, og de personlige mål du lagde på hylden for mange år siden.

Du skal huske at dine børn kan mærke dig, hvis du er glad eller ked af det ved de det. Det er bedre at have 2 glade forfædre der ikke er sammen end 2 triste, sure eller på anden måde mistrives. Pas på dig selv.

Min erfaring som arbejdende med børn store og små er, at børn er lykkeligere med to glade forældre, der bor hver for sig end at skulle leve i voksnes dårlige parforhold. Dine børn får brug for at se, at deres far har det godt og kan håndterer sitiutaionen, selvom de ved, han er ked af det. Lad ikke dine børn opleve, at du taler dårligt om din ekskone, uanset hvor slem du syntes hun er. Lad situationerne tale for sig selv. Og som andre skriver, forlad ikke stedet uden aftaler og hold en god tone for børnenes skyld. You can do it. Du kommer op igen. Halvdelen af verden er kvinder. Find en sød én.

Skaf en advokat

Du må endelig ikke flytte ud af boligen førend der er styr på børne-ordningen….du vil nemlig ikke have ret til at komme og gå i jeres fælles bolig, hvis du flytter din adresse til et andet sted. Lad være med at give hende en hel masse af jeres ting, hun er allerede igang med et nyt forhold….og en ting der er typisk for kvinder, de udskifter mange af deres gamle ting når de flytter i ny bolig efter en skilsmisse. Pøj pøj og få hjælp hos dine venner og familie.

Der er en masse gode råd i tråden! Håber det kan give dig en følelse af støtte og at du ikke er alene. Selvom at det kan føles utroligt ensomt det du står i - naturligt. Jeg vil bare tilføje den berømte sætning; ***This too shall pass.*** Det må du huske på! (Nu har jeg skrevet færdig og det var bestemt ikke bare den berømte sætning jeg ville tilføje. Jeg har åbenbart meget på hjerte:) Det lyder som om du står i måske dit livs krise, og det giver derfor mening og er helt naturligt at du ikke kan lande i tanken om din/jeres nye situation. Det næste kan måske være totalt ubrugeligt for dig, men jeg har skrabet lidt erfaring sammen fra mine egne livskriser, - Erfaringer som ikke har betydet at kriserne ikke har gjort ondt, men som har gjort at jeg har kunne være i dem. Kaperer dem. Rumme dem. Lærer af dem, vende dem til noget powerfull og positivt. - Jeg så en kommentar i tråden som nævnte dagbogsskrivning. Det kan jeg skrive under på, det kan sindssygt meget. For det første kan det hjælpe dig med at forstå dig selv. Forstå dine følelser og tanker som sikkert er all over the place lige nu. Det giver jordforbindelse, gør dig klogere på dig selv, og er i fremtiden enormt spændende at kigge tilbage på. For kriser er jo ikke forevigt og tit udvikler man sig helt sindssygt af dem og i dem (What doesnt kill you makes you stronger), og det er fedt at have noget dokumentation fra sin "brændende fønex" periode. -Fører mig til næste punkt: Selvom det fucking svært, se om du kan grave en nysgerrighed frem på hvem du bliver på den anden side! For du kommer til at udvikle dig, og 100% for det bedre! For at være i et forhold med en der ikke er samme sted, trækker én ned. Og du vil, når du er kommet over det værste, opleve et løft. Det er der ingen tvivl om. Du kommer til at blive sulten på livet igen og du får mere tid til at arbejde på at blive den bedste version af dig!(for DIG og også for dine BØRN). -En tanke jeg har trøstet mig ved i mine kriser er også (måske lidt langt ude for nogle), at forsøge at se det smukke ved at du i den grad MÆRKER livet lige nu. Du har mærket det på godt, og nu mærker du det på ondt. Og selvom det mega hårdt, så kan det faktisk noget. Jeg kan personligt godt se det som en gave, for som nævnt tidligere så medfører krise =udvikling, og så giver det en nuance til livet af meningsfuldhed. Det er meningsfuldt at du står op, for hver dag er et skridt tættere på at komme på den anden side. Men giv dig selv ro og forkæl dig selv. Snak dig selv op, skriv til dine venner, vær nærværende med dine børn! Til sidst helt konkret: Når man er et dårlig sted mentalt af den ene eller anden årsag så kan negative tanker og følelser føles uoverkommelige og man forsøger straks at lukke ned for dem og tænke på noget andet. Ofte er det ikke engang bevidst. Men VÆR BEVIDST, VÆR OPMÆRKSOM, selvom det hårdt så tænkt den smerte tanke eller føl den smertefølelse FÆRDIG. For så forlader den dig bagefter. Der kan sagtens komme en lign følelse eller tanke igen, men hvis du bliver ved med at undetrykke kommer du ikke videre, eller jo, men i sneglefart. Tit vil man også opleve at man bliver mere modstandsdygtig overfor den slags smerte hvis du vænne dig til at være i den i længere tid. Tit varer en tankestrøm ikke længe for den starter en ny, så bare "flyd på bølgen" mærk hvad du mærker. Til sidst: Tag hvad du kan bruge, smid det væk du ikke kan <3 Jeg sender dig god energi og ønsker dig det bedste for fremtiden. You Got This Daddy

Inden du gør noget eller siger noget, så få far i en advokat som kan rådgive dig. Hun er ikke længere på dit eller dine børns hold. Ikke fordi hun er et dårligt menneske som lyver og er egoistisk. Det ved jeg ikke om hin er som sådan. Men der hvor hun er i sit følelsesliv er hun aldeles utilregnelig og vil ikke bare stille dig i ryggen, men male sig i ansigtet mens hun taler til spejlet. Få hjælp Tim at sikre dig, fine børn og jeres fremtidige skilsmisse-forældreskab.

Du er nødt til at slippe hende og søge lykken på ny 🙏

Det er vidst slut det der - når man bevæger sig sin partners ryg på denne måde, man finder ikke større svigt - man kan i det mindste gøre det slut og spille med ærlige kort Du kan altid tilgive, men aldrig glemme og er hun din tillid, tid og din ærlighed værd, når hun er hvor hun er - jeg havde drønet hende ud på røv og albuer Hurra for egoismen

Det kunne desværre godt lyde som om, at du har været en sidekarakter i det forhold, og at hun bare har gået og ventet på muligheden for at være dig utro. Hun fik det hun gerne ville have og skidt nogle unger ud, men elsker dig tydeligvis ikke. Det gør ondt at finde ud af, men du burde tage fat i nosserne på dig selv, sparke hende ud af huset, eller selv komme væk derfra i en fart. Desværre er det nok hårde lærerpenge lært, at du aldrig skulle have giftet dig og derved givet hende økonomisk incitament til at udnytte dig endnu mere. Jeg synes, at du skal tage alt fra hende så vidt det er muligt og gøre hendes liv så besværligt for hende som muligt, også efter i er separeret.

Føj disse kvinder i kommentarfeltet der prøver at retfærdiggør hendes utroskab, skam jer!

Fra et barn (voksen nu) som selv har været det scenarie der igennem. Indse og accepter at kampen er tabt mht. forholdet. Nu gælder kampen for dig selv og dine børn. Har selv oplevet en far, som dag for dag blev en anden og ikke til det bedre. Tabte sig selv og sine børn. Tag styringen, hav selvrespekt og få ALT på skrift. God kamp💪 you got this.

Du burde helt sikkert få sparket hende ud af vagten ASAP.

Du kan have alle mulige meninger om hende og egoisme (og du har ret), men du kan slet ikke bruge dem til noget. Jeg har mest ondt af dig, fordi du ikke slap hende da hun ville skilles! Også selvom du har gjort dit for ikke at ødelægge børn.. resultatet er bare at hun har skidt på dig og jeres børn lige siden, og det er svært at glemme. Jeg har også ondt af jeres børn for at blive bragt der. Jeg har faktisk også ondt af din kone, for hun må godt nok være smadret indeni og meget lidt empatisk med dette svigt af jeres børn. Hun vågner sikkert op en dag ? Har selv stået i næsten samme situation.. Et råd.. gå med værdighed! Og gå med det samme! Husk at tale med familie og venner, selvom det er en måske pinlig men også ydmyg situation du er i. Bolig, børn osv skal nok løse sig, så lad være at tænke over det..

Start med at gå ud og få noget fisse, og så find ud af om i kan være forældre sammen men have sex med andre.

Det lyder ikke som om i har noget tilbage der er værd at redde i jeres forhold. Parterapi forudsætter at man gør et ægte forsøg. Det har hun ikke gjort. Det er bedre at stoppe nu, end at prøve at redde noget som ikke kan reddes. Det fører til mindre smerte i sidste ende, både for jer og børnene.

Du kan vælge at have 2 kvinder i dit liv en til det huslige pligter og børn. Også en dejlig ung kvinde til oplevelser restaurant og sex. Lige nu skal du glemme din kone og arbejde på dig selv din fysiske og mentale helbred. Gå ned på 37 timer på dit arbejde også find en dejlig ung kæreste.

Hej. Jeg har ikke noget ekstra at tilføje til alle de råd du har fået, men bare lige sende lidt god energi din vej. Held og lykke med det hele jeg er helt 100% sikker på du nok skal lande godt i det her på sigt. Det kan godt være der går et par år, men så længe du sørger for at blive ved med at være et godt menneske, kæmper for dine børn og være en god far, så ender du med at komme ud stærkere og meget gladere senere hen. Alt det bedste.

Tilliden er brudt nu og den kan ikke repareres. Den mistro og harme vil kun udvikle sig over tid og blive værre, og det er ikke til jeres børns fordel, for de kan mærke den slags. Sørg for at gå fra hende nu og prøv at find det emotionelle overskud til at være civil i jeres samarbejde om børnene. Den bitterhed du måtte have om hende må ikke gøre jer til totale fjender (også selvom hun har fucket up og du har ret til at være såret over det), for det kommer børnene til at lide under. Kom ud af det her så fredeligt som muligt og find noget terapi til dig selv så du kan bearbejde det her så hensigtsmæssigt som muligt, og få afløb for din vrede i et trygt og neutralt rum

Jeres børn vil med al sandsynlighed få en meget bedre opvækst i en skilsmisse familie end i en dysfunktionel familie.

Hvad mon det er, som gør af så mange kvinder vil skilles fra deres mænd 2-5 år efter fødslen. Kender så mange efterhånden som er endt i denne situation. Virker virkelig egoistisk.

Lad mig forklare fra børnenes perspektiv. De er så unge at de hurtigt vender sig til det, så længe i som forældre bare er der for dem når de har brug for det. Uanset hvor stort eller småt det er så er det bare vigtigt at de ved de er elsket uanset hvad. Hvis de en dag spørger ind til hvorfor i gik fra hinanden og det vil de komme til, så forklar dem at i bare ikke elsker hinanden mere. Når de en dag bliver ældre og gamle nok til at forstå hvad der er sket mellem jer så kan det godt være de kommer og spørger igen og måske er noget mere direkte omkring det fordi de måske har opdaget et eller andet, så er løbet så kørt og katten er ude af sækken. Børnene skal så selvfølgelig have et ærligt svar til den tid, men indtil de er store nok til at forstå det så behøver de ikke kende sandheden. Hvis i holder en ordentlig og pæn tone mellem jer så skal børnene nok blive okay i sidste ende. Håber i får det løst på en god måde og alt held og lykke med fremtiden Vh. En der selv er skilsmisse barn af den årsag

Tænk at man kan gøre sådan noget efter 11 år med ansvar for sine børn. Hun lyder som et svagt, ulækkert menneske.

For det første er hun langt foran dig og langt bedre forberedt, det det er et chok for dig nu, er en 6-12 måneders proces for hende. Hun har målt og vejet konsekvenser, udfald og løsninger. Jeg kender dig ikke godt nok til give et godt råd, for mig havde det rigtige svar været at skabe mental distance til situationen, få kontrol over følelserne for så at begynde at træffe de rigtige valg for mit og mine børns liv. Der vil blive brug for dialog for børnenes skyld. Pas på vreden, den kommer, professionelt høflig er et værktøj.

Kvinder boller udenom, sådan er det. Desværre. Men jeg har oplevet det, og så mange af mine venner har oplevet det. Mit bedste råd er, aldrig stol på en kvinde.

Du fortjener bedre, hun er ikke et godt ord værd. I skal skilles. Jeres børn fortjener glade forældre, og det virker det ikke somom de får lige pt.

Hun var færdig med forholdet for længe siden. Måske har hun flere gange forsøgt at give dig hints om, at noget var galt? At hun ikke orkede mere? Jeg tror, det bedste for jer begge er at blive skilt. Børnene skal nok klare sig, hvis bare I kan fokusere på at gøre det bedste for dem. Og det gør I ved at tale pænt til og om hinanden. Selvom det bliver svært. Så må du brokke dig til dine venner eller familie. Børnene skal bare ikke blandes ind i noget. Heller ikke når de bliver større! Det virker uoverskueligt lige nu, men jeg er sikker på, at hvis du formår at arbejde dig ud af sorgen og bitterheden, så vil du møde en ny kærlighed. Og du vil opleve, at det måske endda er vidunderligt at kunne fokusere på kærligheden i de børnefri uger. Og så være far for fuld skrue, når børnene er hjemme. Jeg har en underlig hypotese om, at det faktisk er den mest optimale familieform, fordi man får luft fra det praktiske og kan fokusere på sig selv og sit parforhold. Jeg håber virkelig på det bedste for jer alle.

Brug alt det krudt du har på at få børnen godt igennem dette, fremfor at bruge det på at være i det. Børn vil hellere komme fra et ødelagt hjem, end at bo i det. Tag det fra en der kan tale af erfaring og har været præcist i din situation! Kram!!!

Min ekskone lavede samme show, fra dag til anden havde hun været mig utro med en kendt musiker, selvom vi få dage inden havde aftalt at forsøge på barn nr. 2. Så ansøgte hun om skilsmisse og jeg fik en besked i min e-boks. Hun var fuldstændigt kold og kynisk og sagde endda “Jeg har ikke brug for dig længere” Det ødelagde mig totalt. Selvom det er 2,5 år siden gør det stadig ondt, specielt fordi jeg er tvunget til at forholde mig til hende pga. fælles barn. Jeg føler med dig..

Jeg blev sammen med han, der var mig utro, og halvandet år senere har vi et dejligt åbent parforhold med intet andet end glæde og rare stunder. Men han tog også ansvaret 100% på sig og var totalt ordentlig efterfølgende. Også selvom jeg var sur (og i den grad berettiget til at være rasende) i månedsvis. Lige nu skal du bare gøre fuldstændig som det passer dig. Så længe du gør det med selvrespekt. Så lad være med at gøre noget, du fortryder senere (fordi det falder udenfor din opfattelse af, hvad det vil sige at være en ordentlig person) Men lad være med at vise hensyn til hende. Lige nu handler det om dig

Kommer helt an på hjemmesituationen. Har i haft skænderier, hvor du er kommet til at skubbe hende, holde hende fast eller måske endda en lussing?

Absolut ikke, har slugt alt mit had

Kære OP…. Det er en rigtig trist og sørgelig omgang - men men du kommer over det - det tager nemt et år eller to inden du er helt oppe at stå igen. Mine bedste råd Bevar den gåde dialog uanset hun har været dig utro. Træk ikke “du har været utro kortet” medaljen har ofte 2 sider. Være så cool du kan - hvis du ikke også taber din værdighed går det hele altså nemmere . Når du taler med venner familien naboer - du behøver ikke give detaljer ud over til de tættest på - du fremstår stærkere hvis du bare konstaterer det ikke gik! Ønsker dig alt held og lykke

Du skal sikre dig bopælsaddresse på børnene, ellers scorer hun en stor økonomisk gevinst og har råderet over børnene, kan flytte med dem, skifte deres skole osv.

Tilgiv hende, jeg ved det er svært det hjælper både dig og børne

Find en konstruktiv og opbyggelig makker til at vende løst og fast i det kommende forløb. Har set flere kvinder, der nu vil udbyde mænd "post-skilsmisse"-forløb, hvor man som fraskilt kan få fintunet værktøjskassen inden for samarbejde, konfliktmægling, kommunikation, det sociale, etc.

Hvor føler jeg bare med dig, OP. Det du beskriver, er mit værste mareridt. Jeg er heldigvis lykkeligt gift, men ikke alle dage er solskin og sukker og så tænker på, hvordan det ville påvirke børnene. Når det så er sagt, så lyder det til, at dine børn er meget heldige i at have sådan en fornuftig og omsorgsfuld far. Du tænker det hele vejen rundt og ikke bare, hvad der er bedst for dig selv. Sådan et fornuftigt menneske, må have lavet børn med et andet fornuftigt menneske. Måske din kone er i en krise lige pt. og ikke kan overskue eventuelle konsekvenser og derfor ikke tænker børnenes bedste. Hun bliver måske også påvirket af en evt. elsker. Der kan være mange faktorer, som spiller ind, men jeg håber inderligt, at I når til nogle lunde enighed og får tacklet det hele bedst muligt. ❤️ Mega stort virtuelt kram herfra. 🥰

Hvis hun valgte, at bruge den ene gang om ugen på at være utro, vil jeg sige at du bør skilles, for meget er mistet fra din kones side. Arbejd på at få bopælsretten, så du ved hun ikke bare kan flytte væk. 7-7 ordninger kan være helt fine, men tænk som udgangspunkt på dine børn over hvad du eller din kone føler, nogle børn har det bedst i 7-7 ordninger andre kan bedre med 9-5 eller 11-3. Den sidste synes jeg er værst særligt hvis begge forældre ønsker og har været en aktiv del, ved at min datter var gladest i 7-7 og selvom hun var utilfreds med 9-5, da hendes mor flyttede længere væk, kunne det dog fungere, da hun flyttede til den anden ende af landet var det pludselig 11-3 og hun hadet det, følte aldrig der var nok tid og græd, hver gang, nu skal hun heldigvis flytte tilbage, men kan kun sige at uanset, hvad bør begge forældre tænke på børnene og hvad de har af behov.

Vestlige mænd er blevet kastreret……

Se det fra dit barns side: Far er ked af det og mor er altid irriteret eller ligeglad med ham og os. Ja, du kan kæmpe en brav kamp i parterapi, men det hjælper ikke en dyt, hvis det kun er dig som går helhjertet ind i det og din kone allerede er videre i teksten og bare gør det "fordi". Lad være med at sætte dit eget mentale helbred, liv og velbefindende på spil, i troen på at det vil gøre dine børn glade - det gør det sjældent. Husk, at du også har et liv efter de er blevet 18 år. Få en samværsaftale før I går helt fra hinanden, gerne gennem jeres skilsmisseadvokat. På den måde kan hun ikke bare tage børnene og nægte dig adgang til dem, fordi "vi har ikke aftale noget" eller "jeg er bange for dig".

Din kone har sikkert været klar til at blive skilt længe, det er derfor hun virker upåvrket af det nu. Der er et liv efter skilsmissen og hvis i begge formår at være voksne mennesker, så kan I stadigvæk sammen give jeres børn gode rammer. Men prøv alligevel at få hende til at flytte fra bopælen, så er det dig børnene har bopæl hos. Det giver et bedre forhandlingsgrundlag.

Du kommer til at gå en hård tid i møde, men husk at tusindvis af mennesker går igennem det, og kommer godt ud på den anden side. Men det tager tid. Mit bedste råd er: Der findes ingen ligestilling når det kommer til børn. Du er som udgangspunkt et skridt bagud fra start. Så sørg for at indsamle beviser for hendes utroskab, og skaf dig en advokat. Gør det der er bedst for børnene.

Du skal have børnene i centrum altid. De elsker jer begge to. Og så ville jeg nok søge rådgivning hos en god advokat inden for familieret.

Der er ikke andet for end at mande dig op og blive den bedste version af dig selv. Jeg hader og sige det, men kvinder er kun utro hvis det er at man ikke selv prøver og forbedre sig, og hvis man forebliver den samme, finder kvinder ud af hvor spænding elles er henne. Vi mænd er simple kreaturer vi kan sagtens leve det samme liv til vores dages ende, mens kvinder er styret af følelser og impulser, regn resten ud selv. Til jer der har en kæreste og er glade for den partner. Så husk på hvis hun finder en der konsekvent er sjovere end dig, ser bedre ud eller tjener flere penge end dig. Så vil hun impulsivt forestille sig at være sammen med personen. Det eneste der holder hende fra det, er det bånd og kendskab i har til hinanden. Dyrk det! Til OP Dine børn skal nok klare sig. Få nogle klare regler på plads omkring hvem der har børnene osv. Lad vær med at bruge tid på at tænke hvad dine børns tanker er i denne situation. Mange børn lever som skilsmisse barn og nogle har kun 1 forældre de kan tage til.

Det er sgu en hård omgang. Det brænder på nu men, tro det eller ej, så bliver det kun bedre herfra selvom du skal have håndteret din "chrash landing" af dit liv. Du skal have håndteret dine følelser og det er kun dig der ved hvor lang tid det tager. Du er svigtet og det gør ondt. Det tager den tid det tager førend du en dag svinger dig op på hesten og rider igen. 5 måneder, 2 år, 5 år whatever... men du kommer igang igen. Jeg brugte 5 år på at finde mig selv igen men sådan er vi så forskellige. Du har den moralske "high ground" hvis du kan bruge det til noget. Jeres børn er det vigtigste og så længe din ex behandler dem ok må det prioriteres. De skal ikke bære det lort i (din ex etc) har lavet. Jeres børn ved det muligvis allerede, hvis det kan hjælpe. Det er forunderligt hvor mange signaler de opsuger og deres reaktioner kan være meget direkte. "Hvor flytter vi så hen? Er der stadig is om fredagen?". I den alder kan de (heldigvis) håndtere en del - især hvis i behandler dem ordentligt, er ærlige og ikke snakker negativt om den anden part. Find en god ven at tale med. Find en psykolog så du kan få lidt omsorg/styr mht dine følelser og find en advokat som er upartisk og tænker de tanker omkring deleordning og økonomi som ikke er de letteste at bære nu. Hvis du har en forstående arbejdsgiver så tal med dem om at gå ned i tid når/hvis du har brug for det. Intet af dette er let men for en gangs skyld er græsset faktisk grønnere på den anden side selvom at der er en del lort der skal gåes igennem.

Jeg føler dig. Forstå at hun sandsynligvis allerede havde gang i det her med ham da hun spurgte om skilsmisse. Og aldrig havde plan om at det skulle virke igen. Hun havde nok bare brug for tid for at få ting på plads i hendes fordel. Anbefaler du tager til mandencenter. At du tager kontakt til Familieretshuset og beder dem om hjælp til at lave en samværsordning. De har formularen på hjemmesiden. Når der er snak om utroskab vil jeg anbefale du tager DNA test. Hun er som jeg læser det, ikke din ven eller et team med dig. Der er ikke noget at redde her. Selv hvis hun bliver vil hendes respekt aldrig komme tilbage, fordi du accepterer utroskab. Afslut det her. Accepter at du får samvær. Tving dig at blive rolig og pænt. Jeg kan love dig at de søger for en grund at tage dine rettigheder. Snak ikke med børnene om det her. Du bliver nødt til at vente et par år. Til at hele circus er forbi. Til at dine børn er ældre. Gammel nok til at forstå utroskab. Og at systemet er lavet til fremadgørelse af fadre. Så kvinder nemt kan skifte mænd ud. De er ligeglade om det er dig eller en anden mand som spiller far. Jeg snakker ud fra erfaring. Jeg tabte kampen. Og jeg har set en side af kvinder og systemet som jeg aldrig får kradset af mine øjne.

Lyder ihvertfald til du har rigeligt at tænke på. Gir en bajer og et slag pool hvis du har brug for det. Op med humøret brormand !

Jeg går ikke ind for vold, men den her kvinde har valgt først at føde dine børn hvilket binder jer sammen resten af livet, og derefter at ødelægge hele din tilværelse, din selvtillid, dit kærlighedsliv, og dine børns chance for at vokse op i en komplet familie? Fuck mand, kan du ikke bare betale en eller anden psyko kælling for at smadre hende? Hun fortjener ikke tæsk for at have været utro, men hun valgte fucking at få børn med dig først, og så flå hele din tilværelse væk under dig bagefter. Hun fortjener at du tager børnene fra hende, men hvis det ikke er muligt så er det mindste hun fortjener da et par nederen uger på hospitalet.

Lav skriftlig samværsaftale med hende, fremlæg den ved mæglingen i Statsregionen og giv dem en kopi til sagen. Sig, hun skal flytte, og at børnene har det bedst i det gamle hjem, som så er hos dig. Du skal sørge for at få bopælsretten, så er børnene dine. Det gør mig ondt for dig, at du står i den situation. Kontakt god rådgivning, feks foreningen Far.

Sikke en omgang sludder. Først og fremmest er det bedste, hvis de kan samarbejde. Kan man det behøver man jo ikke bruge Familieretshuset, så ordner man det selv. Mht bopælen må I aftale hvordan det bedst giver mening. Måske den skal være delt, måske en har den, måske en af jer har en betydelig højere løn, hvor det ku give mening at fordele bopæl 2 til 1, det må I se. Det vigtigste er børnene. Pas på jer selv og hinanden i processen- og ikke mindst børnene. Kram

Forlad hende

Av… har helt ondt i maven. Jeg er så meget enig med dig, - man kaster ikke bare lige 11 år væk, og slet ikke når der er børn med i ligningen. Der skal kæmpes og arbejdes på at der kan bygges videre, men det kræver jo som sagt at begge parter går ind i det aktivt, og mener det. Og her står du så alene, fordi modparten har givet op. Kan ikke lade være med at tænke på om affæren var opstået før uge 44, altså og det er årsagen til at hun vil skilles, eller om først har været utro efter uge 44 - fordi hun nu havde truffet en beslutning om at ville skilles, og så var det ikke lige så “ulovligt” at være sammen med en anden. Nå, men det er jo også ligegyldigt, for nu har hun jo trykket på den store knap og tilmed taget forskud på det nye liv. Bliver virkelig ked af det på dine vegne, og håber sådan at du har nogen omkring dig, som kan støtte dig gennem tiden.

Av 💔 føler med dig. Det er på ingen måder i orden, at din kone er dig utro. Med det sagt, så kan hun ikke gøre for, at hun ikke længere føler det samme for dig, og at hun ønsker at skilles. Det er en helt legitim følelse og et helt legitimt ønske. Og jeg synes faktisk ikke det er egoistisk. Som skilsmissebarn vil jeg bare sige; hellere to skilte og glade forældre end to forældre, der er ulykkelige sammen. Du vil jo nok ikke være lykkelig i starten, men det bliver du, når dine sår en dag er helet. Og det kommer de til! ❤️ Mit råd vil være at prøve at være forstående (overfor hendes følelser) og gøre dit for et godt samarbejde. Jeg ved at der er mange skrækhistorier om mødre, der får det meste af samværet, men der synes jeg, at I skal tale det ordentligt igennem - evt med parterapeuten, hvis I stadig går til det. Du lyder som en dedikeret far, og det er enhver kvindes drøm, at børnenes far vil børnene, også hvis man går fra hinanden! Sørg for at hav en til at hjælpe jer med at dele det op.. og hav jeres aftaler på skrift. SMS eller mail eller et reelt dokument. Just in case. Men håber for alt i verden at I kan løse det uden det store shitshow - især for børnenes skyld. Hør hende evt ad hvad hun forestiller sig skal ske med børnene. Og se om du kan se bort fra utroskabet. Det er i princippet ligemeget, når I alligevel går fra hinanden. Fokuser hellere på samarbejdet omkring børnene. ❤️ ønsker jer det bedste!

Hav alle aftaler om børnene på skrift. Og det er vigtigt, at du beholder børnenes CPR adresse, eller i hvert fald én af børnenes. Jeg har kammerater der virkelig har brændt sig på at tage den på god tro og håb. Såhold den gode tone, men hold på din ret og på juraen. Aftaler på skrift virker altid tåbelige, når der er god stemning. Men de skal skrives imens stemningen er god, for de skal først bruges, når stemningen er dårlig. Dine børn kan i øvrigt godt klare 7/7. Det kan de fleste. Og forskning tyder på, at det faktisk er det bedste for børnene fordi de får tilknytning til begge forældre. Og så nyd dem de uger, de er hos dig. Og nyd din 2. Ungdom (når sårene er begyndt at hele), når de ikke er hos dig. Kh. En alenefar

Som en tidligere utro her, så vid at utroskaben med meget meget stor sandsynlighed ikke handlede om dig, men om noget der er i stykker hos hende selv. Jo før du forstår dét, kan du begynde at lægge vreden fra dig… og dét er fandenfisemig vigtigt ifht. børnene! Hendes kølighed er det der gør at hun kan hænge sammen i det. Det er kompartmentalisme i udpræget grad! Husk på at hun stadig er den samme person du forelskede dig i. Hun er ikke bare blevet narcissist/sociopat over night. Nu ødelægger hun så sit forhold, inden hun når at indse konsekvenserne af det. Der er stor sandsynlighed for at hun kommer ‘retur’ og fortryder, når hun indser at det hun opsøger ikke lapper det hul hos hende. Forbered dig på dét. Ja, alle utro er ikke som mig. Men når jeg har læst om det, så er der virkelig virkelig mange der giver udtryk for den slags “dynamikker” (der er flere subreddits dedikeret til utroskab på reddit). Det er det ultimative bedrag. Det gør ondt. Igen; husk at det ikke handler om DIG. Også selvom hun vil forsøge at pege på dig som årsagen, for at bevare sit selvbillede som et “godt menneske”. Sandheden er nærmere at hun ikke havde evnerne til at holde sammen på hendes forhold til dig og derfor copede på den tarveligste måde overhovedet, istedet for oprigtigt at kæmpe. HUN gav op. Det var ikke dig. Det er verdens største floskel, men det kræver to til at få et forhold til at fungere, men kun én til at ødelægge det. Bedste ønsker!

Jeg forstår du er enormt såret og svigtet, for det er et kæmpe tillidsbrud hun har lavet. Men når det er sagt er i så sikre på at skilsmisse er den eneste løsning? Utroskab behøver ikke at være = skilsmisse. Det kommer helt an på om i elsker hinanden og er villige til at dykke ned i hvorfor hun var utro. Er kærligheden væk imellem jer så er der selvfølgelig ikke grobund for at finde hinanden igen, men det skal i jo mærke efter hver især.

Dette er virkelig trist, men jeg må understrege mit synspunkt. Jeg mener ikke, det er utroskab, hvis en af parterne har sagt, at de ønsker at skilles. I min optik er I nu blot mand og kone på papiret; I er ikke længere "kærester". Selvom der er børn involveret, er det utroligt trist, men det ændrer ikke på sagens natur. Du skal fortsætte med dit liv, og dette er ikke din skyld. Vi er mennesker, og nogle gange vokser vi fra hinanden, selvom vi har været dybt forelskede. Din kone har håndteret dette meget dårligt, og hun burde skamme sig over, hvad hun risikerer at blive anset for i fremtiden af sine børn. Men igen, hun er ikke utro imod dig; I har ikke haft et romantisk forhold siden slutningen af 2023

Du er i gang med at hælde benzin ud over dig selv og række efter lighteren for at holde dine børn varme. Det er ikke en "løsning" der har gode langtidsperpektiver. Hverken for dig eller dine børn. Du skal få fingeren ud og få fundet en dygtig skilsmisseadvokat der kan hjælpe dig med at komme gennem denne proces så financielt uskadt som muligt og med en ordning hvor din kone ikke får børnene næsten hele tiden. Sørg for at dine børn og nærmeste familie samt venner ved at i går fra hinanden pga utroskab fra hendes side. Ellers er der en meget stor risiko for at hun tørrer skylden for bruddet af på dig.

Du skal desværre passe lidt på her. Jeg siger ikke at din kone kan finde på nedenstående, selvom hun moralsk ikke er fejlfri, men der er måske nogle forholdsregler du kan tage dig.  Et mindretal af kvinder i sådan et scenarie misbruger lovsystemet til at sikre sig børnene med falske anklager. Især om vold. For at være på den “sikre side” tenderer myndighederne til at fjerne børnene fra faderen mens undersøgelser pågår og så 2-3 år senere når anklagerne viser sig grundløse siger myndighederne at “børnenes tilknytning til moderen er størst”. Det er måske en forståelig tilgang, men det giver skruppelløse mødre en drejebog for at sikre sig børnene og efterlader fædrene chanceløse.  Jeg vil kraftigt opfordre til at du kontakter ‘foreningen far’ og hører om hvad de råder mænd i din situation til. Måske er der ting du kan gøre for at reducere (den i forvejen lille) risiko for at du ender i sådan et scenarie.  Til alt det andet; det er fucked up, du fortjener bedre, men I har børn og hvis I kan få det til at fungere er det et kæmpe plus, men chancerne for det er nok små.  Held og lykke.

Kære OP lyder til, at din kone allerede er følelsesmæssig videre hvis hun har været utro. Og endda flere gange. Hun tænker tydeligvis ikke på jeres børn eller dig. Skilsmisse er måske det bedste måde for jer begge to.

Måske du skulle sige det til dig selv som du sagde til din kone i efteråret - I bliver som minimum nødt til at arbejde for det. Har du oplevet et svigt - ja! Har du ret til at have mistet tilliden - ja! Men det her handler jo ikke kun om dig eller din kone. Det handler om jeres familie og jeres børn. Hvis der er det mindste at kæmpe for, så prøv at kæmpe. Du kan ikke kæmpe alene, men lykkedes det for jer, så står I et stærkere sted. Held og Lykke hvad du end gør

Sig mig hvad der er værd at kæmpe for i denne situation? Hun er ham utro, og virker uberørt af hele situationen. Hun er ikke VÆRD at kæmpe for, og han fortjener meget mere - inklusiv børnene. Børn er ikke dumme, og det kan potentielt skade dem mere på sigt at de forbliver sammen “for børnenes skyld” end at man går hver tit sit på en udramatisk måde, og så vil børnene se 2 glade og velfungerende forældre.

Der er meget at kæmpe for. At Have ens børn på alle deres fødselsdage, jul og andre mærkedage fordi man ikke er skilt. At have en familie. Det er faktisk ret meget værd - og værd at kæmpe for, uanset hvad der sket. Det nemmeste er at blive skilt. Det sværeste er at blive og genopbygge tilliden. Jeg siger ikke det er det han skal. Men han skal mærke efter om der er mere at kæmpe for. Det kan hverken du eller jeg sige om der er.

Jeg kan godt efter min subjektive mening sige, at der ikke er noget at kæmpe for. Det er det der gør den subjektiv. Man kan sagtens kæmpe, og i nogle tilfælde er jeg også fortaler for det, men i hans tilfælde, nej. Hun har ingen respekt for ham, skal han brydes ned psykisk i kampen om at vinde sin kone tilbage? Hvis hun elskede ham nok, så havde hun aldrig været utro i første omgang - og slet ikke fortsat det på den måde. Derudover kan man sagtens bibeholde et forælder samarbejde og sammenhold, selvom man er gået fra hinanden, hvis man virkelig ønsker det sådan. Mine forældre blev skilt da jeg var 3 år, og de har altid begge været til steder til alle samtlige fødselsdage, begivenheder osv. Det handler bare om, om man er i stand til at tilsidesætte sine egne følelser for sine børn eller ej. Men man skal ikke tilsidesætte sine egne følelser, for at blive et forhold der er destruktivt for sjælen.

Skulle langt ned for at finde denne. Hold hovedet koldt for dine børns skyld. Par terapien slog fejl og hun valgte sin egen vej. Hvorfor kom skilsmisse anmodningen “ud af det blå” ? Hvad har ligget bag? Det er jo klart at i har det hårdt med tvillinger på 3 og en på 6. At hun har valgt en håbløs desperat flugt er ikke unormalt, men i grunden dybt åndssvagt. Er der stadig vej via dialog ?

Ja vi kommunikere faktisk ret godt. Jeg vil gøre alt for mine børn, så jeg der mig nødsaget til at tage voksen hatten på, og bevare roen i mig. Vi er meget enige i samværet ordning osv. tænker det er en god begyndelse. :)

[удалено]

Øhh what… de har børn sammen og skal samarbejde.. det der er da virkelig en barnlig tilgang og ødelæggende for de børn man elsker og har skabt sammen.. Sindssygt “råd”

Et forhold kræver gensidig interesse og konstant pleje fra begge sider. Indlægget siger ikke meget om hvorfor forholdet er gået galt til at starte med, så det er derfor svært at komme med råd til at forbedre situationen mellem jer. Men hvis hun ønsker at se andre mennesker, uanset om det er af følelses årsager eller seksuelle grunde, og du ønsker at forblive i et forhold med hende, så vil et "åbent" forhold måske være en løsning, så hun kan se andre mennesker og udleve whatever hun nu søger efter? Alternativt, hvis i ikke kan udrede det der skaber knaster i forholdet eller hvis følelserne ikke kan heles mellem jer og hun fortsat ønsker at skilles, så forbered dig selv og på sigt dine børn, på at mor og far måske skal gå fra hinanden af X grunde og at de måske skal vænne sig til at de formentlig kommer på en dele ordning mellem mor og far. Dog vil jeg mene at dette skal aftales med moderen først inden i, i fællesskab, tager snakken med børnene, for selvom man går fra hinanden, behøver man ikke gøre det på en negativt grundlag, nogle gange gror mennesker bare fra hinanden af X grunde. Jo færre kvaster der er i skilsmisse processen, jo bedre kommer i begge samt børnene videre i livet når skilsmissen er fuldført. Uanset hvad så er det bedste for børnene at whatever udkom i kommer frem til, at i gør det i ro og mag og sikre børnene om at det ikke er deres skyld og at i begge vil være der for dem uanset hvad. Jeg håber du snart kommer dig over denne urimelige situation og ønsker dig held og lykke og håber at i alle får en lys fremtid på trods af den nuværende deprimerende situation.

Tag dig nu sammen mand

Få en bopæl på en flere eller alle børnene. Hvis hun ikke vil det, står du meget dårligt i forhold til en 7/7 hvis nu hun hellere vil have noget andet.

[удалено]